Tungmetaller

Del artikel

Det vil også blive forklaret, hvordan man kan blive testet for tungmetalforgiftning og hvordan man kan blive behandlet ved forgiftning.

Tungmetalforgiftning kan mistænkes for at ligge bag mange neurologiske sygdomme, ligesom det kan være en årsag til hverdagslidelser som f.eks. øget stressfølsomhed, hovedpine, migræne, træthed og problemer med hukommelsen.

Det uhyggelige er, at det danske sundhedsvæsen i høj grad både mangler viden om tungmetaller og hænger fast i forkert gammel viden.

Hvad er tungmetaller?

Der er ingen entydig definition på tungmetaller.

En kemiker vil definere tungmetaller, som en række grundstoffer med højere massefylde end jern, der fremstår som metaller ved stuetemperatur. Andre henregner også jern til tungmetallerne.

Læger og tandlæger vil definere tungmetaller, som ”giftige” metaller, og vil derfor inddrage visse letmetaller som f.eks. Aluminium, Arsen og Titanium / Titan under tungmetallerne.

Et tungmetal nedbrydes aldrig, men vil recirkulere i det uendelige.

Nogle tungmetaller er meget giftige og har ingen nyttefunktion i kroppen. Som eksempler kan nævnes: Kviksølv, Cadmium, Bly, Tin.

Andre tungmetaller er essentielle, hvilket vil sige, at vi har brug for dem i små mængder i føden. Som eksempler kan nævnes Kobber, Jern, Mangan og Zink.

Hvor kommer tungmetallerne fra?

Kviksølv findes bl.a. i:

– Amalgam-fyldninger i tænderne,
– som forurening i vores mad (især fisk, grøntsager dyrket nær forurenende industrier etc.)
– i luften (nær kremerings-anstalter, forurenende industrier f.eks. kulkraftværker.)
– Thiomersal (ethyl-kviksølv), et konserveringsmiddel, som kan være tilsat vacciner.
– endvidere kan – batterier, – termometre, – lysstofrør, – gamle spejle m.v. indeholde kviksølv.

Kviksølv afgives i store mængder fra Amalgam-fyldninger.

Ved spisning af varme eller sure fødeemner, tygning af tyggegummi, tandbørstning, skære tænder etc. frigøres øget mængder.

Endvidere så fordamper kviksølv allerede ved legemstemperatur.

Ved tandlægebesøg, med boring i Amalgamfyldning og eller fyldning med Amalgam, forurenes kroppen ekstra meget med kviksølv.

Amalgam forgifter kroppen:

– ved optagelse af kviksølvdampe via næsehulen, med transport langs lugtenerverne til lugtekolben med forbindelse til hjernen, eller via næsehulen til blodkredsløbet i knoglerne i hovedet med direkte forbindelse til hjernens blodkredsløb.
– ved indånding af kviksølvdampe fra fyldningerne, som optages gennem lungerne.
– ved direkte optagelse af kviksølv gennem mundslimhinden eller gennem tænderne.
– ved at afgive tungmetal til spyt, som kommer ned i tarmen, hvor det kan optages.
– ved optagelse gennem huden (gælder tandklinikassistenter og tandlæger m.fl.).

Visse bakterier og svampe, som findes på belægningen på tænderne eller i tarmkanalen, kan omdanne metallisk kviksølv til det endnu mere giftige organiske kviksølv methyl-kviksølv.

Organisk kviksølv er fedtopløseligt og aflejres derfor i fedtholdige organer som f.eks. hjernen.

Tungmetaller befinder sig kun kortvarigt i blodet, som bare er et transportorgan, indtil tungmetallerne bliver aflejret i depoter i forskellige organer.

Visse Amalgam-typer afgiver mere kviksølv eller andet tungmetal end andre.

Hvis man har andre metaller i munden f.eks. en guldkrone sammen med Amalgam-fyldninger i mundhulen, så øges metal-afgivelsen, idet et system med flere slags metaller (i tænderne) i en væske (spyttet) virker som et galvanisk element (batteri) med øget frigørelse af giftige metaller.

Kviksølv kan transporteres over blod-hjerne-barrieren og fordeles til hjernen.

Allerede i 1969 viste forsøg på rotter, at blod-hjerne-barrieren skades af kviksølv.

En intakt blod-hjerne-barrieren har betydning for, at skadelige stoffer ikke trænger ind i hjernen.

Kviksølv har tidligere været benyttet til:

– i landbruget til bejdsning af korn.
– til lægemidler såsom: – gammeldags rød jod, – gul øjensalve, øjendråber, – urindrivende midler, – middel mod syfilis, – kalomel til f.eks. røde barne-numser.
– til rensevæsker til kontaktlinser med videre.

Symptomer ved Amalgam / kviksølv-forgiftning er typisk symptomer fra nervesystemet som:

– abnorm træthed,
– angst, indre uro, stressfølsomhed
– søvnforstyrrelser,
– manglende koncentrationsevne / hukommelse / nedsat indlæringsevne,
– synsforstyrrelser,
– kolde hænder og fødder,
– hovedpine,
– depression, svimmelhed
– muskelsmerter, ledsmerter,
– hudområder med unormal følsomhed,
– rystelser,
– fordøjelsesforstyrrelser,
– kronisk bihuleinfektioner,
– allergiske problemer etc..

Mange symptomer ligner til forveksling symptomerne ved diverse neurologiske sygdomme.

Der findes ikke et mindste niveau, hvor kviksølv kan siges at være ugiftigt. (WHO 1991)

Idet diagnosen kronisk kviksølvforgiftning ikke på nuværende tidspunkt stilles indenfor det offentlige danske sundhedssystem, så ender mange patienter med kviksølvforgiftning med at blive betegnet som psykisk syge, hypokondere / ondt i livet eller måske med en neurologisk diagnose?.

Kobber findes i forskellige fødeemner og er nødvendig til f.eks. dannelse af forskellige enzymer.

Det daglige behov er ca. 2 mg. kobber dagligt for voksne. Der er meget lille marginal mellem for lav og for høj indtagelse af kobber.

Kobberbelastning eller kobberforgiftning kan opstå efter – indtagelse af for store mængder kobber, – ved problemer med leverens udskillelse af kobber (Wilsons Sygdom) eller ved kombinationen af forøget indtagelse og nedsat udskillelse.

Der findes kobber i:

– i Amalgamfyldningerne i varierende mængder,
– i kobber-spiraler (til brug ved antiprævention),
– i drikkevand fra kobberrør, ved brug af kobbergryder
– som forurening af fødevarer / grundvand.

I Danmark tilsættes svinefoder kolossale mængder kobber for at få grisene til at vokse hurtigere.

Svin tåler store mængder kobber, i modsætning til f.eks. får, som ville dø, hvis de fik svinefoder.

I alt bruger Dansk Landbrug årligt ca. 200 tons rent kobber årligt.

På grund af landbrugets store forurening med kobber er der mange muligheder for at pådrage sig et for højt kobberindhold. Bl.a. indeholder indmad (lever, nyre, hjerte) ofte store mængder kobber.

Kronisk kobberforgiftning er en kendt årsag til parkinsonisme.

I Danmark tester man ikke patienterne med relevante metoder til påvisning af kroniske kobberforgiftninger.

Kobber-belastning vil medvirke til øget dannelse af frie radikaler og dermed til oxidativ stress.

Endvidere vil kobber-belastning forstærke den giftige
virkning af andre tungmetaller.

Bly kan findes bl.a. .i: – cigaretrøg, – lodde tråd, – fyrværkeri, – visse typer maling, – blyrør, – gammeldags hagl, – i metallet rundt proppen på vinflasker, – ved miljøforurening nær skydepladser, – ved lossepladser (fra f.eks. bly kabler), bilkirkegårde (fra akkumulatorer), – krystalglas, – ved visse industrivirksomheder, undertiden kan bly findes i Amalgam eller i andre metaller brugt til tandpleje samt – i glasuren i keramik eller i ældre tin-varer.

Tidligere var benzin tilsat bly.

Blyforgiftning giver mentale problemer / centralnervøse symptomer, idet bl.a. nervecelleudløbernes beskyttende myelinskede beskadiges.

Ved obduktion af dyr med blyforgiftning ses celledød i hjernebarken.

Foruden mental afvigende adfærd ved blyforgiftning ses symptomer som:

Nedsat livskraft, træthed og sløvhed, lavt blodsukker, blodmangel, dårlig muskel-koordination, dårlig generel fysik, gigt, kramper i muskler og underlivet, diarré eller forstoppelse, hovedpine, søvnløshed, kvalme, lammelser, rystende hænder, nedsat immunreaktion m.v..

Bly findes overalt i større eller mindre mængder og optages gennem indåndingsluften eller ved indtagelse af forurenet fødevarer / drikkevarer og vi er derfor alle udsat for blyforgiftning i forskellige grader.

Cadmium er et giftigt tungmetal. Cadmium kan indtage Zink´s plads. Cadmium bindes som andre tungmetaller til svovlbindingerne og forstyrrer derved enzymers normale funktion.

Cadmium findes i handelsgødning (kunstgødning), genopladelige batterier, farvestoffer i plast, i maling samt i betydelige mængder i tobaksrøg. Cadmium kan forekomme i Amalgam.

Cadmium ophobes i nyrer, lever og knogler.

Cadmium er giftigt for nyrevæv og kan være en årsag til knogleskørhed.

Danmark har et af verdens højeste indhold af cadmium i fødemidler.

Tin, sølv, zink findes også i amalgam.
Tin kan methylere (det vil sige indgår forbindelse med et kulstof-atom med tre brint- atomer) i organismen til methyl-tin på samme måde som kviksølv.

Methyl-tin er ekstremt giftig. Methyl-tin ophobes i fedtholdigt væv.

Zink er et essentielt tungmetal, som nødvendig for kroppen i mængder på ca. 15 mg. dagligt.

Jern er giftigt i for store mængder, idet frit jern medvirker til forøget dannelse af frie radikaler.

Mængden af jern i kroppen afhænger af mængden i føden, optagelse af jern fra fordøjelseskanalen samt udskillelse. Kvinder taber jern under menstruation, graviditet og amning. Der udskilles jern i små mængder gennem urin, sved og afføring. Endvidere tabes der jern ved blødning.

Jern er nødvendigt for kroppens funktion (bl.a. for transport af ilten rundt i kroppen ved hjælp hæmoglobin.) i mængder på ca. 15 mg dagligt.

Et symptomerne ved jernmangel (blodmangel) er træthed, som afhjælpes ved kosttilskud af jern. Træthed er derfor et symptom, som mange vil sætte i forbindelse med jernmangel og behandle med jerntilskud ved selvmedicinering. Men træthed kan også være et symptom på mange andre lidelser deriblandt forgiftningstilstand med tungmetaller.

Ved tungmetalforgiftning vil overskud af jern medfører øgning i dannelse af fri radikaler. Indtag derfor kun jernholdige kosttilskud, hvis der er konstateret jernmangel ved en blodprøve.

Hos visse neurologiske patienter ses ofte aflejringer af jern i hjernen, tydende på oxidativ stress.

Aluminium er sat i forbindelse med udvikling af Alzheimers demens.

Aluminium kan findes i:

– køkkenredskaber af aluminium, aluminiumsfolie, anti-klumpemiddel i bord-salt,
– vacciner, injektions-præparater f.eks. til behandling ved husstøvmideallergi,
– i lægemidler mod for meget mavesyre.
– deodorant,

Nikkel findes bl.a. i smykker og i mønter og er kendt for at udvikle kontaktallergi.

Titanium (også benævnt Titan) indgår i titandioxid et hvidt farvestof, som ofte findes i medicin, tandpasta, solcreme og visse madvarer.

Tandimplantater eller implantater i knogler består ofte af titan.

Allergisk reaktion overfor titandioxid ses hyppigt hos ”problem-patienter”.

Guld kan ligesom kviksølv og bly medvirke til ændringer i immunsystemet og i uheldige tilfælde til autoimmunitet (man reagerer allergisk overfor sig selv).

Hvilke skader kan tungmetaller forårsage i kroppen?

Tungmetaller har disse reaktionsmønstre (stærkt forenklet).

1) De ødelægger svovlbindinger i kroppen.
2) De ødelægger selenbindinger i kroppen.
3) De danner frie radikaler.

Frie Radikaler er reaktive og giftige stoffer, som kroppen skal neutralisere ved hjælp af antioxidanter.

Oxidativ stress er ubalance mellem de frie radikaler og antioxidanter til fordel for de frie radikaler. 

Kan man være allergisk overfor et tungmetal, f.eks. kviksølv?

JA. En allergisk reaktion overfor tungmetal kan testes med en MELISA-test ( www.MELISA.org) eller ved hud-test / prik-test. En hud-test viser dog ikke altid en allergiske reaktion.

Hvordan kan tungmetalforgiftning diagnosticeres?

Akut tungmetalforgiftning kan f.eks. opstå, hvis en sygeplejerske taber bakken med kviksølv-termometre på gulvet, og efter forsøg på rengøring bliver svimmel og utilpas med hovedpine og kvalme. Akut tungmetalforgiftning kan diagnosticeres i en alm. blod- eller urin-prøve.

Kronisk kumulativ (ophobet) tungmetalforgiftning opstår, når patienten over længere tid bliver udsat for små mængder tungmetal, som lægges i depot i organer som lever, nyrer, hjerte og hjerne. Kronisk tungmetalforgiftning kan ikke diagnosticeres i en alm. blod- eller urin-prøve.

Den bedste metode til at diagnosticere en kronisk tungmetalforgiftning er ved obduktion, men på levende individer må man anvende næstbedste metode og dette er en provokationstest.

Ved en provokationstest indtager man piller eller får en injektion med et medicinsk stof (et kelaterende middel), som får tungmetallerne til at forlade depoterne for at sætte sig fast på dette stof. Herefter kan man diagnosticere tungmetallerne enten i en blod- eller i en urin-prøve.

Kan en tungmetalforgiftning behandles?

JA. Kelerende medicin, som bruges til provokationstest, kan også bruges til afgiftningsbehandling. Det drejer sig om midlerne: Dimaval (DMPS), DMSA og Atamir (penicillamin).
Endvidere om: Liponsyre (Lipoic acid), Choriander (kinesiske persille), Chlorella (hav-alger).

Samt indtagelse af – antioxidanter, – svovlholdig mad / kosttilskud, samt – sunde fedtstoffer.
Og brug af sauna / svedebade. 

Hvorfor overses tungmetalforgiftning hyppigt?

De kroniske tungmetalforgiftninger overses, da man ikke anvender provokationstest til diagnosticering i Det Offentlige Danske Sundhedsvæsen, men forsøger at diagnosticere kroniske tungmetalforgiftninger med den metode, som anvendes til akut tungmetalforgiftning.

Herved opnås det der kaldes falsk negative resultater. Ved kronisk tungmetalforgiftning ligger tungmetallerne i depoter i de indre organer og findes ikke i blodet.

Tungmetaller danner synergi, hvilket vil sige, at de forstærker hinandens giftige effekt. Man kan altså ikke bedømme forgiftningsbelastningen af en patient ved kun at teste for et enkelt tungmetal eller to, men må teste patienten for de tungmetaller, som kan være relevante for den enkelte person. 

Kan man gøre noget selv for at undgå tungmetaller?

Vi kan anmode om at få et metalfrit ugiftigt fyldningsmateriale i tænderne i stedet for amalgam. Det kan anbefales at bruge en holistisk tandlæge ved sanering for amalgamfyldninger.

Vi kan undgå at spise rovfisk eller fisk fra kviksølvforurenede områder.

Vi kan anmode om at blive vaccineret med vacciner, som ikke er tilsat kviksølv eller aluminium.

Vi kan læse deklarationen på madvarer og medicin og forsøge at undgå tungmetallerne.

Vi kan undgå at spise indmad (lever, nyre og hjerte) fra dyr, som kan være forurenede med tungmetaller.

Vi kan undgå tungmetaller på huden i form af kosmetik eller creme.

Vi kan undgå tungmetaller i form af – tatoveringer, – piercing samt – fyrværkeri.

Vi kan spise: – mange antioxidanter (frugt og grønt), – svovlholdig mad (kål, løg, porer, æg), – sunde fedtstoffer (omega 3) og – mange kost-fibre (fibre binder tungmetaller) samt – tilsætte citronsaft eller lime til drikkevandet (syre gør tungmetaller tungtopløselige).

EPILOG:
Det er ønskeligt med mere forskning i miljøsygdomme, såsom kronisk tungmetalforgiftning, så patienter med mulig tungmetalforgiftning kan få denne lidelse diagnosticeret og behandlet.

Artiklen er skrevet af dyrlæge Hanne Koplev, der i 6-7 år har interesseret sig for tungmetalforgiftning, som en mulig årsag til visse neurologiske lidelser.

Hanne Koplev har endvidere deltaget i internationale kongresser om tungmetaller.

Du kan finde mere materiale ved bl.a. at søge på: http://www.snowboat.no/Koplev_intro.htm

Få mere info om Sundhed klik her 

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere artikler

Se mere