Vinterbadning (gratis guide) lav ikke disse fejl!

Del artikel

Måske læser du denne artikel, fordi du bekymrer dig om dit helbred og leder efter måder at holde dig ung og vital med masser af energi?

Den gode nyhed er, at blive venner med kulden ikke alene er et af mine yndlings biohacks for lang levetid, men selv forskning viser, at det er en af de bedste ting du kan gøre for dit helbred.

At udsætte din krop for kulde kan potentielt give dig følgende fordele:
● Tænde for de gener der vender aldring – dem der holder dig ung længere.
● Booste og styrkedit immunforsvar.
● Opbygge et sundt hjerte, fordi kulden vækker og træner millioner af muskler i vores karsystem.
● Hjælpe dig med at forbrænde fedt, fordi kulden øger dit stofskifte.
● Have en positiv effekt på dit psykiske velvære.

Lige nu, i oktober, er det perfekte tidspunkt at opstarte en vinterbade rutine.

Hvis du er ny til at dyppe tæerne i koldt vintervand, hvordan kommer du i gang og får de bedste resultater?

Det hjælper jeg dig med herunder.

Tips til at optimere vinterbadning

Tankegang: Vi er alle blevet programmeret til, at kulden ikke er vores ven, at den er ikke rar, at den skal undgås for enhver pris. Det er derfor vi pakker os ind om vinteren. Men jeg mener, at kulden faktisk er en af vores bedste venner. Gennem menneskehedens historie har der været tidspunkter, hvor vi har været kolde, og det har været super sundt for os. At tænke på kulden som din ven, noget der er usædvanligt gavnligt for din fysiske og mentale sundhed, kan gøre en stor forskel for din vinterbade oplevelse.

Start tidligt: Vinterbade sæsonen i Danmark starter officielt den 1. oktober og varer til slutningen af april. I starten af sæsonen er vandtemperaturen i gennemsnit 8 grader og falder helt ned til 2,5 grader i januar. Start tidligt, på den måde kan din krop gradvist vænne sig til de koldere temperaturer.

Tag en ven med: Spring aldrig i koldt vand på egen hånd. Det kolde gys, du oplever ved at nedsænke din krop i det(is)kolde vand, kan være farligt og i værste fald ende med chok eller besvimelse. Fælles badning giver også den bonus, at du får en mindeværdig oplevelse med en, du holder af – eller måske en, du først lige har mødt.

Start langsomt: Jeg foreslår, at du begynder med 30 sekunder og gradvist opbygger eksponeringen til 2-3 minutter! Lyt til din krop og vær meget forsigtig i starten.

Træk vejret: At komme i koldt vand er et chok for hver eneste celle i din krop. Bare luk øjnene og tag langsomme dybe vejrtrækninger helt ned til maven. Lav aldrig overfladisk brystkasse vejrtrækning, da det stresser dit system. Bliv ved med at fokusere på dit åndedræt og ros dig selv for at investere i dit helbred.

Dyp så meget af din krop som muligt i vandet: De fleste morgener (fra september til maj) bader jeg i Furesøen, et sted hvor der ikke er så dybt. Derfor sidder jeg på hug. Du kan selvfølgelig svømme længere ud, men når du sidder på hug, så det meste af din krop er under vandet (og mere af din hud udsættes for kulde påvirkningen) jo bedre effekt får du!

MEN…vær meget forsigtig med at nedsænke dit hoved (og gør det kun, hvis du har en ven med dig).

Placer din hånd på dine inderlår: Ved at gøre dette holder dine hænder på varmen og giver dig mulighed for at have det meste af kroppen under vand.

Når du føler du har fået nok: Svøm et par tag og kom så op.

Vinterbadekåbe: Kan være rigtig dejlig at hoppe i når du kommer op af vandet. Jeg bruger endnu ikke selv en, men tror jeg vil ønske mig en til jul:).

Brug en hue når det er rigtig koldt: Når lufttemperaturen kommer under nul grader er en varm hue en rigtig god idé (så din krop ikke mister for meget varme). Det ideelle mål for vinterbadning er at få “tændt” for de gener der holder dig ung, ikke at presse din krop for meget!

Pas godt på dig selv: Vand kan være farligt. Svøm kun hvor det er sikkert, og sørg for, at du hurtigt og nemt kan komme både i og ud af vandet. Svøm aldrig på egen hånd.

3 fejl mange vinterbadere begår

Jorden, uanset om det er græsset i din have, sandet ved en strand eller bunden af en sø, rummer helbredende energi.

Når du har bare fødder på græs eller sand, bliver denne helbredende energi transporteret ind i din krop, det kaldes “earthing”. De fleste sygdomme er forårsaget af betændelse, og undersøgelser har vist, at “earthing” kan “slukk” for inflammation (betændelse) i din krop på bare 30 min.

At gå rundt på bare fødder er noget af det sundeste du kan gøre for din krop (og noget jeg har praktiseret i årevis), derfor har jeg sjældent sko på om vinteren!

Så når du begiver dig ud i det kolde vand så drop skoene, da de stopper overførslen af den helbredende energi fra jorden til din krop.

Glem også handskerne. Det gælder om at udsætte så meget af din krop for kulden som muligt. Måske har du lært holde hænderne i bedestilling over vandet? Mit forslag er at lægge hænderne på dine inderlår i stedet.

Disse 3 ting: bare fødder, ingen handsker og nedsænkning af hele din krop i vandet vil give dig en meget bedre helbredende oplevelse!

Og husk aldrig at gå alene i det kolde vand!

Hvad skal man gøre, hvis man ikke bor tæt på havet eller en sø?

Nyd ganske enkelt et koldt brusebad hver dag. Vandet, der kommer ud af din bruser, er koldt nok til at give dig et helbredende bad. Igen, start langsomt med kun 30 sekunder og husk at trække vejret helt ned i maven. Når du møder kulden som din ven, så bliver dit kolde bad hurtigt en vane du nyder hver dag. Byg op til 2 til 3 minutter under det kolde vand, for at få de bedste resultater!

Elefanten i rummet – badetøj eller ej?

Nogle vinterbader nøgne, andre ikke. Selv havde jeg i starten badebukser på, mest fordi jeg var lidt blufærdig. Men så indså jeg, at hvis jeg overgav mig totalt til naturen og gik i vandet som jeg er skabt, så fik jeg en dybere og mere intens oplevelse. Den helt store fordel er at du ikke bagefter skal stå og rode med at få det våde tøj af. Prøv dig frem og find ud af hvad der fungerer bedst for dig?

Positiv psykologisk effekt af vinterbadning

Når du udsætter din krop for koldt vand, får din krop et mildt “chok”, og du bliver tvunget til at fokuserer bare på din vejrtrækning. Derfor er der meget lidt tid til at tænke på varmeregning, næste måltid eller følelsesmæssig bagage: Du er ikke fanget i dine tanker, du er bare og kan derfor gå dybt ind i dig selv.

Belønningen er den rene følelse af indre ro og fred du oplever bagefter. Et meget bedre sted at navigere i verden fra, end fra et hoved fuld af bekymringer.

Når jeg selv har vinter badet føler jeg en nærmest indre kedel der tændes og udstråler helbredende og kærlig energi. Den vidunderlige fornemmelse bliver i min krop i timevis bagefter. Det er en af de mest behagelige fornemmelser jeg kender til.

Konklusion – Vinterbadning (gratis guide) lav ikke disse fejl!

Vinterbadning er en af de sundeste ting, du kan gøre, ikke kun for din krop, men også for dit sind og din sjæl.

Nøglen til at komme godt i gang er din mentale indstilling. Når du vælger dig at opleve kulden som en ven, fokuserer på alle de fordele det giver dig, både fysisk og mentalt, så vil du snart føle at du har fået en ny bedste ven, som kroppen gerne vil bruge tid sammen med hver dag.

Siden jeg begyndte at vinterbade, mærker jeg hver dag kaldet fra min lokale sø, der beder mig om at komme ned og tage en dukkert.

De fleste dage er der modstand og undskyldninger for, hvorfor jeg ikke skal bade, men så minder jeg mig selv om, hvor godt det føles, hvor sundt det er, og så er det bare afsted for at nyde en af naturens største gaver.

Interessen for vinterbadning er kommet for at blive (og vil nok eksplodere de næste par år, efterhånden som flere og flere mennesker føler og forstår fordelene).

Jeg håber, at du også beslutter dig for at nyde den healende kuldes magi.

PS: På billedet ovenfor er jeg lige steget op af et 12 minutters langt isbad med selveste ismanden Wim Hof. Hans bog kan varmt anbefales, især hvis du vil læse om videnskaben bag fordelene ved vinterbadning!
 

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere artikler

Se mere