0 Du er hvad du spiser

Du er hvad du spiser

Skrevet 18-01-2008 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Du er hvad du spiser

Sådan er det! Hver gang du spiser fødevarer af dårlig kvalitet, inkorporeres det direkte i kroppens struktur. Du kan ikke undslippe det faktum: Du er hvad du spiser.


Din krop er den mest dyrebare og fantastiske gave, du nogensinde har fået.

Lige præcis derfor er det så vigtigt, at du behandler din krops 100 milliader celler med kærlighed, respekt samt de allerbedste økologiske fødevarer som du kan købe. Tænk bare et øjeblik over følgende:

Ville du bygge dit drømmehus med gamle mursten og dårlig cement eller reparere din nye Ferrari med brugte reservedele fra en 40 år gammel Lada? Selvfølgelig ikke!

Hvordan kan det så være, at alt for mange mennesker begår den fejl, at de bygger det allervigtigste, de nogensinde har fået; Deres krop og sundhed med ”Madvarer”, som oftest har ringe eller slet ingen ernæringsmæssige værdi og i virkeligheden fødevarer, der rent faktisk kan gøre dem syge?

Hvis du ikke tror på mig, så tag og kig dig lidt omkring: Vores livvidder udvider sig med alarmerende hastighed, sygeligheden og antallet af sygdomme stiger ukontrollabelt.

Simpelthen på grund af hvad vi putter eller ikke putter i munden. Men det behøver ikke at være sådan.

Før vi går videre har jeg en tilståelse. Det tog mig mere end 25 år, før jeg begyndte at forstå og anvende det, jeg nu vil fortælle dig. Ser du:

Mine forældre fortalte mig gennem hele min barndom, at jeg aldrig ville blive stor, stærk, sund og rask medmindre jeg spiste en ordentlig kost, som skulle bestå af kød, grøntsager og frisk frugt. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, dum som jeg var! Helt indtil jeg var i begyndelsen af tyverne, bestod min kost af følgende:

Morgenmad: Cornflakes med mælk og MASSER af sukker
Frokost: Hvidt brød med smør og syltetøj samt en cola.
Aftensmad: Nogenlunde sundt som mine forældre lavede den.
Før jeg gik i seng: Ristet hvidt brød med smør og syltetøj samt endnu flere cornflakes og MASSER af sukker.

Ikke så underligt at jeg altid var syg og havde flere ugers fravær både fra skolen og universitetet hvert år. Jeg er helt sikker på, at hvis jeg ikke havde dyrket så meget sport, som jeg gjorde og stadigvæk gør, at jeg ville have endt op som diabetiker!

Det var ikke før omkring 10 år siden, at jeg endelig forstod, at jeg blev hvad jeg spiste. Desto mere jeg forstod hvad jeg skulle spise og gøre for at være sund, jo sundere blev jeg. I dag er det faktisk flere år siden jeg har været syg eller måttet blive hjemme fra arbejde!

Men hvad er sund kost? Hvilke fødevarer skal du spise for at forblive sund, rask og have et overskud af energi hele dagen?

Der findes næppe noget andet emne, som har affødt flere kontroverser og forvirring end spørgsmålet om den optimale og sundeste kost til mennesker. Diætister siger det ene, læger siger noget andet og medierne påstår, at de ved hvad der er bedst.

Så hvem skal vi tro på?

Det er faktisk ikke så kompliceret. I hvert fald ikke så kompliceret som mange af vores såkaldte eksperter prøver på at bilde os ind. Alt hvad vi behøver, er at kigge på vores oprindelse, og hvordan vi er kommet til hvor vi er nu, så vil det stå lysende klart!

Vi er alle sammen genetisk tilpasset til at spise det samme som vores jæger/samler forfædre spiste. De fleste af vores helbredsproblemer i dag er det direkte resultat af, hvad vi har spist eller undladt at spise. Dette kapitel fortæller dig hvad der gik galt, samt hvad du kan gøre for at tage dit gode helbred tilbage, som det var naturens mening, at du skulle have.

Det der endelig fik mig til at indse, hvor vigtig kosten er i forhold mit helbred og mit velbefindende var, da jeg læste følgende facts:

• Mere end 98 % af din krops 100 milliader celler, inklusive muskler, indre organer, tænder og knogler udskiftes hvert evig eneste år!

• Indenfor den sidste måned har din hud og dine cellemembraner fuldstændigt genopbygget sig selv.

• Indenfor de sidste 3 måneder har du fået en helt ny forsyning af blod.

• I løbet af de sidste 6 måneder er samtlige proteinceller i dine muskler blevet udskiftet.

Kroppens struktur genopbygges fra dag til dag, udelukkende på basis af hvad du spiser. Så hvis du spiser affaldsmad såsom burgere, pomfritter og lignende, vil din krop blive en losseplads!

Sådan er det! Hver gang du spiser fødevarer af dårlig kvalitet, inkorporeres det direkte i kroppens struktur. Du kan ikke undslippe det faktum:

Du er hvad du spiser.

Indbygget i dine gener findes koden til optimalt helbred. Det eneste du behøver at gøre, er at spise den kost, som det er naturens mening, at du skal spise.

Det er akkurat, som hvis du fylder diesel på en bil, der er designet til at køre på benzin, det er katastrofalt for motoren. Giv dine gener den kost de har brug for, og de vil udføre et ordentligt job – nemlig at holde dig sund og rask.

Giv dem en kost, som er ukendt eller i de forkerte mængder og det går galt – resultatet er tidlig ældning, dysfunktion og til sidst vil det medføre sygdom.

Så hvis du vil forbedre din sundhed eller sportslige præstationer, er det essentielt, at du forstår hvad kosten betyder for din krop og hvilke fødevarer du i virkeligheden er designet til at spise.

For at fastslå dette er først nødt til at gå tilbage i tiden, for at undersøge hvilken kost vi genetisk er programmeret til at indtage, for at opnå et godt helbred – Stenalderkost.

Derefter er vi nødt til at forstå, at vi alle er unikke (Det kan vi jo godt se, når vi kigger på hinanden) og derfor er nødt til at finde vore stofskiftetype, der kan anvendes som udgangspunkt, til at fastslå det korrekt forhold mellem proteiner, kulhydrater og fedt for at vi ikke kun kan forblive sunde og raske, men også være sprængfyldte med energi.

Se denne artikel om stofskiftetyper: www.alun.dk/slank-metabolic-typing-stofskifte-type.asp

 

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley