Skrevet 23-07-2015 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
OBS: Se chokerende video nedenunder!
Et stykke chokolade eller selv en portion is giver ikke de store problemer, hvis det altså bare er det, en lille dessert og ikke noget, du spiser uhæmmet.
Men for en måned siden tog min sukkerafhængighed overhånd, og det resulterede i et lille bildæk omkring maven. Ikke noget andre mennesker nødvendigvis lagde mærke til, men nu skulle det være. Det var blevet tid til at komme i strandform igen.
Lad os se på forskningen, og så vil jeg dele med jer, hvordan jeg tabte tre kilo på bare to uger.
En undersøgelse på mus, som netop er blevet offentliggjort i The Journal of Neuroscience, afslører, at en sukkerrig kost fører til forandringer i tarmens bakterieflora, hvilket igen fører til et signifikant fald i kognitiv fleksibilitet, hjernens evne til at tilpasse sig forandringer.
Resultatet var, at en sukkerrig kost fik musene til at score dårligt på en række tests, der måler mental og fysisk funktion.
Dette er egentlig ikke så overraskende, idet dine tarme, som myldrer med mikrobisk liv, også kommunikerer med din hjerne via det, som er kendt som ”gut-brain axis.” I tarmene sidder faktisk det enteriske nervesystem (ENS), som både arbejder uafhængigt af og i samarbejde med hjernen.
Mere og mere forskning tyder på, at nøglen til sundhed kan ligge i fordøjelsessystemet. Det vil jeg følge op på i en ny artikel.
Chokerende sukkerfaktum 1: Hvor meget sukker tror du, at du indtager på en dag?
For 100 år siden indtog vi i gennemsnit omkring 0,5 kg tilsat sukker pr. år. Dette indtag skal ikke forveksles med det naturlige sukker, som findes i frugt osv.
Tilsat sukker er den slags, du kommer i din kaffe, sukkeret i cola (en lille flaske indeholder 12 skefulde sukker), dit morgenmadsprodukt og det sukker, som tilsættes mange forarbejdede fødevarer for at få dem til at smage godt osv.
Tænk nu lige over, hvor meget sukker vi mon indtager i gennemsnit i 2015?
Det varierer lidt, men vi spiser et sted mellem 50 kg og 70 kg pr. år.
Whow! Der er ikke noget at sige til, at vores ”bildæk” bliver større og større.
Chokerende sukkerfaktum 2: Big business tilsætter helt bevidst sukker
Denne dokumentar fra CBC News vil åbne en helt ny verden for dig. Vi er blevet løjet for, fordi penge styrer verden.
Desværre tjener nogle mennesker styrtende med penge på bekostning af vores sundhed og lykke.
En god nyhed: Tre enkle trin til at slippe din sukkerafhængighed
1. Ved at følge kostplanen for din stofskiftetype – ved at spise den rette kombination af proteiner, kulhydrater og fedt ved hvert måltid. Hvis dette lyder for indviklet, så gå simpelthen over til at spise stenalderkost ved alle dagens tre måltider, kød og grøntsager (paleo).
2. For lidt søvn gør dig overvægtig og gammel. Her kan du læse mere om, hvordan mangel på søvn påvirker din vægt, dit humør og og din sukkertrang.
3. Læs mærkater. Før du køber en fødevare, skal du læse indholdslisten på bagsiden af pakken. Hvis den er fuld af ingredienser og kemikalier, som du ikke forstår, så skal du ikke købe den. Hvis du ikke har det i huset, kan du ikke spise det.
På de fleste forarbejdede fødevarer vil du se sukker som den første ingrediens.
Hvis du ikke motionerer, så kom i gang med noget intervaltræning (begynd langsomt), og lav også noget vægttræning (øvelser med egen kropsvægt er også gode at starte med), og du vil få endnu bedre resultater.
Konklusion
Sukker tilsættes stort set alt for at give det smag: Morgenmadsprodukter, sodavand, slik, kager, chokolade, bagerbrød, marmelade og næsten alt pakket mad.
Alle de penge, vi som samfund bruger på at behandle sygdomme, kan sættes i direkte relation til den mængde sukker, vi indtager.
Jeg har selv været en sukkerjunkie, og for en måned siden var det ved at gå galt.
Men ved at følge de retningslinjer, jeg har skitseret ovenfor, har jeg drastisk skåret ned på mit sukkerindtag.
Jeg ser en klar sammenhæng mellem søvnkvalitet og min trang til sukker. Så for to uger siden besluttede jeg mig for at gøre en stor indsats for at komme tidligt i seng og at holde mig til kød og grøntsager ved hvert eneste måltid på dagen.
Jeg sørgede også for, at vi kun havde ganske små mængder chokolade i huset.
Så enkelt er det virkelig.
Prøv det bare i to uger, og resultaterne vil sikkert overraske dig!
P.S.: Som en måde at reducere sukkerindtaget på er kunstige sødestoffer blevet utrolig populære, men de er akkurat lige så farlige som sukker. Lad dig ikke narre.
/sund-kost/sandheden-om-sukker-og-hvordan-du-overvinder-din-sukkerafhaengig.html
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0306452215004480
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/05/120515150938.htm
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Inger skrev denne kommentar:
27-07-2015 09:44:07
Hej
Har trykket på linksene i artiklen, men det virker ikke som om de er aktive?
Mvh.
Inger W
sara skrev denne kommentar:
27-07-2015 20:14:50
Hejsa
Det er rigtigt at sukker er skadeligt for helbredet og jeg "lider" også under trangen dagligt. Så tak for fiffet.
Men at spise kød til alle måltider må siges at være mindst ligeså skadeligt, både for en selv men også miljøet. Tjek "forks over knives" (ligger på netflix). Den gennemgår på meget saglig vis de skadelige virkninger af kødindtag (...og mælk)
mvh Sara
Erik Schou skrev denne kommentar:
28-07-2015 09:20:04
Hej Alun.
Endnu en god artikel om sukker..............
det er gigt for de fleste af os.
Pauline skrev denne kommentar:
28-07-2015 09:57:22
Øjenåbner, men det er ikke første gang, der er blevet råb alarm hvad sukker angår
Kirsten Jacobi skrev denne kommentar:
28-07-2015 17:50:10
Jeg er en ivrig læser af dine mange gode artikler om kost og motion, så jeg er faktisk ret overrasket over at læse, at netop du får for meget sukker. På en måde bliver jeg noget skuffet. Er der intet menneske, som formår at leve sundt, når de ved hvordan?
Jeg vil fortsat læse dine råd men altså!
Mange hilsner fra Kirsten
Janni skrev denne kommentar:
28-07-2015 20:46:51
HELT ENIG - havde for 10 år siden 1 helt år uden sukker og i stedet masser af kød grøntsager og olie - det var et hårdt men vidunderligt år, Så tak du gir mig lyst til igen at springe på vognen - for jeg er tosset med sukker )-:
Zanna skrev denne kommentar:
29-07-2015 00:45:43
Jeg er helt enig med Sara, synes også det er vigtigt at være opmærksom på ikke at indtage for meget kød - jeg plejer at sige 1 til 7 dvs. hvor hver mundfuld kød er det 7 mundfulde grøntsager - så det er grøntsagerne der bliver hovedretten :-)
Birger skrev denne kommentar:
29-07-2015 18:28:09
Landbruget skal have afsat deres overproduktion af kød. Du skal ikke hoppe på den. Artiklen om sukker er fin. Masser af grøntsager og frugt og motion er sagen.
Martin skrev denne kommentar:
02-08-2015 14:07:13
Hej Alun
Tak for CBC linket! Meget vigtigt, at vi får bredt budskabet. Sukker har været (og er for mange stadig) er en grim, overset skurk i folkesundheden. Robert Lustigs research på området er outstanding. Han har bevist som den første, at sukker er den egentlige årsag til den massive udvikling af diabetes på verdensplan. Hans video "Sugar the bitter truth" fortjerner et kig.
Ang. sukkerafhængighed, så kan det også skyldes et meget ustabilt blodsukker, som ikke nødvendigvis alene skyldes alt det skjulte sukker i forarbejdet mad. Mangel på mineralet chrom kan give kroppen et dårligt sukkerstofskifte. Chroms rolle er at hjælpe kroppens insulin til at blive mere effektivt i forbindelse med et måltid, hvormed sukkeret kommer hurtigere ud af blodet hvilket naturligvis medfører mere stabilt blodsukker (Biological Trace Element Research, vol 109, 206)
Mvh Martin
Kirsten Schønning skrev denne kommentar:
03-08-2015 14:27:10
Jeg må give Sara ret m.h.t. for stort indtag af kød. Har også læst og hørt hvor risikofyldt det også er. Afdøde Alfred Vogel fra Schweitz nævnte det altid i sine foredrag og artikler, at for meget kød kan give kræft!!Konklusion: ALT MED MÅDE - HVER DAG!!Det må være løsningen ikke overspise og ikke for ensidigt. Det mener jeg er det sundeste! Tak for artiklen. Vil vise den til min mand, som er noget af en "sukkergris". Jeg er sikker på, at det har noget at gøre med for lavt blodsukker, hvis man har alt for stor trang til søde sager!!! V.H. Kirsten S