Fandt du dette spændende? Måske gør en af dine venner også?
At spise sundt er i virkeligheden meget enklere og nemmere, end du tror. Lad os begynde med et faktum, som ikke er særlig kendt: Var du klar over, at i løbet af de seneste 10.000 år har den menneskelige arvemasse stort set ikke ændret sig, så faktisk har vi den samme krop som vores stenalderforfædre.
Ja, vi er bogstavelig talt, ”hvad vi spiser,” så når du spiser en burger eller drikker en dåse cola zero sødet med aspartam, er det så de byggesten, som du gerne vil have, skal ende som dit øje eller din lillefinger? Kig lige på din egen hånd, og tænk lige over dette et kort øjeblik.
Ja, maden vi spiser, bliver en del af os. Men hvordan tanker du så din krop op med sunde fødevarer, som naturens spisekammer har skabt til os?
Spis masser af økologiske, RÅ grøntsager, noget kød og fisk, lidt frugt (mest om sommeren), nødder og frø, æg, og skyl det hele ned med rent vand. Det er vores naturlige kost.
Udelad pasteuriserede mælkeprodukter, gluten (beklager, ingen brød, folkens) samt sukker (cola, slik osv.), og hvis det befinder sig i en pakke (morgenmadsprodukter, instant produkter osv.), så skal du ikke købe det!
Vælg levende fødevarer (se punkt 1), som er sprængfyldt med livskraft (vitaminer, mineraler, enzymer osv.) – ikke indpakkede ting og sager fyldt med kunstige kemikalier, sukker og salt for at forlænge holdbarheden og få det til at smage godt!
Når det gælder sunde fødevarer, handler det i virkeligheden om følgende:
Liv næres af liv. Hvis du spiser fødevarer, som ingen livskraft har, så vil du helt bogstaveligt dræne din krop for livskraft. Gode, sunde, økologiske fødevarer øger din krops livskraft og energi.
Lad dig ikke forvirre over kød og fisk. Selvom kødet er ”dødt,” indeholder det stadig livskraft (vitaminer, mineraler, enzymer osv.), men undgå at koge eller stege det for længe.
3 enkle trin til handling for at give din krop sund næring
Trin 1. Smid al den usunde, døde mad ud
Kig alle skabe og skuffer igennem, og smid alt ud, som naturen ikke har haft til hensigt, at vi skal spise. Kig på varedeklarationerne, og hvis varen enten er fuld af kemikalier eller ingredienser, du ikke forstår, så bortskaf dem. Hvis du er i tvivl, så smid det væk!
Trin 2. Køb glade, sunde fødevarer
Gå på indkøb, og køb levende fødevarer, som vil opbygge din krop. Begynd med at købe masser af økologiske grøntsager, og tilføj derefter sundt kød, æg og fisk. Frugt er i orden i moderate mængder. Nødder og frø og er også virkelig godt. Hvis du er i tvivl om en fødevares sundhedsværdi, så lad den ligge.
Trin 3. Følg 80/20-reglen
Det tager en uges tid, når du begynder helt stringent at spise masser af rå grøntsager, noget kød og de andre sunde fødevarer beskrevet ovenfor, men så begynder du også at opleve, at sukkertrangen aftager.
Vær fuldstændig konsekvent den første uge, og derefter er det i orden at begynde at følge 80/20-reglen. Der er ingen grund til at leve som en munk. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at forkæle sig selv hver dag, men husk balancen.
Spis 80 % for dit helbred - så er der 20 % til det sjove. Nyd med god samvittighed nogle lækkerier. Det er vedholdenhed, som er nøglen!
Fordele, DU får ved at spise fra naturens skattekammer:
Meget mere energi: Du tanker din krop op med brændstof i TOP-kvalitet.
Vægttab: Når du spiser fødevarer fyldt med næring og livskraft, vil du spise mindre og få mere energi til at træne.
I tilgift vil du få en behagelig overraskelse, når du ser dig i spejlet, for usunde fødevarer indeholder også ingredienser, som får din krop til at aflejre fedt!
Et bedre helbred: Naturens naturlige fødevarer bygger dit helbred op fra grunden.
Jeg plejede at være syg i adskillige uger hvert eneste år, men da min kone og jeg omsider begyndte at fatte det og forstå, hvad naturen forsøgte at fortælle os om, hvordan vi skulle nære vores krop, og vi ændrede vores kost, skete der mirakler.
Resultatet er, at jeg ikke har forsømt en eneste dag fra mit arbejde i over 15 år. Jo, jeg har da haft nogle få dage, hvor jeg kun har følt mig 80 % tilpas, men de er sjældne, og efter at jeg er begyndt at praktisere Qigong for halvandet år siden, er de helt forsvundet!
At spise sundt er i virkeligheden meget enkelt. Det tager ikke ret lang tid; det er mere et bevidst tilvalg af livsstil!
Men du skal hverken lytte til mig eller nogen anden. Du skal lytte til din vidunderlige krop. Din krop er den bedste læge, du nogensinde vil møde. Hvad prøver den at fortælle dig? Hvad ønsker den, at du skal tanke den op med?
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Jeg forstår det ikke, når det lyder så let at leve sundt og kiloene rasler af? Jeg har over 3 måneder købt slankekassen fra årstiderne, med friske økologiske grønsager, kød og frisk fisk. Jeg fulgte opskrifterne nøje, følte lidt mere energi, men tabte ikke er gram ? , så taber man modet, hvad gør jeg ?
@Leif Det er desværre ofte langt mere komplekst end bare at følge 'nogle opskrifter' med udgangspunkt i et kcal regnskab (+/-). Det handler selvsagt om dit udgangspunkt, men typisk vil man have behov for at sætte ind over en bredere front (Fit, Diet & Mind). Kosten er selvsagt relevant, men dyrker du nok motion og er dit generelle aktivitetsniveau tilstrækkeligt? Motion øger din muskelmasse og har stor indflydelse på, hvor gode vi er til at forbruge de kulhydrater som indtages herunder regulere dit insulinniveau. En essentiel ting, når vi taler vægttab. Insulin er et hormon, som kontrollerer dit blodsukker ved at flytte det væk fra din blodbane og ud i musklen som energi. Hvis processen sker for hurtigt, kan du risikere at sukkeret ikke bliver udnyttet som energi, men i stedet lagret som fedt. Det sker fx med frugt og andet mad med et højt sukkerindhold (tjek i den forbindelse GI [glykæmisk indeks]). Kosten er selvsagt essentiel i denne sammenhæng. Har du derudover en ide om dit trivsels-/stressniveau herunder dit søvnmønster. Førstnævnte kan i høj grad påvirke dine muligheder for at smide overflødige kilo. Op på hesten igen, flyt fokus fra kiloene til sund & aktiv livsstil, så skal førstnævnte nok komme af sig selv over tid :)