0
Skrevet 17-02-2023 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Min modvilje mod fisk begyndte, da jeg otte år gammel fiskede sammen med min far, og det var min tur til at slå en fisk ihjel. Jeg har været bange for fisk og har undgået at spise fisk så ofte som muligt siden da.
Som voksen spiser jeg kun fisk cirka en gang om måneden. Og jeg har altid troet, at jeg gik glip af noget sundt.
Da jeg begyndte at researche til denne artikel, gik jeg ud fra, at der var stærk evidens for, at indtagelse af fisk flere gange om ugen ville øge vores livslængde, og at kosttilskud med fiskeolie er godt for vores hjerter, men jeg blev overrasket over den information, jeg fandt, og jeg er sikker på, at du også vil blive overrasket.
Et nyt studie af 500.000 europæiske mænd og kvinder, som har strakt sig over 15 år, fandt ingen gavn af at spise fisk. Tværtimod ser det ud til, at overdreven indtagelse af fisk kan øge din risiko for at dø.
Der er ligeledes kun ringe evidens for, at fiskeolie (omega-3-tilskud) er godt for vores hjerte og hjælper os med at leve længere, medmindre vi er gravide eller kommer os efter et hjertetilfælde.
Hvis der er mulige sundhedsmæssige fordele ved indtagelse af fisk, bliver de udlignet af indholdet af giftige metaller såsom bly, kadmium, arsenik og kviksølv (som bliver ledt ud i floder og have af uovervåget industri), hvilket kan forårsage skadelige virkninger på menneskekroppen i større mængder.
Ved indtagelse af fisk en til to gange om ugen i gennemsnit er der ikke grund til stor bekymring, men en risiko ved indtagelse af større mængder fisk kan ikke udelukkes.
I følge en FN-rapport fra 2017 er der mere end 51 billioner mikroplastpartikler i havet, mere end 500 gange større end antallet af stjerner i Mælkevejen.
I 2050 vurderes det, at der vil svømme mere plastik end fisk rundt i vores have. Desværre spiser fisk disse mikroplastpartikler!
Med tiden nedbrydes disse elementer, og større stykker plastik bliver mindre og mindre. Disse bittesmå plastpartikler er små nok til at kunne optages af havdyr, også i dem, der ender på vores tallerkener og i sidste ende i vores krop.
Engang var det en sjældenhed, men nu er størstedelen af de fisk, vi spiser, opdrættede.
Det har en pris grundet den udstrakte anvendelse af kraftig antibiotika og pesticider (som du spiser, når du indtager fisken) for at øge fiskens vækst, undgå infektioner og bekæmpe det øgede antal af havlus, som findes på opdrættet fisk.
I Storbritannien koster havlus fiskeindustrien en billion pund, da de bliver mere og mere resistente overfor de anvendte antibiotika og pesticider!
Derudover kræver det 2,5 kg vild fisk at producere 1 kg opdrættet fisk! Det er heller ikke godt for vores planet!
Eksperter frygter, at fisk og skaldyr vil være uddøde indenfor de næste 25 år. Faktisk forudser et studie foretaget af et internationalt team af økologer og økonomer, at vi kan risikere at se fuldstændig fiskeløse have inden 2048.
Årsag: overfiskning, forurening, tab af levesteder og klimaforandringer.
Hvis vi fortsætter med at spise fisk en til to gange om ugen, vil der efterhånden ingen fisk være tilbage i havene.
Vandene omkring Danmark er generelt renere (især ved Jyllands vestkyst) end mange andre steder i verden, og ved at spise fisk fanget i Danmark vil du reducere risikoen for at indtage tungmetaller og plastik.
Da fisken også er vild og ikke kommer fra et kunstigt opdræt, vil du også reducere risikoen for at indtage usunde antibiotika og pesticider.
Så støt din lokale fiskeforretning. Spørg dem, hvad de har af fisk, som er fanget lokalt, for på den måde vil du ikke kun købe fisk, der er sundere for dig, men du vil også mindske miljøindvirkningen grundet kortere transport.
Jeg siger ikke, at du skal holde op med at spise fisk, men vores venner fra havet er ikke nødvendigvis den superfood, vi troede, den var.
Jeg burde nok spise lokalt fanget fisk af god kvalitet en gang om ugen, men det gør jeg ikke.
Men så spiser jeg til gengæld mange nødder, som der modsat fisk er stærk evidens for, kan hjælpe os til at leve længere.
Selvom jeg hverken er gravid eller er ved at komme mig efter et hjerteanfald, har jeg lige taget nogle fiskeoliepiller for at kompensere for ikke at spise særlig meget fisk. Jeg er ikke sikker på, at de hjælper, men jeg mener heller ikke, at de skader.
Hvis du godt kan lide at spise fisk, så køb lokalt fanget, vild fisk fra Danmarks vestkyst, og spis ikke fisk mere end to til tre gange om ugen.
Bon appetit!
Kilder:
Associations of Omega-3 Fatty Acid Supplement Use With Cardiovascular Disease Risks
Fish consumption and mortality in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition cohort
Food groups and risk of all-cause mortality: a systematic review and meta-analysis of prospective studies
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Birgitte S skrev denne kommentar:
21-02-2023 07:12:08
Jeg elsker fisk, ved godt den truende forurening, jeg spiser vilde Norske laks, når de er til at købe, men inorge er vandene vel heller ikke renere. Sørgeligt,
Carina skrev denne kommentar:
21-02-2023 09:34:29
For mange nødder og kerner er heller ikke godt. For meget Kobber i ovennævnte giver psykiske og depressions lign. symptomer og skal balancerer med Zink. Og de fleste har alt for lidt Zink i kroppen.
Kai skrev denne kommentar:
22-02-2023 07:26:30
Okay
Britt skrev denne kommentar:
22-02-2023 08:13:56
Evidensen for virkning af fiskeolie afhænger af mængde og kvalitet. Den skal være flydende, daglig indtag helst 2000 mg og have en lav totoxværdi.
Britt skrev denne kommentar:
01-03-2023 07:31:11
Der findes 35000 studier på Pob.med omkring Omega 3. Effekten afhænger af mængde og kvalitet og kan måles med en simpel blodtest. I EU anbefales 250 mgr dagligt-i Norge 2000 mgr. Norge laver den bedste fiskeolie af torsk fra Ishavet, bæredygtigt fiskeri, så der er til kommende generationer.
Susie skrev denne kommentar:
01-03-2023 08:01:22
Kære Alun.
Kender du eqologys fiskeolie?
Traceable, fanget i det åbne hav, lavet på selve båden, tungmetallerne er slynget ud.
Det er en koldpresset fiskeolie hvis totox værdi er mikroskopisk. Langt lavere end alle andre kendte oliers. Det eneste konserveringsmiddel er økologisk olivenolie af bedste kvalitet.
Jeg tager den og mit hår er stoppet med at falde af og jeg har fået det meget bedre efter alle de senfølger efter virus som jeg har kæmpet med.
Kh. Susie
Susie skrev denne kommentar:
01-03-2023 08:02:31
Kære Alun.
Kender du eqologys fiskeolie?
Traceable, fanget i det åbne hav, lavet på selve båden, tungmetallerne er slynget ud.
Det er en koldpresset fiskeolie hvis totox værdi er mikroskopisk. Langt lavere end alle andre kendte oliers. Det eneste konserveringsmiddel er økologisk olivenolie af bedste kvalitet.
Jeg tager den og mit hår er stoppet med at falde af og jeg har fået det meget bedre efter alle de senfølger efter virus som jeg har kæmpet med. Jeg er kæmpe fan og min søn som har kæmpet med smerter i benene får den også. Han har ikke længere ondt.
Kh. Susie
Susie W skrev denne kommentar:
01-03-2023 08:03:17

01-03-2023 08:41:19

CONNY MARK HANSEN skrev denne kommentar:
02-03-2023 17:25:18
MED DENNE FISKE SNAK, GAD JEG VIDE OMEQUAZEN FLYDENDE ER DET SUNDT. V.H.
Nelly skrev denne kommentar:
13-04-2024 22:10:17
Bliver faktisk bekymret over denne artikel, da du faktisk antyder at vi ikke behøver at få omega 3. Ubalancen mellem omega 6/3 er netop årsagen til hjerte-kar-sygdomme og andre livsstilsubalancer idet omega 6 skaber inflammation. Plantebaseret omega 3 fra nødder er kortkædede og kroppen kan kun omdanne va 5% til de essentielle EPA og DHA
Jeg vil gerne sende dig studiet hvis du ønsker
Nelly skrev denne kommentar:
13-04-2024 22:10:29