Hvordan bruger Fødevareindustrien din krop til sine eksperiment?

Skrevet 18-07-2010 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Hvordan bruger Fødevareindustrien din krop til sine eksperiment?

Måske holder du som mange andre af at spise færdiglavet mad som skiveskåret pålæg, kiks, leverpostej, dressinger osv., fordi det er hurtigt, let og i nogle tilfælde smager godt. Men hvad du måske ikke tænker så meget på er, at det er en farlig cocktail af kemiske stoffer, som giver denne form for ”føde” sin smag og duft. Hvis du er interesseret i at undgå sygdomme, hvis du ikke har lyst til at ende som en “super size”, eller hvis du blot ønsker at bevare dit og din families gode helbred så læs denne artikel.


I den skræmmende film “Super Size Me” sætter den amerikanske instruktør og skuespiller, Morgan Spurlock, sig for at afprøve, hvor farlig ”fast food” egentlig er, ved i løbet af 30 dage at æde sig igennem McDonald’s menuer.

Denne film har været med til at rette søgelyset ind på fødevareindustrien ikke blot i USA, men i hele den vestlige verden.

I dag er en stor del af den kost, vi spiser, meget langt fra den kost, vore forfædre spiste. Det betyder, at vi ikke længere får den kost, som vi genetisk er bestemt til at spise.

En sund, naturlig kost i mine verden bør først og fremmest sammensættes af frisk økologiske kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder, linser, bønner og kerner sammen med rent vand.

Alligevel køber flere hundrede millioner mennesker over hele verden hver eneste dag færdiglavede, indpakkede fødevarer uden egentlig at tænke så meget over det, og uden at være rigtig bevidst om konsekvenserne af deres køb.

De tænker kun sjældent på, hvor fødevaren kommer fra, hvordan den er fremstillet, hvad den betyder for deres helbred, eller på de mange penge, der tjenes af dem, der fremstiller og sælger produkterne.

Det er på tide, at flere mennesker vågner op og begynder at forstå, hvad den mad, de køber og spiser, i virkeligheden er fremstillet af, og hvordan kosten kan påvirke deres helbred. Som det gamle ordsprog så rigtigt siger:

”Du er, hvad du spiser”. 

Hvorfor er din kost så vigtig?

Tænker man på, at praktisk talt hver eneste af kroppens 100 trillioner celler bliver udskiftet i løbet af et år, er det logik, at det er af stor betydning, hvad du spiser for at erstatte de gamle celler.

 Det lyder utroligt, men det er et faktum, at mere end 98% af alle dine celler, inklusive dem i dine organer, muskler, tænder, ja selv knogler, bliver udskiftet hvert eneste år.

Hver måned skifter du faktisk hud, ligesom alle membraner i kroppens celler udskiftes.

Hver 3. måned har du fået en helt ny blodforsyning, og hver 6. måned er hver eneste protein-celle i dine muskler blevet fornyet.

Ud med de gamle og ind med de nye. Det er altså ikke til at komme uden om, at: “Du er, hvad du spiser”.

Hvilken del af din krop vil du bytte for den næste færdiglavede burger? Din lillefinger? Eller måske din storetå?

Prøv engang at åbne dit køleskab, din fryser eller dit køkkenskab og kig på etiketterne på de forskellige fødevarer. Hvor mange af dem er egentlig friske og naturlige? Hvor mange af dem ligger indpakket i plastik, papkartoner eller i dåser med lang holdbarhed? Hvor mange af dem har ingredienslister, som du i virkeligheden ikke forstår?

Forbrugernes første indkøb af en bestemt madvare styres ofte af indpakningen, designet og varens udseende, mens de efterfølgende køb mest bestemmes af varens smag. I dag regner man med, at op til 90 % af de penge, vi bruger til fødevarer, bliver brugt til mere eller mindre færdigproducerede produkter.

Men de teknikker, der inden for fødevareproduktionen benyttes til at komme varen på dåser, til indpakning, til frysning og dehydrering, ødelægger desværre meget af varens smag. For at gøre den færdigproducerede mad mere velsmagende og spiselig, tilsætter producenterne forskellige kemiske stoffer, som kan være skadelige for mennesker.

Siden Anden Verdenskrig er der opstået en kæmpe industri, som arbejder på at gøre færdigproduceret mad mere velsmagende og give den længere holdbarhed.

Måske tænker du nu, at du ikke selv spiser så mange tilsætningsstoffer, men følgende vil måske få dig på andre tanker: Myndighederne kræver ikke, at tilsætningsstoffer, som de anser for ufarlige, skrives på ingredienslisten.

Det kræves blot, at der skrives ord som ”kunstig smag”, ”kunstig farve” eller ”naturlig”. Sandheden er, at en gennemsnitsperson i den vestlige verden hvert eneste år indtager omkring 10 kg tilsætningsstoffer. Og endnu værre er det, at der ikke er noget uafhængigt institut, der tester, om disse ingredienser er ufarlige.

Det er op til de enkelte producenter selv at fremskaffe beviser på stoffernes sikkerhed. Vi lader billedet stå et øjeblik!

At lade producenter af tilsætningsstoffer fremskaffe deres egne undersøgelsesresultater er det samme som at bede en cigaretfabrikant om at lave undersøgelser, som kan bevise, at cigaretter er uskadelige! Resultatet er, at producenter af tilsætningsstoffer, lige som medicinalfirmaer, i retfærdighedens navn, udfører de største forsøg i menneskets historie – og det er dig, der er forsøgskanin! 

Historien om smags- og aromastoffer

Industrien inden for smags- og aromastoffer opstod i midten af 1800-tallet samtidig med, at madvarer begyndte at blive produceret i store mængder. I erkendelse af, at der under processen blev behov for tilsætning af smags- og aromastoffer, henvendte de første madvareproducenter sig til parfume-industrien, som allerede havde stor erfaring i at arbejde med æteriske olier og flygtige aromaer.

De store parfumehuse i England, Frankrig og Holland producerede derfor mange af de første smags- og aromastoffer til fødevareindustrien. I begyndelsen af det 20. århundrede overtog især Tysklands magtfulde kemi-industri meget af denne produktion.

Rygter påstår således, at det var en tysk videnskabsmand, der helt tilfældigt opdagede metyl anthranilate, et af de første kunstige smagsstoffer, mens han var i gang med at blande forskellige kemikalier i sit laboratorium. Pludselig blev laboratoriet fyldt af den søde duft af druer.

Methyl anthranilate blev senere et af de vigtigste smagsstoffer inden for føde- og drikkevareindustrien. Efter Anden Verdenskrig flyttede en stor del af parfume- og aromaindustrien fra Europa til USA.

Kunstigt fremstillede smags- og aromastoffer blev i starten fortrinsvis benyttet til kager, kiks, slik og soft drinks indtil 1950’erne, hvor salget af færdigproduceret mad nærmest eksploderede.

Opfindelsen af maskiner, der kunne spore luftige gasser i små mængder, forøgede kraftigt antallet af smags- og aromastoffer, som kunne fremstilles kunstigt. I dag har industrien for smags- og aromastoffer en gigantisk omsætning.

Tusinder af nye færdigproducerede produkter introduceres hvert år over hele verden, og næsten alle produkter har brug for tilsætningsstoffer, der kan forlænge deres holdbarhed, få dem til at se godt ud og smage som rigtig mad. Der er stort set ingen grænser for, hvilken mad fødevareindustrien i dag kan fremstille kunstigt. 

Hemmeligheden bag smags- og aromaindustrien

Smags- og aromaindustrien er meget hemmelighedsfuld. De ledende virksomheder inden for industrien vil ikke afsløre de præcise formularer på smagsstofferne eller identiteten på deres kunder.

Hemmelighederne anses for at være vigtige for at kunne beskytte de kendte mærkers anseelse og markedsposition. Fødevarefabrikanterne vil forståeligt nok gerne have forbrugerne til at tro, at smagen og duften fra deres fødevareprodukter stammer fra virksomhedernes egne køkkener eller fra selve fødevaren, og ikke fra fremmede fabrikker, som styres af andre firmaer.

Men sandheden er, at smagen og duften fra din favorit ”fast food” bliver fremstillet i et laboratorium, og af mennesker, der til trods for, at de er dygtige og respektable videnskabsfolk, ikke har nogen respekt for dit helbred. Hvis du åbner glasflaskerne i deres laboratorier, kan du dufte næsten enhver tænkelig fødevare. Friske kirsebær, jordbær, sorte oliven, løg, grillet hamburger etc.

International Flavours and Fragrances (IFF) er verdens største producent inden for smag og aroma. Virksomhedens laboratorium for “snacks” har ansvaret for smags- og aromastoffer til chips, knækbrød, toasts, brød, kiks, morgenmadsprodukter og mad til kæledyr. Konfekture-laboratoriet udvikler smag og aroma til is, småkager, slik, tandpasta, mundvand og syreneutraliserende tabletter.

De finder også på nye, spændende smagsoplevelser til populære soft drinks, sportsdrikke, te på flasker eller i karton, diverse naturlige juiceprodukter, soja-drikke samt øl og maltdrikke.

IFF står desuden for fremstillingen af tilsætningsstofferne, som benyttes til duften i 6 ud af 10 af de mest solgte parfumer i USA, inklusive Estée Lauder's Beautiful, Clinique's Happy, Lancôme's Trésor og Calvin Klein's Eternity.

Firmaet laver dufte til så forskellige hverdagsprodukter som deodoranter, opvaskemidler, vaskepulver, håndsæber, shampoo, møbelpolish og voks til gulve. Alle disse former for smag og duft er fremstillet ud fra den samme basisproces: Manipulering af flygtige kemikalier.

Basisvidenskaben bag duften af din barbercreme er den samme, som den, der fører til smagen og duften af din fast food og den skinkesandwich, som du spiser foran fjernsynet. Er det ikke lidt skræmmende?

Vore dages sofistikerede teknologi frembringer et detaljeret kort over en fødevares komponenter af smags- og duftstoffer, idet den kan afsløre kemiske aromaer i så små størrelser som ned til 1 del per 1 milliard.

Den menneskelige næse er dog endnu mere udviklet end det tekniske udstyr, der indtil nu er opfundet. Menneskets næse kan normalt opdage aromaer, der optræder i mængder på helt ned til 1 del per 1 trillion.

Meget komplekse aromaer, som dem i f.eks. kaffe eller i stegt kød kan være sammensat af flygtige gasser fra næsten tusind forskellige kemiske stoffer. Smagstilsætningsstofferne i færdigproducerede fødevarer kommer normalt først ind på ingredienslisten som nummer sidst eller næstsidst, idet ingredienslisten normalt starter med det, der er mest af.

Ofte koster smags- og aromastofferne da også mindre end selve indpakningen, men deres virkning på dit helbred kan på længere sigt være ødelæggende.

Hvordan opnår fødevareproducenterne den rigtige jordbærsmag?

Den meget almindelige betegnelse ”kunstig jordbærsmag” giver kun et lille fingerpeg om de kemiske trolddoms- og fremstillingsevner, som kan få en kunstigt fremstillet fødevare til at smage som jordbær. En typisk kunstigt fremstillet jordbærsmag, som bl.a. findes i en Burger King milkshake består af over 50 kunstige ingredienser:

amyl acetate, amyl butyrate, amyl valerate, anethol, anisyl formate, benzyl acetate, benzyl isobutyrate, butyric acid, cinnamyl isobutyrate, cinnamyl valerate, cognac essential oil, diacetyl, dipropyl ketone, ethyl acetate, ethyl amylketone, ethyl butyrate, ethyl cinnamate, ethyl heptanoate, ethyl heptylate, ethyl lactate, ethyl methylphenylglycidate, ethyl nitrate, ethyl propionate, ethyl valerate, heliotropin, hydroxyphenyl-2-butaone (10 percent solution in alcohol), alpha-ionone, isobutyl anthranilate, isobutyl butyrate, lemon essential oil, maltol, 4-methylacetophenone, methyl anthranilate, methyl benzoate, methyl cinnamate, methyl heptine carbonate, methyl naphthyl ketone, methyl salicylate, mint essential oil, nerolin, neryl isobutyrate, orris butter, phenethyl alcohol, rose, rum eher, gamma-undecalactone, vanillin, og solvent."

Uhm! Tænk på, hvad alle de stoffer gør ved din krop. Din lever må bearbejde alle disse ingredienser, og når den bliver overbelastet, kan nogle af kemikalierne ende i dit blod, hvorfra der er næsten ubegrænset adgang til alle celler i din krop, ligesom de kan overbelaste dine afgiftningssystemer.

Kunstige smagsstoffer er ligesom mange andre menneskeskabte kemiske ”fødevarer” i virkeligheden kun to molekyler fra plastik.

Kilde: Fast Food Nation: The Dark Side of the All-American Meal

Hvordan får man færdigproduceret mad til at se appetitlig ud?

Undersøgelser har vist, at farven i høj grad kan påvirke, hvordan vi opfatter smagen på selve madvaren. Farverige fødevarer synes ofte at smage bedre end madvarer med kedelige farver, selv om smagsingredienserne i øvrigt er de samme.

Fødevarer, der ser lidt blege ud, giver ofte indtryk af at smage dårligere. I tusinder af år har mennesket måtte stole på det visuelle indtryk for at afgøre, hvad der var spiseligt. En frugts farve viser således om den er moden, og farven på kødet viser, om det er frisk eller for gammelt.

Fødevareindustriens forskere benytter sig undertiden af farvet lys for at modvirke synets indflydelse på smagsoplevelsen. Under et eksperiment i 1970’erne fik testpersoner serveret et måltid bestående af en steak og pommes frites med mærkelige farver, som virkede naturlige under et bestemt farvet lys.

Alle syntes, at måltidet smagte godt, indtil lysets farve blev ændret. Da det gik op for testpersonerne, at steak’en faktisk var blå og pommes friterne grønne, blev flere af dem dårlige.

Det er grunden til, at du ser så mange E-numre og farvestoffer i fødevarerne i dag. Det er alt sammen tilsat for at give en ellers lidt død og kedelig madvare et mere levende og appetitligt udseende. 

Hvad med følelsen i munden?

For at kunne give en færdigproduceret fødevare en ordentlig smag må en smagsekspert altid tænke på, hvordan maden føles i munden. Denne enestående kombination af madens konsistens og de kemiske påvirkninger, bestemmer, hvordan smagen bliver opfattet.

Følelsen i munden kan tilpasses og justeres gennem brugen af forskellige fedtstoffer, gummistoffer, stivelse, emulgatorer og stabilisatorer. Endnu flere unaturlige produkter.

“Bare en enkelt” syndromet

Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor det næsten altid er så svært at holde op med at spise flere end bare en enkelt, når man først har åbnet en pose med chips, en pose bolcher, en æske chokolade eller en æske med småkager?

Mange gange bliver man ved med at spise, til man har tømt posen eller æsken. Højst sandsynligt er du blevet offer for et af de kemiske tricks, som fødevareproducenterne benytter for at snyde din krop og din pengepung!

Forskerne har nemlig fundet ud af, hvordan de kan manipulere den del af hjernen, kaldet apestaten, som kontrollerer din trang til mad. Apestaten, en del af hypofysen i din hjerne, kontrollerer blodet for 51 næringsstoffer, som skal være til stede i passende mængder, for at du kan føle dig mæt og tilfreds.

Mangler nogle af disse næringsstoffer, vil du stadig føle sult. Disse kloge forskere har fundet ud af, at de kan manipulere med din fornemmelse for sult eller mæthed ved at tilføje eller fjerne nogle af disse næringsstoffer.

Selv om denne forskning endnu ikke er helt udviklet, mener forskerne, at de faktisk kan få folk til at spise mere, end de har brug for ved at tilsætte en fødevare ekstra fedt, sukker og salt.

Det er en af grundene til, at både fedtstoffer, sukker og salt optræder de mærkeligste steder i fødevarerne. Hvem ville f.eks. have ventet at finde sukker i kødet til en sandwich eller selv i cigaretter?

Det er vigtigt at huske, at kroppens sult-mekanismer påvirkes af alle næringsstoffer, ikke blot af kalorier. Optagelse af kalorier er kun en del af ernæringen. Diætister er meget opmærksomme på, at det ikke er nok blot at tælle kalorier, men at du også har brug for en lang række vigtige næringsstoffer.

Hvis du spiser mad med en masse tomme kalorier blottet for næringsstoffer, stjæler du næringsstofferne fra kroppen, som den hele tiden har brug for, og som den derfor lagrer.

Det skyldes, at fordøjelsen og optagelsen af maden opbruger næringsstofferne, som så må erstattes gennem den mad, vi spiser. Det er en af grundene til, at fede mennesker, som spiser mad af en dårlig kvalitet og fyldt med tomme kalorier, hele tiden er sultne.

Kroppen mangler simpelthen sunde næringsstoffer. Evige sultfornemmelser i form af usædvanlige behov for bestemte typer af mad kan ofte være et tegn på mangel af vigtige næringsstoffer.

Hvorfor bliver du ved med at spise?

Kan du nikke genkende til denne situation? Du sidder foran fjernsynet med en pose chips og en stor cola på bordet. Du begynder med at putte et par chips i munden. Den salte smag får dig til at kræve flere, og før du ved af det, har du spist halvdelen af pakken. Du er nu også blevet tørstig, så du snupper lige en tår af colaen. I mellemtiden er din krop blevet ramt af det kendte syndrom: Masser af sukker, som skal fordøjes og mangel på næringsstoffer i maden, som skal hjælpe med til fordøjelsen.

Din krop begynder at tømme sine egne depoter af næringsstoffer for at hjælpe med til at fordøje de mange tomme kalorier. I takt med, at indholdet af næringsstoffer i blodet falder, vokser sultfornemmelsen, og din krop begynder at skrige efter mere mad.

Men du giver den ikke rigtig mad, du giver den bare flere og flere chips. Saltet i chipsene gør dig tørstig, så du tager dig en ordentlig slurk cola. Bang! Et endnu større sukkerangreb og stadig ingen rigtige næringsstoffer til at fordøje maden.

Du har nu fået et overskud af sukker, som får dine bugspytkirtler til at producere insulin, som via blodet hjælper med til at få lagret det overskydende sukker i leveren. Dette medfører et fald i blodsukkeret, som igen får sulten frem.

Resultatet er, at kroppen rammes tredobbelt: Først fordi din apestat i hypofysen endnu ikke har fået et eneste af de 51 næringsstoffer, som den behøver for at fortælle din hjerne, at du er mæt, til trods for at du har indtaget store mængder chips og cola.

For det andet fortæller dit lave blodsukker hjernen, at du straks har brug for mere sukker, og for det tredje er din krops lagre af næringsstoffer efterhånden blevet tømt i forsøget på at fordøje giften.

Det næste, der sker er, at du kræver mere og mere mad, og samtidig med, at du fortsat er sulten, falder din selvtillid til under nulpunktet. Mere cola, flere chips, måske nogle kager og helt afgjort noget slik og chokolade. Du spiser og spiser, indtil du bliver oppustet, og du begynder at føle dig syg og træt.

Til trods for, at du har spist al den mad, og du har drukket en hel spand cola, føler du dig stadig sulten, fordi kroppen ikke er blevet forsynet med de næringsstoffer, den har brug for.

Egentlig kunne vi have benyttet næsten enhver slags færdigproduceret mad i eksemplet ovenfor. Det ville give nogenlunde samme resultat.

Vi kan derfor med rette stille spørgsmålet, om fødevareproducenterne ved, hvad der sker, når vi spiser et af deres produkter. Svaret må være, at selvfølgelig gør de det, hvis de da har bare den mindste forstand på ernæring.

Endnu værre er, at nogle af dem med vilje manipulerer med din krops respons på deres produkt ved at producere varer, som er blottet for nødvendige næringsstoffer, og som i stedet har fået tilsat sukker, salt, kemikalier etc. for at få dig til at spise endnu flere af deres usunde produkter.

Hvorfor? Svaret er selvfølgelig, at det er for at tjene penge – og i fødevareindustrien er det mange penge, vi taler om. Hvis du ikke tror på det, så prøv at se på de omsætninger og overskud, som disse firmaer har skabt gennem de sidste 50 år.

Profit, profit, profit!

Biokemikeren og fødevareforskeren, Paul Stitt, som i mange år arbejdede for nogle af de største fødevareproducenter i verden, afslører i sin bog ,“Beating the food giants”, hvordan disse virksomheder maksimerer deres profit.

Da han arbejdede for det multinationale selskab, ”Quakers”, blev han og hans team bedt om at udvikle en næringsrig morgenmads-bar. Det fandt teamet egentlig ganske let at lave, og i virkeligheden var den bar, som de udviklede, så fyldt med næringsstoffer, at et voksent menneske kun kunne spise en enkelt af dem til morgenmaden.

Det betød, at en stor æske med barer ville kunne holde i en hel uge for en familie. Desværre var dette jo ikke så godt for salget, så ”Quakers” droppede øjeblikkeligt projektet, og de bad i stedet teamet om at udvikle et billigere produkt med et større salgspotentiale.

Som tidligere nævnt er mange af de færdigprodukter, vi spiser i dag, tilsat sukker og salt samt kunstig smag og kunstige farvestoffer etc. for at få varen til at se bedre ud og smage af mere.

Men hvorfor gør producenter sig så store anstrengelser, når det faktisk er lettere at lave sunde produkter? Selvfølgelig på grund af profitten.

Desuden er produkter, hvor de fleste næringsstoffer er fjernet og erstattet med tilsætningsstoffer, beregnet til at kunne holde sig i meget lang tid på lagre og på butikkernes hylder.

Lang holdbarhed og god profit har nemlig første prioritet hos de fleste fødevareproducenter. Det er tilsyneladende langt vigtigere for dem end hensynet til din sundhed og dit helbred.

Hvis du ikke tror det, så prøv at se på de fødevarer, som du har i dine skabe og skuffer og i dit køleskab. Mange af dem har holdbarhedstider på et år, ja ofte også to år.

Skønt der er nogle få undtagelser som f.eks. tørrede frugter eller krydderier, hvordan kan madvarer så være sunde for dig, hvis de har opholdt sig i en pose, i en æske eller i en eller anden plastikemballage i mere end et år, inden du spiser dem?

En af grundene til, at de kan holde sig så længe, er, at selv små mikro-organismer ikke kan leve i de omgivelser. Madvarerne er helt døde og helt uden næringsstoffer.

Paul Stitt bakker dette op med et eksperiment med rotter, som faktisk lever længere ved ikke at få noget at spise end ved at blive fodret med det opsvulmede hvedeindhold i en karton med et morgenmadsprodukt. Som hovedregel er kvaliteten af en madvare dårligere for dig, jo længere holdbarheden på varen er!

Cola light får dig til at overspise og gør dig fed

Har du nogensinde lagt mærke til, at de fleste af dem der drikker ”diet drinks” også er overvægtige?

Hvis ”diet drinks” virkede, ville vi alle gå rundt med et vaskebræt. Men der er faktisk ikke videnskabelige undersøgelser om ”diet drinks” baseret på kunstige sødemidler (aspartam, NutraSweet etc.), der har påvist, at de hjælper folk med at tabe sig i vægt på langt sigt.

Faktisk er det modsatte tilfældet. Så snart din tunge mærker noget sødt, omdannes glukose i blodet til fedt, hvilket får dit blodsukker til at falde. Hvis den søde smag ikke indeholder kulhydrater eller sukker, vil du opleve hypoglykæmi (lavt blodsukkerindhold i blodet) og automatisk få en stærk lyst til at få noget at spise.

Resultatet er, at du straks vil være i stand til at spise hvad som helst inden for din rækkevidde, uanset om det er sundt eller ej. De kunstige sødemidler i en lightsodavand snyder din krop til at tro, at den får noget sødt, og når sukkeret ikke kommer til tiden, får det dig til at spise alt det, du kan få fat på.

Non foods – meget af det du spiser er faktisk “dødt”

Den internationale sundheds- og motionsekspert Paul Chek, som ofte holder foredrag også i Danmark, forklarer, at meget af det, vi i dag ser i forbrugernes indkøbsvogne, faktisk kan betegnes som ”non-foods”.

En ”non-food” er ifølge Paul Chek en fødevare, som koster mere i næringsstoffer for kroppen at fordøje, optage og skaffe sig af med, end den leverer af næring til kroppen. Mange glemmer, at det koster energi at fordøje enhver madvare, som du putter i munden.

Bogstaveligt talt har hver eneste celle i kroppen brug for næring, hvis den ikke skal dø. Der er milliarder af celler, der er involveret i fordøjelsen, optagelsen og nedbrydningen af maden. Og man regner med, at omkring 90% af alle de penge, vi i dag bruger på mad, bliver brugt på færdiglavet mad og fast food. Hvordan tror du, dit helbred har det med det?

Paul Chek påpeger også, ”at du ikke behøver at være læge, diætist, ernæringsekspert eller videnskabsmand for at finde ud af, hvad der foregår”. Vi kan alle bruge et simpelt regnestykke for at få et klart billede af den store fejltagelse, vi begår, når vi køber ind.

Prøv engang at betragte din krop som en forretning. Det koster penge at drive en forretning – du må købe varer og tjenester som lagerkapacitet, elektricitet, vand og affaldskørsel – og du må også betale løn til dine medarbejdere.

Hvis dit firma ikke tjener penge nok til at betale alle udgifterne inklusive et passende beløb til dig selv, vil din forretning hurtigt gå konkurs!

Din krop er ligesom enhver forretning. Du har omkring 100 trillioner celler i din krop, som alle sammen arbejder som små ansatte for dig døgnet rundt. For at holde din krop i gang behøver den vand, luft, energi og leverancer i form af næringsstoffer.

Forretningen med at drive din krop er også lidt speciel, for mens du af og til kan have en enkelt uproduktiv medarbejder i dit firma, kan du altid skille dig af med dem eller afskedige dem. Men i din krop kan du ikke skille dig af med nogle celler, og hvis du ikke forsyner dem med tilstrækkelig næring til at holde dem i live, bliver de syge og begynder at dø. Hvis det fortsætter i længere tid, går du bankerot, og du vil snart være færdig.

Sådan undgår du at udsætte din krop for kemiske eksperimenter:

* Hvis dine forfædre ikke spiste det for 10.000 år siden, så skal du heller ikke spise det.

* Jo længere holdbarhed, jo værre er det for dig.

* Hvis du ikke forstår, hvad der står på etiketten, så lad være med at spise indholdet.

* Hvis det, du spiser, hverken er kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder eller kerner, så er det sandsynligvis ”non-food” – så lad hellere være med at spise det.

* Spis så økologisk som muligt.

* Undgå at spise noget, der er genmodificeret (gmo) eller genmanipuleret – ingen ved, hvad der kan ske.

* Spis aldrig mad, der indeholder “hydrogeneret” fedt – det indeholder det unaturlige, dødelige transfedt.

* Jo flere penge, firmaerne bruger på markedsføring af et produkt, jo værre vil det være for dig at spise. God, sund mad behøver ikke så meget markedsføring, fordi folk ved, at det er sundt. Det er også en af grundene til, at du aldrig ser sunde fødevarer som frugt og grøntsager i TV-reklamer.

* Følg 80/20 reglen. Hvis 80% af det, du spiser, er sund og frisk mad, så kan du bruge de sidste 20% til at skeje lidt ud. 

Konklusion

Hvad folk spiser (eller ikke spiser) har altid været bestemt af et samspil mellem sociale, teknologiske og økonomiske forhold, men i de senere år har store reklamekampagner, især i TV, fået større og større indflydelse på forbrugernes valg.

Noget af reklamens kraft kan f.eks. demonstreres ved hjælp af en historie fra Australien, hvor antallet af fast food restauranter er 3-doblet inden for de sidste 10 år. En undersøgelse viste for nylig, at halvdelen af landets 9-10 årige børn var af den opfattelse, at Ronald McDonald vidste, hvad børn havde bedst af at spise!

I løbet af en relativt kort periode er det lykkedes fast food industrien og fødevareproducenterne at ændre ikke blot vore spisevaner, men også landskabet, økonomien, arbejdskraften og hele vores kultur.

Alligevel er der ikke blevet udført en eneste videnskabelig undersøgelse for at finde ud af, hvordan de kemisk ændrede madvarer påvirker menneskets helbred, eller om de overhovedet er sikre at spise. Færdigproducerede madvarer er kunstigt blevet ændret, så de er blevet til unaturlige “non-foods”.

De er farlige at spise for dig af 3 grunde: For det første fordi de ikke indeholder tilstrækkelig næringsværdi, og som et resultat heraf tømmer de din krop for vitale næringsstoffer. For det andet er de ofte fyldt med sukker, salt og farlige kemiske tilsætningsstoffer. Og for det tredje er de ofte udviklet med henblik på at få dig til at spise for meget.

Folk bliver nødt til at forstå, at et langt livs dårlige spisevaner ikke kan kureres af en recept hos lægen, eller af en eller anden ”magisk pille”. Der er helbredsmæssige konsekvenser ved alt, du putter eller ikke putter i munden.

Den bedste måde at bevare dit helbred på, er ved straks at ændre på dine indkøbsvaner. Gå dine skabe og dit køleskab igennem og smid alt det ud, der indeholder sukker, salt og hvedemel.

Også ud med produkter med ingredienslister, som du ikke forstår, og produkter med kunstige tilsætningsstoffer. Og erstat så disse ”non-foods” med frisk kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder, linser, kerner og drik frisk vand til.

Følg blot 80/20 reglen med 80% rigtig sund og frisk mad og så 20% til lidt andre ting – og du vil være godt på vej til et bedre helbred og til snart at kunne passe dine yndlingsbukser igen.

Lyt dernæst til de signaler, din krop sender dig. Hvilken slags mad giver dig energi og får dig til at føle dig godt tilpas i timevis? Hvilken slags mad gør dig ekstra sulten og træt? Hvor meget skal du spise ved hvert måltid? Har du brug for at spise mellem måltiderne?

Prøv at tilpasse din kost for at forstærke de ting, som får dig til at føle dig godt tilpas og at undgå de ting, som giver dig problemer. Dine sultfornemmelser i utide vil snart forsvinde, dine instinkter vil fortælle dig hvad, og hvor meget du har brug for, og din krop vil udvikle den optimale kostplan til dig.

Du tror måske, at fast food er billigt og giver dig mere værdi for pengene, men det passer ikke!

At spise sund, økologisk mad er faktisk billigere end at leve på fast food. Hvordan kan det gå til? Først og fremmest indeholder økologisk mad flere mineraler og vitaminer etc. end ”normal” mad, så du behøver alt andet lige mindre mad for at få de næringsstoffer, som kroppen har brug for.

Dette har den ekstra fordel, at det tilfredsstiller din sult hurtigere, hvilket betyder, at du har mindre behov for at spise, og derfor behøver færre kalorier for at føle dig mæt, hvorfor du også har mindre risiko for at tage på i vægt.

For det andet er der de helbredsmæssige fordele ved at spise sundere. Du må også gøre op med dig selv, hvor meget det betyder for dig at undgå livstilssygdomme som diabetes, kræft og hjerte/karsygdomme.

Du kan endelig vælge at se på det på en lidt anden måde: Hvor meget vil du betale for at få mere energi, sove bedre om natten eller at se friskere og yngre ud. Alt dette og mere til kan du opnå ved for det meste at spise frisk, helst økologisk kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder og frø skyllet ned med frisk vand. Valget er dit.

Skridt du kan tage med det samme:


1. Gå straks ud og kig i køleskabet, i fryseren og i køkkenskabene og tjek varedeklarationerne:

- Hvor mange af dem har lang holdbarhed?
- Hvor mange indeholder ingredienser, du ikke forstår?
- Hvor mange af dem havde vore forfædre for 10.000 år siden adgang til?
- Hvor mange af dem forsyner dig egentlig med næring?


2. For dit helbreds og for din lykkes skyld så smid alle "døde" og overforarbejdede fødevarer ud STRAKS!

3. Tag dernæst ud og køb ind og erstat de døde fødevarer med frisk økologisk kød, æg, fisk, grønt, frugt nødder, frø osv.

4. Husk, før du putter noget i kurven, at tjekke om det stadig er "levende"!

5. Lad være med at blive fanatisk: Lev efter 80:20 reglen: Hvis 80 % af, hvad du spiser, er fødevarer, du er skabt til at spise, så har du 20 % til at skeje lidt ud!


Referencer:

- Chek, P. “You are what you eat Audio seris” A C.H.E.K Institute Publication, 2004.
- Chek, P. “Eat move and Be healthy” A C.H.E.K Institute Publication, 2004.
- Schiosser E. “Fast Food Nation: The Dark Side of the All-American Meal”. New York, NY: Houghton Mifflin, 2001.
- Stitt, P. “Beating the Food Giants”. Natural Press; 1993.
- Chek, P. “Under the Veil of Deception”. A C.H.E.K Institute Publication, 2002.
- Price, Weston. “Nutrition and Physical Degeneration“. Price-Pottenger Foundation, 1945.
- Fallon S and Enig M. “Nourishing Traditions.” 2nd ed. Washington DC: New Trends Publishing, 1999.
- Simontacchi C. “The Crazy Makers: How the Food Industry is Destroying Our Brains and Harming Our Children”.

 

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Søren Løvendahl skrev denne kommentar:
21-07-2010 12:42:36

Rigtig god artikel, som rammer hovedet på sømmet. Dejlig læsning :-)


Kamma Linderod Bang-Andersen skrev denne kommentar:
21-07-2010 15:19:52

Alle tiders. Kan ikke være bedre. Tak for det arbejde du gør.


Marie skrev denne kommentar:
21-07-2010 15:35:19

Meget tankevækkende artikel. En stor mundfuld. Jeg synes det er en uhyggelige læsning da mange mennesker mener at vi har sådan et sikkert system herhjemme der "passer på os"


Vis alle kommentarer

Hanne Nielsen skrev denne kommentar:
21-07-2010 21:21:35

Super - det er dog nok en for lang smøre for at "almindelige" folk, som spiser usundt, mere eller mindre bevidst. Og med mere eller mindre dårlig samvittighed. Eller som slet ikke kan nå en forståelse, når der er "overload" af informationer.

En god idé vil være at dele det appetitligt opb

Ellers er ret vildt - og netop for at delagtiggøre ens omgivelser - ville det have været smart med mindre artikler ad gangen. Men hva.... det er også et spørgsmål om hvilken målgruppe man vil ramme.

Keep up the good work - it IS very good and inspiring :))

Med venlig hilsen/Best regards
Hanne


Jonathan skrev denne kommentar:
23-07-2010 09:28:58

God artikel. Flot research !

MEN hvor er der dog mange gentagelser ! Opsummeringer er fint, synes jeg. Men voksne og intelligente mennesker behøver ikke gentagelser.


JJ skrev denne kommentar:
23-07-2010 10:09:19

har du kilder ift. det af afsnit med cola light? især det med at når du smager noget sødt omdannes glukose til fedt?


Pia skrev denne kommentar:
23-07-2010 11:11:46

Super artikel. Ikke noget nyt, men syntes altid det er dejligt når gode emner blir belyst. Nogle tind kan ikke siges ofte nok.
Omkring cola light så har det jo også vist at sødestofferne kan være kræftfremkaldende. Og der har jo aldrig været flere lightprodukter og flere fede mennesker.
Håber rigtig mange læser dette og tager det til efterretning - for deres egen skyld.


Rikke skrev denne kommentar:
23-07-2010 16:02:18

Interessant emne, men kors hvor er artiklen lang og med alt for mange gentagelser. Den kunne sagtens være mere skarp og 'to the point'. Så behøvede man ikke sukker(!) for at holde sig vågen til slutningen...


Per Ulrik Hansen skrev denne kommentar:
23-07-2010 20:38:56

Flot artikel.
Det er godt, at nogen formulerer sig så godt :-)
Bliv ved med det !!!


Poul Dürke Christiansen skrev denne kommentar:
24-07-2010 11:23:19

Super med en reminder. enig i at budskabet når, for få pga. massivitet og gentagelser. Skarpere statements som er lettere at formidle til familie og venner vil være fint.
Tak for gode artikler iøvrigt
Mvh. Poul.


JJ skrev denne kommentar:
26-07-2010 09:22:34

@ pia - jeg er helt enig i at cola light ikke er det optimale at indtage - drik vand - men at glukose skulle omdannes til fedt når der regirstrers noget sødt, vil jeg gerne se noget videnskabelig dokumentation på? har du kilder på dette alun, da det kunne være yderst interessant at læse. rigtig god artikel


Morten Ottosen skrev denne kommentar:
03-08-2010 09:52:31

@ JJ - Prøv at læse hans artikel "Aspartam - tager din cola light livet af dig", hvor der er flere kildereferencer i bunden.
Jeg ved ikke om det du efterspørger forefindes der, men jeg formoder at han har det et eller andet sted fra...
BTW en rigtig god og opsigtsvækkende artikel, som har givet mig stof til eftertanke !!


BG skrev denne kommentar:
05-08-2010 19:06:11

Oh shit! Man har fundet et højt indhold af 2-Hydroxy-1,2,3-propantricarboxylsyre i citrusfrugter og forskellige bær.
Desuden indeholder de masser dihydrogenmonooxid!!!

Måske skulle man lige undersøge hvad de forskellige "kemiske" stoffer er, før man kommer med udsagn om kemikalier i milkshake.
Bl.a. vanillin, som er de små hvide krystaller (ligner hvid skimmel) der kommer på tørrede vanillestænger og som i øvrigt findes naturligt i mange andre fødevarer.
Benzylacetat lyder også meget giftigt, men er en gruppe af kulsyreester. Kan naturligt udvindes af frugter, svampe og blomster og forekommer i særlig grad i jasminblomsten og ylang-ylang. Kan fremstilles kunstigt med eddikesyre og natriumacetat. Natriumacetat er et naturligt salt forekommende i eddikesyre og kan udvindes vha. natriumhydrogencarbonat (også kaldet bagepulver)
Amylacetat er et stof der findes i bl.a. jordbær.
Det samme gælder mange af de andre nævnte kemikalier. Selv vand er et kemikalie.

Hvem sagde "flot research"?
Det er da enten en skræmmekampagne eller også ved man ikke hvad man skriver om.
Undskyld at jeg blander mig. Men jeg vælger ikke at gå med skyklapper.


elm skrev denne kommentar:
16-09-2010 23:45:15

Tilbered din mad fra bunden - køb altid økologisk - drik vand. Lever du efter denne devise, er risikoen for indtagelse af de grimme ingredienser minimal.


Ivan skrev denne kommentar:
18-01-2012 10:21:05

Super


Ivan skrev denne kommentar:
18-01-2012 10:21:09

Super


Paul skrev denne kommentar:
18-06-2014 18:19:59

Meget god artikel! Tak!


Anonym skrev denne kommentar:
13-12-2015 20:17:02

Jeg skriver et projekt om sundhed og "færdiglavet mad"
Og hold da op, den her artikel gav inspiration helt ned til fingerneglen.
MEGA GOD.


Anonym skrev denne kommentar:
28-12-2015 13:28:50

Jeg skriver et projekt om sundhed og "færdiglavet mad"
Og hold da op, den her artikel gav inspiration helt ned til fingerneglen.
MEGA GOD.


Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser