0 Risiko for mere transfedt i danske fødevarer

Risiko for mere transfedt i danske fødevarer

Skrevet 26-04-2006 af Tine Munch Nielsen - Print - Send til en ven -

Risiko for mere transfedt i danske fødevarer

Ifølge dansk lovgivning må der i fødevarer kun være to gram transfedt for hver 100 gram fedt. Men den lov er ulovlig, mener EU-Kommissionen, der ser den som en handelshindring, og vil have Danmark til at rette ind efter de andre EU-lande. Det kan komme til at betyde, at danskerne fremover kan sætte tænderne i mad, der indeholder langt mere transfedt end nu.


Det er fødevareorganisationer, der uden hensyntagen til befolkningens helbred har klaget til EU Kommissionen over den danske lovgivning, fordi de ikke kan sælge deres transfedt-produkter i Danmark.

Danmark står ind til videre fast på sin ret til at have en streng lovgivning om transfedt i mad, men hvis EU-Kommissionen vinder en retssag mod Danmark, risikerer vi op til 16 gange mere transfedt i danske fødevarer.

Overlæge og forsker i transfedt på Gentofte Amtssygehus Steen Stender siger, at det er fuldstændigt uforståeligt, at det ikke er EU, som skal rette ind efter Danmarks lovgivning, når vi ved, at selv begrænsede mængder af det farlige transfedt er skyld i, at tusindvis af danskere og millioner af mennesker i verden får blodpropper.

Ifølge Steen Stender hersker der i udlandet lovløshed på transfedtsyre-området: »Enhver producent kan komme så meget transfedt i en vare, som han ønsker, og dermed sætte befolkningens helbred på spil«

Steen Stender står bag en undersøgelse af indholdet af transfedt i fast food i forskellige lande. Han har været ude at rejse og i de forskellige lande købt prøver på de samme fødevarer.

Ned i laboratoriets blender røg således: En menu med pomfritter og friturestegte kyllingestykker fra McDonald's, mikrobølgepopcorn, vaffelkiks og kager.

Resultatet viste, at hvis man spiser alle ting samme dag, bliver indtaget af transfedt i alle andre lande end Danmark enormt. Risikoen for hjertekarsygdomme øges dermed markant.

De store forskelle kan illustreres med undersøgelsen af forskellige landes samme McDonaldsmenu:

I USA er der 11 gram transfedt i et McDonald's-måltid, derefter følger England med ni gram transfedt, Norge med seks gram, Tyskland og Sverige med fem gram. I Danmark er der kun et halvt gram, viser undersøgelsen.

Det er altså bestemt ikke lige meget i hvilket land, McDonald’s-menuen er indtaget.

Transfedtsyrer kan dannes, når man hærder flydende olie til fast form. Noget tyder på, at et dagligt indtag på blot 2,5 gram transfedt har indvirkning på helbredet.

Transfedtsyrer kædes sammen med en lang række sundhedsskadelige virkninger: Transfedtsyrer øger væsentligt risikoen for hjerteanfald og i en række undersøgelser har de vist sig at medføre andre ubehagelige ting.

For eksempel indvirker de på lever- og insulin-funktionen og gør blodpladerne stive. De hænger også sammen med lav fødselsvægt for børn. De svækker vores immunforsvar, forøger antallet af abnorme sædceller og har i dyreforsøg indvirkning på graviditet.

Maksimumgrænsen for, hvor meget industrielt fremstillet transfedtsyre der må være i fødevarer (to gr. pr. 100 gr. fedt), blev indført i Danmark i 2003. Danmark er det eneste land i EU, der har lovgivet om madens indhold af transfedtsyrer.

Reglerne har ifølge familie– og forbrugerminister Lars Barfoed ikke haft nogen virkning på udbuddet af varer, på prisen eller på kvaliteten.

www.Alun.dk om transfedt og fremtidens fødevaresikkerhed.

Vi er alle forbrugere! Men det ser ud til, at nogle tænker mere på at tjene penge ved at fremstille billige fødevarer end på vores helbred.

Lad os gøre hvad vi kan for at støtte politikkerne i at stå fast på lovgivningen. Og lad os som forbrugere vise, at vi ønsker fødevarer af god kvalitet – den dårlige kvalitet fremstilles jo, fordi der er et marked for fødevarer der er for billige.

Lad os sammen skabe en lille revolution!


Kilder:
- DR Nyheder
- http://www.politiken.dk
- Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
 

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

alice skrev denne kommentar:
07-08-2017 16:18:03

bagerne mit område bruger mere end 2g,transfdtsyre sætter sig oppe i ganen ved for meget.


Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley