0
Skrevet 15-02-2015 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
www.alun.dk/e-boeger/fedttab--bliv-slank-sund-og-faa-masser-af-energi.htmlNy forskning viser, hvordan aspartam og andre kunstige sødestoffer gør dig tyk, ikke tynd!
Light-produkter er alle vegne, og mere end 6000 fødevarer indeholder aspartam. Ja, folk spenderer milliarder af kroner på dem i håbet om et mirakuløst vægttab.
Men mere og mere forskning viser, at kunstige sødemidler gør det modsatte.
Sandheden er, at kunstige sødestoffer faktisk forvirrer din krop, får den til at lagre fedt og kan medføre sukkersyge, kræft, hjerte/karsygdom osv. Ja, de gør dig tyk, ikke slank, og de kan forårsage alvorlig sygdom.
Se disse chokerende CNN-videoer for mere information (vær tålmodig, og vent på, at reklamerne bliver færdige):
Selvom den video ikke tager parti med hensyn til bivirkningerne ved at anvende aspartam og andre kunstige sødestoffer, så er jeg selv overbevist om, at der er en reel sundhedsfare ved at bruge dem.
1. Forskning viser, at aspartam forværrer insulinfølsomhed i større grad end sukker
2. Kunstige sødemidler som aspartam fremmer vægtøgning ved at snyde kroppen til at tro, at den får rigtigt sukker (kalorier).Når sukkeret ikke kommer, trigger det en trang til kulhydrater og forårsager overspisning
3. Aspartam (og andre kunstige sødemidler) øger med stor sandsynlighed også tendensen til overvægt ved at forstyrre tarmfloraen og derved øge din risiko for både overvægt og sukkersyge.
Her er en bedre løsning for dig: Klik her for at få min GRATIS ebog om hurtigt, effektivt vægttab.
Jeg foreslår, at du lytter til din egen krop og dens indbyggede GPS (din intuition) og selv tager stilling.
Stil dig selv følgende spørgsmål:
Hvis aspartam og andre kunstige sødemidler i virkeligheden gør dig tyk, ikke tynd, hvorfor så ikke nyde en almindelig cola eller endnu bedre vand eller kokosnødvand, når du vil forkæle dig selv?
For når aspartam og de andre kunstige sødemidler forårsager overspisning og gøre dig disponibel for sukkersyge etc., hvorfor så drikke det?
Den dårlige nyhed er:
Kunstige sødestoffer som aspartam bliver tilsat mere end 6000 forskellige drikke, snacks og fødevareemner, hvilket gør det vigtigere end nogensinde at læse indholdsdeklarationerne.
Det er meget foruroligende, at fødevareindustrien nu forsøger at skjule tilstedeværelsen af kunstige sødestoffer i visse fødevarer…
Den gode nyhed er imidlertid, at jeg forudser, at om ti år vil der være så meget forskning, der viser, at kunstige sødemidler øger din risiko for sygdom og gør dig fed, ikke tynd, at salget vil tage et styrtdyk.
Når aspartam og andre kunstige sødestoffer ikke hjælper dig til vægttab, skyldes det den kendsgerning, at din krop ikke kan snydes af en sød smag uden tilhørende kalorier.
Når du spiser noget sødt, frigiver din hjerne dopamin, som aktiverer din hjernes belønningscenter.
Det appetitregulerende hormon leptin bliver også frigivet, hvilket på et tidspunkt informerer din hjerne om, at nu er du mæt, når et vist antal kalorier er blevet indtaget.
Men når du indtager noget, der smager sødt, men som ikke indeholder kalorier, vil din hjernes nydelsescenter stadig blive aktiveret, men der er ikke noget, der kan deaktivere det, da kalorierne aldrig indfinder sig.
Kunstige sødemidler snyder dybest set din krop til at tro, at den vil få sukker (kalorier), men når sukkeret ikke indfinder sig, vil din krop blive ved med at signalere, at den vil have mere, og dette medfører sukkertrang.
Endvidere afslører forskning, som netop er blevet publiceret Nature i september 2014, endnu en hidtil ukendt mekanisme, som gør, at kunstige sødestoffer forårsager vægtøgning og ødelægger dit stofskifte.
I de seneste år har vi lært, at tarmbakterier spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed. Visse tarmmikrober er blevet sat i forbindelse med eksempelvis overvægt, og det har vist sig, at kunstige sødestoffer forstyrrer din tarmflora og derved øger din risiko for både overvægt og diabetes.
Kort efter blev en anden undersøgelse offentliggjort i PLOS One med lignende fund. Her fandt man, at når rotter indtog aspartam, så ændredes deres mikroflora, hvilket forårsagede produktion af propionater – kortkædede fedtsyrer, som er involveret i sukkerproduktion – hvilket fører til en stigning i blodsukkeret.
Lav altid din egen undersøgelse. Lyt til din krop, den ved altid bedst. Vær sensitiv over for den sandhed, den prøver at fortælle dig.
Måske er jeg heldig, for jeg får en dårlig eftersmag af aspartam og andre kunstige sødestoffer, og de sidste få gange jeg har indtaget dem ved et uheld, har de gjort mig fysisk syg.
Stil dig selv dette kritiske spørgsmål vedrørende aspartam:
Hvorfor drikke aspartam eller andre kunstige sødestoffer, når det sandsynligvis vil forårsage vægtøgning og har potentielle bivirkninger såsom alvorlig sygdom som kræft, hjerte/karsygdom etc.?
Hvis du gerne vil forbrænde mere fedt, så klik her for at få min GRATIS ebog med hurtige, effektive råd om vægttab.
Held og lykke.
P.S.: Hvis du ikke er overbevist om, at slankeprodukter, der indeholder aspartam, forårsager vægtøgning, så kig lige på, hvem det er, der oftest indtager dem, nemlig overvægtige mennesker. Hvis de virkelig virkede, hvorfor er der så så mange overvægtige mennesker, der indtager dem?
Referencer og yderligere læsning:
The Journal of Physiology September 23, 2013
http://jp.physoc.org/content/early/2013/09/19/jphysiol.2013.263103.abstract
Trends in Endocrinology & Metabolism 2013
http://download.cell.com/images/edimages/Trends/EndoMetabolism/tem_888.pdf
Nature September 17, 2014
PLOS One October 14, 2014
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Kagemusha skrev denne kommentar:
16-02-2015 13:07:35
Du har delvis ret, da Aspartam er bygget op af colibakterier, som vi jo ved er afføring.
Men der til ikke siges , at nogen mennesker kan tåle det.
Alt med måde , akkurat som Energi drikke som indeholder en hel del tilsætningsstoffer, som umiddelbart ikke er synlige på ingredienslisten.
Lise Bille Rasmussen skrev denne kommentar:
16-02-2015 13:37:35
Gælder ovenstående også for Stevia?
Kagemusha skrev denne kommentar:
16-02-2015 21:56:45
Nej, da det er et planteprodukt, så det kan man være rolig med.
Det er 40% sødt sødestof.
Inge skrev denne kommentar:
17-02-2015 08:40:29
Tak dejligt der er andre end mig der kan gennem skue at det er direkte usundt<3
Janus skrev denne kommentar:
17-02-2015 10:16:00
Lise Bille, Stevia er mange ting desværre. Hvis du taler Stevia som i Stevia så nej, men hvis du hopper på deres salgsgas med 1 kg Stevia til 45kr, så formentligt.
Så hvilken Stevia mener du?, send et link til billede eller produkt.
Janus skrev denne kommentar:
17-02-2015 10:18:05
Kagemusha: Hvad mener du med 40% og af hvad? og hvad er resten?
henrik skrev denne kommentar:
17-02-2015 11:09:55
Når nu du skriver sådan en artikel, så vil det da vdaværende godt, hvis du stopper med at plagiere.
Der er flere sektioner i artiklen som er direkte oversat fra artiklen "How Artificial Sweeteners Confuse Your Body into Storing Fat and Inducing Diabetes". Denne artikel er skrevet af dr. Mercola har et yderst langt synderegister Hos FDA (den amerikanske pendant til sundhedsstyrelsen). Det undre mig at Alun vil benytte materiale til sin artikel, som for det første ikke er evidens baseret og for det andet, er skrevet af en person, der har haft mange påbud fra FDA. Derudover er der passager i aluns artikel, som er direkte oversat fra DR. Mercola artikel. At plagiere er en ting, men at plagiere fra en ikke viden skadelig undersøgelse, viser jo blot at alun ikke har gjort sit arbejde godt nok.
Søren skrev denne kommentar:
17-02-2015 12:06:36
Godt at huske på. Stevia er ikke nødvendigvis et "bedre og mere naturligt produkt". Stevia er ikke godkendt til generelt brug i USA idet man ikke kender dets langtidseffekt i forhold til hvordan vi i den vestlige verden indtager den slags. Det har været kendt i århundreder, men det betyder ikke at det har været brugt som vi indtager stimulanser i den vestlige verden i dag. Jeg har altid holdt mig fra Light produkter. Det er markedsføring og et forsøg på at ramme folks dårlige samvittighed med endnu et produkt. Spørg ikke hvorfor rigtig mad er så dyrt - spørg mere om hvorfor processed food er så billigt... :-)
Elisabeth Nielsen skrev denne kommentar:
17-02-2015 12:42:09
I det sukkerfri tyggegummi "V6" er der blandt andet Maltitol, Sorbitol, Xylitol 4%, Maltitolsirup, Aspartam, Acesulfam + diverse E-farvestoffer. Det skulle være sundt for tænderne at tygge det. men kan det forsvares set i relation til ovenstående beskrevne risici?
optimisten skrev denne kommentar:
17-02-2015 16:58:43
Tjae - jeg kender ikke så meget til kemien bag de syntetiske sødestoffer - men da jeg drak sodavand m sødestoffer hjalp det overhovedet ikke på vægttabet - så idag vælger jeg det fra også efter at have læst om bivirkninger så mange steder :/
Marlene skrev denne kommentar:
17-02-2015 20:57:14
Ved du hvordan det forholder sig med sukrin? - er det samme problem - eller hvor passer det ind i et sundhedsperspektiv.?
dorte skrev denne kommentar:
17-02-2015 21:50:03
Nu bruger jeg xylitol (birkesød) i tyggegummi og som mundskyl skulle iflg finske og andre landes undersøgelser være godt for den orale mundhygienje/tænder.....har det samme virkning så???? Som aspartam?
Janus skrev denne kommentar:
18-02-2015 21:27:47
Lise Bille, Stevia er mange ting desværre. Hvis du taler Stevia som i Stevia så nej, men hvis du hopper på deres salgsgas med 1 kg Stevia til 45kr, så formentligt.
Så hvilken Stevia mener du?, send et link til billede eller produkt.
Preben Larsen skrev denne kommentar:
06-03-2015 13:59:41
Jeg tror det bedste er at holde helt op med at spise og drikke
For mig virker det som om alting er farligt