Øget energi og et godt helbred med de rigtige kulhydrater

Skrevet 25-10-2011 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Øget energi og et godt helbred med de rigtige kulhydrater

For ikke så længe siden var det trendy at spise en fedtfattig kost, færre proteiner og flere kulhydrater. Lige nu er det mest ”in” at spise færre kulhydrater og flere proteiner. Men lad dig ikke narre af denne trend mod færre kulhydrater. En passende mængde af de rigtige kulhydrater er nødvendig for at opnå større energi og bedre helbred. Læs videre for at lære, hvordan du vælger de rigtige kulhydrater.


Kulhydrat-feberen raser! Takket være vores stadigt voksende maver og den skræmmende udvikling i forekomsten af livsstilssygdomme fokuserer medierne mere og mere på, hvad det egentlig er, vi spiser.

Den meget omtalte Atkinskur har overbevist mange mennesker i den vestlige verden og skabt en bevægelse af folk, der går ind for måltider med meget lavt kulhydratindhold, hvis man skal tabe sig hurtigt og holde vægttabet.

Denne kur er nu blevet så populær, at fødevareproducenterne har skabt en lang række nye fødevarer og drikkevarer med lavt kulhydratindhold, så deres kunder kan overholde deres kostplaner med meget lavt indtag af kulhydrater.

En af grundene til, at kulhydraterne i den senere tid har fået et så dårligt ry, er den kendsgerning, at madvarer fremstillet af forarbejdede kulhydrater som hvidt brød, pasta, forskellige typer af morgenmadsprodukter etc. kan hæve dit blodsukkerniveau.

Når dit blodsukker stiger for meget, påvirker det insulinproduktionen stærkt. Herved ”tændes” enzymet lipoproteinlipase, som sørger for oplagring af fedt i fedtcellerne.

Proteinet fjerner det overflødige sukkerindhold i blodet, omdanner det derefter og lagrer det som fedt. Endvidere vil din krop producere for meget insulin, som vil få blodsukkeret til at falde drastisk og dermed medføre øget sultfornemmelse samt et lavere energiniveau, hvor du føler dig så træt, at du bare har behov for en lille lur.

Der er også andre, mere alvorlige helbredsproblemer ved et ustabilt blodsukkerniveau, herunder bl.a. en øget risiko for at udvikle sukkersyge og hjertesygdomme, sygdomme, der ses oftere og oftere i hele den vestlige verden.

Men lad dig ikke narre af denne modetendens i retning af færre kulhydrater. Det er ikke alle kulhydrater, der er skadelige. En passende mængde af de rigtige kulhydrater er nødvendig for at opnå større energi og et bedre helbred.

Nøglen til dette er at vælge de rigtige kulhydrater såsom økologisk, frisk frugt og grøntsager, som ikke blot hjælper med til at holde et stabilt blodsukkerniveau, men som også forsyner din krop og dit fordøjelsessystem med masser af nødvendige kostfibre, vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, der ikke findes i andre typer af fødevarer.

Denne artikel vil hjælpe dig til at få ryddet op i enhver misforståelse omkring kulhydrater samt udstyre dig med nogle enkle og lette råd til, hvordan du fremover kan vælge de rigtige kulhydrater til din krop.

På denne måde vil du blive i stand til at holde et stabilt blodsukkerniveau, og du vil få mere energi, en bedre nattesøvn, en stærkt formindsket lyst til usunde, søde sager, og du vil kunne holde dig slank og tilføre din krop de nødvendige næringsstoffer til et godt helbred og et skønt ydre! 

Lyder det som en god handel?

Vores ernæringsbehov har ikke ændret sig siden stenalderen

Hvad har vi til fælles med vores forfædre fra stenalderen? Mere end vi forestiller os: DNA-prøver viser, at de menneskelige gener har ændret sig mindre end 0,02 % i løbet af de seneste 40.000 år.

Dette betyder, at vores genetiske sammensætning er identisk med stenaldermenneskets. Vi er faktisk stenaldermennesker, der blot lever i rumalderen, og derfor er vores ernæringsbehov også identiske med stenaldermenneskets.

Vores gener er programmeret til at leve i en verden, hvor al mad enten skal jages, fiskes eller indsamles i naturen – en verden som ikke længere findes. Naturen bestemte, hvad vores kroppe havde brug for tusinder af år, før civilisationen udviklede sig, altså før mennesket begyndte at dyrke markerne og holde kvæg.

Derfor er der indbygget en slags computerprogram i vores gener med den optimale kostplan, som automatisk fortæller, hvilke fødevarer der gør os sunde, slanke og ”fit for fight”. Vi bliver nødt til at give vores kroppe den mad, som vi er skabt til at indtage.

Hvis din bil er designet til at køre på benzin, og du kommer urenset dieselolie på tanken, vil resultatet være katastrofalt for motoren. Det samme gælder for os. Vi er designet til at ”køre” bedst på energi fra vilde dyr, frugter, grøntsager, nødder og planter, hvilket var de fødevarer, alle mennesker jagede og samlede indtil for omkring 10.000 år siden.

I virkeligheden var de eneste kulhydrater, som vores forfædre spiste, vilde frugter og vildtvoksende grøntsager.

Derfor var deres indtag af kulhydrater meget lavere og deres indtag af fibre langt højere i forhold til det moderne menneskes typiske kost.

Fundamentet i nutidens kost, som ofte består af forskellige færdiglavede morgenmadsprodukter, hvidt brød, masser af hvidt, raffineret sukker, færdiglavede madvarer fyldt med tilsætningsstoffer, svarer til beskidt dieselolie for vores fine stofskiftemaskineri.

Disse madvarer tilstopper vores fysiologiske maskineri, de gør os tykke, reducerer vores energiniveau og resulterer i sidste ende i dårligt helbred og sygdomme.

Overgangen fra jægersamfund til landbrugssamfund skabte da også mange helbredsproblemer for vores forfædre.

Oldtidsfund viser således, at menneskets helbred før landbrugets indførelse var helt i top. Folk var høje og slanke, og de havde veludviklede, stærke og kraftige knogler, gode tænder stort set helt uden huller, og der findes kun meget få spor efter sygdomme.

Efter indførelsen af landbruget og de deraf følgende ændringer i vores kost forværredes menneskets helbred langsomt, men sikkert. Menneskene døde tidligere, de blev ikke så høje, de var federe, de havde svagere knogler, led af flere tandsygdomme, og så var der langt flere tilfælde af fejlernæring og kroniske sygdomme.

Spis de rigtige kulhydrater for et bedre helbred og mere energi: Friske, økologiske frugter og grøntsager

Menneskehedens oprindelige kulhydrater – de fødevarer, som vi har overlevet på i millioner af år – kom ikke fra brød, pasta, cornflakes, pasteuriseret frugtjuice eller andre typer af forarbejdet mad.

Disse moderne, kunstige fødevarer har et meget højt glykæmisk indeks (forklaring følger) og får dit blodsukker til at stige hurtigt, er blottet for næring og kan kun betegnes som tomme kalorier.

Vores forfædre (før landbrugets tid) spiste derimod fødevarer med et lavt glykæmisk indeks såsom friske frugter og grøntsager, som skaber en naturlig, gradvis stigning i blodsukkeret, og som er fyldt med fibre, som hele fordøjelsessystemet har brug for.

Gode kvalitetsgrøntsager er uundværlige råvarer i en sund kost. De er rige på næringsstoffer og indeholder et væld af vitaminer og mineraler, som vores krop har brug for. Hvert måltid burde indeholde grøntsager.

Kvalitet og variation er nøgleordene. Og din krop er bedst tjent med økologiske grøntsager. Prøv at se på din indkøbskurv eller på din tallerken, og spørg dig selv, om du har en hel regnbue af farver.

Frugter og grøntsager med deres antioxidanter, vitaminer, mineraler, fytokemikalier og fibre er nogle af de mest kraftfulde samarbejdspartnere i kampen mod fedme, hjertesygdomme, kræft, sukkersyge og knogleskørhed.

Så spis så mange friske frugter og grøntsager som muligt – og helst i overensstemmelse med din ”metabolic type” (stofskiftetype) - (se www.metabolictyping.dk for nærmere forklaring).

Variation er nøglen

Du og jeg udviklede os gennem årtusinder ved hjælp af stor variation i kosten. I dag spiser alt for mange mennesker kun omkring 12-14 forskellige retter mad. Det er meget uheldigt, da forskellige og varierede retter forsyner os med forskellige livsnødvendige næringsstoffer i forskellige sammensætninger.

For at maksimere dit helbred og reducere risikoen for at udvikle overfølsomhed over for bestemte fødevarer er det nødvendigt, at din kost er så varieret som overhovedet muligt. Husk også, at jo mørkere farven er på en fødevare, jo flere gode næringsstoffer vil den som hovedregel indeholde.

Vask også altid dine frugter og grøntsager for at fjerne evt. pesticider, parasitter og lignende. Også økologiske produkter bør vaskes, da mange hænder har berørt dem undervejs fra jord til bord.

Råt er godt

Når du tilbereder din mad, risikerer du, at den mister mange af de livsnødvendige mineraler, vitaminer og enzymer, fordi disse stoffer ofte er følsomme over for varme. At varme, koge eller stege maden er en forholdsvis ny vane.

Vores forfædre tilberedte kun maden minimalt og kun for at hjælpe på fordøjelsen. Så tilbered din mad så skånsomt som muligt, og spis så meget som muligt i rå tilstand.

Utilberedt mad, grøntsager og friske frugtsafter er blevet benyttet i tusinder af år af helbredsmæssige årsager, også for at afgifte kroppen.

Det er den bedste måde, man kan tilføre kroppen de livsnødvendige næringsstoffer på, men hvis du presser saft eller grøntsager, så husk at drikke det straks, så du ikke går glip af alle de vigtige næringsstoffer, som ofte går tabt, når de bliver udsat for luftens ilt.

Du skal også drikke det hele, ikke blot saften, men også fibrene og frugtkødet, som indeholder mange essentielle næringsstoffer, ligesom det vil hjælpe med til at undgå alt for store op- og nedture i blodsukkerniveauet.

Færdiglavet juice i karton eller flaske tæller ikke med som sund kost, idet den er pasteuriseret ved høje temperaturer, en proces som desværre ødelægger alle de vitale enzymer og vitaminer.

Disse juicer indeholder også ofte farlige tilsætningsstoffer, såsom kunstigt C-vitamin, der kan være tilsat efterfølgende for at kompensere for det, der forsvandt under produktionen.

Inden vi putter noget i munden, er det en god idé at tænke på, at ”liv skaber liv”. For at holde os sunde og i live er det nødvendigt vedvarende at forsyne vores kroppe med mad og drikke, der er sprængfyldt med liv, og som bugner af gode og sunde næringsstoffer.

Hvis du lever af ”døde”, færdiglavede og indpakkede madvarer og drikke, der har ligget på supermarkedets hylder i ugevis eller månedsvis, hvor skal de helbredsgivende vitaminer, mineraler og enzymer så komme fra?

Færdigpakkede, ”døde” madvarer er intet andet end tomme kalorier og uden indhold af vigtige næringsstoffer, så de dræner derfor samtidig også energi fra din krop. Hvad du ikke får tilført af vigtige næringsstoffer udefra, må kroppen tage fra sit eget lager. Og kroppen har ikke kun brug for næring for at holde sig i gang, men også til at genopbygge sig selv.

Vigtige næringsstoffer bruges af dine organer til at fordøje og optage maden. Og hvis din mad ikke indeholder disse stoffer, så må organerne dræne selve kroppen for disse livsnødvendige ressourcer for at gøre fordøjelsesprocessen mulig. Færdiglavet, overforarbejdet mad stjæler faktisk af din livskraft.

Friske frugter er gode som snacks mellem måltiderne, men selvfølgelig også til morgenmaden, frokosten og i salater om aftenen. Hvis du vil holde et stabilt blodsukker er de bedste frugter bær (jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær), bananer (sørg for, at de ikke er alt for modne), ananas, grapefrugt, appelsiner, æbler, pærer, ferskner, kiwi etc.

Undgå så vidt muligt produkter lavet af mel som hvidt brød, pasta og lignende moderne madvarer.

Fra mange ernæringseksperters og fra politisk side promoveres den meget omdiskuterede kostpyramide, som dikterer et stort indtag af kornprodukter i form af brød og pasta, så det overrasker altid folk, når de erfarer, at videnskabelige undersøgelser klart viser, hvordan disse fødevarer indvirker på vores stofskifte, og at mennesket aldrig har været skabt til at spise disse produkter.

Indtil for omkring 10.000 år siden fandtes disse madvarer slet ikke i vores kost. Før udviklingen af landbruget levede de fleste kulturer i verden af en kost, der primært bestod af kød med frugter, grøntsager, nødder og frø som supplement (afhængig af årstiden).

Til trods for hvad eksperterne fortæller dig, er kornprodukter i form af især hvidt brød, pasta etc. ikke særlig velegnede som menneskeføde. Brød og pasta er ikke naturlige fødevarer.

Hvis vi tænker logisk over det, hvor vil du så i naturen gå hen og finde brød eller pasta på træer lige klar til at spise? Ydermere er korn, som omdannes til f.eks. mel, så kraftigt forarbejdet, at det er blevet berøvet de fleste af de næringsstoffer, som det oprindelig indeholdt.

At mindske mængden eller helst helt undgå færdiglavede kornprodukter er en af de bedste ting, du kan gøre for dit helbred. Hvis du spiser kornprodukter, så sørg for, at de er økologiske, fuldkorn eller evt. spirede. Undgå så vidt muligt alt, der er fremstillet af hvede og især hvidt mel, fordi det som regel indeholder gluten, som mange mennesker er overfølsomme overfor.

Visse eksperter vurderer, at op mod 50% af alle hvide mennesker er intolerante over for glutenholdige fødevarer. Desværre findes hvede i en stor mængde færdiglavede madvarer, fordi hvede er en af de billigste råvarer at producere. Endnu en god grund til at læse indholdslisterne grundigt igennem, inden du køber varen.

Alkohol er også en form for kulhydrater

Mennesket er ikke skabt til at drikke alkohol, og det er nok grunden til, at de fleste ikke kan lide smagen, første gang de prøver det. I modsætning til, hvad du bliver fortalt, er der kun meget få helbredsmæssige fordele ved vin og øl, måske lige med undtagelse af den afslappende effekt, hvis det drikkes med måde.

Alkohol består mest af tomme kalorier, da det kun indeholder lidt eller slet ingen næringsstoffer. Hvad værre er, så kan alkohol blokere for optagelsen af visse vitaminer og mineraler fra den mad, du spiser. Meget af den alkohol, der sælges, indeholder også pesticider og andet, som er blevet benyttet til at fjerne bakterier fra den frugt og det korn, alkoholen er lavet af.

Desuden forårsager alkoholen en hurtig stigning efterfulgt af et hurtigt fald i blodsukkeret, hvilket får din sult til at øges. Med måde er alkohol i orden, men sørg altid for at drikke alkohol (f.eks. vin eller øl) til måltidet og ikke så gerne lige før eller lige efter maden – og slet ikke lige før sengetid, hvis du ønsker en god nats søvn.

Kulhydrater i form af sukker

Indtil for omkring 100 år siden spiste vi relativt lidt sukker i den vestlige verden, fordi det var vanskeligt at få fat på, og fordi det var for dyrt at fremstille. I stedet tilfredsstillede vi vores behov for søde sager ved at spise naturligt tilgængelige madvarer som frugter, grøntsager og små mængder af honning.

Nutidens frugter og grøntsager er meget forskellige fra dem, vores forfædre spiste, fordi tusinder af års manipulering i form af selektiv udvælgelse af planter med større sukkerindhold drastisk har gjort dem meget sødere. De fleste vilde frugter og grøntsager har da også stadig langt flere fibre og langt mindre sukker end de tilsvarende avlede produkter, som i dag findes på supermarkedets hylder.

Desuden er vores gennemsnitsindtag af sukker (og her drejer det sig kun om sukker der er TILSAT vores mad i modsætning til det naturligt forekommende sukker) øget fra 1 kg pr. person om året i år 1900 til ca. 70 kg i dag.

En uhyggelig udvikling, som har alvorlige følger for vores helbred. I dag tilsætter producenterne sukker til næsten enhver fødevare – både for at give den ekstra smag og for, at varen bedre kan holde sig.

Det gælder således både morgenmadsprodukter (cornflakes, müesli m.v.), forskellige drikke i papkartoner, sodavand, slik, kiks, kager, chokolade, syltetøj og næsten enhver anden indpakket fødevare; selv kødpålæg og færdige middagsretter har ofte et højt sukkerindhold.

Samtidig er mængden af læskedrikke og slik mere end fordoblet inden for de seneste få år, og vores børn spiser nu i gennemsnit mindst 1,5 kg slik og is om måneden.

Sukker er ikke naturlig føde for mennesket og betragtes som den rene gift af mange læger og sundhedseksperter. Sukker er rent, renset kulhydrat, som er blevet berøvet sine fibre, vitaminer og mineraler.

Da det rene sukker ikke indeholder næringsstoffer, er konsekvensen, at det suger næringsstoffer ud af vores krop, for at vi overhovedet kan fordøje det, hvorved kroppens naturlige lagre af næringsstoffer og fordøjelsesenzymer reduceres.

I tillæg skaber sukkeret en slags syreholdig ubalance i kroppen, og for at beskytte sig mod denne syre må kroppen igen bruge mineraler fra vores væv, inklusive tænder og knogler, for at genskabe balancen.

Dette forårsager en nedbrydning og svækkelse, og resultatet kan blive en tidlig udvikling af knogleskørhed og karies i tænderne, sygdomme som kun meget sjældent er fundet hos mennesker i primitive samfund, der lever af en naturlig kost.

Vores nuværende høje forbrug af sukker har medført alvorlige helbredsproblemer og er sandsynligvis den vigtigste årsag til mange af de nye, langsomt fremadskridende uhelbredelige sygdomme samt til meget af den hurtigt voksende fedme, vi ser verden over i dag.

Type 2-diabetes var tidligere en sygdom, som mange betragtede som gammelmandssukkersyge, men i dag ser vi en eksplosion blandt børn, der angribes af denne meget alvorlige sygdom. Det er også tankevækkende, at antallet af diabetestilfælde faktisk faldt under Anden Verdenskrig, hvor sukker var rationeret.

Alt for mange af os er faktisk blevet afhængige af sukker. Ikke blot elsker vi smagen af sukker, men vores kroppe bliver ved med at kræve mere sukker og kan simpelthen ikke få nok af mad og drikke, der indeholder denne søde, hvide gift.

Hvis du har børn, bør du tænke på, at 1 teskefuld sukker (en flaske cola indeholder 12 teskefulde) svækker barnets immunforsvar i op til 4 timer. Desuden udvikler børn en smagstolerance og afhængighed af sukker, hvis de får det i en tidlig alder.

Efterhånden som de bliver ældre, vil de kræve mere og mere sukker for at tilfredsstille deres behov for sødt. Det er derfor tragisk at se forældre, der giver deres små børn, ja selv spædbørn, cola eller slik.

Der er ingen grund til at være fanatisk, og selvfølgelig skal dine børn have lov til at spise kage, når der er fødselsdag og lignende, men det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis dit barn får lov at spise slik hver dag, udsætter du automatisk barnet for alvorlige helbredsrisici som f.eks. sukkersyge samt for en helt ukontrollabel trang til sukker, som kan føre til fedme og flere alvorlige sygdomme. 

Er kunstige sødemidler bedre?

Den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld måtte arbejde hårdt for at få det farlige kemiske sødemiddel aspartam godkendt til brug i fødevarer for derved at kunne behage sine venner i medicinalindustrien.

Men spørgsmålet er for hvilken pris, for ingen har endnu bevist, at aspartam eller andre sødemidler som sukralose, acesulfam-kalium osv. er uden risiko. I virkeligheden er disse sødemidler neurotoksiner, som kan beskadige din hjerne og dit nervesystem.

Idéen med kunstige sødemidler kan umiddelbart synes god, men hjælper de overhovedet med at nedbringe antallet af kalorier, som vi indtager? Mange tror, at de ved at drikke kaloriefri læskedrikke kan opnå vægttab eller holde vægten.

Og hvorfor er det så lige, at det ofte er overvægtige mennesker, der går rundt med en flaske lightsodavand? Det skyldes såmænd blot, at de kunstige sødemidler snyder din hjerne til at tro, at der nu er kommet mad og næringsstoffer i kroppen, men når så drikken når ned til tyndtarmen, finder receptorerne ud af, at hjernen er blevet snydt, da der ikke er nogen næringsstoffer til stede.

Derfor sendes et signal tilbage til hjernen om, at du skal blive ved med at drikke eller spise, hvilket ofte fører til, at man drikker eller spiser for meget og får ekstra meget lyst til søde sager.

Som vi har omtalt tidligere, har du for helbredets og din energis skyld brug for mad, der skaber liv, mad, der forsyner dig med næringsstoffer. Du har ikke brug for fødevarer, der er tømt for kalorier og næringsstoffer, mad, der får dig til at spise for meget, og som har farlige følgevirkninger!

Klik her for at se en GRATIS film om farerne ved det kunstige sødestof aspartam

Hvad fødevareproducenterne IKKE ønsker, du skal vide!

Fødevareproducenterne er godt klar over, at sukker ikke er sundt, men de ved også, at hvis den mad, de forsøger at sælge dig, ikke tiltaler dine smagsløg, vil du ikke købe produktet igen.

De ved, at sukker er stærkt vanedannende, og hvis de tilsætter deres mad sukker, er chancen for, at vi bliver afhængige af deres produkt - og køber det igen - større. Så de gemmer sukkerindholdet bag mere uskyldige navne som glukose, maltose, sukrose, dekstrose, laktose, fruktose, ribose etc.

Men du kan slå dem på deres egen hjemmebane ved at blive sukkerdetektiv og læse indholdsfortegnelserne grundigt igennem, inden du køber noget. Hvis du ser bogstaverne ”-ose” på etiketten, så ved du, at de vil forsøge at skjule den kendsgerning, at varen er tilsat sukker. Til din overraskelse vil du finde ud af, at der er tilsat sukker i næsten enhver færdigpakket fødevare, selv i kødvarer.

Et stabilt blodsukker er vigtigt

Har du aldrig undret dig over, at du meget hurtigt bliver sulten igen, hvis du har spist et måltid fyldt med kulhydrater, som f.eks. en stor tallerken med pasta uden kød? Det skyldes, at når du spiser kulhydratholdig mad, omdanner fordøjelsesfremmende enzymer de fleste af kulhydraterne til glukose, som så ender i blodomløbet.

Normalt udskiller din bugspytkirtel netop den rigtige mængde af hormonet insulin for at transportere glukosen til musklerne, leveren eller andre celler i kroppen. Dette medvirker til at stabilisere blodsukkerniveauet.

Men hvis du spiser eller drikker noget, der indeholder for meget sukker eller en forkert type kulhydrat med meget stivelse, udløses der hurtigt store mængder af insulin, som trækker sukkeret ud af blodet og deponerer det overskydende i leveren.

Når leveren ikke kan optage mere, lagres det overskydende sukker som fedt. Denne reduktion i blodsukkeret, kaldet hypoglykæmi (unormalt lavt sukkerindhold i blodet), får dig til at føle dig sulten og træt, selv om du lige har spist et stort måltid. Resultatet er, at din krop skriger efter mere sukker for at genoprette dit blodsukkerniveau.

Et af de bedste redskaber, du kan benytte for at vælge de rigtige kulhydrater, er det glykæmiske indeks (GI). Det er et system, der beskriver, hvorledes forskellige typer madvarer påvirker dit blodsukker.

Mange forskere har fundet frem til, at det kan have meget positive indvirkninger på dit helbred og din energi, hvis du spiser flere kulhydrater med et lavt glykæmisk indhold. Modsat vil indtag af højglykæmiske kulhydrater som brød, pasta, morgenprodukter (cornflakes etc.), slik, drikke med højt sukkerindhold osv. betyde, at du vil føle dig mere træt, uoplagt og evig sulten.

Højglykæmiske produkter har følgende kedelige bivirkninger:

Lagring af fedt: Hormonet insulin regulerer bl.a. fedtforbrændingen og lagringen af fedt. Vi kan ikke lagre fedt uden insulin. Tænk på insulin som en stikkontakt. Når kontakten er tændt i nogle få timer efter, at du har spist, brænder du kulhydrater til energi og lagrer overskydende sukker som fedt.

Når kontakten er slukket, mens insulinniveauet er lavt, brænder du fedt til energi. Når du spiser mad, der er højglykæmisk, sker der en overproduktion af insulin, en reduceret fedtforbrænding og en ”tænding” af fedtlagringsenzymet, lipoproteinlipase, hvilket ikke ligefrem er gode nyheder for mennesker, der ønsker at tabe sig nogle få kilo!

Øget sult: Efter et højglykæmisk måltid, som resulterer i en stigning i insulinen, som bringer overskuddet af sukker til musklerne og leveren som energi, bliver dit blodsukker hurtigt lavere, end før du begyndte at spise.

Din krop tror faktisk, at den er løbet tør for energi, og kort tid efter at du har spist den forkerte type mad, er du sulten igen og skriger efter flere kulhydrater. Det er en ond cirkel og kan let ende i overvægt og fedme.

Lav energi og dårlig koncentration: At spise for meget sukker kan resultere i et fald i energien, fordi insulinen overreagerer på for meget blodsukker ved at slukke for kontakten til fedtforbrændingen og ved at lagre sukker i cellerne, hvilket igen giver lavt blodsukker og i sidste ende resulterer i et lavt energiniveau og dårlig koncentration. Hvis din hjerne ikke får tilstrækkelig energi fra blodsukkeret, reduceres dens funktioner og ydeevne.
 

Glykæmisk indeks: Vælg den rigtige form for kulhydrater

Hemmeligheden bag det glykæmiske indeks er, at jo længere tid det tager for kulhydraterne at blive fordøjet, jo mindre er indvirkningen på blodsukkeret og insulinen, og jo sundere er madvaren.

Grønne grøntsager, frugter, bælgfrugter og fuldkornsprodukter medvirker til en meget langsommere stigning i blodsukkeret, fordi de indeholder fibre (ikke fordøjeligt kulhydrat), som forsinker fordøjelsen og giver et lavere glykæmisk indeks.

Protein og fedt forsinker også optagelsen af kulhydrater og medvirker derfor til et mere stabilt blodsukker, som får dig til at føle dig mæt, hjælper med til at holde vægten samtidig med, at du holder dit energiniveau oppe. Det er vigtigt at forstå, at en reaktion på en fødevare med et højt glykæmisk indekstal er en meget kunstig og unaturlig tilstand, som det aldrig har været naturens mening skulle indtræffe.

Det er en af de vigtigste grunde til, at vi bliver federe, mere sultne og trætte, og at vi udvikler mange uhelbredelige sygdomme som syndrom X, hjertesygdomme, type 2-diabetes og fedme.

Højt GI (spis mindre af)
Franskbrød 95
Hvide ris 88
Bagte kartofler 85
Cornflakes 84
Riskager 82
Vingummi 80
Wienerbrød 76
Pommes frites 75
Sodavand 70

Lavt GI (spis mere af)
Havregrød 49
Appelsiner 43
Rugbrød 30-40
Pærer 37
Æbler 36
Linser 29
Bønner 29
Gulerødder 20

Fødevarereference - Glukose = 100.

Hvis du ønsker at modtage en komplet liste over glykæmisk indeks (GI) i fødevarer, så klik her

Det er vigtigt, at du kender baggrunden for det glykæmiske indeks, og at du også nogenlunde får placeret de forskellige typer madvarer i forhold til ren glukose og i forhold til hinanden.

I det daglige vil det derefter ofte være nok at vælge de madvarer, der har en minimal effekt på dit blodsukker. Begræns derfor dit forbrug af hvidt brød, hvide ris og pasta, og forsøg helt at undgå ren sukker og produkter med højt indhold af sukker.

Desuden kan du benytte forslagene nedenfor.

Sådan kan du mindske din lyst til sukker og søde sager

Hvis du har en sød tand og næsten finder det umuligt at komme gennem dagen uden at spise mad fyldt med sukker, så er nøglen måske løbende at få styr på dit blodsukker.

Benyt disse enkle råd for at nå dine mål: - Spis i overensstemmelse med din metabolic type ( stofskiftetype ) se www.metabolictyping.dk - Vælg fødevarer med lave glykæmiske indekstal - Spis protein og fedt sammen med kulhydrater ved hvert måltid - også om morgenen.

Det stabiliserer blodsukkeret. - Spis aldrig et måltid kun bestående af kulhydrater! - Spis 5-6 små måltider, i stedet for at indtage langt størstedelen af dine kalorier på en gang under aftensmaden. Dette vil medvirke til at stabilisere blodsukkeret og dermed holde et stabilt insulinniveau. - Spring aldrig et måltid over. Dette medfører kun forstyrrelser i dit blodsukker, lavere stofskifte og frister dig til at overspise, og især søde sager.

Hvis du skal op i løbet af natten for at gå på toilettet, er det ofte en indikator på, at dit blodsukker ikke er stabilt i løbet af dagen og om aftenen, inden du går i seng.

Jo mere du får styr på din blodsukkerbalance i løbet af dagen, jo bedre vil du sove i løbet af natten, og jo bedre du sover, jo mindre lyst vil du have til søde sager.

Undersøgelser har også vist, at hvis du ikke normalt får 8-9 timers søvn om natten, vil du være mere tilbøjelig til at kræve mere sukker om morgenen, hvilket igen vil bidrage til, at du tager på i vægt.

Konklusion

Kulhydrater spiller en vigtig rolle i forhold til at forsyne din krop med energi. Det er imidlertid meget vigtigt at vælge den rigtige slags kulhydrater for at få mere energi og et bedre helbred.

Når vi her taler om at spise kulhydrater for at få et bedre helbred og mere energi, mener vi frugter og grøntsager. Ikke brød, ikke pasta, ikke cornflakes og ikke frugtjuice eller andre emballerede ”døde fødevarer”.

Disse fødevarer er blot tomme kalorier, tømt for næringsstoffer. De passer ikke til vores gener, og de er så overforarbejdede, at de bogstaveligt talt suger livet ud af din krop. At spise for mange af de forkerte kulhydrater på de forkerte tidspunkter og i forkerte mængder vil resultere i nye, forstærkede sultfornemmelser, vægtøgning og træthed, ligesom det undergraver dit helbred.

Modsat vil de rigtige kulhydrater, på rette tid og i de rigtige mængder, mens du følger retningslinjerne for din egen personlige metabolic type, være nøglen til en optimering af dit helbred og din krop.

Det er kun et spørgsmål om at vide, hvad man skal se efter i en bestemt type kulhydrater, og om at vide hvilke kulhydrater man skal vælge, hvornår man skal spise dem, og hvor meget man har brug for.

Hvis du har en meget sød tand og har svært ved at sige nej til de søde sager, kan du reducere din lyst til sukker ved bedre at blive i stand til at kontrollere dit blodsukker. Dette kan du bedst gøre ved at følge din egen ”metabolic type” og spise det korrekte forhold mellem proteiner, kulhydrater og fedt ved hvert eneste måltid.

Og ved at spise 4-6 mindre måltider om dagen, ved at holde dig væk fra mad med et højt GI og ved at komme i seng i ordentlig tid. Husk, at det at spise for meget sukker er en af de væsentligste årsager til de ekstra kilo på sidebenene, idet det ekstra sukker lagres som FEDT.

I et forsøg på at reducere forbruget af sukker er det blevet populært blandt fødevarefabrikanterne at tilsætte kunstige sødemidler, men disse er mindst lige så farlige som sukker.

Det er bedst at skære ned på dit indtag af kornprodukter, og når/hvis du spiser dem, så vælg groft fuldkornsrugbrød i stedet for hvidt brød - og brune ris i stedet for hvide ris. Og skal det være kartofler, så vælg hellere kogte kartofler med skræl end bagte kartofler, som har et højere GI.

Spis IKKE madvarer, der indeholder hvede såsom brød, kager, pasta etc.; takket være disse produkters indhold af gluten er mange mennesker intolerante over for hvede uden egentlig at være klar over det. Husk at læse ingredienslisterne igennem, og hvis du ser, at varen indeholder hvede, så har du bedre af at lade den stå på hylden.

Det er vigtigt at have kontrol over dit blodsukker, hvis du ønsker at opnå et bedre helbred og mere energi. Også hvis du ønsker at tabe dig, at forbedre dine sportspræstationer, få mere energi og ikke være sulten hele tiden.

De rigtige kulhydrater (frugt og grøntsager) normaliserer dit blodsukker og dit insulinniveau, de hjælper dig til vægttab og får dig til at føle dig frisk og fyldt med energi hele dagen. Så spis grøntsager og send en tak til din mor, for hun havde altså ret hele vejen igennem!

TIP 1 – Vælg de rigtige kulhydrater (lavt glykæmisk indeks - frugter, grøntsager, bær og fuldkornsprodukter).

TIP 2 – Vælg frugter og grøntsager med stærke farver – og helst økologiske.

TIP 3 – Som en hovedregel er grøntsager, der vokser over jorden sundere end dem, der vokser under jorden.

TIP 4 – Vælg så vidt muligt årstidens grøntsager, frugter og bær.

TIP 5 - Vask altid både frugter og grøntsager grundigt – både på grund af snavs og pesticider m.v.

TIP 6 – Husk, at mange frugter i dag er overfladebehandlede - tænk på konventionelle, uøkologiske æbler, der kan holde sig i ugevis på køkkenbordet.

TIP 7 – Pas på emballerede frugter og grøntsager. De kan være pakket med forskellige former for gasser.

Referencer:

1. Price, Weston. “Nutrition and Physical Degeneration“. Price-Pottenger Foundation, 1945.

2. Fallon S and Enig M. “Nourishing Traditions.” 2nd ed. Washington DC: New Trends Publishing, 1999.

3. Chek, P. “Under the Veil of Deception”. Encinitas, CA: A C.H.E.K Institute Publication, 2002.

4. www.mendosa.com/glycemic_index.pdf

5. Ernæringsrådet: Sukkers sundhedsmæssige betydning.

6. Davis ER, Epp MD, Riordan HD. Changes in USDA food composition data for 43 garden crops, 1950 to 1999. J Am Coll Nutr. 2004 Dec;23(6):669-82.

7. Carbonaro M, et al. Modulation of antioxidant compounds in organic vs. conventional fruit. J Agric Food Chem. 2002 Sep 11;50(19):5458-62.


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

PC skrev denne kommentar:
26-10-2011 14:59:46

Hej Alun, Tak for en super velskrevet og gennemarbejdet artikel. Er selv lige begyndt med at spise stenalderkost (80-20), så dine råd om "rigtige" og "forkerte" kulhydrater kommer jo nærmest som sendt fra himlen :-)


Kent Frandsen skrev denne kommentar:
26-10-2011 20:46:08

Alun du er fantastisk! Tak!


Helene skrev denne kommentar:
26-10-2011 22:08:24

Interessant, Alun. Det skulle marathonløbere gennem tiden have vidst mere om....


Vis alle kommentarer

Dorthe Sørensen skrev denne kommentar:
27-10-2011 05:38:28

Tak for en god artikel. Jeg har spist efter GI igennem 1½ år og tabt mig 26 kg.
Jeg spiser stort set aldrig sukker, hvidt mel, pasta, ris og varme kartofler, som har et langt højere GI end kolde.

Men det har altså ingen indflydelse på nattetisseriet, som er uændret på trods af de "rigtige" kulhydrater og andre forholdsregler.

Jeg kan anbefale alle, der gerne vil tabe sig uden at lide store afsavn at købe bogen "lev fedt - bliv slank" af Niels Ehler.
I bogen findes gode tabeller over GI på rigtig mange fødevarer, samt lækre opskrifter.

Mvh.


Hanne Brandt skrev denne kommentar:
27-10-2011 09:10:29

Super god artikel - informativ, kort og præcis.


Birte Jønsson skrev denne kommentar:
27-10-2011 10:35:01

Læsning der giver stof til eftertanke-) FEDT!! .. Måske tåler jeg bare ikke gluten, da jeg altid render rundt med en top mave;-)


Birte Jønsson skrev denne kommentar:
27-10-2011 10:35:22

Læsning der giver stof til eftertanke-) FEDT!! .. Måske tåler jeg bare ikke gluten, da jeg altid render rundt med en top mave;-)


Anne Christine skrev denne kommentar:
27-10-2011 20:21:41

Lige mine ord. Denne artikel fortæller mig ikke noget nyt som sådan, men den er virkelig godt skrevet. Det var en fornøjelse at læse den.)


Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser