0
Skrevet 04-03-2024 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Var du klar over, at for 100 år siden spiste vi i gennemsnit kun 500 gram tilsat sukker om året? I dag findes sukker overalt - i søde drikke, i bagværk, i kød, sukker i kaffen, og ja, fødevareproducenterne kommer også sukker i kød for at gøre os afhængige, i ketchup, i færdiglavet mad, i morgenmadsprodukter og selvfølgelig i chokolade, slik osv.
Hvad tror du tallet er i dag?
Et sted mellem 50 og 70 chokerende kilo om året, alt afhængig af hvem du er.
Det er ikke så overraskende, at vi ikke kan passe vores favoritbukser mere, og forekomsten af alvorlig sygdom (kræft, hjertekarsygdom osv.) stiger i alarmerende grad.
Nogle videnskabsmænd mener endog, at sukker er mere vanedannende end kokain.
Så lad os komme i gang med sukkertesten og se, hvor afhængig du er af denne hvide gift.
Det er vigtigt at være oprigtig, når du svarer på spørgsmålene nedenfor. Så lad os tage en dyb indånding. Er du klar?
1. Hvor ofte spiser du sukkerholdige fødevarer (chokolade, slik, morgenmadsprodukter, ketchup osv. eller drikker cola – inklusive light sodavand)?
A) Højst en til to gange om måneden. Jeg er ikke så meget for søde sager.
B) Jeg spiser dessert et par gange om ugen, men jeg drikker sjældent almindelig eller light-sodavand.
C) Hver dag.
2. Higer du efter noget sødt efter et måltid (chokolade, slik, kager, smoothie osv.) ELLER føler du dig sulten mellem måltider?
A) Sjældent.
B) Ind imellem.
C) Næsten altid.
3. Hvis der står en skål med slik, chokolade eller kage, f.eks. på dit arbejde eller til en fest, tager du så altid et stykke?
A) Sjældent.
B) Ind imellem.
C) Altid.
4. Når der er kage til dessert, spiser du så mere end et stykke?
A) Aldrig.
B) Nogle gange.
C) Kan ikke sige nej anden gang.
5. Småspiser du søde sager som chokolade, slik og kager mellem måltider?
A) Sjældent.
B) En gang om ugen.
C) Dagligt.
6. Hvordan ser din typiske morgenmad ud?
A) Æg med grøntsager, avocadosandwich eller måske rester fra aftensmaden dagen før.
B) Yoghurt, grød, frugt.
C) Morgenmadsprodukt og/eller brød eller en smoothie*.
*Din smoothie er en sukkerbombe. Du kan gøre den sundere ved at anvende avokado som base og/eller tilsætte kokosolie.
7. Hvor meget sukker eller sødemiddel kommer du i din kaffe?
A) Intet.
B) En teskefuld eller et brev.
C) Mindst to teskefulde eller breve.
8. Hvor ofte gør du lidt ekstra for at få noget sødt – som at stoppe op for at købe slik eller cola? Og hvor ofte behøver du din morgenkaffe for at komme i gang?
A) Næsten aldrig.
B) Engang i mellem.
C) De fleste dage/morgener.
9. Føler du dig magtesløs foran søde sager eller fødevarer med hvidt mel, f.eks. franskbrød og boller?
A) Nej, jeg spiser sjældent hvidt brød eller slik.
B) Ind imellem.
C) Ja. For det meste er det svært at stoppe igen, hvis jeg først får begyndt på at spise hvidt brød og slik. Også når jeg er helt mæt.
10. Hvor ofte mærker du, at din koncentration svigter midt på formiddagen ELLER oplever et energidyk om eftermiddagen?
A) Aldrig.
B) Ind imellem.
C) De fleste dage.
Læg nu dine svar sammen for at se, hvor ofte du svarede A, B eller C.
Flest A´er: Tillykke!
Hvis du oftest har svaret A, er du bestemt ikke sukkerafhængig. Godt gået!
Flest B´er: Vær forsigtig!
Hvis du oftest har svaret B, er du ikke sukkerafhængig, men det vil være en god idé at følge rådene nedenfor for at mindske dit indtag af sukker. Specifikt skal du gå i seng til tiden!
Flest C´er: Du er desværre en sukkerjunkie!
Afhængighed er et stærkt ord, men det lyder, som om du har et usundt forhold til sukker. Den gode nyhed er, at hvis du følger de 5 enkle trin nedenfor, kan du vinde kampen over denne hvide gift!
Nej, nej, nej. Kunstige sødemidler som aspartam er meget farlige for dit helbred. Faktisk er de så dødelige, at de blev brugt som biologisk våben (jo, du læste rigtigt), før de store selskaber anvendte deres penge og politiske magt til at få aspartam og andre kunstige sødestoffer godkendt som tilsætningsstoffer.
Lær mere om farerne ved aspartam her.
Stevia er trendy lige nu, hvor folk bliver bevidste om farerne ved aspartam og andre kunstige sødestoffer.
Jeg har prøvet det, og min krop har det bare ikke godt med stevia.
Et af hovedtemaerne på denne hjemmeside er netop vigtigheden af at lytte til sin krop, som er den bedste læge, du nogensinde får, og som hver dag sender dig kærlige signaler.
For mere information om stevia kan du klikke her.
1. Få en god nats søvn.
En god nats søvn er ganske enkelt kernebudskabet af det, jeg deler på denne hjemmeside. At komme i seng til tiden er det bedste, du kan gøre for dit helbred og dit velvære.
Vores forfædre sov godt og meget mere, end vi gør i dag. Dette ændrede sig dramatisk med opfindelsen af den elektriske pære for 100 år siden, og altså længe inden vi begyndte at tjekke Facebook i sengen.
Du er højst sandsynligt ikke bare træt, men kronisk overtræt, og din krops fysiologi reagerer på denne unaturlige tilstand ved at tro, at den sulter.
Så hvad er det bedste til at gøre os fede, når vi sulter? Du gættede det – sukker! Masser af den hvide gift.
Denne trang til sukker er blevet programmeret ind i vores DNA siden vores oprindelse!
Så du vil aldrig overvinde din sukkerafhængighed eller komme til at passe dine yndlingsbukser igen, med mindre du går i seng til tiden de fleste aftener.
Klik her for at lære mere om, hvordan du får en vidunderlig nats søvn hver eneste nat.
2. Intermitterende (midlertidig) faste
En af de bedste måder at bekæmpe sukkerafhængighed på er faste.
Mens jeg skriver denne artikel, faster jeg i et par dage i denne uge, og det kan godt være hårdt den første dag, og ja, du er sulten, men det er mere psykologisk end fysisk, og når du først er kommet igennem den første dag, er det faktisk ret let.
Den positive sidegevinst ved at faste er, at mens jeg faster (og i flere uger efter) forandrer mit forhold til sukker sig, og jeg behøver meget mindre sukker for at tilfredsstille min sukkertrang.
Det er bevist, at der er mange helbredsfordele ved at faste. Insulinreguleringen forbedres, risikoen for at udvikle hjertekarsygdom mindskes, og det har en positiv effekt i forhold til levealder.
Kunne du tænke dig at forsøge dig med faste, så kommer du i gang på denne måde:
For det første skal du aldrig spise noget de sidste 3 timer før sengetid. Hvis du er sulten, så drik et glas vand.
Dernæst skal du begynde dagen med et stort glas vand og skippe morgenmaden. Fortsæt med at drikke masser af vand (eller te) i løbet af dagen. Hvis du har brug for en/flere kopper kaffe, er det i orden, men drik aldrig kaffe efter kl. 14.
Hvis du kan klare også at springe frokosten over, er det flot. Bliv ved med at drikke væske, og når du kommer til aftensmaden, skal du spise masser af friske, økologiske grøntsager, noget kød/æg eller anden kvalitetsprotein og noget sundt fedt som avokado osv.
Som du kan se, har jeg ikke anbefalet juicefaste. Det er også en måde, du kan faste på, men selv sund juice indeholder sukker i for store mængder.
Vand er bedst.
Når jeg ”faster,” taber jeg virkelig hurtigt kropsfedt, for ved faste bliver kroppen i stand til at forbrænde fedt utrolig effektivt, OG jeg får et bedre forhold til sukker, især når jeg har fået en god nats søvn!
Der er selvfølgelig en grund til at faste i mange kulturer i tusindvis af år har været en central del af livsstilen.
Er tidspunktet kommet, hvor du også vil forsøge at faste for at bekæmpe din sukkerafhængighed?
For mere information om Intermitterende (midlertidig) faste kan du klikke her.
3. Ryd dine køkkenskabe for usunde fødevarer I DAG!
Det kan ikke være mere enkelt. Hvis du ikke har chokolade, slik, kager osv. i huset, så kan du ikke spise det. Derfor siger jeg også til min søde kone, at hun ikke skal købe chokolade, for hvis det er i køleskabet, spiser jeg det.
Hvis der derimod ikke er chokolade i køleskabet, finder jeg nogle sunde alternativer som ost og nødder at gnaske på.
Så ryd alle dine køkkenskabe i dag for fødevarer med højt sukkerindhold (sukkerholdige drikke, chokolade, kager, morgenmadsprodukter, tørret frugt osv.) Hvis du er i tvivl, så ud med det!
4. Køb sunde fødevarer, OG læs ingredienslisterne!
For det første skal du aldrig købe ind, når du er sulten, for ellers vil du ikke have disciplin til at undlade at købe din yndlingschokolade.
Og for det andet skal du altid læse ingredienslisten, for de ”kloge” fødevareproducenter ved, at vi er afhængige af sukker, så de kommer det i deres fødevarer, også i kød, for at vi skal spise mere af deres døde, livløse fødevarer, som de forsøger at få os til at købe.
“Liv kræver liv,” så vælg fødevarer fyldt med sundhedsfremmende livskraft såsom masser af grøntsager, en smule frugt og noget kød, nødder, frø og æg skyllet ned med rent vand.
Køb friske, økologiske fødevarer så vidt muligt, og hold dig væk fra forarbejdede, ”døde fødevarer,” som er fyldt med masser af kemikalier og … du gættede rigtigt: sukker.
Ja, når du står i kø ved kassen, før du skal betale, så kig lige ned i din indkøbsvogn, og stop op for at tænke over, hvor vigtigt din egen og din families sundhed er. Stil derefter de varer tilbage på hylden, som ikke bidrager positivt med vitalitet til din krop og sjæl.
5. Medbring nødration!
Jeg spiser lidt chokolade hver eneste dag, og ja, det er den billige mælkechokolade. Du behøver ikke leve som en munk, for livet skal nydes.
Men vær forberedt på den pludselige trang til sødt, og når det sker, er en af de bedste løsninger at medbringe lidt sund mad. Hav også altid noget sundt i huset og på din arbejdsplads – selv i din bil.
Nødder er fremragende - og ligeledes avokado. Overvej, hvad du kan medbringe af sunde fødevarer, som du kan spise, når sukkertrangen kommer over dig.
Har du f.eks. et køleskab på dit arbejde, hvor du kan opbevare et kogt æg eller nogle rå grøntsager (gulerodsstænger, peberfrugt, agurk og andet)? Du kan f.eks. spise grøntsager med nøddesmør!
Vi er biologisk programmeret til at hige efter sukker. I oldtiden spiste vi en masse frugt om sommeren for at fede os op til vinterperioden med et sparsomt udvalg af fødevarer. Denne urgamle trang er kroppens indbyggede overlevelsesstrategi.
Problemet i dag er bare, at vi finder sukker overalt, og vi spiser det 24/7, selv når det sner udenfor. Og det sukker, vi spiser i dag, er grundet moderne fødevareteknologi meget mere vanedannende, end de frugter og grøntsager vores forfædre spiste.
Jeg er overbevist om, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor meget kvalitetssøvn jeg får og mængden af sukker, jeg indtager.
Når jeg er udhvilet, spiser jeg kun chokolade, fordi jeg nyder smagen.
Når jeg er træt, har jeg en ubændig trang til sukker og kan ikke stoppe.
Genkender du mønstret?
Så kom i seng til tiden som en del af behandlingen for din sukkerafhængighed. At få 8 timers kvalitetssøvn fra kl. 22 til kl. 6 er det bedste, du kan gøre for dit helbred og dit velvære, også selvom du svarede B på de fleste spørgsmål i testen ovenfor!
Ryd derefter dit køkken og hjem for fødevarer med højt sukkerindhold, og gå derefter på indkøb for at fylde skabene med livgivende, nærende fødevarer, som vil bygge dig op fra grunden.
Og husk nu at købe nogle sunde alternativer til de søde snacks, når trangen kommer over dig.
Når du har gjort dette, kan du med god samvittighed og et smil nyde lidt sødt en gang imellem.
Held og lykke med de nye vaner!
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Bent Grenaa-Petersen skrev denne kommentar:
05-09-2018 07:45:19
En meget vigtig ting at brede ud.
Jeg bliver skidt til ode når jeg erfarer at producenter af fødevarer tilsætter diverse "gifte" Måske gør de det i samarbejde med nogen, der har en interesse i at brugerne har et afhængighedsforhold den samme interesse som politikerne er i besiddelse af, siden de lader tingene udvikle sig i dårlig retning for befolkningen. Der er nogen eller en der bestemmer
Reidun skrev denne kommentar:
05-09-2018 15:59:44
Kære Alun
Jeg fik en C-er. Det foruroliger mig ikke så meget for det er kun lidt slik jeg spisermen frugt får jeg jo, flere gange om dagen, og pga glutenallergi, meget lidt kager, og ingen morgenmadsproduktermen det irriterer mig at jeg jo har fået mere fedt af det - Og C blev det jo :-)
Jeg har nu fastet 3 gange med morgenmaden siden din første opfordring og jeg har det godt med det og min mave har det godt med det også. Jeg har ikke det store behov for frugt som jeg plejer. Jeg har også fået mere søvn end jeg plejer så jeg tror at nattesøvnen påvirkes en, fyldt mave? Jeg kan godt lide kokosoliemen jeg bruger det så lidt som muligt pga den voldsomt stigende produktion, med store ødelæggelser af naturen til følge.
Kh Reidun
Marianne skrev denne kommentar:
04-03-2024 21:27:02
Tusind tak
Hanne Køhn skrev denne kommentar:
05-03-2024 12:26:50
KÆre Alun
Tak for dine altid inspirerende artikler - da jeg arbejde i vores sundheds system - syntes jeg det er meget vigtigt at pointere at der er grænser for hvor meget vand, man må drikke om dagen ellers ødelægger man sit elektrolyt- dvs Kaliun og Natrium -balance, hvilket er meget farligt. så husk at drikke vand, men med måde. Igen tak for mange virkelig gode artikler
Susanne G. Rasmussen skrev denne kommentar:
18-03-2024 18:02:28
Det er en flot artikel, den ros skal du have, men jeg savner lidt tekst om selve grøntsagerne. De grøntsager vi høster på markerne i dag, er jo fremavlet meget sødere end grøntsagerne var da vi alle sammen rendte rundt og var hulemænd og -kvinder.