0
Skrevet 10-03-2008 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Hvorfor? Fordi medierne og dårligt informerede eksperter har anbefalet, at man skal reducere fedtindtaget kosten, hvis man vil tabe sig.
Det lyder da også logisk, men din krop fungerer bare ikke sådan!
Det har resulteret i, at mange i stedet vælger kulhydratholdige, fedtfattige fødevarer, og det giver katastrofale resultater.
Mange er ikke klar over, at kornprodukter som brød, morgenmadsprodukter og pasta osv. let bliver omdannet til fedt - især når du spiser for meget af det.
Derudover er det meget let at spise for meget af disse fødevarer, fordi de smager godt, ikke er specielt mættende, har en behagelig konsistens i munden og ikke udløser dine mæthedshormoner (de hormoner, der fortæller dig, at du er mæt).
Kulhydrater er som regel fødevarer, der foranlediger overspisning hos mange, fordi de smager godt, er beroligende, og derudover øger de mængden af neurotransmittere i hjernen, der gør dig glad.
Disse fødevarer er desuden i mange tilfælde energibomber med meget lidt næring (kun få hvis overhovedet nogen vitaminer og mineraler osv.). Derfor er din krop nødt til at trække på sine egne næringslagre for at kunne fordøje og optage disse fødevarer.
Det betyder, at når du f.eks. spiser hvidt brød, suger du bogstaveligt talt masser af næring ud af din krop for at kunne fordøje det hvide skidt.
Disse fødevarer er derudover lavet af hvede, og man antager, at op til 60 % af alle mennesker kan være allergiske eller intolerante over for den gluten, der findes i hvede.
Hvidt brød og pasta har desuden højt glykæmisk indeks, hvilket betyder, at det meget hurtigt bliver omdannet til sukker (og derefter til fedt). Det medfører en hurtigere stigning i blodsukkeret samt insulinfrigivelse.
Denne frigivelse får dit blodsukker til at falde hurtigt, så du får brug for et nyt ”skud” kulhydrat for at kunne opretholde dit energiniveau. Længerevarende øgning af insulin medfører større lagring af fedt og gør dig til et let offer for mange kroniske sygdomme.
Mange mennesker er endda “afhængige” af kulhydrater, hvilket kan føre til åbenbare problemer som vægtøgning, men også til insulinresistens, diabetes og hjertesygdomme.
Er du afhængig af kulhydrater?
Spørg dig selv, om nogen af de nedenstående udsagn gælder for dig:
1. Jeg bliver træt og/eller sulten om eftermiddagen
2. Jeg bliver sløv efter et måltid
3. Jeg har svært ved at stoppe igen, når jeg spiser min yndlings kulhydratholdige fødevare (stivelse, slik, snack)
4. Når jeg er stresset, er min første reaktion at spise noget
5. Jeg kan ikke leve uden min yndlings kulhydratholdige fødevare
6. Jeg har tendens til at overspise
7. Jeg har ofte hang til fødevarer med højt indhold af kulhydrat (slik, pasta, brød osv.)
8. Jeg trøstespiser – jeg ville ønske, at jeg kunne kontrollere mine spisevaner
9. Jeg er overvægtig, selvom jeg faktisk ikke spiser ret meget
Hvis du kan svare ja til nogle af disse spørgsmål, kandiderer du sandsynligvis til en afhængighed af kulhydrat, og at frigøre dig fra din afhængighed vil være en del af nøglen til at få sat et vægttab i gang.
Hvis kulhydratafhængige skal ud af deres afhængighed, er det nødvendigt at minimere deres indtag af kornprodukter og sukker. Hvis du er afhængig af kulhydrat, bør du fokusere på at få dine kulhydrater fra grøntsager og små mængder frugt.
Hvis det er nødvendigt for dig at spise kornprodukter, er det bedst at spise fuldkornsprodukter, du tilbereder, som f.eks. brune og vilde ris, quinoa, teff, amaranth, havre og kasha.
Disse fuldkornsprodukter kræver, at du tygger maden godt, og derfor må fordøjelsesenzymerne arbejde hårdt for at komme igennem de forskellige kornlag for at kunne nedbryde dem.
I modsætning til melbaserede produkter (bagværk og pasta), der forårsager hurtige stigninger i blodsukkeret, bliver fuldkornsprodukter langsomt omdannet til glykose og medfører dermed en mere moderat stigning i blodsukkeret.
Det er en fordel for dig, fordi det at holde blodsukkeret inden for det normale interval er særdeles vigtigt i forbindelse med vægttab.
Men den bedste måde at kurere din afhængighed af kulhydrater på er ved at spise kød og grøntsager til hvert måltid (ja, det gælder også morgenmad). Disse fødevarer er fra naturens side designet til dig, og de vil holde dig sund.
OG husk at komme i seng i ordentlig tid. Når du ikke får nok søvn, vil din krop have trang til sukker og fødevarer med højt kulhydratindhold. Så gør dig selv og din talje en tjeneste – sluk lyset kl. 22 og få otte timers søvn!
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Astrid skrev denne kommentar:
11-06-2013 13:43:58
Hej
Jeg er meget afhængig af brød, og prøver på at lade værd med at spise det. Jeg har prøvet hvor jeg har kunne lade værd med at spise brød i en uge men så kommer der en dag hvor jeg bare lige pludselig får træng trin brød og så grovædder jeg, jeg ved ikke hvordan jeg skal komme af med denne afhængighed af brød. håber virkelig du vil hjælpe mig!!
VH Astrid