Stevia, er det sundt for dig og din familie?

Del artikel

Siden EU godkendte Stevia som næringsmiddel, er salget eksploderet. Stevia er et naturligt sødestof, som er 3 til 400 gange sødere end sukker. Men er Stevia nu også så sødt og godt, som eksperterne siger? Eller gør Stevia dig fed?

Sandheden er, at jeg ved det faktisk ikke.

Men min krop fortæller mig imidlertid, at det ikke er så fantastisk, som det er blevet promoveret til at være.

Hver gang jeg har spist noget med Stevia, får jeg en dårlig eftersmag i munden og en sær, ubehagelig fornemmelse i min mave.

Så min intuition fortæller mig, at jeg ikke skal røre det, og at andre også skal være forsigtige med det.

Hvilke signaler sender din krop dig, når du har spist Stevia (eller en hvilken som helst anden fødevare for den sags skyld)?

Jeg har ikke bevis for det, men jeg mistænker, at Stevia har de samme negative effekter som aspartam ved at forårsage, at folk overspiser.

Kan Stevia gøre dig overvægtig?

Til trods for, at stoffer som aspartam /Stevia og andre kunstige sødestoffer ikke har nogen kalorier, kan du ikke snyde din krop.                                                                                           

Når din krop registrerer en ”sød” smag, forventer den også, at der følger kalorier, og når dette alligevel ikke sker, forårsager det en ubalance i din krops biokemi på en sådan måde, at det kan føre til vægtstigning.

Din hjerne kan sagtens kende forskel på rigtigt sukker og det kunstige sødestof, så selvom din bevidste hjerne bliver snydt, får du i virkeligheden ikke tilfredsstillet din søde tand.

Kunstige sødestoffer som aspartam (og jeg tror, det samme gælder for Stevia) fremprovokerer mere aktivitet i hjernens lystcenter, men giver på samme tid mindre reel tilfredsstillelse.

Derfor forventer din krop, at der kommer mere, når du indtager kunstige sødestoffer; den bliver sulten efter mere af samme slags og samtidig også efter rigtigt sukker, for din hjerne bliver ikke tilfredsstillet på celleplan med en sukkererstatning.

Forskning har også påvist, at kunstige sødestoffer kan ødelægge din krops naturlige evne til at kontrollere dit kalorieindtag, hvilket kan medføre overspisning.

Kunstige sødemidler som aspartam kan forårsage:

• Øget appetit
• Øget trang til kulhydrater
• Fedtophobning og vægtøgning.

Men er dette også tilfældet for Stevia?

Det er der ingen, der ved, da det ikke er blevet undersøgt så grundigt som aspartam, men jeg har mistanke om, at i stedet for at hjælpe dig til at tabe dig, vil Stevia forårsage vægtstigning, ligesom aspartam og andre kunstige sødestoffer gør det.

Konklusion: Er Stevia sundt for dig og din familie? Eller vil Stevia gøre dig fed?

Personligt er det flere år siden, jeg har rørt noget som helst med Stevia i.

Min krop og intuition fortæller mig, at det ikke er godt for mig.

Hvis du anvender Stevia (og det samme gælder for en hvilken som helst anden fødevare), så lyt til, hvad din krops signaler fortæller dig.

Endvidere kan jeg fortælle, at når jeg spiser de fødevarer, som min unikke fysiologi trives med, såsom masser af rå grøntsager, økologisk kød, æg osv. til ALLE 3 MÅLTIDER (ja, også til morgenmad), så har jeg ikke det store behov for sødt, og når jeg får det, så er det også ok, for livet skal leves fuldt ud.

Så hvorfor ikke forkæle dig selv med noget sødt i stedet for Stevia, aspartam osv.?

Jeg følger 80/20-reglen.

80 % økologisk kød, æg, fisk med masser af rå eller letkogte grøntsager, og så er der 20 % til overs til chokolade osv.

Bon Appetit!

Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere artikler

Se mere