Skrevet 13-03-2006 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Efter 2. verdenskrig var det en nødvendighed at øge fødevareproduktionen, så der aldrig skulle blive behov for rationeringer igen. Men dette var desværre også begyndelsen til produktion af billigere og næringsfattig mad.
Landmænd blev af European Common Agricultural Policy opfordret til at øge mængden af mad ved at bekæmpe sygdomme og insekter med kunstige kemikalier, gødning, pesticider og ukrudtsmidler. Derved kunne der produceres større afgrøder, udbytte og besætninger af kyllinger, køer, grise etc.
Men, du kan kun skide i din egen rede for så længe, før du bygger rede i dit eget skidt. Hvis vi fortsætter med at forurene jorden (miljøet), forurener vi os selv fordi jorden er vores føde.
Så når du sætter tænderne i et æble eller en burger, hælder mælk på din müsli – får du ikke kun det måltid, du kan se.
Dyr, frugt og grøntsager optager de kemikalier som bliver givet eller sprøjtet på dem – og det næste led i fødekæden til at absorbere disse kemikalier er dig.
Vores daglige kost er for nylig blevet undersøgt og indeholder rester af ca. 30 forskellige kunstige kemikalier.
Et almindeligt æble i supermarkedet kan være behandlet op til 40 gange af op til 100 forskellige kemikalier. Oven i det får intensivt-opdrættede køer, kyllinger og andre landbrugsdyr en farlig cocktail af antibiotika, hormoner, antiparasit-medicin og mange andre former for medicin på daglig basis, uanset om de er syge eller ej.
Medicinen optages i dyrerne og videregives til os forbrugere i det mælk, smør, æg og kød, vi indtager. Det burde være et basalt krav, at den mad, vi køber og spiser, ikke er blevet forurenet med kunstige kemikalier og genetisk modificerede ingredienser.
Økologiske fødevarer er svaret. Fordelene er, at økologiske varer er dyrket og produceret naturligt uden unødvendige kunstige tilsætningsstoffer, farvestoffer, smagsstoffer, sødestoffer, konserveringsmidler.
Økologiske varer indeholder gennemsnitlig 50% flere vitaminer, mineraler, enzymer og andre mikro-næringsstoffer end fødevarer fra moderne landbrug. Derudover bliver økologiske varer dyrket og opdrættet på en måde så jorden forbliver næringsholdig ved hjælp af naturlig gødning, kompost, og rotering af afgrøderne.
Metoder, der faktisk blev brugt oprindeligt før landbruget blev industrialiseret og gjort kemisk effektivt.
Men du skal ikke kun spise økologisk for at få et bedre helbred og forbedre miljøet; spis det også fordi smagen er bedre. Økologiske frugter, grøntsager, kød og mælkeprodukter er rige på god smag og konsistens.
Det kan smages, at de har fået lov at vokse eller græsse på en sund og næringsrig jord. Ikke-økologiske varer bliver ofte høstet for tidligt eller er fulde af kemikalier, der skjuler den naturlige smag.
Økologiske varer får lov at modnes naturligt og derved udvikle en rig og god smag.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.