❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

De 5 tibetanere. Er de din hemmelige ungdomskilde?

Skrevet 05-11-2017 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

De 5 tibetanere. Er de din hemmelige ungdomskilde?

De 5 tibetanere er 5 yogabaserede øvelser skabt til at give dig en fornyet følelse af energi og vitalitet. Denne praksis har rødder i de tibetanske munkes meget gamle traditioner. Kan det være rigtigt, at de 5 tibetanere kan hjælpe dig til at leve bedre og længere? Og hvad kan du ellers gøre for at forhale ældningsprocessen?


Lad os begynde med at se denne video, som Brian Dernje Nielsson har været så sød at sende til os.

 

Ja, disse øvelser er utroligt simple, men på samme tid meget kraftfulde.

Vær venlig at skrive jeres kommentarer nedenfor om, hvad I synes om videoen, men også om de 5 tibetanere.

Hvilke mulige fordele er der ved de 5 tibetanere?

10 minutter om dagen er alt, hvad du behøver for at:

•    Dreje dit biologiske ur tilbage
•    Sænke aldringsprocessen
•    Øge dit energiniveau
•    Berolige dit sind
•    Tabe dig og gøre din krop fast
•    Forbedre din mentale klarhed og dit fokus
•    Mindske dit stressniveau
•    Forbedre din styrke og bevægelighed
•    Forbedre din søvn samt vågne genopfrisket op, fyldt med energi.

Hvordan virker de 5 tibetanere?

De 5 tibetanere virker ved at stimulere strømmen af naturlig livsenergi gennem hele kroppen. Lige som at tænde for ”ON”-knappen.

Det gør de ved at aktivere og stimulere de 7 nøgle-chakraer i din krop, og som modsvar stimuleres alle kirtlerne i det endokrine (hormonelle) system.

Chakra er et indisk ord på sanskrit, som kan oversættes til ”hvirvlende energihjul.” Chakraerne opfører sig lige som en elektrisk transformer ved at modtage og regulere livsenergi og videresende den gennem hele kroppen.

Chakraernes pulserende hastighed er nøglen til gnistrende livskraft. Det er også vigtigt, at dine chakraer er fri for negativ energi, og at de er perfekt formede og ikke forvrængede.

De fem “riter” øger rotationshastigheden i chakraerne samt koordinerer dem, så de er i fuldstændig harmoni, fordeler ren prana-energi til det endokrine system og i tilgift også til alle organer og processer i kroppen.

Det endokrine system har ansvar for kroppens generelle funktionsniveau, hvilket betyder, at de fem riter påvirker funktionen af alle dine organer og systemer, inklusive de fysiske og energimæssige processer, herunder også aldringsprocessen.

Sådan begynder du på de 5 tibetanere


1.    Den første uge skal du gøre hver øvelse 3 – 5 gange

2.    Når du kommer i bedre form og er blevet bedre til at udføre øvelserne, kan du udføre hver øvelse yderligere 2 gange. Det er vigtigt, at du altid tilføjer 2 øvelser, så du eksempelvis udfører øvelserne 5, 7, 9, 13 osv. gange, indtil du ender med at udføre hver øvelse 21 gange.

3.    21 gange er det højeste antal, du nogensinde skal udføre øvelserne. Hvis du gerne vil forbedre programmet endnu mere, så øg hastigheden på øvelserne, men gør aldrig øvelserne mere end 21 gange på én dag. Hvis du udførte øvelserne flere gange, ville det påvirke dine chakraer negativt og skabe ubalancer i kroppen.

Hvad kan du ellers gøre for at sænke aldringsprocessen?

Vi lever virkelig i en forbløffende tid. Mere og mere information bliver afsløret for os og viser os, at vi kan kontrollere vores skæbne og vores sundhed. Følg linkene nedenfor. De kan åbne en ny, vidunderlig verden for dig, ligesom de har gjort det for mig.

1.    Epigenetik – du er ikke offer for dine gener.


Bruce Liptons arbejde inden for Epigenetik har revolutioneret lægevidenskaben og måden, vi betragter sundhed på. Den giver magten tilbage til individet. Klik her for at læse mere om, hvordan du kan tage kontrol over dit helbred i dag.

2.    HIIT-invervaltræning kombineret med vægttræning.


Væksthormonet bliver beskrevet som ungdomshormonet. Det svinder, som vi bliver ældre, og mange Hollywood-stjerner får ofte sprøjtet væksthormon ind i kroppen for at sænke aldringsprocessen.

Heldigvis for dig og mig er der øvelser, som det kun tager FÅ minutter om dagen at udføre, og som giver et boost af naturligt væksthormon. Klik her for at lære mere om, hvilke øvelser der kan forhale aldringsprocessen.

3.    Meditation og spirituel praksis


Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jo ældre jeg bliver, jo mere indser jeg, hvor vigtigt det er at prioritere tid på at passe på mig selv. Min meditationspraksis og spirituelle praksis er en kombination af en kort, energigivende Qi Gong-rutine om morgenen samt yoga, inklusive de fem tibetanere, og meditation om aftenen.

Derudover læser jeg og lytter til CDer med de største mestre og inspirerende mennesker.

Dette har været med til at løfte mit energi-, sundheds- og lykkeniveau op til næste niveau. Hvad består din praksis af?

4.    Få din gratis anti-aging-bog her!


Der er også andre enkle livsstilsændringer, som kan gøre en stor forskel for dit helbred og dit velvære. Klik her for at downloade min gratis anti-aging-bog!

Konklusion: De 5 tibetanere. Er de din hemmelige ungdomskilde?

Denne urgamle praksis ligger inde med en potentielt foryngende gave til dig. På bare få minutter om dagen kan du give dig selv et reelt sundhedsboost. 

De fem tibetanere normaliserer hormonelle ubalancer i kroppen, hvorved de er nøglen til vedvarende ungdom, sundhed og vitalitet.

Øvelserne i de 5 tibetanere sikrer denne harmonisering af den hormonelle balance ved at vække dine chakraer og få din energi til at bevæge sig i hver en celle i din krop. De stimulerer alle 7 chakraer til at rotere hurtigt og ved samme hastighed.

De gamle, tibetanske munke var af den opfattelse, at aldringsprocessen kan fastsættes ud fra aktiviteten i et eller flere chakraer. Hvis et hvilket som helst af chakraerne er blokeret, hvorved dets naturlige rotationshastighed sænkes, så kan livsenergien ikke cirkulere, og sygdom og aldring sætter ind.

Kom i gang nu, og prøv de 5 tibetanere i en måned og se, hvordan det går. Hvis du gør dette og følger de andre enkle retningslinjer på denne hjemmeside, vil du få en behagelig overraskelse, når du kigger dig i spejlet.

Livet er enkelt. Gør de enkle ting rigtigt, og du vil nyde et langt og lykkeligt liv.

Jeg håber, du vil invitere mig med til din 100-års fødselsdag i Lykkecaféen ;-)

Held og lykke!


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Susanne Henriksen skrev denne kommentar:
18-09-2013 09:59:00

Super god side-) har lige bestilt nogle af de grratis e-bøger, og så at I søger en der vil være med til at lave en dansk version af "De Fem Tibetaner"... Jeg har lavet de 5 riter i flere år hver morgen, og vil gerne være med til at vidergive dem :-) smil fra Susanne


Kim Brems skrev denne kommentar:
18-09-2013 14:03:00

Jeg har udøvet de 5 tibetanere siden 1996, stort set hver dag.
De giver mig et fantastisk power boost fra morgenstunden (laver nogle strækøvelser og energi program som opvarmning for øvelserne). Det virker fantastisk for mig. Jeg har undervist lidt i de 5 tibetanere sidst i 90-erne. Øvelser på den video der er vist, er for mig lidt for hurtigt. For mig er det bedre at være nede i et langsomt tempo. Det gør faktisk også øvelser sværere, og giver dermed mere. Jette Weimaar, som er yoga instruktør, har lavet en video med de 5 tibetanere, som kommer tæt på hvordan jeg mener de skal udøves. Find videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=qDAsEM1VLNk


Søren Rasmussen skrev denne kommentar:
19-09-2013 11:03:51

Yes, god artikel, Alun.
Jeg synes jeg så i introen, at du inviterer til at lave en video. Hvis du har lyst til at samarbejde, så laver jeg gerne de 5 Tibetanere, inklusiv hensyntagende alternativer. Dvs. vi er to på videoen, f.eks. dig og mig.
Jeg har undervist denne serie gennem 25 år.


Vis alle kommentarer

Regnar skrev denne kommentar:
19-09-2013 11:14:38

Jeg har eftersøgt disse øvelser i flere år. Skønt at få dem serveret nærmest på et sølvfad. Jeg må lære at bruge You Tube.)
Tak for det.


Helle Ejlersen skrev denne kommentar:
19-09-2013 12:09:31

Har deltaget i flere kurser med de 5 Tibetanere bl.a. hos Ullamai Rose Danielsen i København, som jeg gerne vil anbefale.


Janni Meier skrev denne kommentar:
19-09-2013 12:34:47

Må alle lave dem? For har du ikk tidligere skrevet at yogaprogrammer skal være skræddersyede? :)


Susanne Vang Søgård skrev denne kommentar:
19-09-2013 15:51:10

Kære Alun, jeg ville nyde at være med i en video-optagelse med de 5 Tibetanere. Jeg udfører dem også dagligt til stor glæde. Så kontakt mig endelig. Bedste hilsen Susanne Tlf. 30-260740


Hanne Bomholdt skrev denne kommentar:
19-09-2013 19:41:48

Det er en dejlig forståeli beskrivelse, og videoen er rigtig god, det gør det lettere at vide om de udføres rigtig. Har haft dyrket det med rigtig godt resultat, men stoppede af personlige årsager og har så ikke kunne finde beskrivelserne igen, så det er jeg rigtig glad for, og så er det dejligt beskrevet, især hele forklaringen om hvad der sker i kroppen. Venligst Hanne


Anna Bruun skrev denne kommentar:
19-09-2013 20:13:19

Rigtig spændende artikler - tak for det. Ift. De fem tibetaner, hvis de virkelig har denne virkning på os og vores sundhed - som jo nærmest i følge nærværende artikel er enorm, må der jo være masser af forskning på dem? Ved du om der foreligger anerkendt forskning på nuværende tidspunkt? For umiddelbart skulle man tro der lå uanede potentialer ift. Vores etablerede sundhedsvæsen. Så når man kan påvise virkningen af mindfulness burde man vel også med disse øvelser, eller er det mere en 'placeboeffekt' fordi dem der laver øvelsens tror på de gør dem godt? Jeg er blot positiv skeptisk, og tænker det kunne være interessant hvad og hvor meget man i fald kan påvise.


Anne-Mette Thrige Nielsen skrev denne kommentar:
19-09-2013 21:44:33

Det er det fantastiske ved de 5 tibetaner. Det tager ingen tid og har stor effekt. Ingen undskyldning for ikke at dyrke motiono)


Elsebeth Grosbøll skrev denne kommentar:
20-09-2013 08:14:28

De 5 Tibetanere har været en del af min hverdag i efterhånden mange år. Man kan bruge kortere eller længere tid på at udføre de fen riter, som de hedder, alt efter hvor meget tid, man har. For det meste tager det kun 10 minnutter at udføre øvelserne. Og de er intet mindre end fantastiske. De giver energi i hele kroppen, - jeg har ofte meget lange arbejdsdage, og det klarer jeg bedre, end da jeg vsr yngre. Tidligere frøs jeg altid mere, end min mand gjorde, nu er det omvendt. Jeg har flere gange afholdt kurser på den lokale aftenskole i De 5 Tibetanere, - er uddannet gymnastik instruktør, så det faldt ganske naturligt. Derigennem har jeg fået fantastiske tilbagemeldinger fra kursisterne lige fra øget vitalitet og energi, tilmed har en kvinde meldt om færre problemer med sin stomi.


Annemette Linneberg skrev denne kommentar:
20-09-2013 10:51:36

Hej Alun,
Et super fint tiltag. Jeg vil med glæde lave en video sammen med dig. Jeg driver mit eget yoga center i Herning. Her underviser jeg Iyengar Yoga, De Fem Tibetaner samt qi-gong. Jeg har selv stor glæde af øvelserne og nyder derfor så meget at udbrede det gode budskab til mine elever, som jeg ser udvikle sig. Jeg kan tilbyde "location" i mit nybyggede yogacenter. Du kan læse mere om mig på www.linnebergyoga.dk.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Namaste, Annemette


Anne Marie Hansen skrev denne kommentar:
20-09-2013 14:45:19

Gotvedskolen har udgivet en dvd med de fem tibetanere
"Indre fitness med De fem Tibetanere" livskraft - livsglæde - indre ro.
Med Ullamai Rose Danielsen


Grete Lind skrev denne kommentar:
20-09-2013 15:54:47

De fem Tibetanere er simpelthen fantastiske. Intet mindre. Ullamai Rose Danielsen, hvis video er omtalt her har fat i det helt rigtige, den kan anbefales. OG - Det handler i høj grad om, at vi husker at have os selv med i det vi gør, opmærksomhed på åndedrættet og får langsomheden ind i bevægelserne, så tænker vi slet ikke på hvor lang tid det tager – så tager vi os tid – Giver TID til os selv. Når de fem Tibetanere udføres ”korrekt” er det virkeligt et kunstværk at se på. Nedenstående link / video er absolut den bedste jeg længe har set – Det er lige på den måde det skal gøres. Jamen jeg bliver helt opløftet af at se det så smukt udført!!! http://youtu.be/N-IO6FhRBXc Og så ligger det helt tæt på min måde at undervise på.


Iris U. Schneider skrev denne kommentar:
20-09-2013 16:05:51

God artikel!
Men i videoen er der nogle fejl.
Bl.a. er det vigtigt, at tæerne i nr. 3 er underbøjede, altså at man står på dem, for at beskytte lænden, medmindre man har en super god core, og det har de færreste.
I nr. 5 er åndedrættet omvendt.
Altså man går frem i svajet på udånding og op ned med hovedet i indåndingen.
Men hun har en god udstråling :-)

Jeg laver dem selv på skift med andre yogaprogrammer og synes de er fantastisk enkle og effektive.
Synes det kunne være en god idé, at lave en video, hvor der både er mænd og kvinder i forskellige aldre på. Samt at der bliver præsenteret løsninger for forskellige kropslige udfordringer, som f.eks. dårlig ryg, håndledsproblemer etc.

Jeg er selv yogalærer på 25. år, "mødte" de 5 Tibetanere i 1992 og har undervist i dem siden 1995. Jeg underviser altid små grupper, hvor alle får skræddersyet øvelserne til dem. (@Janni Meier)

Så er frisk på at lave video :-)


Birgit Jensen skrev denne kommentar:
20-09-2013 17:18:19

Hej! Har selv praktiseret de fem tibetanere gennem en del år og nydt det meget! Har på den bekostning sparet mange kiropraktorbehandlinger, da de har kunnet holde mine nakkesmerter væk. Desuden er disse øvelser mere kraftfulde end mange af de almindelige yogaøvelser. Har prøvet meget andet, men er vendt tilbage til tibetanerne. Desværre er jeg nu indtil videre forhindret i at lave dem pga. problemer efter brækkede håndled. Dyrker i stedet tai chi, men kan stærkt anbefale de 5 riter og man føler sig virkelig yngre og mere smidig, når man laver dem hver dag. Vil give Kim ret i at de skal laves i et langsomt og synes jeg koncentreret tempo!


Inge Tafdrup skrev denne kommentar:
21-09-2013 20:40:02

Super fedt . Glæder mig til at bruge det og se om det er så givende.


Kirsten Planck Larsen skrev denne kommentar:
01-10-2013 20:34:36

Skønt, Alun - at du sætter focus på "De 5 Tibetanere"!
Jeg har undervist i øvelserne siden midten af 90'erne - og blir stadig berørt af alle de gode tilbagemeldinger. Og det jeg elsker ved "De 5" er, at det er et helhjertet livsstilskoncept, for krop, sind og ånd. De tibetanske munke opfattede jo - så vidt jeg har hørt;) - alle de fysiske resultater som "positive bivirkninger", mens deres absolutte focus&formål var den spirituelle fordybelse.
Og jeg er gerne med i noget video-samarbejde......spændende hvad du finder på!
Varme hilsener


Katja skrev denne kommentar:
01-10-2013 21:52:13

Elsker de 5 tibetaner og laver dem hver morgen, efter et 3 km løb med mine FiveFingers, som jeg hellere ikke kan undvære længere. En fantastisk start på dagen, kan virkelig anbefales!! :-)


britt skrev denne kommentar:
23-10-2013 00:53:46

Tak for en fin artikel - jeg har undervist de 5 tibetanere i mange år og har lavet en præsentation af riterne på
www.balancen.net/tibetanere.pdf


Birgit Salling Danielsen skrev denne kommentar:
04-11-2013 21:13:53

Jeg er lige startet med at udøve de fem tibetanere, men synes der er forskellige måder de, bliver udført på. Den anden rite, bliver udført med både strakte og bøjede vrister! Hvad er mest rigtigt, hvad vil give størst fysiologisk resultat? Ligeledes er der nogen der underbøjer tæerne! Er meget spændt på det vider forløb, kan godt mærke den øgede styrke og energi. Birgit 55 år.


Lis Nielsen skrev denne kommentar:
12-02-2014 21:55:52

Jeg synes godt om de fem Tibetanere, er i tvivl om jeg må lave dem.Jeg går med en udposning på hovedpulsåren, der kan springe, man tør ikke opperer mig, jeg savner min gymnastik og fitness, så jeg forsøger at finde noget andet, jeg går 4 km 2 -3 gange om ugen i mit tempo


Louise Bille Brahe skrev denne kommentar:
23-02-2014 15:32:52

Hvis du ikke har fået lavet videoen endnu, så vil jeg gerne være med til at lave den. Superfedeøvelser.
www.louisebillebrahe.dk


maibritt skrev denne kommentar:
04-05-2014 12:14:20

i øvelse 3 skal man have træerne bøjet ned i gulvet i følge den bog jeg har af Peter Kelder.


Anne Jensen skrev denne kommentar:
25-09-2014 09:46:20

Jeg vil blot komme med en kommentar omkring forskning på området. Tit er det sådan i den alternative verden, at det forskningsmæssigt bliver nedprioriteret, da det koster en masse penge at forske. Men jeg tror læge verden har fået øjnene op for de fem tibetanere. Jeg er pga. piskesmæld blevet dem anbefalet - af min LÆGE. Så selv om der mig bekendt ,ikke foreligger forskning på området, er det etablerede system godt klar over at de virker:-)


Annalise Berge skrev denne kommentar:
30-09-2014 10:21:30

Hei

Jeg er veldig motivert for å starte å bruke de fem tibetanerne. Problemet mitt er at jeg har for korte armer til å klare nr 4 (opp i bro). Er det noen som kan gi meg tips om hva den evt kan erstattes med, eller om det kanskje er like greit å bare hoppe over den?


Hans C. Rahbek skrev denne kommentar:
19-01-2015 09:09:13

Dette er en rigtig god artikel.
Jeg har tidligere lavet øvelserne udfra en bog. I nogle år har jeg istedet for gået til fitness. Men nu er jeg flyttet, og her er ikke noget fitness som jeg har lyst til. Derfor ville jeg igen igang med DE 5. Da jeg ikke lige kunne finde bogen efter flytteriet, gik jeg nå nettet og fandt, efter lidt søgen, denne artikel. Jeg begyndte med at se Brian Nielsons video, som er rigtig god, men efter 76 år er mine ører ikke hvad de har været, så selv om jeg synes musikken er dejlig afslappende, så er den rigelig høj, så jeg har virkelig svær ved at høre hvad han siger. Selv om jeg jo kender øvelserne nogenlunde kommer han jo med noget, som jeg tror er guldkorn, og det vil jeg selvfølgelig gerne høre.
Hvordan bærer jeg mig an med at skrue ned for lyden, uden at skrue ned for ham?
Der er også meget spændende længere nede i artiklen, og den har virkelig givet mig lyst til at gå videre med De 5 tibetanere igen.
Med venlig hilsen.
Hans


Natalia Nissen skrev denne kommentar:
08-03-2015 11:31:11

Hej Jeg elsker de 5 tibetanere og har lavet dem on and off i 14 år. Min længste periode var tre i træk hvor jeg lavede dem hverdag,- med ca to dage hvor jeg missede at lave dem. Jeg ville se om det virkelig kunne være rigtigt at de ville kunne øge min vitalitet og vende tidsuret med kontinuerlig gentagelse hverdag. Det må jeg sige ja til at de kan. Min krop rensede ud, jeg blev stærkere, mere smidig, mere udholdende, mere vital samt yngre at se på. Idag underviser jeg på trejde år i de 5 tibetanere. Jeg underviser hver tirsdag aften i Ashtanga yoga i Nørregade 70E i Århus midtby. Jeg har god erfaring med at kombinerer de 5 tibetanere med en traditionel ayurvedisk Hatha yogaserie samt med små pauser imellem de 5 riter, hvor plads til fx en asanas øvelse såsom childpose. Hvis i ønsker et samarbejde med mig hvor vi laver en video, så sig endelig til. Jeg ser det som en stor glæde og ære at få lov til at vise min måde at formidle de 5 tibetanere på. Namaste Natalia Nissen. Mail: akunatalia@yahoo.dk.


Borgný DamPatursson skrev denne kommentar:
31-10-2015 16:37:53

Meget godt


birthe støvnæs skrev denne kommentar:
09-11-2015 14:21:04

Jeg har prøvet dem for år tilbage og var meget glad for dem så jeg synes det er et rigtig godt initiativ du har taget. Desværre kunne jeg ikke få lyd på.


Reidun Fynø skrev denne kommentar:
10-11-2015 09:27:52

Hej Alun
Jeg har lavet De Fem Tibetanere i 5 måneder.
Jeg har været meget OBS på ikke at gå for hurtigt frem. Det gjorde jeg for nogle år siden og resultatet blev at jeg gik i stå med det.
Denne gang mærkede jeg hurtig en virkning. Bedre energi, bedre kondition, bedre humør. Jeg bliver stærkere, har fået en bedre holdning, klare øjne og bedre hud. Efterhånden har jeg fundet ud af at min vægt er blevet stabil. Mit kalkunpludder under hagen er stærkt på retur, og det ser ud som om mit hår er ved at genfinde sin oprindelige brune farve. Lyder det "for meget af det gode"? Det gode kan aldrig være for meget og jeg har i en alder af 63, fået et kæmpe løft i mit liv, med overskud til det jeg har lyst til.
Så jeg siger bare TILLYKKE til alle dem der nu går i gang efter opfordring fra Alun.dk
Hilsen // Reidun


Kirsten Eggert skrev denne kommentar:
10-11-2015 10:57:09

Det fylder mig med så megen glæde og taknemmelighed at modtage disse gratis mails. Jeg kender til de 5 tibetanere og har udøvet dem gennem nogle år, men dejligt lige at udøve dem med en "mester". TAK TAK for alle de gode inspirationer med epigenetik osv, de er med til hele tiden at motivere mig til at blive ved og synes det er sjovt, tak


Steen P. skrev denne kommentar:
12-11-2015 10:52:50

God og enkel video og dejlig baggrundsmusik. Hvad er det for musik - kan jeg købe den her ? Mvh. Steen


Ane skrev denne kommentar:
09-12-2015 07:26:00

til Kim: i Jette Weimars video laver hun en fejl, altså efter Peter Kelders bog, i rite 3, har hun ikke tæerne i gulvet, men foden bare liggende fladt på gulvet.


karen margrethe skjærris skrev denne kommentar:
08-02-2016 17:15:50

Tusind tak for artklen. Lige hvad jeg har søgt efter.
Et spørgsmå: skal man gøre øvelserne så mange gange? Hvor lang tid skal man beregne om dagen og skal øvelsene gøres hver dag?


Kristian skrev denne kommentar:
08-04-2016 19:07:47

Hej. Jeg er meget inspireret af din video.
Nu vil jeg ikke gå i detaljer, men jeg har haft et langt og hårdt liv, hvilket føre til at jeg længe har døjet med depression.
Det siger jeg, fordi at jeg kan læse mig frem til at Chakraerne påvirker mig negativt, er der farer for det?

Andet spørgsmål, det er om den øvelse eventuel vil lede til Nirvana med tiden?


Karin skrev denne kommentar:
27-06-2016 10:23:10

Jeg er meget interesseret i at bruge de 5 tibetanere og har i dag konstateret, at rite 4 er meget vanskelig at udføre, måske pga et gammelt 3 dobbelt brud på kravebenet. Derfor lavede jeg den rygliggende, hvor jeg med bøjede ben skyder numsen/bækkenet så højt op, jeg kan. Tror du, det er nok eller er der andet, jeg kan gøre?


Karin skrev denne kommentar:
27-06-2016 10:23:31

Jeg er meget interesseret i at bruge de 5 tibetanere og har i dag konstateret, at rite 4 er meget vanskelig at udføre, måske pga et gammelt 3 dobbelt brud på kravebenet. Derfor lavede jeg den rygliggende, hvor jeg med bøjede ben skyder numsen/bækkenet så højt op, jeg kan. Tror du, det er nok eller er der andet, jeg kan gøre?


Susanne Lynge skrev denne kommentar:
08-09-2016 09:54:34

Jeg er en som overhovedet ikke kendte til de fem tibetanske øvelser og jeg har meldt mig til et weekend kursus for at lære det
Jeg er et meget nervøst og noget rask menneske med mange tanker. Så om jeg kan holde fokus er jeg meget spændt på da jeg kunne forestille mig at dagens gøremål vil puffe op.Men jeg vil så gerne leve sundt hvad min mad er sådan da jeg er for glad ved sukker ..... Men jeg ville vel nok gerne om jeg kunne købe cd med din rolige stemme til at guide mig igennem de fem tibetaner Er det muligt?


Rikke skrev denne kommentar:
07-11-2016 22:50:08

Jeg ELSKER de fem tibetanere! Dejligt at se at du laver den så meget hatha☺


Pia skrev denne kommentar:
22-04-2017 07:30:30

Jeg kan ikke lave nr 4 rite hvad gør jeg så ?


Ingemai Kerstine Liff Larsen skrev denne kommentar:
17-10-2017 13:00:41

De bedste yougaøvelser der nogensinde er opfundet, jeg startede for en hel del år siden, med dem men har så syltet dem i nogen tid, men de er ikke til at undvære, så er nu på igen.


Per Albert skrev denne kommentar:
07-11-2017 18:24:50

Jeg har udført de 5 tibetaner siden 2004, de er fantastiske og giver en god basal grundform.


Reidun skrev denne kommentar:
09-11-2017 12:14:59

Hej :-)
Jeg snart 66 år.
Jeg har lavet "Tibetanerne" siden efteråret 2014. Jeg var kommet i ret god form på Caminoen og ville gerne holde niveauet. Det har jeg gjort og mere til. Så jeg kan tage afsted på vandretur hvert år uden den helt store forberedelse.
Se videoen og gå igang :-)


Caroliva skrev denne kommentar:
05-05-2020 18:01:43

Hej,
Jeg vil gerne i gang med at dyre noget yoga og er blevet anbefalet at kigge på disse øvelser.
Det ser jo ud til at være til at overkomme og som jeg forstår det er der et stort udbytte.
Jeg vil blot lige høre ... er der bedre tidspunkter på dagen for disse øvelser end andre? ... eller betyder tidspunktet ikke så meget? Jeg er klar over, det nok ikke skal være lige efter middagsmaden. Skal øvelserne laves hver dag?
Jeg er 53 år og i virkelig dårlig form, så jeg starter under alle omstændigheder meget stille og roligt - jeg har blot lige brug for et godt råd til at komme videre :-)
TAK.
Kh. Caroliva


Hanne skrev denne kommentar:
28-09-2020 12:31:08

Meget dejlig og rolig video. Glæder mig meget til at komme i gang.
Men lidt synd, der er så meget baggrundsstøj under den allerførste introduktion.


Kom med din kommentar

Mest læste i Træning

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley