Sidste Chance: James Nestor i København d. 6. – 7. oktober 2023 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred og indre ro. Klik HER! 

Mælk: Er det sundt for dig? Eller vil Mælk skade dit helbred?

Skrevet 30-12-2008 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Mælk: Er det sundt for dig? Eller vil Mælk skade dit helbred?

Emnet mælk skaber næsten ligeså mange kontroverser og gnister som debatten om fedt. Et stigende antal mennesker tror nu, at det ikke er nødvendigt for mennesker at indtage pasteuriseret komælk og forbinder indtagelsen af det med helbredsproblemer såsom: Øreinfektioner, allergier, kræft og diabetes.


På den anden side har det medicinske samfund og mælkeindustrien med deres dyre markedsføringskampagner overbevist samfundet om, at hvis vi ikke drikker nok mælk, så vil vores knogler gå i opløsning.

Som et resultat af det, så er vores supermarkeder fyldt med mælkeprodukter, men vil et glas mælk om dagen holde lægen væk?

Eller gør mælk mere skade end gavn.?

Lad os putte mælk under søgelyset, men før vi kommer til faktaene om mælk, så er der et koncept vi bør bevidste om, når det kommer til at spise hvilken som helst fødevare.

Det kræver liv, at give liv.

Det som jeg vil sige nu, er meget meget vigtigt, så vær så sød at lytte omhyggeligt. Denne sætning er ikke kun kernen i at spise sundt, men også vejen til et langt og sundt liv:

Det kræver liv, at give liv.

Hvad mener jeg så med det? Hvis du spiser fødevarer, der er død ”skeletmad”. Mad der ikke indeholder nogen livskraft, så suger de bogstaveligt talt livet ud af dig.

Hvorfor?

Når du spiser en død fødevare, som indeholder minimal eller ingen næring (ingen vitaminer, mineraler osv.), så er din krop nødt til at bruge af sine gemte reserver af vitaminer, mineraler osv. for at fordøje, absorbere og arbejde med den døde fødevare. Du er nødt til at stjæle næring fra din krop.

Du suger bogstaveligt talt livskraft ud af din krop, når du spiser noget som er dødt. Vi kan også kalde dem falske fødevarer eller minus mad, fordi det er hvad de gør ved dit helbred og udseende. De påvirker det negativt for hver en bid.

Så før du putter noget i din mund, så stop og overvej i et par sekunder. Er denne fødevare fuld af liv og vil den hjælpe mig med at opbygge den krop jeg drømmer om?

Eller er denne fødevare grundlæggende død og vil den bidrage til sygdom og overvægt?

Om et par få minutter, så vil vi vende tilbage til dette koncept. Så vil du se hvor vigtig, den er med hensyn til de moderne mælkeprodukter som vi indtager, men lad os først se på om vi bør drikke mælken fra et andet dyr.

Er det naturligt og sundt at drikke mælken fra et andet dyr?

Mælken som du ser på supermarkedshylderne er ikke den type mælk som vi er skabt til at drikke. Mennesker startede formentlig ikke med at drikke komælk eller mælk fra andre dyr før starten på landbruget for omkring 10.000 år siden. Så på mange måder, kan der argumenteres for at vi kan leve fint uden.

Faktisk er mennesket den eneste race på jorden som drikker mælken fra et andet dyr: Men faktisk er vi ikke bygget til at drikke mælk efter vi stopper med at få bryst.

Det er formentlig derfor, at så mange mennesker enten er intolerante eller allergiske overfor mælkebaserede produkter såsom, yoghurt, ost osv. Der er op imod 20 forskellige substanser i komælk som vi mennesker er potentielt allergisk overfor.

Kort sagt, pattedyrs mælk er racespecifik og komælk er racespecifik til kalve. Når man betragter beviserne, så bliver det svært at tro på mediahypen om, at komælk er den perfekte fødevare samt er en naturlig fødevare for menneskelig indtagelse.

Men betyder det, at vi skal undgå mælk fuldstændig?

For at svare på dette spørgsmål, så er vi nødt til at se på kvaliteten af den mælk, som bliver solgt i dag.

Hvor sund er den mælk, som bliver solgt i supermarkederne?

Det første spørgsmål, som vi bør spørge er: Hvor sunde er de køer som producere mælken?

For du kan kun få sund mælk fra sunde køer, så hvad køerne bliver fodret med og hvorvidt de får lov til at gå udenfor, påvirker mælkens kvalitet. Derefter er vi nødt til at se på, hvordan mælken bliver forarbejdet og opbevaret.

A. Sundhed og køernes levevilkår
Hvis du blev bedt om at forestille dig en ko, så vil du formentlig forestille dig en ko græssende på en åben græsgang, hvilket du formentlig har set før på en lille familiegård. Heldigvis så er det i Danmark, som oftest den måde det foregår på. Så langt, så godt.

Dog bør du være bevidst om, at i mange andre lande, kan levevilkårene være meget anderledes. Specielt i USA har størstedelen af kommercielle køer brugt til mælkeproduktionen ikke den luksus at kunne græsse på åbne marker.

I stedet bliver de holdt indespærret i individuelle båse, med hårdt cementgulv og forbundet med mælkemaskiner.

Derudover består køers naturlige kost hovedsagligt af græs, men siden der ikke er nok græs til alle på en fabriksgård, så bliver nutidens fabrikskøer hovedsagligt fodret med korn og andre ting, som de ikke normalt ville spise.

Så her er hvad jeg gerne vil pointere. I Danmark har vi hovedsagligt sunde køer, hvilket er et fantastisk udgangspunkt. Men herefter begynder det at gå galt.

B. Den RÅ mælk bliver nu pasteuriseret ved høje temperaturer.
Al mælken der bliver solgt i supermarkederne i dag bliver pasteuriseret ved høje temperaturer. Pasteurisering er en proces, hvor man opvarmer mælken for at dræbe bakterierne. Selvom Louis Pasteur udviklede denne teknik for at konservere øl og vin, så er han ikke ansvarlig for dens brug på mælk.

Pasteuriseringen af mælk begyndte i slutningen af 1800 tallet som en midlertidig løsning hos beskidte bymejerier i USA, der ikke kunne finde en måde at producere renere mælk.

Pasteurisering spredte sig hurtigt over hele verden, som den foretrukne måde at behandle mælk, før det blev solgt til os.

Pasteurisering (opvarmning af mælken ved meget høje temperaturer) betyder per definition den fuldstændige ødelæggelse af alle enzymerne i mælken. Mælken bliver erklæret pasteuriseret, når det ikke længere er muligt at finde nogen enzymer.

Men pasteurisering dræber ikke kun enzymerne, som er vigtige komplekse proteiner, men også:

1. Forandrer aminosyrerne i mælken og ødelægger mange af de vigtige proteiner.

2. Ødelægger de umættede fedtsyrer

3. Ødelægger de fleste vitaminer

4. Reducere tilgængeligheden af mineraler

Så efter pasteuriseringen er mælken til alle formål essentielt set dødt, men det belaster din krop, fordi din bugspytkirtel er nødt til at producere masser af fordøjelsesenzymer for at fordøje og absorbere den døde mælk!

Så pasteurisering = død mælk = død fødevare

Er det noget som du har lyst til at drikke?

I stedet for at få styr på mælkeproduktionen og rengøringen, så brugte mejerierne pasteurisering som en måde, hvorpå de kunne skjule snavset mælk.

Efterhånden som mælk begyndte at blive masseproduceret, blev pasteurisering nødvendig for store mejerier som en måde at øge deres profit.

Så offentligheden blev overbevist om at pasteuriseret mælk var sikrere end rå mælk. Snart bliv rå mælkeindtagelse beskyldt for alle slags sygdomme og udbrud, indtil offentligheden til sidst blev overbevist om at pasteuriseret mælk var overlegen i forhold til mælk i dens naturlige tilstand.

Hvis du i dag nævner rå mælk, så gisper folk og ytre meningsløse udtalelser såsom: Du kan dø af at drikke rå mælk!

Men sandheden er, at der mange flere farer ved at drikke pasteuriseret mælk end upasteuriseret mælk. Rå mælk fra sunde køer indeholder naturlige bakterier der hæmmer væksten af uønskede og farlige organismer.

Uden disse venlige bakterier, bliver pasteuriseret mælk mere modtagelig overfor kontaminering.

Som diskuteret ovenover, så dræber pasteurisering ikke kun de gode bakterier, men det sænker også næringsindholdet i mælken dramatisk. Pasteuriseret mælk mister op imod 66 procent af dens Vitamin A, D og E indholdet. Vitamin C svinder typisk med mere end 50 procent.

Varmen påvirker de vandopløselige vitaminer og kan gøre dem 38 til 80 procent mindre effektive. Vitamin B6 og B12 bliver fuldstændig ødelagt ved pasteuriseringen.

Bogstaveligt talt, bunker af andre værdifulde enzymer bliver ødelagt ved pasteuriseringsprocessen. Uden dem bliver mælken svær at fordøje. Den menneskelige bugspytkirtel er ikke altid i stand til at producere disse enzymer.

En overbebyrdet bugspytkirtel kan lede til diabetes og andre sygdomme.

Mælkefedtet i kommerciel mælk er homogeniseret, hvilket udsætter det for harskhed. Endnu værre, mælkefedtet bliver måske fjernet helt. Skummemælk bliver solgt som en sund fødevare, men sandheden er at mælkefedtet er i mælken for en årsag.

Uden den, så kan kroppen ikke absorbere og udnytte de vitaminer og mineraler, der er i vandfraktionen af mælken. Sammen med værdifulde spormineraler og kortkædede fedtsyrer er mælkefedt en af de bedste kilder til Vitamin A.

Vi er alle sammen blevet overbevidst om, at mælk er en vidunderlig kilde til kalcium, når pasteuriseringen faktisk gør kalciumet og andre mineraler mindre tilgængelig. Den fuldstændige ødelæggelse af phosphatase er en af metoderne, hvorpå man tester om mælken er tilstrækkeligt pasteuriseret. Phosphatase er essentielt for optagelsen af kalcium.

Forsøgsdyrs tilstand bliver hurtig forringet på pasteuriseret mælk. For eksempel dør kalve indenfor 60 dage, når de bliver fodret med pasteuriseret mælk, hvilket er vist i adskillige eksperimenter.

Et andet meget interessant studie er Pottenger’s kattestudie. Pottenger brugte fire grupper af katte. En tredjedel af kattene fik en kost bestående af rå kød. De andre to tredjedele modtog enten rå mælk eller forskellig varmebehandlet mælk.

Rå mælk/Rå kød kosten producerede mange generationer af sunde katte. Dem som blev fodret med pasteuriseret mælk havde forandring i deres skelet, nedsat kapacitet for reproduktion samt smitsomme og degenerative sygdomme.

Lyder det bekendt med hvad vi oplever i dag?

Husk hvad jeg sagde i begyndelsen af artikel, at det kræver liv for at give liv. Det er derfor, at jeg aldrig drikker pasteuriseret mælk eller bare overvejer at give det til mine børn.

Men uheldigvis så bliver historien om moderne mælk værre, meget værre…

C. UHT behandling, den nye form for forarbejdet mælk
Efterhånden som mælkeindustrien bliver mere koncentreret har mange skiftet til højpasteurisering eller UHT-behandling, hvilket involverer høje temperaturer og nogen gange længere behandlingstider. Industrien siger, at dette er nødvendigt, da mange mikroorganismer er blevet varmeresistente og nu overlever den almindelige pasteurisering.

En anden grund til højpasteurisering eller UHT behandlingen er at det giver mælken en længere levetid på hylderne – Op til 4 uger.

D. Homogenisering dræber mælken endnu mere!
Mælk direkte fra koen indeholder fløde, som stiger til toppen. Homogenisering er en proces, som opbryder fedtdråberne og fordeler dem jævnt igennem mælken, så det ikke stiger til overfladen. Dette opnås ved at si fedtet igennem små porer under stort pres. Denne proces øger unaturligt overfladeområdet hos fedtet, der er udsat for luft, hvor iltningen sker og øger dens chance for at blive harskt.

Uheldigvis er homogeniseret mælk blevet forbundet med stigningen i åreforkalkning (Hærdningen af arterierne) og hjertesygdomme. Skurken er et enzym i mælken kaldet xanthinoxidase (XO), der delvist overlever pasteuriseringen (40 procent). Når fløden i mælken er i dens naturlige tilstand, så er fedtdråberne for store til at kunne komme igennem tarmvæggene og ind i blodbanerne.

XO fastgøre sig på fedtmolekylerne (nu reduceret i størrelse, men øget hundrede gange i mængde), der nu er små nok til at komme ind i blodbanen og gøre skade.

Forskere har opdaget en signifikant mængde af XO tilstede i områder med hærdede eller blokerede arterier. XO er ikke tilstede i mælk fra mennesker. I ren, rå komælk bliver XO ikke absorberet af tarmene.

Heldigvis er det ikke tilladt at homogenisere økologisk mælk, men det er stadigvæk essentielt set dødt pga. pasteuriseringsprocessen.

Så igen, efter at mælken fra koen er blevet pasteuriseret og muligvis homogeniseret, hvordan kan vi forvente at det har nogen livskraft tilbage?

Er der en bedre måde at få kalcium, så vi kan holde vores knogler stærke?

Bør du eller din familie drikke mælk eller undgå det?

Mælk: At drikke eller undlade at drikke?

Når man tager i betragtning, hvordan moderne kommerciel mælk bliver produceret og forarbejdet, så er det ikke så underligt at mange af os enten er intolerante eller allergiske overfor det.

En allergisk reaktion på mælk kan give symptomer såsom: Diarre, opkast (selv projektil opkast) kramper, luft i maven, oppustethed, kvalme, hovedpine, bihule og næseforstoppelse, samt en øm og kradsende hals.

De fleste folk er blevet så tilvænnet til en tro på, at en sund vækst af deres børns knogler er afhængig af at modtage kalcium fra forarbejdet komælk, at de anser mælkereklamer som mere af en offentlig service meddelelse, end et forsøg fra forretningsmænd på at sælge et produkt.

Mit råd er at øge dit indtag af kalcium igennem kosten, ved at øge din indtagelse af bladgrønt såsom spinat, broccoli osv. Gulerødder er også en fremragende kilde til højt tilgængeligt kalcium.

Mælk: Skal du give det til dine børn?

Jeg tror, at vi er skabt til at drikke mælk fra vores mødre og ikke fra et andet pattedyr. Min kone (en progressiv ung medicinsk læge) og jeg har aldrig givet vores børn død pasteuriseret mælk.

Derudover, hvordan kan det være at ørespecialister er nødt til at indlægge dræn hos så mange spædbørn for at behandle tilbagevendende øreinfektioner?

Uheldigvis så indser de fleste af disse eksperter ikke, at over 50 % af disse børn ville opnå en forbedring eller helt slippe for øre infektioner, hvis de stoppede med at drikke mælk.

Vi giver kun vores børn ØKOLOGISK kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder osv. skyllet ned med rent vand.

Enhver som har set Anna og Peter løbe omkring, ved hvor stærke og atletiske deres små kroppe er. De er sjældent syge og har aldrig haft en øre infektion. Er det bare et tilfælde eller skyldes det, at vi aldrig har givet dem mælk eller glutenprodukter for den sags skyld og elsker dem over alt på jorden?

Jeg vil anbefale dig som en forælder at opveje bevisbyrden for og imod at drikke pasteuriseret mælk, overvej også at stoppe med mælkeprodukter i flere uger og reevaluer derefter hvordan du har det på det tidspunkt.

Dette inkluderer ALLE mælkeprodukter: Inkl. Skummetmælk, kærnemælk, ost, yoghurt, is osv.

Mælk, vær ikke fanatisk

Jeg plejede at drikke en stor skål mælk om morgenen og som en snack før jeg gik i seng. Skålen indeholdte som regel også noget billig og ubehagelig DØD morgenmadsprodukt såsom cornflakes.

Selvfølgelig var den store mængde sukker i morgenmadsproduktet ikke nok for mig, så jeg puttede en masse ekstra sukker på, så jeg kunne skrabe det op fra bunden efter jeg havde spist og drukket det resterende.

Dette var min normale rutine i de første 25 år af mit liv, indtil jeg gudskelov endelig vågnede op. Ellers ville jeg formentlig veje 30 kg mere og hvis jeg ikke havde lavet så meget sport, så ville jeg formentlig også være godt på vej imod diabetes med mine dårlige spisevaner!

Derfor kan jeg ikke tolere en masse mælkeprodukter. For mange af dem, skubber mig ofte over grænsen.

Men jeg elsker is. Jeg mener virkelig ELSKER is.

Dette tilsammen med Dagoba chokolade er næsten de eneste gange, hvor jeg afviger fra min normale kost bestående af ØKOLOGISK kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder osv. skyllet ned med rent vand. Ja, mine damer og herre, dette inkluderer at jeg spiser bøf og grøntsager til morgenmad!

Her er den pointe, som jeg prøver at lave. Sidste sommer fik jeg en advarsel om, at jeg var nødt til at tage handling – Jeg spiste så meget is, at jeg skubbede mig selv over grænsen.

Der skete det, at dagen efter jeg havde spist en STOR portion is, vågnede jeg med en blokeret næse og følte det som om jeg gik igennem en tåge hele dagen. Hele dagen føltes vag.

Så meget til min utilfredshed, så var jeg nødt til at skære is væk i adskillige måneder. Faktisk havde jeg ikke rigtig lyst til det.

Heldigvis så har jeg det okay nu, så længe jeg ikke spiser det for ofte og i for store mængder! Det er min eneste last, og du er nødt til at leve en smule. Jeg bruger 80/20 reglen. Jeg lever sundt i 80 procent af tiden og har 20 % tilbage til sjov.

Hvad jeg prøver at fortælle dig her, er at selvfølgelig skal du holde dig væk fra mælkeprodukter, hvis du er allergisk overfor mælk.

Hvis du ikke har allergi, så er det okay at putte en smule mælk i din kaffe, tage noget mælkechokolade, et stykke ost eller is osv. Bare ikke lev af mælk og husk:

Det kræver liv, at give liv!

Når du bruger et mælkeprodukt, så vælg altid den fuldfede i stedet for den med et lavt fedtindhold. Fedtet i mælken er der for en årsag.

Derudover kan de fleste, som ikke kan tåle mælkeprodukter fungere fint med smør, hvilket formentlig skyldes smørs høje fedtindhold.

Konklusion

Så bundlinjen er i hvert fald så vidt jeg kan se den, at mælk er populært på grund af smarte markedsføringskampagner og uheldige råd fra helbredsprofessionelle. Jeg kan personligt ikke se nogen helbredsfordele ved at drikke DØD pasteuriseret mælk.

Kan du?

Uheldigvis, så er det ligesom med mange andre ting nu til dags. Helbredsrådene, som vi bliver givet vedrørende pasteuriseret mælk, er aldrig nogensinde blevet ordentlig testet. Ingen har så vidt jeg ved vist, at DØD pasteuriseret mælk fra et andet dyr er reelt set sundt for os, og medvirker til at opbygge sunde knogler!

Kalve trives på komælk. Komælk er udviklet til kalve. Ikke til dig. Så jeg overlader komælken til kalvene. Nyd din mors mælk, så længe hun giver dig bryst og hvis du nyder et mælkeprodukt en gang imellem, så lad vær med at have dårlig samvittighed.

Spis dine grøntsager for at få kalcium og smil med din viden om, at det kræver liv for at give liv!

Bare begynd nu, du ved hvad du skal gøre. Jeg er stolt af dig ;-)

P.S. Hvis du lever i Københavns området og har lyst til at prøve rå mælk, der ikke er blevet ødelagt af høje temperaturer, så kan du på Frederiksberg Rådhusplads købe rå mælk. Hvis jeg levede tættere på, så ville jeg formentlig købe rå mælk der en gang imellem.

P.P.S.: Hvis du kunne tænke dig at grave dybere i, hvorvidt mælk er sundt eller ej, er her nogle links til dig med nogle videnskabelige studier om mælk.

OBS.:Læs mere om mælk her


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Anita skrev denne kommentar:
18-05-2010 14:17:15

Grunden til at, mælke allergigere kan tåle smør er, at der ikke er mælkeproteiner i, ikke at det er fedt som sådan


Lasse skrev denne kommentar:
18-05-2010 15:16:14

Hej Alun.

Jeg synes det er spændende at læse om alt det nye der kommer frem i disse år om mælk og mad og kost og den slags. Her er internettet jo virkelig en fantastisk kilde. Men vi må også være lidt kritiske omkring alle de informationer vi kan finde rundt omkring og ikke bare tro på hvad som helst. Derfor har jeg lige nogle kommentarer til det med mælk:

Jeg har (som almindelig forbruger) undersøgt det med mælk lidt nærmere og jeg vil bare fortælle videre, at mælken her i Danmark, som regel er lav-pasteuriseret i modsætning til mejeriprodukterner i mange andre lande (feks. Tyskland eller USA). Derfor er proteinerne slet ikke så skadede som i disse lande og faktisk er der stadig en vis mængde af de sunde enzymer m.m. tilstede i selv den billige konventionelle mælk vi kan købe fra Arla. Den økologiske (eller biodynamiske) er selvfølgelig endnu bedre.

Desuden kom - indtil fornylig - næsten 70% af det konventionelle malkekvæg på græs om sommeren og fik blandet græs i deres foder om vinteren også. Græs er meget bedre for køer, end majs og korn mm, fordi det er mere naturlig føde for en ko og det giver en sundere fedtsammensætning i både mælken og kødet også (mange flere omega-3 feks.). Desværre er dette tal nu faldet til omkring 30% ifølge økologisk landsforenings tal her i 2010. Det gør det bare endnu mere vigtigt, at købe økologisk eller biodynamiske kød og mejeriprodukter sådan som det er nu. Håber det konventionelle landbrug vender tilbage til græsfoder hurtigst muligt.

hej hej.


Lasse skrev denne kommentar:
18-05-2010 15:31:56

Ps.

Lige en PS. om de tekniske detaljer:

Den mest anvendte metode til pasteurisering af mælken i Danmark er (så vidt jeg ved pt.) 72 grader i 15 sekunder. Det er en relativ skånsom pasteurisering.


Vis alle kommentarer

Martin Lawaetz skrev denne kommentar:
25-05-2010 01:45:44

At pasteurisere mælk vil som beskrevet i tidligere kommentar sige at man opvarmer mælken hurtigt, for at køle det af igen. Dette ødelægger ikke proteiner og enzymer - hvorfor skulle det gøre det? Hvis det var således at næringsstofferne blev ødelagt ved at blive varmet op, så ville rigtig mange mennesker være stærkt underernærede. Går bøffen i stykker når den steges på panden??

Desuden indeholder mælk en masse gode proteinkilder, samt flere vigtige vitaminer. En nylig stor undersøgelse af en anerkendt forsker har netop vist at mennesker med regelmæssig indtag af mælk, lever længere - bla. på grund af mindre forekomst af Diabetes.

Man kan altid finde kilder der bekræfter ens hypoteser, men faktum er at der er tilstrækkelige undersøgelser der viser at mælk er skadeligt, til at man kan konkludere dette. Der er mindst ligeså mange undersøgelser der viser det modsatte, f.eks. den ovenfor nævnte.

Jeg er selv medicinsk uddannet (ikke at det gør mig alvidende), og har også selv forsket i mange af disse områder, foruden at have en deltaljeret viden om menneskets metabolisme.
Ærlig talt, hvis jeg skrev en artikel som den ovenstående omkring mælk, og forsøgte at få den udgivet, så ville jeg blive haglet ned med beskyldninger om at jeg ikke er kritisk overfor mine kilder, og desuden at i al for høj grad indblandede mine egne holdninger.


Martin Lawaetz skrev denne kommentar:
25-05-2010 01:47:22

rettelse til kommentaren ovenfor. I tredje afsnit skal der stå: "..faktum er at der IKKE er tilstrækkelige undersøgelser..."


Thomas skrev denne kommentar:
06-07-2010 21:22:10

Jeg synes det er en interessant debat, men når man begynder at bruge argumentere som, at "komælk er for kalve og ikke mennesker" så mister jeg sgu lidt interessen .. men jeg er også sådan en kedelig evidens-freak der ikke gider mærkelige uvidenskabelige argumenter.

... Og så er der vist mange ting der ikke er ment som fødevare for mennesker hvis man skal følge samme logik...;0)


Malene skrev denne kommentar:
04-08-2010 13:42:36

En meget vigtig og interessant diskussion. Jeg er gravid, drikker IKKE mælk, og kunne ikke drømme om at give mit barn ko-mælk. Jeg tror på, at det sunde i mælken skal findes i mælkeproducenternes egen overlevelse. Jeg har læst utallige artikler om øre-halssygdomme, der kureres ved atpe ko-mælk. Udover ko-mælk spiser jeg ikke gluten og undgår sukker. Det er som at stikke hånden ind i et hvepsebo, når snakken falder på, hvad jeg spiser og ikke spiser. Det kan oftest starte en meget heftig diskussion. Jeg vil med min kommentar egentlig bare sige, der er modstridende oplysninger når det kommer til mælk, vi må følge vores egen overbevisning og give lidt plads til vores tro på eller ikke tro på, hvad der er godt.


Malene skrev denne kommentar:
04-08-2010 13:57:53

atpe = at undgå


Terry skrev denne kommentar:
12-09-2010 23:05:29

Interessant! Jeg kan heller ikke forestille mig, det kunne være sundt at drikke andre pattedyrs mælk. Nu har jeg haft problemer med ørerne i lang tid. Måske at jeg også skullepe mælken i en periode og så se.


Natalie skrev denne kommentar:
13-10-2010 08:27:29

Til Martin Lawaetz:
Jeg er enig: Man skal være kritisk.
Netop fordi forskere også kan have det med at se sig skyklappet på deres projekt... Husk på at det er menneskeligt og at en forsker ikke er en Gud, men et menneske.
Det er meget normalt, at en forsker laver en undersøgelse af en slags og finder nogle resultater, og så bruger dem UD FRA SIN EGEN FORTOLKNING. Efterfølgende vil en evt. artikel selvfølgelig blive diskuteret af alle interesserede.
Men det jeg prøver at påpege, skulle være logisk for alle:
En såkaldt undersøgelse er nemlig lige netop ikke andet end en undersøgelse langt hen ad vejen. Vi undersøger et fænomen og få nogle gode og nogle dårlige resultater og så VURDERER vi et "faktum" ud fra det.

Vær kritisk.


Jens skrev denne kommentar:
19-10-2010 21:24:35

Interessant, den med gå rundt i en tåge hele dagen. Jeg var i sommers helt af mig selv stoppet med at spise (havarti)ost, hvilket ellers stort set er det eneste mælkeprodukt jeg spiser - jeg køber aldrig mælk eller smør. Så for et par uger siden begyndte jeg på det igen, og fik sidste weekend en tåge-dag som den du beskriverdet var som om min hjerne var taget på ferie, jeg kunne ikke koncentrere mig om noget som helst. Meget irriterende.
Der var noget jeg havde aftalt med min bror den dag, men det måtte jeg aflyse. Efterfølgende har jeg også haft en halsbetændelse og en kraftig forkølelse, i dén rækkefølge, og synes jeg er rigtig længe om at komme mig over det. Jeg forbandt desværre ikke noget af det med osten efterfølgende, men spekulerede godt nok på om det var pga. noget jeg havde spist.
Nu vil jeg prøve atpe ost (igen), og se hvordan det så går.


Jens skrev denne kommentar:
19-10-2010 21:37:25

Hov, forrige weekend skulle det være, ikke sidste.

Forresten mærkeligt at ordet "d_r_o_p_p_e" bliver til "pe" i kommentarerne, jeg skrev det korrekt.

Måske en "sikkerheds-feature", så ingen kan skrive kommentarer, som kunne få databasen til at slette alle kommentarer?


Emilio-Go-Stilio skrev denne kommentar:
14-12-2010 07:35:34

Der er jo millioner af mennesker, der er i potitiel dødfare, bare de er i nærheden af en nød.
Det gør jo ikke nødden til usund, giftig eller en dårlig fødevare.

Der vil altid være mennsker der er allergiske overfor de diverse fødevare. Det gør ikke de fødevare til farlige eller usunde.

Fisk lever i vandet, som mennesket ikke kan leve i, DERFOR: LAD VÆRE MED AT SPISE FISK.
Come on... det er jo på børnehave niveau, hvis "komælk er for kavle" argumentet er gældende.

Alun: Du er alt for ekstrem-religiøs i forhold til dine regler for mad.
Vi lever jo alle sammen endnu og mon ikke den menneskelige krop kan adapterer sig til nye madvarer osv.
Den har trodsalt overlevet de sdiste mange år helt fint.


Heidi skrev denne kommentar:
16-12-2010 10:46:17

Der er vel ikke nogen af jer eksperter som ved hvornår pasteuriseringen kom til DK? (:


Heidi skrev denne kommentar:
16-12-2010 12:20:01

Der er vel ikke nogen af jer eksperter som ved hvornår pasteuriseringen kom til DK? (:


Mette skrev denne kommentar:
07-02-2011 10:51:01

Jeg har det helt fint med at vi hver har vores egne holdninger. Men så gør det venligst tydeligt i din artikel at det er din holdning. Jeg mangler helt klart kilder, kilder, og atter kilder på dine tekniske påstande. Jeg er bange for at mange tager din artikel for den rene sandhed, og uden kilder kan man ikke selv vurdere dine påstande.

Med min viden omkring proteiner og enzymers påvirkning ved pasteurisering, så må jeg indrømme at jeg sidder griner lidt indvendigt og den uvidenhed som kommer til syne i artiklen. Men bevares havde der været gode argumenterende kilder, tjae så kunne jeg jo have været overbevist.

Men udfra din beskrivelse om at varmebehandlingen (Som i DK er 72C i 15sek ved lavpasteurisering. Og som i 1930 blev tilladt for konsummælk i DK) gør mælken død, og at vi derfor ikke bør spise den. Ja, så må vi vel heller ikke stege vores kød. Kød er jo også protein, en stegning giver kødet længere tid ved høj temperatur end lav pasteurisering, hvorfor bøffen vil være "død", da proteinerne i følge din teori er ødelagt, sammen med alt andet nærende deri. Vi kan vel heller ikke tillade os koge vores æg, eller spise spejlæg. Hvordan med kartoflerne og vores grøntsager, må vi heller ikke koge dem. Ødelægger vi så ikke alle de gode vitaminer... Come on....

Mælken "dør" ikke af en lav pasteurisering. Prøv at købe en mælk og lade den stå til efter sidste holdbarhedsdato, selv uåbnet. Så vil du se at mælken ikke er død...

Jeg håber at I kan bære over med at jeg kom af med lidt af min galde over denne udokumenterede artikel.
Og jeg håber at læsere heraf vil gøre deres egen vurdering og søge mere materiale om emnet inden i udelukker mælk på denne baggrund.

Nu vil jeg tage mig et stort glas mælk. Jeg vil youghurt og mælk til morgenmad, har lige spist en bolle med ost. Og jeg har ingen "tåge-dage" eller problemer med ørerne;-)


Tanya skrev denne kommentar:
15-03-2011 14:49:10

Jeg synes efterhånden den her anti-mælke debat der finder sted er ret trættende - specielt når der ikke findes noget som helst evidens eller kilder på det! Hvis det er sådan det skal foregå, kan jeg da bare komme med mine egne "beviser" og unuancerede for at f.eks grøntsager er kræftfremkaldende:

Nitrat, der omdannes til Nitrit, kan reagere med aninosyrer of danne nitrosaminer, som har vist sig at være kræftfremkaldende. Der findes nitrat i både grøntsager og vand, ergo må både grøntsager og vand også være kræftfremkaldende.


Tanya skrev denne kommentar:
15-03-2011 14:49:42

Jeg synes efterhånden den her anti-mælke debat der finder sted er ret trættende - specielt når der ikke findes noget som helst evidens eller kilder på det! Hvis det er sådan det skal foregå, kan jeg da bare komme med mine egne "beviser" og unuancerede holdninger for at f.eks grøntsager er kræftfremkaldende:

Nitrat, der omdannes til Nitrit, kan reagere med aninosyrer of danne nitrosaminer, som har vist sig at være kræftfremkaldende. Der findes nitrat i både grøntsager og vand, ergo må både grøntsager og vand også være kræftfremkaldende.


Danni skrev denne kommentar:
18-03-2011 14:08:16

Det er sjovt når man læser om folks erfaringer med at mælk har gjort dem syge og andet skidt, så ender det altid med en kommentar med "...og så var jeg hos lægen og fik konstateret mælkeallergi". Så er vi jo i en helt anden boldgade. Der er også mange der ikke kan tåle nødder og de er jo idioter hvis de spiser nødder, det siger jo sig selv. Det betyder ikke at andre skal holde sig fra nødder.


Morten Mikkelsen skrev denne kommentar:
23-05-2011 11:32:53

Er der nogen der har erfaringer med hestemælk?


nicolai skrev denne kommentar:
25-07-2011 15:12:16

min kæreste har lige været i litauen, og hun fik frisk gede mælk. det siger hun er meget bedre for menneske maven, end død komælk.


Heidie skrev denne kommentar:
09-08-2011 18:19:35

Efter vi holdte op med at drikke mælk herhjemme, har min datter ikke de voldsomme hovedpiner og maveonde mere.!!


Gulle skrev denne kommentar:
13-08-2011 09:16:48

Nogle mennesker kan ikke tåle mælk, enten fordi de er intollerante, mangler af genetiske årsager enzymet lactase, og få er så allergiske. De fleste europæere har enzymet lactase også som voksne. Det er fordi menneske og kvæg har udviklet sig sammen. Der har altså været en evolutionær fordel for mennesker at kunne tåle mælk også som voksen. Ellers havde vi mistet de gener for lang tid siden. Derfor kan jeg slet ikke købe den der med at ko-mælk er for kalve. Pasteurisering blev indført ved lov i første halvdel af forrige århundrede. Baggrunden var at der forekom epidemier af alvorlige halsbetændelses infektioner, fordi det skete at der blev overført streptokokker fra en enkelt ko med yverbetændelse til mennesker. Jeg vil hellere undgå halsbetændelse og få en mælk der er en lille smule ringere. Mælk udgør trods alt en beskeden del af min kost. Jeg spiser så meget andet, og har det udmærket. Når jeg en gang imellem er tåget, er det nok fordi jeg er kommet for sent i seng. Og så undrer jeg mig i øvrigt over at sunde og raske mennekser gider at gå på glutenfri, mælkefri og jeg ved ikke hvad for diæter af religiøse årsager. Nyd dog maden!


Gulle skrev denne kommentar:
13-08-2011 09:17:02

Nogle mennesker kan ikke tåle mælk, enten fordi de er intollerante, mangler af genetiske årsager enzymet lactase, og få er så allergiske. De fleste europæere har enzymet lactase også som voksne. Det er fordi menneske og kvæg har udviklet sig sammen. Der har altså været en evolutionær fordel for mennesker at kunne tåle mælk også som voksen. Ellers havde vi mistet de gener for lang tid siden. Derfor kan jeg slet ikke købe den der med at ko-mælk er for kalve. Pasteurisering blev indført ved lov i første halvdel af forrige århundrede. Baggrunden var at der forekom epidemier af alvorlige halsbetændelses infektioner, fordi det skete at der blev overført streptokokker fra en enkelt ko med yverbetændelse til mennesker. Jeg vil hellere undgå halsbetændelse og få en mælk der er en lille smule ringere. Mælk udgør trods alt en beskeden del af min kost. Jeg spiser så meget andet, og har det udmærket. Når jeg en gang imellem er tåget, er det nok fordi jeg er kommet for sent i seng. Og så undrer jeg mig i øvrigt over at sunde og raske mennekser gider at gå på glutenfri, mælkefri og jeg ved ikke hvad for diæter af religiøse årsager. Nyd dog maden!


Jacob skrev denne kommentar:
18-10-2011 12:45:59

Hmmmm... - tror du pga. din holdning oplever nogle mentalt frembragte kropslige ændringer efter mælkeindtagelse.. Det er umuligt at sige om du har ret og om der er hold i dine antagelser men jeg har i 33 år drukket mindst 2 liter mælk om ugen som barn meget mere, uden problemer.. Er Aldrig syg og har stærke knogler og muskler.. Proteiner i "død forstand" bliver stadig optaget og benyttet i muskler og opbygning/vedligehold af væv.. Min holdning er klart at de "ukendte" for kroppen er langt farligere.. Her mener jeg kunstige sødestoffer og alt det andet knald man tilsætter.. Gums, modificerede antioxidanter osv. osv., nitritsalt er også en djævel. Hvorfor må min hamburgerryg og mit bacon ikke være "brunt/gråt" i kødet og være saltet med alm. kogesalt....??

Puha der er meget at tage fat i, men lur mig om ikke mælk ikke burde være en af dem.. Mælk er sundt...


Steen skrev denne kommentar:
20-10-2011 13:05:14

Jeg forstår ikke argumenterne med "døde fødevarer". Skal vi så spise levende mennesker (for kalvekød er vel for køer og okser)?
Skal vi spise havre, som ikke er blevet høstet (av, min mave)?

Nå det så er sagt, så synes jeg det er sundt med en debat og jeg er enig i at mælkeproducenter markedsfører deres produkter som værende livsnødvendige ligesom Peter Druktofte siger at lidt rødvin er sundt og meget rødvin er meget sundt...

Men jeg mener, spis sundt og varieret. Lad være med at tro på enkeltstånde medicinstuderende der ikke er færdiguddannede eller selvbestaltede sundhedsapostler, som får ondt i maven efter en deciliter mælk og 1,4 kg. hakket oksekød (og det er selvfølgelig mælkens skyld).

Brug din egen fornuft, men hold dig til det varierende, for det ene øjeblik er kartofler sunde og det næste er det giftig stivelse. Spiser man lidt af alt, får man lidt af alt det sunde og lidt af det usunde... og så slipper man for at spilde sin tid på at bekymre sig og gro mavesår :)


jane skrev denne kommentar:
01-11-2011 13:07:37

Hej prøv at læse hold familien sund, men spis brød til. En børnelæge der siger at der er ingen medicinske beviser på at mælk giver ørebørn...Dk er faktisk et af de få lande der spiser så meget fuldkornsbrød og vi er da ikke tyndere end andre. Hvad med alle middelhavslandene? kan de ligeså godt give sig til at dø når de kun spiser hvidt brød og pasta. Vi har vel alle vores overbevisning og du har valgt at leve af din.


DS skrev denne kommentar:
06-11-2011 16:20:37

Dejlig artikel og lægger klart op til en masse overvejelser og det er super fedt der er nogle der gider tage fat på emner som tydeligvis kan pisse en masse mennesker af!
Det er lidt utroligt at nogle folk kan flippe helt ud over at emnet tages op til debat for i sidste ende er man jo selv herre over hvad man vil gøre og ikke vil gøre...
At nogle folk aldrig har mødt problemer i forhold til mælk er da bare fedt, men det betyder jo ikke at ens indre ikke er påvirket, bare fordi man intet har mærket til det.. og skal man vide om ens knogler er helt fine kræver det jo undersøgelser, er jo intet man bare kan sige fordi man har drukket en masse mælk siden man var barn og ikke mener man har haft gener...

Som mange alligevel selv siger så er der hverken belæg for det ene eller det andet men hvem siger der IKKE er sandhed i DENNE artikel????
Og ja SELVFØLGELIG gør forarbejdning, opvarmning, stegning osv en masse ved vores mad... det er da klart for derefter findes det ikke længere i sin naturlige form.. selv en kartoffel der er pillet op ad jorden og ligger i solen ændre sig.. ellers ville den jo ikke blive rynket osv.. hvor meget det gør ved jeg ikke på stående fod men noget gør det da..
og JO enzymer KAN ødelægges pga. opvarmning.. lidt foruroligende at høre den kommentar fra en medicinsk uddannet!! og belæg for denne påstand findes i en af mine bøger jeg har brugt på min uddannelse: Enzymer er proteiner som kun kan opretholde deres struktur og funktion indenfor et ret snævert temperatur-interval. Ved temperaturer over dette interval denaturerer (går fra hinanden) enzymet og mister sin funktion i takt med at strukturen ødelægges. (Biokemi og Bioteknologi, Bodil Stilling, Nyt Nordisk Forlag)! Det står også i: Molecular cell Biology, Lodish et al. Freeman forlaget.

Igen vil jeg personligt sige, at det er nu ret fedt der bliver taget diverse emner op til debat og herfra kan vi jo så selv gøre med det hvad vi vil... men at forholde sig kritisk til informationer både for og imod er jo kun sundt, men man kan sagtens gøre det på en åben måde...
Glæder mig til flere artikler herfra og bare super fedt du skaber lidt "ravage") -får folk til at undres og blive opmærksomme! :)


Steen Kaas Hansen skrev denne kommentar:
30-11-2011 15:47:46

Du er nødt til, hvis du vil tages alvorligt, at få alle dine personlige bemærkninger ud af historien.. Dine børns helbred kan du ikke bruge i den her henseende og holdninger ang økologisk kost er heller ikke relevant for artiklen..


Allan Gylling Olsen skrev denne kommentar:
31-03-2012 14:37:21

Jeg er personligt helt enig med artiklens forfatter. Modermælk er til pattebørn - og komælk til kalve.
Jeg har aldrig drukket mælk regelmæssigt og mine børn og kone drikker det heller ikke.
INGEN i Danmark tør sige at mælk er farligt - i bedste fald ligegyldigt - for så ryger ARLAS export. Det er som i USA i gamle dage, da smøger "heller ikke var farlige". De der sagde noget andet blev fyret eller mistede deres forskningsbevillinger.


Niels Coley skrev denne kommentar:
12-04-2012 10:30:05

Spændende indhold, men denne artikel er dog utrolig dårligt oversat. Hvornår er forskellige dyrearter blevet 'racer' fx? Når tekst er så dårligt oversat, rokker det desværre ved artiklens troværdighed, og det er jo synd, hvis man vil have et budskab ud.


knud wede skrev denne kommentar:
14-05-2012 08:00:51

meget lang og knudret tekst for at fortælle, at mælk ikke er en nødvendig fødevare for mennesker. I store dele af denne klodes befolkning drikkes der ikke mælk, og disse mennesker klarer sig storartet. Man kan nemt oppebære det nødvendige kalk til skelettet ved indtagelse af en varieret kost med f.eks. havregryn, som indholder 50% mere kalk end mælk, og samme kalk optages lettere af organismen, det gælder også den kalk, som tilføres gennem postevand, forskellige grønsager og rodfrugter. Hertil kommer, at ca. 500.000 mennesker alene i Danmark lider af bivirkninger fra mælk på grund af lactose;- disse mennesker har et ofte stærkt nedsat almenbefindende.


Malena skrev denne kommentar:
09-06-2012 09:02:13

Hejsa, jeg har netop fundet ud af at min søn på 2 ikke tåler mælk ret godt. Og så gik klappen lidt ned for mig, for hvad i alverden kan jeg så give han til morgenmad? Han får normalt havregrød lavet på mælk.. Hvad spiser jeres børn til morgenmad?


Andreas skrev denne kommentar:
20-08-2012 20:47:35

Neeeej hvor er alle folk der drikker mælk dog bare i livsfare..... Jeg er sikker på at alle der drikker mælk render rundt i en stor tåge.. Det er jo nye HASH!!!!


Farlige svend skrev denne kommentar:
25-08-2012 18:26:22

Det her er da den største gang bullshit jeg længe har læst.
Der er masser af velbevarede næringsstoffer i mælk selv efter mange behandlinger.
Personligt har jeg i en lang periode drukket op til 4 liter mælk om dagen og spist 3-4 æg.

Stik imod alle odds var mine kolesteroltal, blodsukker tal, lever tal og blodtryk osv, alle sammen PISSE GODE.

Forskellen ligger nok i at jeg får brugt min krop ekstremt hårdt i en 1-2 timer dagligt, og resten af folk er fedladne dovne individer uden respekt for deres velvære.

Med det sagt er det individuelt hvordan mælk virker, og derfor er det her en gang bullcrap, det er for genereliserende.

Ydermere hverken ryger eller drikker jeg.

Tag jer sammen


emil bier skrev denne kommentar:
03-09-2012 20:15:48






Her en historie om at DTU prøver at fortælle at mejerivarer er sunde.....chefen for Fødevareinstituttet Henrik Wegener, har ikke villet korrigere denne historie, men han er god nok til at blive forfremmet som prorektor..........

mvh emil bier


En usand histore fra DTU sendt over Ritzau og trykt i mindst 33 medier:
DTU: Fortsæt med at drikke mælk
Opdateret: 10:25 | 23. september 2010
Risikoen for en række sygdomme kan mindskes, hvis danskerne får magre mælkeprodukter hver dag, viser ny rapport. Forskerne har gennemgået litteratur om mælk.
I flere år har der været diskussioner om, hvorvidt mælk er sundt. Men nu lyder konklusionen fra fødevareforskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), at der ikke er noget godt alternativ til mælk.

- For langt de fleste sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mængde mælk eller andre mælkeprodukter, siger forsker Camilla Hoppe fra DTU’s Fødevareinstitut.

Forskernes råd, som baserer sig på en gennemgang af eksisterende litteratur, lyder, at alle raske danskere over 2 år bør indtage mellem en kvart og en halv liter mælk hver dag.

Når det gælder forebyggelse af sygdomme har forskerne fundet ud af, at et højt indtag af mejeriprodukter giver en nedsat risiko for at udvikle type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft.

På minussiden ser forskerne tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft ved et højt mælkeindtag.

DTU-forskerne har gennemgået det meste litteratur og de fleste undersøgelser på området. Konklusionen er, at mælk er sundt, mens det stadig står uklart, hvad der præcist gør mælken sund.

- Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer, siger Camilla Hoppe.

Baseret på beregninger af kostsammensætninger vurderer forskerne, at danskerne bør fortsætte med at vælge de fedtfattige mælkeprodukter for at leve op til anbefalingerne om at begrænse mættet fedt.

De fleste af undersøgelser er primært udført på voksne. At mælk nedsætter sygdomsrisikoen kan derfor ikke overføres direkte på børn og unge.

/ritzau/



min kommentar sendt til videnskabsministeriet, UVVU og DTU:
DTUs Fødevareinstitut: Ren mejeripropaganda.
Fortæller ensidigt at mejeriprodukter er sunde, det er ren propaganda.

Er DTUs fødevareinstituttet betalt af landbruget ?

af Emil Bier

DTUs fødevareinstitut ser ud til at være en ren utroværdig propagandacentral for mejerierne:

Danske forskere har længe sagt at tobaksrygning/alkohol er vores største svøbe, men de har glemt at mælkefedt giver ca 8 x større dødelighed i lande med højt indtag af mælkefedt i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(WHO statistik: J. Internal Med 1989, 225 Suppl 1 39 - 44).

At danske forskere fremkommer med en rapport som konkluderer at man skal have 2 - 3 portioner mælk, mælkeprodukter, ost svarende til 1/4 - 1/2 liter mælk virker utroværdigt, idet mejeriprodukter netop indeholder mættet fedt- mælkefedt. Nedenstående rapport har netop denne konklusion (side 70).

I en rapport benævnt “Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter, ost i Danmark 2010” af DTUs fødevareinstitut og gengivet i mindst 33 forskellige medier er næsten alle konklusioner og referencer vildledende og i strid med litteraturen. Der er tale om et rent propagandaskrift som fremstiller mælk som et sundt levnedsmiddel. Man har simpelthen glemt , udeladt og forvrænget de fleste resultater, så de fleste resultater fra verdenslitteraturen slet ikke ses benyttet - hvis de går imod instituttets industri opfattelse af mælk mv. En af rapportens forfattere, Anne Marie Beck, anbefaler således undervægtige at indtage sødmælk og snyde lidt ved at hælde fløde i sovsen (24.11.2003, Mejeriforeningens, seminar).

Fødevareinstituttet siger at ost er sundt - det er ukorrekt

I fødevareinstituttes konklusion står der at mælk og ost er en integreret del af dansk madkultur og et fornuftigt islæt i kosten. Man skriver at et lavere indtag af mælk end 250 ml giver risiko for utilstrækkeligt indtag af kalcium. Men glemmer at berette at DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud fordi vi indtager for meget protein herunder mælke og kød produkter.Man opfatter mælkeprotein som et godt næringsstof, selvom mælkeprotein, ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender. Når noget er negativt som mættet fedt - omtaler rapporten det fx således: “Men mælk og ost er også væsentlige bidragydere til mættet fedt og transfedtsyrer” (konklusionen side 69).

Selvmodsigende rapport om knogleskørhed

Man beskriver mælk og ost som vigtige kilder til energi, protein og fedt. Og man beskriver at mælk og ost er væsentlige kilder til et iøvrigt lavt indtag af transfedtsyrer - samtidig med at man i tabellen skriver at transfedtsyreindholdet fra ost og fedt udgør 48 % af alle transfedtsyrer man indtager med kosten !(Side 12). Man glemmer at der er en direkte sammenhæng mellem animalsk fedt (mælkefedt og kødfedt) og dødelighed. Således har DK ca 23 x højere risiko for brystkræftdødelighed end El Salvador (“The China Study”, side 85). Og da mælke og kødprodukter indeholder mættet fedt er det nok en svær opgave at fortælle befolkningen at det er sunde fødevarer, idet også proteinerne giver knogleskørhed og at ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender det giver mest syre til kroppen og syreindholdet i blodet gør blodet så surt at for hver gram animalsk protein man indtager taber man ca 1 mg calcium. De lande der indtager mindst animalsk protein er også de lande der har den laveste risiko for knoglebrud, DK har således den 4 højeste risiko for knoglebrud ud af 33 lande med al den mælk og ost vi konsumerer. Danske læger anbefaler ost mod knogleskørhed selvom ost er den fødevare der giver mest knogleskørhed - har højst PRAL værdi - en værdi for syreproduktion. Fødevarestyrelsen har nægtet at svare på hvorfor vi har en så høj risiko med al den ost og mælk vi konsumerer og hvorfor de anbefaler ost og mælk - mod knogleskørhed! Man nævner ikke med eet ord at mættet fedt er den største faktor for dødelighed her i landet idet det giver kræft og hjertesygdomme og ca 80 andre sygdomme se “No milk” på nettet.Hvis man indtager grøntsager og særlig spinat kan man modvirke syren i kroppen.

En hollandsk forsker, D. Kromhout konkluderer at en diæt med lavt indhold af mættet fedt (kød og mælkefedt) og transfedtsyrer nedsætter risikoen for hjertesygdomme. ((Pub Health Nutr. 2001, april 4, 2b 441 - 57).

Man bliver sundere ved at undgå mælk og mejeriprodukter

En gennemgang af verdenslitteraturen af Amy Lanou, i afdelingen for Health og Welness, universitetet i North Carolina hedder det:
at knogleskørhedsrisikoen er størst i lande der indtager mest kalk, mælkeprodukter og animalsk protein.
at mælkeprodukter ikke ser ud til at hjælpe på knoglebruds risiko
at man får prostatakræft og æggestokke kræft og autoimmune sygdomme af mælk og mejeriprodukter
at man bliver sundere hvis man undgår mælk og mejeriprodukter
(Am Clin Nutr 2009;89, suppl 1638S - 42S)

Jeg gennemgår her nogle af de misinformationer fødevareinstituttet bringer i deres propaganda. Noget tyder på at deres sprogbrug fx ordet myter - kommer direkte fra mejerierne som anvender samme ordvalg når de skal beskrive deres version af virkeligheden.

Fødevareinstituttes usandheder:

1.
Om prostatakræft hedder det at der er op til 2,2 gange risiko for denne kræfttype ved indtag af mejeriprodukter , men det er ikke korrekt der er op til ca 100 gange større risiko for prostatakræft ved højt indtag af mælk (Int. J.Cancer 98,262,- 267, 2002).

2.
Om endetarmskræft mener det statsbetalte fødevareinstitut at der er en nedsat risiko (side 69), men de glemmer at der er ca 8 gange større risiko i en oversigt over 28 lande og deres indtag for at dø af endetarmskræft.( Nutr. and Cancer 55,(2), 151-156, 2006).

3.
Om metabolisk syndrom, blodtryk, sukkersyge, lipid(fedt) sammensætning fremgår det af fødevareinstituttets “information at risikoen for metabolisk syndrom er ca 0,8 x ved indtag af mejeriprodukter - altså en lavere risiko, mens der i litteraturen er refereret op til 30 x risiko ved højt indtag af mælk (Diabetes Care 14, 1991, 1081 - 83).

4.
Om hjertesygdomme ses gennemsnitligt ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter og sygelighed, mens der i litteraturen er beskrevet en ca 9 gange større dødelighed ved højt indtag af mælkeproteiner (Finland) i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(Int. J Cardiology, 33, 1991, 191 - 198.)

5.
Man skriver at det er en myte at proteiner gør blodet surt. “Ingen fødevarer kan ændre kroppens overordnede syre base balance, selvom pH godt kan variere lokalt i fæces og urin”. Men der er en direkte sammenhæng mellem indtag af animalsk protein i mange lande og frakturrisiko og de lande der får mindst protein (syre) har op til 200 gange lavere risiko for frakturer - knoglebrud (Calcif tissue 1992, 50, 14 - 18).) Der findes mange beskrivelser i litteraturen af de mekanismer der gør blod surt ved højt indtag af proteiner (aminosyrer) - men man mener det modsatte på DTUs fødevareinstitut! I en tysk undersøgelse anbefales der at man indtager mindre kød ,ost ,mælk, æg, fisk, brød og spiser flere grøntsager for at gøre blodet mere basisk - det beskytter skelettet, mens den første fødevaregruppe er med til at opløse skelettet (PRAL er et udtryk for syre /baseindhold i fødevarer). (Pub Health Nutr. 2008, Mar, 11 (3) 300 - 6). Desuden skriver man at “et lavt indtag af mejeriprodukter muligvis medfører en øget risiko for frakturer”, men fødevareinstituttet skylder os en forklaring på at netop mejerivarer - ost - har den højeste PRAL værdi (syretal) og disse fødevarer giver maksimal opløsning af skelettet, mens spinat og grøntsager giver baseoverskud. Jo flere planteproteiner man spiser i forholdet til animalsk protein (mælke og kødprotein) jo lavere risiko har man for hoftebrud ( Hvad er det du drikker, 2010, side 43). Proteiner gør blodet surt, men kan neutraliseres fra kalcium i skelettet. (American Journal of Clinical Nutrition, 199561 (4) ).

6.
Man kan ikke se nogen sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og sklerose: “man kan ikke konkludere vedrørende multipel sklerose”, mens der er beskrevet en ca 200 større risiko for højt indtag af komælk og sklerose (Neuroepidemiology,1992, 304 - 12) eller (“the China Study” side 197).

7.
Man skriver at mejeriprodukter giver ringere risko for diabetes, men glemmer at Finland har ca 15 gange så høj risiko for diabetes som Japan idet indtaget af mælk (gram A1 betakasein) og diabetes ser ud til at følges ad jo mere mælk jo mere diabetes ( Hvad er det du drikker? 2010, side 51).

8.
I rapportens konklusion kan man ikke finde nogen konklusion på om mælk skaber æggestokkræft. Man har glemt at der i en oversigt over 32 lande er ca 5 gange lavere risiko for denne kræftform hos lande der drikker lidt mælk. (Am J. Epidemiol. Vol 130, no 5 1989 904 -909)

10. Mælk øger risikoen for tidlig pubertet. (Medical Hypoteses, 72, 2009, 631 -639)

Sammenfattende kan kan konkludere at fødevareinstituttet har filtreret næsten alle negative referancer om mejeriprodukter væk. Man taler ikke om PRAL, men afviser - i en faktabox - at animalske proteiner giver syreoverskud. Man kommer til positive resultater i næsten alle tilfælde og glemmer underdriver og selekterer så det passer ind i mejerisektorens krav en sektor der nok bidrager væsentligt til instituttets økonomi.

Man glemmer at dødeligheden i 40 lande er direkte sammenhængende med indtag af mælk. (Cirkulation, 1993, 88, 2771- 2779).Således er dødeligheden over 5 gange større i Finland end i Frankrig og mælkeindtaget er da også betydlige lavere i Frankrig - man glemmer at virkeligheden ikke skabes ude på en fødevarebetalt institut.

Man kan ikke finde særlig gavnlige eller skadelige stoffer i mælk (konklusion side 70). Man har ikke fundet ud af at mættet fedt (mælke og kødfedt) slår de fleste danskere ihjel. Man kender ikke noget til at Danmark har den højeste risiko for testikelcancer ud af 10 lande (Environ Health Perspectives vol 104 suppl 4 aug 1996 741 - 803) og man har ikke identificeret eet stof som er skadeligt som førnævnte artikel er fuld af.

Man glemmer hovedbudskabet : at mættet fedt øger dødeligheden væsentligt, det omtaler fødevareinstituttet ikke med eet ord. Men man fortæller at alle de stoffer der findes i mælk er uskadelige, man glemmer blødgørere, dioxin, mættet fedt, østrogener, transfedtsyrer, allergi, laktose intolerance, mad cow syndrom, pesticider etc. se fx “No Milk” hvis du vil vide mere. Man fortæller ikke at man kan undgå ca 98 % af alle fedtopløselige gift stoffer som dioxin, blødgørere mv ved at spise vegetarisk mad i modsætning til kød og mælkeprodukter.

Det er for dårligt at et statsbetalt institut lader sig spænde for mælkeindustriens propagandavogn - den med en halv liter mælk om dagen kunne blive fulgt op med information hvorfor DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud - men det ville måske ødelægge lidt at skrønen med at mælk er sundt og hvem vil det?



DTUs reaktion:

DTU prøver at undertrykke mælkekritik med løgne

DTU føler sig så truet, at de spreder usandheder om ham!


af Carl Emil Falbe Hansen/ Ritzau/

DTU er regeringens rådgiver i fødevarespørgsmål. DTU modtager samtidig mange midler fra fødevareindustrien. DTUs fødevareinstitut udgav i november 2010 en rapport om mejerivarer. Heri konstaterede man, at mejerivarer var sunde. Rapporten blev sendt ud i 33 medier.

Emil Bier læste rapporten og kom efter 2 måneders arbejde selv med en rapport hvori han påstår, at DTUs rapport er uhæderlig næsten hele vejen igennem.
- Man havde underrapporteret sygdomme i forbindelse med indtagelse af mejerivarer op til ca. 100 - 200 gange, pointerer han. Derpå sendte Emil Bier rapporten ind til Udvalget for Videnskabelig Uredelighed under forskningsministeriet med en kopi til DTU. Herpå ringede en DTU jurist til forskningsministeriet, ja læs her:
For 10 år siden døde Emil Biers kone af kræft. Det står der i hvert fald i et internt notat, som fuldmægtig Lene Kløcker Knüppel fra Videnskabsministeriet skrev den 7. januar 2011 på baggrund af to telefonsamtaler med chefkonsulent Susanne Schultz i DTU Fødevareinstituttet.
Sagen er bare den, at Emil Bier, som er opfinder og bor på Østerbro i København, aldrig har været gift. Og han har heller aldrig haft en kæreste, der er død af kræft, eller som har drukket meget mælk.
- Det er absurd og helt surrealistisk. Nærmest som en ond drøm, siger Emil Bier .
Når Lene Kløcker Knüppel og Susanne Schultz overhovedet talte sammen om Emil Bier, var det fordi, han havde klaget over en rapport, som DTU Fødevareinstituttet udsendte i september 2010.
Rapporten, som hed “Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010” konkluderede, at det er “passende” for personer over to år dagligt at indtage mælkeprodukter der svarer til en fjerdedel til en halv liter, når kosten i øvrigt lever op til de almindelige kostråd.
Da Emil Bier mener, at rapporten på en lang række punkter er manipulerende og konsekvent ignorerer alle de forskningsresultater, der taler imod, at voksne indtager mælkeprodukter, sendte han en klage over rapporten til Videnskabsministeriet og bad om at få rapporten behandlet af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
Emil Bier søgte aktindsigt i dokumenterne i sagsbehandlingen.
Her faldt han over notatet med oplysningen om, at hans kone skulle være død af kræft for 10 år siden, fordi hun ifølge Emil Bier havde drukket for meget mælk.
- Jeg blev meget forundret. Det er ren løgn, siger Emil Bier.
Han er ikke i tvivl om, hvad der var formålet med de urigtige oplysninger.
- Det er selvfølgelig et forsøg på at fremstille mig som en utroværdig kværulant. Men det viser jo i stedet, hvor korrupt og utroværdig de danske myndigheder er, siger Emil Bier.
Han har nu anmeldt sagen til Statsadvokaten.
- Det her vil jeg ikke finde mig i. Der står i Straffeloven, at det er strafbart at videregive urigtige oplysninger om en anden person til en offentlig myndighed siger han.
Chefkonsulent Susanne Schultz siger, at hun beklager sagen.
- Ved du hvad, jeg har fået nogle misinformationer. Og det har jeg selvfølgelig tænkt mig at skrive til Emil Bier.
Kan du fortælle, hvor du har informationerne fra?
- Det kan jeg ikke huske. Måske på nettet, men det kan jeg ikke huske.
Det er ikke noget, som du selv har fundet på?
- Nej, ved du hvad … nej, det er det ikke. Jeg ser meget nødig, at denne her misforståelse bliver bygget op til et eller andet stort. Selvfølgelig vil jeg orientere Emil Bier om, at der er en misforståelse … ja … jeg fatter ikke engang … ja, sådan er det bare. Der er altså ikke nogen historie i det her, siger Susanne Schultz.
Professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen kalder det “en alvorlig fejl”.
- Man må jo ikke under nogen omstændigheder skrive urigtige oplysninger i et offentligt notat. Her burde den pågældende person, som gav oplysningerne have vidst bedre. Hun kan ikke undskylde sig med, at hun er blevet misinformeret. Hun skal naturligvis sikre sig, at oplysningerne er rigtige, før hun viderebringer dem til en anden offentlig myndighed. Det er absolut meget kritisabelt, siger Claus Haagen Jensen

Claus Falbe Hansen måtte ikke få historien rundsendt over ritzau. Og den er ikke trykt i noget trykt medie. Den er rundsendt til alle medier. Ytringsfrihed..........

Men de har teksten..............
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
--------Videresendte meddelelser--------
Fra: Susanne Schultz
Dato: 24. maj 2011 13.56
Emne: Beklagelse
Til: emil bier



Kære Emil Bier

Under henvisning til de af dig fremsendte mails af 23 maj 2011 skal jeg herved beklage min udtalelse nævnt i telefonnotat.

Venlig hilsen

Susanne Schultz



Susanne Schultz

Chefkonsulent

Afdeling for Erhverv og Myndigheder


Danmarks Tekniske Universitet


Anker Engelundsvej 101


2800 Kgs. Lyngby

Direkte telefon 4525 1031

sus@adm.dtu.dk

www.dtu.dk


Poul Bech skrev denne kommentar:
16-12-2012 10:30:01

Gode Alun
Jeg er grundlæggende imod al form for ekstremisme. Det gælder i alle livets forhold. Lige fra religion til mad. Ekstremisme har kun skabt problemer for os mennesker og gør det hver eneste dag FORDI EKSTREMISTERNE VIL MISSIONERE OG PÅDUTTE ANDRE DERES RELIGION. Lev efter den gyldne middelvej eller mælkevej for den sags skyld. En god alsidig kost uden tobak og alkohol og 30 min. daglig motion. Lav så meget af din mad selv af gode danske råvarer. Om de er konventionelt, økologisk eller biodynamisk dyrkede er efter min mening som bonde gennem 50 år en trosag! PS. min far er 81 og er i fin form, min bedstefar blev 89, min oldemor 93 og min oldefar 98 - og mælkeprodukter var en naturlig del af deres daglige alsdige kost.


Martin Lawaetz skrev denne kommentar:
19-12-2012 10:16:45

DS

Beklager den mangelfulde formulering omkring enzymer. Jeg er klar over at disse selvfølgelig sagtens kan nedbrydes på forskellige måder. Min pointe er blot at det ikke gør mælken næringsløs og usund - det ødelægger ikke mælken. Næringstofferne bliver jo ikke optaget i kroppen i komplet struktur, specielt proteiner bliver nedbrudt (denatureret) før de optages. Kroppen anvender næringstofferne som byggesten. For mig giver det ingen mening at tale om at et protein bliver skadet ved evt. at denaturere det inden indtag, og jeg ser absolut ingen holdepunkter for at konkludere at mælken bliver direkte skadelig. Mange mennesker klarer sig fint uden mælk, og mange mennesker klarer sig fint med mælk. Bønner og spinat er også super sundt, men man kan jo godt overleve uden, og erstatte det med noget andet. :-)


Tove Cassøe skrev denne kommentar:
26-03-2013 19:16:38

Vil blot skrive, at alt det om tilvirkning af mælk, har jeg haft under lup i snart 30år.
Min egen beskrivelse fik jeg fra en klog mand: Gør som elefanter, de er kloge og sunde og drikker kun mælk fra deres egen Mor.
Jeg ikke bevise noget, jeg har bare en ide om, at mælken forandrer sig ved tilvirkning, og de enkelte bestanddele forandres og kan fremkalde allergi-reaktioner.
Så ved at friholde mine piger fra almindelig karton-mælk, gik reaktionerne væk f.x. mellemørebetændelse med indsætning af dræn.
Så held og lykke med dit arbejde fremover


Nike skrev denne kommentar:
07-04-2013 10:36:33

Tusind tak for denne artikkel! Jeg har et lille barn (16 måneder) og har i det seneste lært masser om raw food og andre helse/øko kost råd. Har du evt. mere info om hvor jeg kan få rå mælk i KBH? Jeg bor i Kenya men kommer til KBH på sommerferie og er meget interesseret i at finde rå mælk som vi også drikker (en gang imellem) her i Kenya. Jeg ved du skriver Frederiksberg rådhus og det har jeg fortalt mine danske veninder om, men har du evt. et telefon nummer eller en e-mail addresse, hvor man kan kontakte den person der sælger mælken eller har du evt. mere info om præcis hvor på Frederiksberg Rådhus og hvilke dage/tider mælken bliver solgt og er det en butik der ligger der eller er det en person der kommer og sælger? Når jeg foreslår til folk at købe rå mælk siger alle at "så skal det i hvert fald koges for at slå bakterierne ihjæl" men jeg mener at selve kogningen også vil slå al den gode næring ihjæl, så vi drikker vores råt. derfor er det jo også vigtigt at man kan stole på at det er en ren kilde mælken kommer fra. Har du noget mere info om selve mælke kilden i KBH?

Mange varme sol hilsner fra Kenya,
Nike


bo skrev denne kommentar:
15-07-2013 00:34:19

betænk, menneskene i arktis kan/vil ernære sig af kød, i de temperede områder af det hele, i troperne af frugt/rødder/nødder.


Martin Sne skrev denne kommentar:
17-07-2013 19:58:04

Jeg kommerikke så forfærdelig langt i jeres tekst her. Det stopper hvor der skrives at den store laktoseintolerants/mælkeallergi skyldes at vi ikke er skabt til at drikke mælk fra andre dyr.
Mælkeallergi var ukendt begreb indtil engang i 1980´erne. Det passer udmærket med at den steg voldsomt hos børn (for det var jo børnene der havde allergien) som var efterkommere af den første generation af dem som voksede op med den homogeniserede mælk, som indførtes i 1959 sammen med de brune mælkeflasker.
Forklaringen er ganske enkel - at den homogeniserede mælk optages gennem vævet i stedet for organerne. Man behøver ikke en ekspert til at garantere for den slags er usundt.


Kim Wena skrev denne kommentar:
22-11-2013 13:00:45

Jeg har arbejdet med kinesisk medicin og kvinder med barnløshed. Mælk er meget kold og fugt skabende for kroppen og har en negativ effekt på vores slimhinder, milten og bugspytkirtlen. I følge kinesisk medicin kan milten godt lide at være varm og tør for at være i balance. Efter mine erfaring oplever jeg store ændringer i kroppen når man skærer mælkeprodukter væk. Jeg kan mærke og se det på mine klienter og ja mange kan ændre kroppens tilstand med at holde sig væk fra mælk.


CK skrev denne kommentar:
23-11-2013 18:06:42

Dette er en meget interessant diskussion, og som specialestuderende er jeg bestemt klar over, hvor vigtig det er, at den videnskabelige argumentation er 100 % i orden. Men hvem bestemmer, hvornår den videnskabelige argumentation er 100 % i orden? Ja det skal man ikke være en videnskabsmand for at kunne regne ud.

Jeg har ingen relation til forfatteren af artiklen, men PERSONLIGT synes jeg, det er ærgerligt at læse, hvordan man i denne diskussion gør nar ad metoden og dens konklusion, særligt hvis man ikke selv har prøvet at ændre sin kost og oplevet effekterne heraf. Morsomt er det i øvrigt at læse, hvordan man burde frasortere subjektiviteten i artiklen. Som individer er vi alle forskellige, hvorfor vi påvirkes forskelligt af det, vi spiser. Er du er i tvivl om enzymer (organismer) dræbes ved høj varme, så prøv en gang at sætte dig selv i mælkeenzymernes sted. Hvordan vil din hud have det efter, lad os sige, 15 sek. i 72 grader celsius?

Det er iøjefaldende hvordan historien bliver ved at gentage sig selv -at man ikke selv kan/vil se, når noget ligner sund fornuft, at man stadig holder fast i: "hvis videnskaben siger det, jamen så er det rigtigt". Tumper! Jeg ved, man siger, at ignorance is blis, men de der holder fast i den nemme løsning opfører sig jo selv som stalddyr. Videnskaben fejler gang på gang, og hvorfor tage flere tusinde års naturlig trial and error for givet? Hvorfor ikke stole på sin egen krop?

Jeg afskriver ikke videnskaben, men understreger blot at forskellige interesser har infiltreret videnskabens bagland. I modsætningen hertil har den naturlige udviklings eneste interesse væ-ret at have et sundt liv/overleve.

Jeg løber gerne risikoen for at blive stemplet som idiot eller fanatisk ved at oplyse om, at jeg selv har ændret min kost drastisk, hvilket bl.a. vil sige, at jeg i de sidste fem år hverken har drukket mælk eller spist kød i det daglige. Jeg kommer ellers fra en kødædende og mælkedrikkende familie. Jeg har siden min kostomlægning ikke mærket nogen form for nedsat funktion i min krop, men hvis DTU og andre anerkendte forskere siger, at vi gør klogt i at drikke en bestemt mængde mælk dagligt, og dermed opfordrer befolkningen til et stabilt forbrug af mælk og dermed skabe en stabil forretning, jamen så skidt med, om man rent faktisk kan leve uden! – og have råd til andre ting.

Fagmand eller ej – så gælder det om at være kritisk – ikke kun over for artiklen her, men også over for den måde nogle ”kloge” individer definerer videnskab på samt, hvordan den bliver brugt og af hvem.


Tina Lamot skrev denne kommentar:
08-12-2013 18:10:56

Hejsa
Det lyder næsten for skræmmende,jeg stoler på at du er troværdig, men jeg tror desværre mange mennesker lader det fise lige igennem. Jeg tror faktisk uden at være skråsikker, at jeg er stødt på økologisk mælk som både er hom. og pas. Jeg må sige jeg har skåret meget ned i mit forbrug af mælk...så tak for at du og andre tør sige sandheden, så er det op til forbrugerne at handle på det, som feks at lade være at købe mælken fra ARLA m.m.Vh Tina


Jonas S skrev denne kommentar:
12-12-2013 14:56:06

Skræmmende at læse din artikel som du foregiver at være videnskabelig og objektiv. Den er derimod rygende ensidet og subjektiv. Har du en kommentar til det?


Bo Johansen skrev denne kommentar:
29-12-2013 09:50:54

Jeg medgiver langt hen ad ¨vejen din pointe med at spise forarbejdet mad.
Men dine grundløse holdninger er for mig usmagelig og direkte usande. Tyder meget på at du har brygget på teorier og ikke undersøgt tingene til bunds. Meget utroværdig.
Iflg din teori skulle vi sulte til døde efter at ahve drukket moders mælk da intet i princippet er skabt for os.
Vågn op og vær lidt mere seriøs.
Mht upasteuriseret mælk leger du med livet hvis du ikke ved hvad du har med at gøre.


melody skrev denne kommentar:
06-02-2014 22:49:37

mælk er usundt skader dine knogler påvirker dit heldbred


Sara skrev denne kommentar:
09-05-2014 00:03:25

Hej
Et spørgsmål : du skriver at man købe rå mælk på Frederiksberg Rådhuspladsen ? Hvor henne ? I en butik el hvordan? Har aldrig hørt at man kan købe det der? Bor nemlig 10 min væk derfra :-)

God dag
Mvh
Yasmina


Niels-Erik Rendbæk skrev denne kommentar:
05-09-2014 02:32:47

Hver måned kommer der undersøgelser fra nogen som sidder i et lille rum og tror de har fundet noget intressant/vigtigt.
Hver gang griber medierne dette og frd være med dem.
Spør din krop!! Har du det godt når du har spist det du nu har spist/drukket!! Har du det godt og føler dig veltilpas, så er det godt for dig. Modsat er det ikke godt for dig!! Hvor svært kan det være.


Niels-Erik Rendbæk skrev denne kommentar:
05-09-2014 02:36:04

Hver måned kommer der undersøgelser fra nogen som sidder i et lille rum og tror de har fundet noget intressant/vigtigt.
Hver gang griber medierne dette og frd være med dem.
Spør din krop!! Har du det godt når du har spist det du nu har spist/drukket!! Har du det godt og føler dig veltilpas, så er det godt for dig. Modsat er det ikke godt for dig!! Hvor svært kan det være.


Thomas Pedersen skrev denne kommentar:
29-09-2014 11:16:23

Hejsa.

Alle jer som skriver herinde, at det ikke passer det som står i artiklen, er enten mælkeproducenter eller landmænd. Der findes tilstrækkelige mange beviser på at det er sandt, og at mælk direkte skader vores knogler og krop, istedet for at hjælpe os.

Mangler man dokumenterede undersøgelser, er det fordi, at man skal have adgang til blacklistede dokumenter. Sjovt nok er de blevet blacklistet pga deres nøjagtighed, samt deres rigtighed.

Tænk over det folkens.


else thorhauge skrev denne kommentar:
17-02-2015 08:32:07

Er skummetmælk og kernemælk homogeniseret og pasteuriseret?
Else


Erik Lundbye skrev denne kommentar:
20-02-2015 14:42:22

Desværre producerer Arla "Økologisk Mælk" som er homogeniseret. Undgå det så vidt muligt.


Tine skrev denne kommentar:
11-03-2015 14:09:54

Sjældent har jeg dog læst så meget sludder samlet på et sted!!
Helt grundlæggendeer det jo et lovkrav i Danmark at mælken skal pasteuriseres, de bakterier der overlever hvis man IKKE pasteuriserer mælken kan forårsage langt værre konsekvenser og i ekstreme tilfælde medføre dødsfald, derfor blev det allerede i 1989 indførte som et lovkrav at pasteruiserer mælken.
Der er dog stor forskel på at UHT behandle mælken og pasteuriserer mælken, UHT er behandlet så det kan holde sig uden for køl og det kan godt betragtes som død (ikke at det på nogen måde gør produktet dårligt) men salget af UHT behanslet mælk i Danmark er under 1% af mælkemarkedet.

Der findes ingen videnskabelige beviser for at xanthine oxidase er skadeligt i mælken, hvis det var skadeligt vil jeg mene sundhedsstyrelsen ville gribe ind, da de baserer ders viden på forhåbentlig lidt bedre grundlag end du har gjort. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/6349321

Spis og drik alt med måde - ingen kommer til skade ved at indtage mælk som en del af en ellers sund og varieret kost!


Steen Jørgensen Nielsen skrev denne kommentar:
15-06-2015 00:38:16

Tak for oplysningerne.
Jeg vil gå over til råmælk.
Det er et stort offer at skulle skifte.
Giv venligst link til råmælk på Frb.!
Hilsen Steen Jørgensen Nielsen


Halfdan Laursen skrev denne kommentar:
01-11-2016 12:36:20

Skal man drikke mælk hver dag?


Kit Mosegård Bruun skrev denne kommentar:
30-11-2016 17:46:00

Du skriver mange interessante tingmen blander dog fx virknigen af billige morgenmads-produkter og hvidt sukker ind i dit syn på mælk.

I en del af den tid, hvor "mælkekrigen" rasede, blev der brugt det argument, at i de fleste steder i verden drak man slet ikke alt det mælk. Jeg skrev til nogle af de ellers dygtige og sympatiske folk om the-/mælke-gryderne og samovarerne, som kogte verden rundt i fx Asien og Afrika, risen var iblandet yoghurt, der blev pisket lassiemælk på hvert et gadehjørne - og at slikken fx var lavet af mælke-sukker. Jeg har dog aldrig fået svar på mine henvendelser. Nu menes der så for nogen, at evt malkede man ikke køerne i stenalderenmen det ved arkæologerne måske noget om.

Men historien om fx Asiens brug af mælkeprodukter handlede jo netop om, at de aldrig drak rå eller usyrnet mælkså derfor kunne de måske tåle det.

Men det må vel svare til pasteuriseringen, som bl.a. skulle resultere i, at vi ikke kunne optage kalken i kroppen. Min farmor kogte altid mælken til os i 50'erne rutinemæssigt fra krigens tid, tror jeg.

I Indien drak de fortrinsvist vandbøffelmælkmange nomader indtager vidst fortrinsvist ost m.v. fra gedemælk.

Min mor var som lille engang ved at dø af mælkeforgiftningmen blev reddet af gedemælk. Uheldet havde på en vis været ude, så hun var blevet afvænnet for hurtigtså måske har hun bare været alt for lille til komælk.

Men man synes jo, det er godt, at det nu bliver pasteuriseret, så der ikke er risiko for at dø af mælkeforgiftningjeg var ikke klar over, at det kunne være så skadeligt at pasteurisere, som vel på det nærmeste svarer til at koge det? Så jeg troede, at købte man økologisk upasteurisereT mælk, var det fint.

jEG MENER, AT DET VAR EFTER, AT MAN BEGYNDTE AT HOMOGENISERE MÆLK, AT DER PLUDSELIG BLEV PÅBUD OM, AT MAN IKKE MÅTTE GIVE PINDSVIN ELLER HUNDE MÆLKHUNDE SKULLE IKKE KUNNE TÅLE HOMOGENISERET MÆLK - FÅR ONDT I MAVEN AF DET.

Arlas frugt-yoghurt er et kapitel for sig, som ikke hører ind under kategorien mælkeproduktermen ind under kategorien Arla-produkter.

I Lapland lavede vi altid friskost af den varme mælk fa staldenmen jeg aner faktisk ikke, hvordan jeg får fingre i upasteuriseret mælk pt.


Kit Mosegård Bruun skrev denne kommentar:
30-11-2016 18:55:21

Jeg undskylder mange gange, at min kommentar er kommet på 5 gange, troede ikke, at den var kommet på.

Mellemøsten hører naturligvis med til min beskrivelse af en del af verden mht mælkeprodukter.

Min mor er født i 1927dvs 3 år før, at lavpasteuriseringen satte ind, som vel har kunnet udelukke mælkeforgiftning, som hun var ved at dø af og blev redet af gedemælk.

Den løse arkæologiske teori som om, at mælk nok er en forholdsvis ny vare for menneskelig indtag holder næppe en meter, hvad enten det drejer sig om stenalderen her og der eller nulevende nomader. De fleste holdt dyr og holder dyr primært for at ernære slægten og samfundet - men havde ikke lige "råd" til at slagte et dyr til dagligtmen evt fx ved Den fortabte søns hjemvendelse. Man holdt/ holder dyrene på grund af de mælkeprodukter, det giver, ikke mindst yoghurt og ost. Samerne bruger deres rensdyr til transport også - og malkede dem dagligt. Deres mælk var fyrre gange federe end komælk - og særdeles nærende.


Søren Rønhede skrev denne kommentar:
17-02-2018 22:37:07

Desværre er de økologiske mejerier også begyndt at homogenisere nogle af produkterne. Først Arla (naturligvis), så Øllingegaard (shame) efter fusion med Naturmælk, som har afskaffet Øllingegaards gode og prisbelønnede smør til fordel for deres eget kedelige(ubegribeligt og alle forespørgsler ignoreres). Nu er Thise minsandten også begyndt at homogenisere.

Økologien i frit fald - men hvorfor?


Benedikte skrev denne kommentar:
25-02-2018 11:10:39

Jeg har læst dit opslag med stor interesse idet jeg for nylig blev mødt med en mig alene vide postulat, om at mælk er meget farligt at indtage, nærmest dødelig. Mine egne studier går ca 15 - 20 år tilbage i tiden, hvor jeg kunne konkludere at jeg og mine børn tålte råmælk der blev købt direkte hos mælkeproducenten, altså hvor det ikke var varmebehandlet og homogeniseret. Senere, da jeg ikke mere kunne købe råmælken af landmanden købte jeg Naturmælks produkter direkte af Solhjulet-biodynamisk eller økologisk. Nu kan jeg heldigvis købe Naturmælks produkter i dagligvarebutik. Som barn drak jeg råmælk og da jeg flyttede hjemmefra fik jeg problemer med den købte mælk. Det gør jeg stadig. Så ud over at have fulgt diverse videnskabelige undersøgelser og konstateret at uden problemer kan drikke råmælk eller naturmælk, men altså ikke mælkeprodukter forarbejdet af f.eks Arla, uden at få bihulebetændelse eller irriteret tarm og diarre´, så er det ikke en trossag for mig, men en simpel erkendelse af at netop "død" mad eller meget forarbejdet mad skader os, ikke den mad, heriblandt komælk, som vi har indtaget 10 tusind vis af år før vores sidste 3 årtier, hvor vores råmælk kun bliver forarbejdet af få mejerier som behandler mælken skånsom, så de fleste af os kan tåle den og har gavn af den. vh Benedikte Sommer


Gunvor skrev denne kommentar:
11-03-2018 10:16:45

Et supplerende spørgsmål:
Betragter I også økologisk, ikke-homogeniseret youghurt og A38 (eller Thieses Acido) som død mad?


Frank Koefoed skrev denne kommentar:
10-12-2018 03:48:24

Læste at Arla homogeniserer deres økologiske mælk pga forbrugervalgs undersøgelse. Er det tilladt?


Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley