Lektion 6 – Træk luft ind i din krop
Skrevet 04-01-2016 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Send til en ven
Fandt du dette spændende? Måske gør en af dine venner også?
Det siges, at ”luft er liv,” og det er sandt. Vigtigheden af at trække vejret for vores helbred kan ses af det faktum, at hvis vi ikke trækker vejret, dør vi indenfor få minutter! Vi trækker vejret for at overleve, og vores livskvalitet påvirkes af, hvordan vi trækker vejret, og kvaliteten af den luft, vi indånder.
Dette er sjette del af en transformationsserie i syv dele. Se femte del her.
At trække vejret naturligt er en gratis måde at fylde din krop med sundhed og vitalitet. Hos små børn og dyr ses det korrekte åndedræt naturligt. Kig på et spædbarn, når det trækker vejret, og du vil se dets mave bevæge sig op og ned ved hvert åndedrag.
Når vi bliver ældre, får vi at vide, at vi skal ”suge maven ind” og ”skyde brystkassen frem” for at få taljen til at se så slank ud som muligt.
Dette resulterer ofte i, at folk trækker vejret med brystkassen, hvilket begrænser iltoptagelsen. En begrænset iltoptagelse fører til øget stressniveau, for tidlig ældning og sygdom. At indånde forurenet luft har samme effekt.
Så vi må stille os selv følgende spørgsmål: Hvordan trækker man vejret korrekt? Og hvis jeg ikke trækker vejret rigtigt, hvordan får jeg så rettet op på mit åndedrætsmønster?
3 enkle handlingstrin for at give din krop liv gennem et korrekt åndedræt
Trin 1. Næse først, derefter mund
Du starter ved ganske enkelt at trække vejret ind gennem næsen og derefter ånde ud gennem din næse eller din mund.
Trin 2. Dybt, langsomt, rytmisk og afslappet – aldrig forceret
Vær sikker på, at din mave udvider sig, når du ånder ind, så dit mellemgulv bevæger sig nedad og giver plads til luft i lungerne.
Trin 3. En hjælpende hånd
Hvis du føler, at du stadig trækker vejret med brystkassen, så læg en hånd på maven, og forestil dig, at du fylder en ballon med vand. Flyt langsomt dit fokus fra din brystkasse til din mave.
Trin 4. Begynd og afslut dagen med sund vejrtrækning
Når du ligger i sengen og er på vej til at falde i søvn, eller når du vågner om morgen og tilbringer nogle minutter på at være taknemmelig for alle de gode ting i dit liv (se lektion 1 for flere detaljer), så læg dine hænder på maven.
Dette er et fantastisk tidspunkt at praktisere et sundt åndedræt. Nyd at føle dig i live, træk vejret dybt, og slap af og sig tak for alle de vidunderlige ting i dit liv.
Heldigvis kan forkerte åndedrætsvaner nemt ændres. Husk, at som med alt andet, som du gerne har villet mestre, så kræver det lidt øvelse. Men før du har set dig om, vil det være helt naturligt for dig at mærke din mave udvide sig ved hver indånding.
Og når du først har styr på teknikken, vil du opleve, at du overvejende vil trække vejret på denne måde.
Fordele for DIG, når du trækker vejret naturligt:
- Dit stressniveau sænkes drastisk
- Du får mere energi
- Dit immunforsvar styrkes
- Du bliver en roligere og mere afslappet udgave af dig selv.
Kort og godt vil du tage et kæmpe skridt henimod en yngre og sundere krop. Er det ikke en god handel?
Klik her for at se den næste video i denne transformationsserie i syv dele.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.