Januar UDSALG: Brug koden Happy 2025 i indkøbskurven (kampagnefeltet) og få 25% EKSTRA rabat ved køb over 1.000 kr.

Hvorfor er det at tygge din mad så vigtigt for dit helbred?

Skrevet 12-08-2013 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Hvorfor er det at tygge din mad så vigtigt for dit helbred?

At tygge din mad korrekt er det første trin mod en sund fordøjelse. At tygge maden for hurtigt lader store, ufordøjede fødevarepartikler passere ned i din mave og tarme. Dette kan potentielt forårsage problemer både med fordøjelsen og helbredet. Men hvordan tygger man sin mad korrekt?


Start ganske enkelt med at komme mindre stykker mad ind i munden, og tyg så hver bid omkring 30 gange.

Det vil sige, indtil din mundfuld mad er blevet til væske og har tabt al sin tekstur. Derefter skal du synke fuldstændigt, inden du tager endnu en bid mad.

Du kan skylle ned med en slurk vand, hvis det er nødvendigt.

Men overdriv ikke væskeindtagelse under spisning. Det er bedst at drikke et stort glas vand 30 minutter før spisning og så indtage små slurker under måltidet. På denne måde fortynder du ikke dine fordøjelsesenzymer og vil optimere din næringsoptagelse.

7 nøgler (og fordele) ved at tygge din mad korrekt:

De fleste mennesker vil, så snart en bid mad kommer ind i munden, tygge og synke den med det samme og mest sandsynligt gøre det alt for hurtigt (især hvis de skal skynde sig eller er på farten).

Ved at sænke farten og virkelig nyde din mad, kan du give dit helbred et stort løft, og sådan gør du:

1. Genlær, hvordan du nyder og smager på din mad ved at sænke farten

At spise og nyde god mad er en af livets fornøjelser.

Hvis du sluger maden, uden at den når at ramme siderne af mundhulen, så når du ikke at smage eller nyde din mad.

Når du tager dig tid til at tygge din mad korrekt, tvinger det dig til at sagtne farten, så du nyder hver mundfuld mad og virkelig smager på alle de aromaer og nuancer, din mad indeholder.

2. Optag flere næringsstoffer og mere energi fra din mad

At tygge maden ordentligt nedbryder din mad fra at være store partikler til mindre, flydende partikler, som er lettere at fordøje. Dette gør det også nemmere for dine tarme at optage livsvigtig næring og energi fra fødevarepartiklerne, mens de passerer igennem fordøjelseskanalen.

Dette vil også forebygge, at større, dårligt fordøjede partikler kommer ind i blodomløbet, hvor det kan forårsage en bred vifte af negative konsekvenser for dit helbred.

3. En måde at tabe sig på

Var du klar over, at det tager 20 – 30 minutter for din hjerne at sende signal til din mave om, at du er mæt? Dette er vigtigt, fordi:

Jo længere du er om at tygge din mad, jo længere tid vil det tage dig at blive færdig med dit måltid, og forskning viser, at dette kan hjælpe dig til vægttab, fordi du indtager mindre mad.

4. Bedre fordøjelse

At tygge din mad korrekt for-fordøjer din mad ved at nedbryde den til mindre stykker og delvis gøre den flydende, hvilket gør det nemmere at fordøje den. Dette har 2 fordele:

A. Du vil anvende mindre energi på at fordøje maden
B. Risikoen for at opleve luft og/eller oppustethed, diarré, forstoppelse og mavepine nedsættes.

5. Sluk for TV og computer

Som barn spiste vi ofte vores aftensmad, mens vi så nyhederne på TV. Men i virkeligheden bør et måltid indtages i en afslappet og ustresset atmosfære, og ikke mens man kigger på vold.

At sidde sammen som familie ved morgenbordet eller ved aftensmaden er en af de bedste investeringer, vi har foretaget i vores børns fremtid. Her kan vi virkelig tilbringe kvalitetstid sammen med dem, lytte til hvad der er vigtigt for dem og bare nyde at være sammen.

Du kan også overveje at spille beroligende musik i baggrunden under måltidet for at styrke fordøjelsen.

6. Sunde tænder

At tygge er god motion for dine kæbeknogler og muskler. I tilgift hjælper spyttet, som produceres, mens du tygger maden, med at fjerne fødevarepartikler fra munden (og tænderne) og skyller bakterier væk. Resultatet er, at der er mindre risiko for plakdannelse, huller i tænderne og andre tandsygdomme.

7. Vær forsigtig med tyggegummi

Når du tygger tyggegummi, så snyder du din krop ved at sende den et signal om, at der er mad på vej. Herved udskilles fordøjelsesenzymer og syrer, men den mad, som de har til hensigt at fordøje, udebliver.

Dette kan resultere i oppustethed samt overproduktion af mavesyre og kan nedsætte din evne til at danne tiltrækkelige mængder af fordøjelsesenzymer, når du indtager et måltid mad.

Konklusion på vigtigheden af at tygge maden grundigt

Hvordan vi spiser vores mad, er en vigtig del af nøglen til et sundt liv. Sidste gang du spiste noget, tænkte du da over, hvor længe du tyggede din mad?

At tygge din mad grundigt gør det muligt for dig at optage flere næringsstoffer fra maden, hjælper dig til at bevare din idealvægt, gør fordøjelsen lettere og forhindrer mange fordøjelsesproblemer såsom luft og oppustethed.

Så sænk farten, og bliv bevidst og opmærksom på en af livets største fornøjelser.

Bon appétit!

Artikler om emnet:

http://www.medicalnewstoday.com/articles/263541.php
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18589027
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1471015313000123


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Anne Grethe Pind skrev denne kommentar:
13-08-2013 08:03:49

En dejlig informativ artikel, som minder mig om det fantastiske i vores menneskelige krop. At tygge grundigt er både vejen til mental og fysisk sundhed, ro i sind og ro i mave. Tak også for at fortælle mig, at det vil være godt at begrænse mit forbrug af tyggegummi.


Carl Anker K. Simonsen skrev denne kommentar:
13-08-2013 09:42:52

Fin artikel
Tygger ikke tyggegummi mere, men kan godt se sammenhængen.
20-30 min før hjernen sender signal til mæthed synes jeg ikke kan passe, jeg oplever det tidligere, men tak for en interessant artikel


elena jacobsen skrev denne kommentar:
13-08-2013 10:04:47

Hvor er det rigtigt, det du skriver. Er der mon nogen, der har et godt fif om, hvordan man opdrager sig selv til at spise langsomt.
Hver gang jeg sætter mig til bordet, har jeg en intention om, at nu skal jeg spise langsomt, men før jeg får set mig om, så knokler jeg igen den dejlige mad ned.
Mange hilsener
Elena


Vis alle kommentarer

Thomas Ipsen skrev denne kommentar:
13-08-2013 10:38:42

Min mæthedsfornemmelse mærkes efter ganske kort tid(alt efter hvor hurtigt jeg spiser!), og dog max. 10 min. Så må det jo være maven og ikke hjernen der "fortæller" at man er mæt?


Hagen Clausen skrev denne kommentar:
13-08-2013 12:16:02

Min far sagde, da jeg var barn, at den der er hurtig til at spise er også hurtig til at arbejde. En stor misforståelse, og han havde også altid problem med maven, så det er en virkelig god artikkel, som alle burde rette sig efter.


Marianne Seifert-Thorsen skrev denne kommentar:
13-08-2013 12:33:24

Rigtig fin artikel med god information.
Lærte engang at "tarmen har ingen tænder, så tyg din mad ordentligt" :o)
@ Thomas Ipsen: Mæthed opstår bla. med hjælp fra vagus nerven, prøv at google den :o)


Marianne Seifert-Thorsen skrev denne kommentar:
13-08-2013 12:33:25

Rigtig fin artikel med god information.
Lærte engang at "tarmen har ingen tænder, så tyg din mad ordentligt" :o)
@ Thomas Ipsen: Mæthed opstår bla. med hjælp fra vagus nerven, prøv at google den :o)


Maja skrev denne kommentar:
17-08-2013 15:33:38

# Elena Jacobsen
Et godt fif er at lægge bestikket fra dig efter hver bid. Så har du lidt tid til at tygge inden du tager bestikket op til en ny bid. :)


Annette Holm skrev denne kommentar:
08-05-2015 13:05:26

Jeg synes at
"Hvorfor er det at tygge din mad så vigtigt for dit helbred?"
Er en virkelig vigtig og god artikel!
Jeg har læst det i min ungdom fra noget kinesisk filosofi, men kan ikke huske hvilken.
Jeg har været i gang med at bruge den viden flere gange i mit liv, men er desværre kommet væk fra det igen.
Jeg mener at se TV eller snakke samtidig med at jeg spiser, har fået mig til at glemme at tygge min mad til de rigtige synke tidspunkt.
Jeg håber jeg holder fast ved det fra nu af!


Mathias skrev denne kommentar:
29-08-2022 21:12:30

Nogen der ved noget om hvor stor forskellen er med hensyn til næringsoptagelse når man tygger grundigt i forhold til når man ikke gør det?. Hvor meget mere næring kan kroppen dermed optage


Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley