Yoga: Er Yoga sundt for dig?

Skrevet 10-11-2011 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Denne artikel om Yoga er som de fleste artikler på dette website en egoistisk en af slagsen, skrevet for min egen skyld, for siden jeg var teenager, har jeg været stiv som et bræt.

---

Jeg kan huske en smidighedstest, da jeg var på det skotske badmintonhold for juniorer, hvor mine baglår var så stramme, at der skulle en ekstra lineal til at måle manglen på smidighed hos den stiveste teenager, de nogensinde havde set.

Heldigvis for mig er jeg naturligt stærk og har ikke nogen muskelubalancer, så min manglende smidighed har ikke været skyld i nogen skader.

Som vi alle ved, bliver dårlig smidighed ikke bedre med alderen. Så jeg blev mere og mere stiv på badmintonbanen, men det mest frustrerende var, at hverdagsbevægelser blev mere og mere vanskelige.

For eksempel føltes det både unaturligt og meget ubehageligt at bukke sig ned for at hjælpe mine børn op i svømmehallens rutsjebane, en olympisk disciplin, jeg aldrig får medaljer i.

Så jeg prøvede med stretching, men ikke overraskende var det så smertefuld en oplevelse, at motivationen hurtigt forsvandt.

Hvad gør man så?

Vi spoler hurtigt frem til for et par måneder siden, hvor jeg deltog i en meditationsworkshop med Henning Daverne. Som en del af sit kursus anvender han Yoga- og åndedrætsøvelser, så folk kan få en dybere og mere afslappet meditation.

Jeg syntes, at mange af disse øvelser var meget vanskelige og måtte koncentrere mig så meget, at jeg næsten forsvandt i øjeblikket og opdagede, at mens jeg virkelig måtte anstrenge mig for at udføre øvelserne korrekt, så slappede jeg af samtidig, fordi jeg måtte bruge al min energi på at koncentrere mig om, hvad jeg lavede.

Resultatet var, at mange af tankerne i mit hoved forsvandt, og jeg fik en afslappet og meditativ oplevelse af disse yogaøvelser uden at behøve at sidde ned og meditere.

Det var en rigtig øjenåbner!

Disse yogaøvelser føltes ikke bare gode. De var svære at udføre, men krævede også al min koncentration, så på en underlig måde mediterede jeg faktisk samtidig med, at jeg fik løsnet op for mine muskler.

Så det var i det øjeblik, at jeg besluttede mig for at give Yoga en chance for at se, om det kunne hjælpe mig til en bedre kropsbalance, forbedre min smidighed, mit helbred i det hele taget og samtidig gøre mig hurtigere på badmintonbanen ;-)

Det har altid været min filosofi at den bedste måde at lære noget på er at lære det fra de bedste. Heldigvis har jeg en god ven og Yogainstruktør, Heidi Vejsnæs, som har deltaget i mange workshops med Paul Chek, så jeg vidste, at hun forstod, at sundhed handler om få balance i kroppen.

Det jeg mener med det er, at hvis du kigger på mange Yogahold og sportshold, når de varmer op (fodbold, håndbold, badminton etc.), så ser du ofte hele holdet lave de samme øvelser; folk med løse haser/baglår laver de samme strækøvelser, som folk med stramme haser/baglår.

Det er jo en udmærket ting for ‘de stive og stramme’, men kan være farligt for folk, som er meget smidige, da de risikerer yderligere at svække musklen og kan risikere skader.

Det er vigtigt i Yoga eller stretching KUN at strække de stramme muskler. Det er dog menneskets natur kun at udføre de øvelser, som vi er bedst til, og glemme dem, der er ubehagelige eller smertefulde.

Heldigvis har Heidi rejst over hele jorden for at lære fra de bedste Yogainstruktører, som findes, og i kraft af sin CHEK-uddannelse, håbede jeg, at hun kunne hjælpe mig til at få noget balance tilbage i kroppen. Jeg var ret sikker på, at jeg var i gode hænder.

Før jeg fortæller mere om, hvorvidt jeg fik noget ud af mine Yogatimer så lad os kigge på, hvor Yoga kommer fra.

Yogaens historie

På trods af hundrede års undersøgelser, ved vi stadig ikke ret meget om den tidlige Yogas begyndelse.

Vi ved, at den begyndte i Indien for 5.ooo år siden eller tidligere. Første gang ordet Yoga fandtes på skrift var i Rig Veda, en af de hellige skrifter, der brugtes af vediske præster.

Yoga blev beskrevet som en metode til at opnå åndelig oplysning.

Oprindelig blev Yogaens teknikker overleveret fra lærer til elev gennem det talte ord. Disse teknikker blev ikke skrevet ned, før den Indiske vismand Patanjali skrev en systematisk gennemgang af Yoga i Yoga Sutras.

Patanjali anses for at være faderen til moderne Yoga.

Ifølge Patanjali er der otte grene af Yoga, som fører til den ultimative oplysning.

YAMA – at afstå fra vold, tyveri, begær og grådighed

NIYAMA – at udvikle hengivelse, renhed, opmærksomhed, tilfredshed og disciplin

ASANA – at finde sæde, med det menes ofte de mange forskellige yogastillinger

PRANAYAMA – at kontrollere energierne ved hjælp af åndedrættet

PRATYAHARA – at vende sig indad og fjerne opmærksomheden fra den ydre verden

DHARANA - koncentration

DHYANA - meditation

SAMADHI – sammensmeltning med den universelle bevidsthed

Yogalærere mener, at kendskab til Yogaens historie kan hjælpe dig til at virkeliggøre det, som Yoga kan tilbyde. Som andet og mere end bare en måde at holde sig i form på, mener mange tilhængere af yoga, at det kan hjælpe dig til at leve et sundt, langt og kraftfuldt liv.

Så hvad er Yoga?

Ordet Yoga kommer fra Sanskrit-ordet "yuj", der betyder ”at forene eller integrere”. Yoga handler om foreningen af den individuelle og den universelle bevidsthed.

De gamle Yogier (en person, som praktiserer Yoga og har opnået et højt niveau af spiritual udvikling) troede, at for at en person kunne opnå harmoni med sig selv og sine omgivelser, måtte vedkommende integrere kroppen, sindet og ånden. For at disse tre kunne forenes måtte følelser, handlinger og intelligens være i balance.

De gamle Yogier formulerede en måde at opnå og vedligeholde denne balance på, og det gøres gennem træning, åndedrættet og meditation – de tre hovedstrukturer i Yoga.

I Yoga behandles kroppen med værdighed og respekt, for den er det primære værktøj i en persons arbejde og vækst. Yogaøvelser kan forbedre kredsløbet, stimulere de indre organer og massere kroppens kirtelsystemer, noget som ofte fører til et større velbefindende.

Man udviklede åndedrætsteknikker baseret på det koncept, at åndedrættet er kilden til liv. I Yoga opnår elever kontrol over åndedrættet ved langsomt at optræne rytmen. Ved at fokusere på åndedrættet forbereder de sindet på det næste trin – Meditation.

Der findes den udbredte misforståelse at det er nødvendigt ‘tømme hovedet’ for at kunne meditere. Det behøver ikke at være sådan. Under meditation rettes opmærksomheden på hjernens aktiviteter, de ”falder til ro”, og sindet slapper af. Ved hjælp af fysiske stillinger og åndedrætsøvelser, der udvikler vores kropsbevidsthed, hjælper Yoga os med at fokusere og løsne op for hverdagens stress.

Yogas potentielle fordele = Balance i kroppen både fysisk og mentalt

I vores moderne verden med al dens daglige stress, træthed og forurening søger flere og flere efter den flygtige smag af afslapning og selvfordybelse.

Yoga har i tusinder af år givet mennesker et gemmested, væk fra hverdagens forvirring, og har flyttet et stigende antal mennesker til en fredfyldt hverdag, hvor gemmesteder ikke er nødvendige.

Her er nogle af de mulige fordele, som Yoga har ifølge Yogaudøvere:

• Yoga får kroppen og sindet til at slappe af. Selv i stressende omgivelser.

• Yoga hjælper til at kontrollere åndedrættet, renser sindet for forplumrende tanker og giver dig en dyb fysisk og mental forfriskning.

• * Yoga kan hjælpe til normalisering af kropsvægten. Både for folk, som er overvægtige og undervægtige, kan yogaøvelserne medvirke til at opnå den ønskede vægt. Denne kontroversielle påstand kigger vi nærmere på senere.

• Principperne i Yoga omkring balance og moderation angående fysisk aktivitet og kost kan også føre til en sundere livsstil.

• Yoga styrker dit immunforsvar.

• Stillingerne og bevægelser i Yoga masserer de indre organer, forbedrer kredsløbet og dets funktion og reducerer derigennem risikoen for sygdomme.

• Yoga øger dit energiniveau og produktivitet. På så lidt som 20 minutter kan du med Yoga tanke værdifuld energi til krop og sind, så du kan imødegå dagens opgaver og strabadser.

• Yoga fører til ægte indre tilfredshed og selvrealisering. Meditation – en af Yogaens grene – retter opmærksomheden på sindet og fjerner det fra vores materialistiske verdens abstraktioner og fører dermed til ægte lykke.

Alun.dk om de potentielle fordele ved Yoga

Når man læser ovenstående liste virker det, som om Yoga er den sagnomspundne livseliksir – svaret og løsningen på alle menneskets daglige problemer og bekymringer om sygdom og sundhed. Yogierne har praktiseret det i tusinder af år, og den moderne lægevidenskab er gradvis ved at bevise, at der er noget om snakken.

Mine personlige erfaringer har været fremragende. Heidi, min Yogalærer, har lavet et specielt program til mig, som kun strækker de områder, som har behov for at blive strakt.

Resultatet er, at jeg langsomt, men sikkert får løsnet op for stivheden i kroppen = Stærk krop i balance.

Fordi mange Yogaøvelser er meget sværere, end de ser ud til, og kan være anstrengende, er det min erfaring, at fordi jeg er nødt til at koncentrere mig så meget om at lave dem korrekt, ender jeg med, som sidegevinst, at slappe af og få det samme meditative udbytte af mine yogatimer, som jeg får af en meditationstime.

Resultatet er, jeg føler mig fuldstændig afslappet, energisk og fredfyldt, når vi er færdige.

Så langt så godt, men er der noget, vi skal være opmærksomme på, når vi laver Yoga?

Hvad kan være farligt ved Yoga?

Efter min mening er de fordele, Yogaudøvere mener, at Yoga tilbyder, i fin overensstemmelse med mine egne positive erfaringer.

Men der er to ting, som jeg mener, at folk, som laver Yoga, skal være ekstra opmærksomme på, og det er her, at artiklen begynder at blive kontroversiel.

1. Er det sundt at være vegetar?
Mange udøvere af Yoga mener, at Yoga og en Yogalivsstil fremmer vægttab. I Indien, hvor Yoga kommer fra, er mange Yogier vegetarer. Klimaet er meget varmere end her i Skandinavien, og i sagens natur har de et mindre behov for ’tunge’ fødevarer (kød og fisk), som har et højere indhold af protein og fedt.

Hvis man anskuer det fra en genetisk og evolutionær synsvinkel, har mennesker fra varmere klimaer et større behov for kulhydrater og et mindre for fedt og proteiner. Det er ikke altid det, de helst ville vælge, men ofte hvad der er tilgængeligt.

Her i Nordeuropa er det omvendt, og specielt om vinteren, hvor vi ikke har adgang til friske frugter og grøntsager, vil vi have et større genetisk behov for kød og fisk. De mere tunge fødevarer leverer brændstoffet til de lange kolde vinterdage.

Jeg kan godt lide at se det sådan: Du ville aldrig fodre dine løver med græs og give kødet til girafferne.

Vi kunne skrive en hel artikel om kost, men jeg har forklaret min mening om den sag andre steder på dette website. Et godt sted at starte og lære mere er www.metabolictyping.dk

Det er interessant at bemærke, at Heidi, min Yogalærer, tidligere var vegetar, men da hun lærte mere om Metabolic Typing og begyndte at spise mere kød og fisk, fik hun det også meget bedre,

Før vi forlader emnet om vegetarisme, ved jeg, at mange af jer, som læser denne artikel vil sige, at de fik det så meget bedre, da de ‘blev grønne’. Det, tror jeg skyldes flere ting. For det første kan kroppen godt lide forandringer og variation, så mange oplever et positivt boost, når de ændrer deres kost.

For det andet er mange af de fødevarer, du vil indtage som vegetar, meget sundere, end de fødevarer, som du holder op med at spise. Færre kemikalier, mindre sukker, døde fødevarer etc., og lad os ikke glemme, at grøntsager er sunde, og at mange af os ville have gavn af at spise flere af dem.

Det er dog stadig min klare opfattelse, at vi er genetisk byggede til at indtage en velafbalanceret kost, bestående af økologisk kød, fisk, æg, frugt og grøntsager, skyllet ned med rent vand, ved alle vores måltider, også til morgenmad. Hvis du holder dig til det 80 % af tiden, vil du opleve en fantastisk forskel i din energi, sundhed og det, du ser i spejlet.

Du behøver ikke at lytte til mig, hvis du ikke spiser kød, men du kan overveje langsomt at introducere kød eller fisk til din kost og lade kroppen afgøre, hvad den synes om det.

Jeg accepterer og respekterer dit valg, uanset hvad det måtte være.

2. Kun strække stramme muskler ellers risikerer du skader
Jeg har været inde på det tidligere i artiklen, men lad os kigge mere detaljeret på det, da det efter min mening kan sabotere alle de potentielle fordele, Yoga har at tilbyde, og det ville være en skam, da Yoga kan blive en fantastisk del af din sundhed.

Den største fejltagelse, folk laver med Yoga eller stretching, er at strække muskler, som ikke behøver det, og at undgå at strække dem, der har brug for det.

For eksempel bruger folk med god smidighed i baglårene ofte lang tid på at strække baglårene. Det er det værste, man kan gøre, for hvis du overstrækker en muskel, som allerede er tilstrækkelig smidig, gør du den svagere ved at gøre den længere.

Dette er en af grundene til, at nogle mennesker, der går til Yoga, har smerter i ryggen. De har overstrakt ligamenterne i ryggen og har fået en svag ryg.

De har det ofte godt, mens de laver Yoga, fordi kroppen producerer endorfiner, men bruger resten af tiden på at brokke sig over at have ondt i ryggen.

Derfor er det bedste, du kan gøre for at få alle fordelene ved Yoga og undgå ulemperne, at finde en dygtig Yogalærer som for eksempel Heidi Vejsnæs, der forstår, at hver enkelt person har specifikke behov, og som er uddannet til analysere folks kroppe, så han/hun kan sammensætte et specifikt program til dig.

Heidi laver et program til sine klienter, som stretcher de stramme muskler og styrker de muskler, der er svage. Samtidig søger hun at udnytte kroppens bevægeapperatet i alle dets funktioner for optimal velvære.

Det er netop også her yoga har sin styrke. I yogastillingerne bevæger vi os rundt i alle vores mulige bevæge mønstre.

Hvis ikke det er muligt for dig at få privattimer med en kvalificeret Yogalærer, så tal med læreren på dit Yogahold og spørg, om det er i orden, at du kun laver de Yogaøvelser, du har brug for, og undgår dem, der gøre mere skade end gavn.

Det er en udmærket måde at finde ud af, hvor dygtig din Yogalærer virkelig er, for hvis han eller hun insisterer på at du følger timen og laver alle øvelser, vil du vide, at det er på tide at finde en ny lærer, som vil hjælpe dig med at få kroppen i balance.

Det bedste ved Yoga

Yoga er gratis og det kan laves hvor som helst og når som helst. Findes det bedre? Hvis du skulle få lyst til at kaste dig over Yoga, er det eneste du behøver at gøre at finde en instruktør eller lærer, der ved, hvad de laver, lære den korrekte teknik, og så gå i gang.

Giv dig selv tid til at lave Yoga et par gange om ugen. Bare 20 minutter ad gangen kan give dig fremragende resultater. Bare gør det til en del af din ugentlige rutine med faste tidspunkter til din Yoga.

Hvis du har børn, så prøv at få dem til at lave det sammen med dig. De vil synes, at det er sjovt, og du behøver ikke at have dårlig samvittighed over ikke at have tid til at lege med dem. Det er en win-win situation!

At lave sin Yoga om morgenen er en glimrende måde at få revitaliseret krop og sind, mens det kan hjælpe til en dyb, afslappende søvn at lave sine åndedrætsøvelser og meditation om aftenen.

Desuden kræver Yoga ikke noget specielt udstyr eller tøj. Det eneste, der kræves, er, at du har viljen til at blive en sundere og mindre stresset udgave af dig selv.

Yoga konklusion

Det er min erfaring, at Yoga styrker dit helbred, din smidighed, toner dine muskler, og som en positive sidegevinst hjælper dig med at slappe af og have meditative oplevelser.

Yoga styrker dig i at reflektere over dig selv og finde indre ro. Det træner ikke kun kroppen, men også hjernen og sindet. Med en sund sjæl i en sund krop er du godt på vej et rigere liv.

Det er min opfattelse, at mange mennesker undervurderer vigtigheden af funktionel smidighed, når de prioriterer og planlægger deres træning, ikke bare i forhold til præstation, men også til generel sundhed. Muskler kan ikke frigøre deres fulde kraft og potentiale, hvis ikke dine led kan bevæge sig frit i deres fulde bevægebane. (ROM)

Når folk endelig tager sig tid til at lave strækøvelser, så gør de fleste det helt og aldeles forkert.

Stræk KUN de muskler, der trænger til det, ellers risikerer du at få skader.

Så find ud af, hvilke muskler som er stramme og trænger til at blive mere smidige, og få lavet et Yoga- eller strækprogram specielt til dig.

Det handler om at få balancen tilbage i kroppen!

Jeg foretrækker Yoga fremfor Stretching af tre grunde:

For det første involverer det bevægelser, som efter min mening ikke bare er en mere naturlig måde at strække musklerne på, men også er en bedre måde at få balance i kroppen på, fordi det er dynamisk, og fordi mange Yogaøvelser ofte er sværere, end de ser ud til.

For det andet får jeg en meditativ effekt fra Yoga, som jeg ikke får af stretching.

For det tredje og sidste har jeg tillid til gammel visdom. Jeg er sikker på, at folk for 5.000 år siden var i bedre kontakt med deres krop og sjæl, end vi er i dag.

Jeg opfordrer dig til selv at undersøge sagen.

P.S. Hvis du vil vide mere om, hvad Heidi kan tilbyde, så tjek hendes website: www.samsarayoga.dk

---

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Mest læste i Træning