❤ Gabor Maté i KBH d. 24. september 2024 (19 til 22): The Myth of Normal (Trauma, Illness & Healing in a Toxic Culture) ❤

Spiser du optimalt for DIN unikke kropstype?

Skrevet 25-03-2014 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Spiser du optimalt for DIN unikke kropstype?

Efterlod dit sidste måltid dig med en følelse af mæthed og tilfredshed og masser af energi, eller var det en kamp at holde øjnene åbne efter frokost? Denne artikel giver dig nogle effektive, enkle og praktiske tips til, hvordan du vælger de rigtige fødevarer i forhold til din særlige kropstype. Resultatet er mere energi og vitalitet.


Vores krop er en fantastisk maskine, og meningen er, at vi skal være gode venner med den. Det eneste, vi behøver, er at lytte til, hvad den prøver at fortælle os.

De gode nyheder er, at hvis du bruger de gratis redskaber, som jeg deler med dig i denne artikel, vil du nemt og hurtigt lære at forstå, hvad din krop prøver at fortælle dig, samt hvordan nogle enkle ændringer i din kost og livsstil kan gøre en stor forskel i dit liv.

Resultatet for dig = masser af energi og sprudlende sundhed.

Klik her for at tage vores gratis stofskifte test

Men før vi starter, må vi lave 3 enkle antagelser:

1. Din kost er baseret på sunde økologiske fødevarer – fødevarer, der giver liv.

Et af temaerne for dette website er, at liv kræver liv. Det, jeg mener med den påstand er, at hvis du spiser en kost fyldt med sundhedsfremmende vitaminer, mineraler, enzymer og øvrige byggeklodser, så giver du kroppen, hvad den behøver for at holde sig sund.

De fødevarer, som jeg tror på er fulde af liv, er:

Økologisk kød, fisk, frugt og grøntsager, æg, nødder, kerner etc., selvfølgelig skyllet ned med rent vand!

Det er det, jeg spiser mindst 80 % af tiden.

Det betyder, drenge og piger, at jeg også spiser kød og grøntsager til morgenmad!

Hvorfor nu det?

Fordi, når jeg lytter til de signaler, min krop sender mig, fortæller den mig, at kød og grøntsager er det, som giver mig mest energi og holder mig sundest.

Set fra et evolutionært synspunkt var det også, hvad vores forfædre spiste til morgenmad (hvis de spiste morgenmad!), før landbrugets tilblivelse for omkring 10.000 år siden.

2. Du reducerer eller eliminerer indtaget af fødevarer, der indeholder få eller ingen næringsstoffer (brød, pasteuriseret mælk, fabriksfremstillet mad etc.).

Jeg ved jo ikke, hvordan du har det, men min krop kan ikke lide mælk, brød eller andre kornprodukter, kemikalier som kunstige sødemidler etc.

Når jeg spiser den slags, falder mit energiniveau, og jeg bliver hurtigt sulten igen. For 10 år siden da min kost, for en stor del, bestod af den slags, blev jeg også altid syg om vinteren.

Mon min krop prøvede at fortælle mig noget?

Kodeordet er konsistens; der er ingen grund til at være fanatisk. Hvis du holder dig til at spise fødevarer med livskraft 80 % af tiden, vil du selvfølgelig kunne tillade dig at skeje ud en gang imellem.

Siden jeg holdt op med at spise brød og andre kornprodukter, har både jeg og min mave fået det bedre.

Jeg holder meget af is, mere end nogensinde, og jeg spiste faktisk noget i går aftes (for meget hvis sandheden skal frem), for jeg vågnede i morges med løbende næse.

Så ved at give mig snue, er det kroppens måde at fortælle mig, at den vil mig det bedste og beder mig være opmærksom, at det er ok at spise is, men ikke for meget.

Kender du den slags symptomer fra dig selv?

Har du lyttet efter for nylig?

Hvis ikke, ville nu så ikke være et godt tidspunkt at begynde?

Nogle gange kan du være allergisk over for den mad, man spiser. Hvis du er nervøs for, om din krop er allergisk eller intolerant over for visse fødevarer, kan du overveje at investere i denne Fødevareallergi-test.

Som nævnt ovenfor er hemmeligheden at være vedholdende og at basere kosten på fødevarer, der giver liv - og at spise dem mindst 80 % af tiden.

Selvfølgelig skal vi have et liv, og vi skal også have lov til at træde lidt ved siden af med kosten, men hvis du lytter til de signaler, som kroppen sender, vil du måske, som mig, opdage, at du faktisk ikke bryder dig ret meget om de fødevarer, du troede du ikke kunne undvære (brød, mælk, cola etc.).

3. Spiser det rigtige forhold af protein, fedt og kulhydrater i forhold til din kropstype?

Mange mennesker har svært ved at finde ud af, hvor meget protein, fedt og kulhydrater de bør spise ved hvert enkelt måltid.

Du kan se på det på denne måde: Du er nødt til at fylde benzin på en bil med en benzinmotor, og du kan kun fylde diesel på en dieselmotor. Hvilken slags motor kører du på?

Du ville aldrig fodre dine løver med græs eller give girafferne kød!

Er du en løve eller en giraf?

Min erfaring er, at de fleste mennesker af nordeuropæisk oprindelse er tættere på løver end på giraffer, meget tættere. Dette skyldes selvfølgelig de kolde vintre, som gør, at vi genetisk set har et større behov for proteiner og fedtstoffer.

Du kan afgøre, hvilke forhold af næringsstoffer din krop foretrækker, ved at tage en test for din stofskiftetype.

Et andet godt redskab til at hjælpe til at forstå, hvad kroppen prøver på at sige, kan være at kigge på nedenstående skema og udfylde det efter hvert måltid.

Skemaet nedenfor giver dig mulighed for at finjustere dine valg af fødevarer, således at du får det rigtige forhold af protein, fedt og kulhydrat i hvert måltid. Skemaet hjælper dig med at fortolke de signaler, din krop giver dig, for at fortælle dig, hvor godt et givet måltid har været til at give din krop, hvad den havde brug for.

Derefter kan du enten øge eller mindske dit protein- og fedtindtag i hvert måltid, indtil du primært får de signaler, der er angivet i “den gode kolonne”.

Herefter kan du holde dig til de forhold, du synes virker bedst. Lav kopier af skemaet, og brug det dagligt for at føre optegnelser over dine erfaringer.

 Mæthedsfornemmelse / Appetit / trang til sukker Rigtigt protein/fedt og kulhydrat forhold Forkert protein/fedt og kulhydrat forhold
  Gode signaler Dårlige signaler
   God mæthedsfornemmelse  Føler dig ikke mæt
   Ingen trang til sukker  Trang til søde ting
   God mæthed, der holder 3-4 timer  Sulten kort tid efter
   Ingen trang til mere mad  Føler dig fysisk proppet, men alligevel sulten

Hvis du føler dig dårligt tilpas en times tid efter, at du har spist, og hvis du har for mange svar i den “dårlige”, højre kolonne, så skyldes det sikkert en forkert kombination af proteiner, fedt og kulhydrater, eller at du spiste forkert ved dit sidste måltid.

 Energi / humør niveau Normalt energiniveau efter et måltid Forkert protein/fedt og kulhydrat forhold
  Gode signaler Dårlige signaler
   Fornyet og øget energi efter et måltid  For meget eller for lidt energi
   Vedvarende energi efter måltidet  Mindskning af energi, træt og udmattet
   Fornemmelse af at have det godt  Mentalt langsom – dårlig koncentration

Hvis dit sidste måltid ikke efterlod dig med en fornemmelse af energi og tilfredshed i flere timer, så stop en gang og spørg dig selv, om det var fordi du spiste noget bras i stedet for noget, som havde en ordentlig næringsværdi?

Det kan godt være, at du spiser de perfekte madvarer i forhold til dit personlige stofskifte, men når du får for meget af en type mad på bekostning af en anden, så kan du let få de ovennævnte symptomer.

Lad os f.eks. antage, at du en time efter frokost føler dig træt og sulten og har behov for kaffe eller noget sødt. Dette er klare signaler om, at forholdene mellem protein, fedt og kulhydrater var langt fra, hvad de burde være.

Eller at du ikke spiste mad nok, som indeholdt sunde næringsstoffer.

Prøv i stedet, næste dag, at ændre radikalt på forholdene mellem næringsstofferne, og/eller vælg nogle fødevarer fyldt med livskraft. Som et resultat af denne ændring vil du føle dig mærkbart bedre tilpas … eller værre! Men så vil du være blevet så meget klogere.

Enten ved du nu, at du er på rette vej, eller også har du lært, at du skal gå i den modsatte retning med dine proportioner.

Med andre ord, hvis du radikalt forøger dit protein-indtag og nedsætter mængden af kulhydrater, og dine symptomer bliver værre, så er du klar over, at det, du i virkeligheden skal gøre, er at nedsætte dit indtag af protein og øge mængden af kulhydrater.

Konklusion

Jeg kender ikke til noget på denne planet, der kommer i nærheden af at være så fantastisk som menneskets krop. Gør du?

Så lige nu ville måske være et godt tidspunkt at stoppe op og høre efter, om den har noget, den gerne vil fortælle dig?

At lytte til de signaler, den sender efter hvert måltid, er en måde at gøre det på.

Og hvis vi bliver syge hver vinter, er det måske på tide at begynde at passe bedre på os selv ved at sænke stressniveauet, gå i seng til tiden og nære os selv ordentligt.

Hvornår stoppede du sidst op og lyttede til, hvad din krop havde at sige?

Lad os sammen respektere de mange millioner celler, som kroppen består af, og begynde at være opmærksomme på, hvad den fortæller, så vi kan være på god fod med den i fremtiden.

Klar?

Held og lykke.

P.S. Hvis du vil vide mere om emnet, kan jeg anbefale denne bog - den er pengene værd.

P.P.S. Jeg vil meget gerne opfordre jer til at dele ud af jeres erfaring nedenunder 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley