❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Bevar en slank krop i sommer ved at undgå cola og light sodavand

Skrevet 15-08-2016 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Bevar en slank krop i sommer ved at undgå cola og light sodavand

Stop op et øjeblik, og se videoen nedenfor. Hvad du ser, vil muligvis chokere både dig og din familie. Det er sommer, du er tørstig, og du er træt af at drikke vand. Så hvad drikker du så?


Mange mennesker vælger cola eller endda cola light. Men her er nogle fakta, som du og din familie nok ikke ved om jeres favoritdrik. Cola og cola light gør dig fed og syg. Ja, selv cola light forårsager vægtøgning. Sådan bevarer du din slanke krop og dit helbred denne sommer!

I denne artikel har jeg gjort det, at jeg har opsummeret vigtige facts i videoerne nedenfor, så du kan træffe informerede valg. Klik på de forskellige links nedenfor, hvis du ønsker detaljerede forklaringer om konsekvenserne for din vægt og dit helbred ved at drikke cola og cola light.

Ok, jeg tror, at alle ved, at selvom cola smager skønt, så er det ikke ligefrem en hjælp, hvis du gerne vil kunne komme ned i dine yndlingsjeans. Se videoen nedenfor om, hvad cola gør ved din krop. Denne video vil chokere dig.

Men før vi kigger på, hvad alt sukkeret i din coke gør ved din krop, så lad os kigge på colaens lillebror, cola light,og se, hvordan den påvirker dit helbred og din vægt. Vidste du, at: 

Cola Light gør dig fed og syg!

Light-fødevarer og drikke udbydes for at hjælpe dig til vægttab, men forskning viser, at kunstige sødemidler som aspartam i stedet forårsager vægtøgning i stedet for vægttab. Tilmed bliver kunstige sødestoffer sat i forbindelse med mange sygdomme, herunder kræft. Her er en video, som jeg tror, vil chokere dig.

Du kan læse mere om helbredsfarerne ved cola light her!

Hvordan påvirkes din krop indenfor en time, efter at du har drukket en cola?

I løbet af de første 10 minutter bliver din krop ramt af 10 teskefulde sukker.

Dette er 100 procent af det anbefalede daglige indtag af sukkerarter, og den eneste grund til, at du ikke kaster op som resultatet af den hvinende sødme, er fosforsyren, som dæmper smagen.

Indenfor 20 minutter stiger dit blodsukker kraftigt, og din lever responderer overfor den kraftige insulineksplosion ved at omdanne de store mængder sukker til fedt.

Indenfor 40 minutter
er al koffein blevet optaget af kroppen; dine pupiller forstørres, dit blodtryk stiger, og din lever pumper mere sukker ud i din krop.

Omkring 45 minutter
efter øges din krops produktion af dopamin, hvilket stimulerer nydelsescenteret i din hjerne – samme fysiske reaktion som ses ved heroin for øvrigt.

Efter 60 minutter indtræder et sukkerchok.

Og du ved jo, hvad der sker, når du får et sukkerchok, ikke?

Du får selvfølgelig trang til at få mere sukker, og denne trang er som regel umulig at kontrollere.

For at få mere at vide om ingredienserne i cola, kan du klikke her:

Hvad skal du drikke i stedet for cola eller cola light?

Personligt kan jeg godt lide smagen af vand, især når det er afkølet. Jeg nyder også smagen af kokosvand, og jeg drikker en kop te om morgenen.

En eller flere kopper god, økologisk te (bare den ikke indeholder sort te), er en fremragende måde at sikre, at kroppen får nok væske, og er samtidig sundt for din krop.

Økologisk, veltilberedt kaffe er også sundt, men drik det aldrig efter kl. 15, da det ellers vil forhindre dig i at få en god nats søvn.

Hvis du drikker kaffe, skal du huske at indtage ekstra vand for at kompensere for kaffens dehydrerende virkning. Det samme gælder for sort te.

Hvis du synes, at vand smager kedeligt, kan du tilsætte en smule lime- eller citronsaft.

Jeg er ikke den største fan af smoothies eller juicing, da jeg er doven af natur, og jeg er godt tilfreds med vand.

Men jeg ville vælge at juice fremfor at lave en smoothie, da den har et højere indhold af sukkerarter. Hvis du laver en smoothie, så tilsæt kokosolie for at reducere effekten på blodsukkeret.

Du kan forsøge at eksperimentere med den nye Cola Life, hvor der er tilsat stevia som sødemiddel, men lyt til din krop. Jeg har fået en dårlig fornemmelse i maven, de gange jeg har indtaget fødevarer med stevia.

Som i alle andre forhold skal du lytte ærligt til din krop, for den er din bedste læge!

Jeg vil slutte af med denne sjove coke-reklame. Nyd din sommer!


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley