0
Skrevet 22-02-2006 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Der findes ingen ”dårlige” fødevarer, vel? Fødevarer som du kun burde spise i moderate mængder? Gæt selv engang??
De følgende fødevarer er så usunde for din krop, at du aldrig burde indtage dem.
Udover at de ikke har nogen ernæringsmæssig værdi, får din krop en stor mængde gift i sig, hvilket burde få de røde advarselslamper til at blinke.
En dåsecola indeholder ca. 10 teskefulde sukker, 150 kalorier, 30 til 55 mg koffein og er fyldt med kunstig farve og sulfitter. Det er derfor svært at finde én gyldig grund til at drikke det.
Cola light er om muligt endnu mere usundt end almindelig cola eftersom det er fyldt med kunstige sødemidler.
Undersøgelser har kædet cola sammen med knogleskørhed, fedme, tandkødsbetændelse og hjertesygdomme. Til trods for dette drikker en gennemsnitsdansker mange liter sodavand hvert år.
Derudover vil den store mængde sukker også betyde nedsat appetit til at spise sunde fødevarer, hvilket baner vejen for ernæringsmæssige mangler. Salget af sodavand er eksploderet gennem de sidste 10 år.
Hvis du ofte drikker sodavand – almindelig eller light, er den mest simple og bedste sundhedsforbedring du kan gøre at udelukke det fra din kost!
Kartofter skal man i forvejen ikke spise for mange af idet de består af simpelt sukker, som hurtigt omdannes til glukose, der får dit insulinniveau til at stige. For et godt helbred er det bedst at have et stabilt insulinniveau.
Værre er, at når kartoflerne steges i transfedt under høje temperaturer, sker der en masse ubehagelige processer.
Al mad, der er friturestegt, selv grøntsager, indeholder transfedt og stærkt virkende kræftfremkaldende substanser.
Fødevarer, der er stegt i vegetabilsk olie som rapsolie, sojabønner, farvetidsler, korn og andre kerner og olier på nødder, er specielt problematiske.
Disse polyumættede fedtsyrer bliver hurtigt harske, når de udsættes for ilt og producerer store mængder af ødelæggende frie radikaler i kroppen.
De er også meget modtagelige for varme forårsaget af opvarmning i forbindelse med madlavning. Det er desværre ikke almindeligt kendt, at disse olier kan være medvirkende til ældning, blodklumpning, betændelse, kræft og vægtforøgelse.
Ovenstående kager er fyldt med sukker og hvidt mel og de fleste af dem indeholder transfedt. F.eks. består de doughnuts, vi kan købe i supermarkederne af mellem 35 og 40% transfedt.
En gennemsnitlig doughnut indeholder mellem 200 og 300 kalorier, primært fra sukker. Ernæringsmæssigt er doughnuts en af de værste fødevarer, du kan spise. De vil få dit blodsukker i vejret og du vil hurtigt føle dig sulten igen.
At spise og drikke alle disse kunstige, kemisk smagstilsatte, farvede og forarbejdede fødevarer medfører både flere allergier og andre helbredsproblemer, som fx overvægt.
Glykæmisk indeks (GI) er et nyt system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker.
Madvarer med højt glykæmisk indeks, som fx hvidt brød, corn flakes, slik og sodavand bevirker en meget kraftig stigning i blodsukkeret , og dermed højt insulinniveau.
Ved højt blodsukker forbrænder du mindre fedt, derfor er det især vigtigt at kontrollere blodsukkeret for mennesker, der gerne vil tabe sig.
For bedre at kunne kontrollere dit blodsukker (= få stabil energi), din appetit og optimere fedtforbrændningen er det vigtigt at spise madvarer med et lavt glykæmisk indeks, fx rugbrød, havregryn, æbler osv.
For sportsfolk er de lavglykæmiske fødevarer (stabil energi) bedst før hård og langvarig træning, mens de højglykæmiske fødevarer sammen med et proteintilskud er bedst til at genopfylde musklernes kulhydratlagre og restituere hurtigere i timerne efter træning.
Hvis du ønsker at modtage en komplet liste af Glykæmisk indeks GI, klik her
Ok, ok morgenmaden er ikke en fødevare. Men dagens første måltid er det vigtigste.
Årsagen er for det første, at din krop bruger af sine kulhydrat- og proteinlagre til genopbyggelse og reparation, mens du sover. Dette medfører ofte lavt blodsukker og behov for protein.
Ved ikke at spise morgenmad og derved nægte din krop dens vitale energi og byggesten, er du godt på vej til at fejle – du opnår kun et lavt energiniveau dagen igennem og ekstrem sult om aftenen. For det andet kræver det energi at fordøje, bearbejde og lagre den mad, du spiser.
Videnskabsmænd har vist, at morgenmaden er det måltid, det kræver mest energi at fordøje, frokosten lidt mindre og aftensmaden kræver mindst energi. Hvis du næsten ikke spiser i løbet af dagen vil du være så sulten om aftenen, at du spiser for meget.
Desuden bør du spise i løbet af dagen, hvor du er aktiv, og dit stofskifte derfor er højere. Således vil du forbruge dit kalorieindtag og undgå opbyggelsen af fedtdepoter.
Som et gammelt ordsprog siger: "Spis som en konge om morgenen, som en prins om eftermiddagen og som en fattiglus om aftenen." Hvis du vil forbedre dit helbred og energiniveau, bør du spise 5-6 mindre måltider i løbet af dagen.
Prøv at spise ca. 25% af dine daglige kalorier om morgenen. Hvis du finder dette svært, så husk, lidt er bedre end ingenting!
Forskellen mellem et godt helbred og sygdom ligger i hvad du propper i munden, dine motionsvaner og din øvrige livsstil. Hver en bid du tager inkorporeres i en af din krops 100 milliader celler.
Mad, vand og luft er "byggestenene" til et godt helbred. Hvis du forbedrer kvaliteten af byggestenene påvirker det din krop i positiv retning. Så simpelt er det.
Vælg naturlige fødevarer og undgå så vidt muligt kemikalier - dvs. kunstige tilsætningsstoffer, farvestoffer, sødestoffer og konserveringsmidler.
Drik 3 liter vand om dagen.
Spis lidt og ofte.
Sørg for, at hvert måltid indeholder kvalitetsprotein, den rigtige type kulhydrater og ingen transfedtsyrer.
Undgå ovenstående fødevarer og Husk: du bliver, hvad du spiser.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Charlotte Sætterstrøm skrev denne kommentar:
08-10-2010 17:53:47
Er der mindre transfedt i øologiske mælkeprodukter end homogeniserede ??
Jeg ledte efter et svar i ALUN.DK
Elvir skrev denne kommentar:
09-09-2013 14:58:23
Prøv at læse denne
jens skrev denne kommentar:
01-11-2023 11:01:53
følger i selv jeres kostråd?