Skrevet 13-01-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Alt for mange af os undervurderer betydningen af at få tilstrækkeligt med søvn. En god nattesøvn giver os ikke blot energi til den kommende dag, den er også livsnødvendig for vores helbred på længere sigt.
Alligevel viser alle statistikker, at vi sover mindre og mindre, og mange eksperter mener, at det er en af hovedårsagerne til det voksende antal sygdomstilfælde i befolkningen. Desuden viser de nyeste undersøgelser, at mangel på søvn gør dine bukser for stramme de forkerte steder og gør din hud rynket før tid.
Men sådan har det ikke altid været. Før opfindelsen af det elektriske lys, omkring 1879, tilpassede vi vores søvn/opvågning til solens rytme – som mennesket i øvrigt har gjort i tusinder af år.
Dette betød, at vi i gennemsnit sov mere end 9 timer og om vinteren op til 12 timer i døgnet. I dag ligger gennemsnittet sandsynligvis på mindre end 7 timer i døgnet! Her i det 21. århundrede kan vi udsætte os selv for 24 timers fuldt lys i døgnet og udstrække timerne i vågen tilstand til lang tid efter, at solen er gået ned, og så kan vi bruge tiden på at arbejde, se TV, surfe på nettet etc.
Vi kan dog kun restitueres fysisk og mentalt gennem søvnen. Mennesker, der interesserer sig for deres helbred og ønsker at forbedre deres sportslige eller andre præstationer, skal gå en hårfin balancegang mellem 3 variable:
1. Et træningsprogram, som langsomt styrker kroppen.
2. En korrekt kost, der kan skaffe råmaterialet til at erstatte og opbygge nye celler og væv.
3. Tilstrækkelig hvile og søvn så kroppen får mulighed for at genopbygge og restituere sig selv.
Hvis du ikke træner hårdt nok, får din krop ikke impulser nok til at tilpasse sig og blive bedre eller stærkere. Men hvis du presser din krop for hårdt eller for ofte under træningen, og hvis du ikke får nok hvile eller spiser for dårligt, fører det til overtræning, hvilket bl.a. fører til svækkelse af immunsystemet (flere forkølelser etc.) og større risiko for skader.
At holde sig fri for sygdomme og skader er noget af det vigtigste, hvis du vil have succes i sportsverdenen. Det samme gælder selvfølgelig for ”ikke-sportsfolk”. I dag oplever mange mennesker flere og flere sygdomme på grund af mangel på træning og motion (for få stimuli til at holde os sunde), på grund af dårlige spisevaner og ikke mindst på grund af for lidt søvn.
I denne artikel vil vi se på, hvorfor det er så vigtigt at få tilstrækkeligt med søvn, og du vil få råd til, hvad du kan gøre for at vågne op hver morgen og føle dig frisk.
Hvert individ har sit eget søvnbehov, som kan skyldes genetiske forhold, helbredstilstand, hvor meget du træner, alder etc. Men et menneske har i gennemsnit brug for 9 timers søvn for at kunne opretholde et optimalt helbred. Du vil have brug for lidt mere søvn i de mørke vintermåneder og lidt mindre om sommeren.
Det er det antal timer, vi sov for 100 år siden inden udbredelsen af det elektriske lys, og måske også inden vi fik de mange tilbud om fritidsfornøjelser, vi har nu. Men i dag er vi nede på gennemsnitligt 7 timers søvn med en tendens mod stadigt mindre søvn.
Det er slet ikke foreneligt med et godt helbred, og det er en af hovedårsagerne til, at så mange bliver syge med forkølelser, hoste og influenza i løbet af den mørke vintertid, hvor vi behøver endnu mere søvn.
Vore kroppe er genetisk de samme som vore forfædres – vi er blot pakket ind i smart tøj, vi kører i biler og benytter os af en masse elektronisk udstyr. Det er let at glemme, at vi for tusinder af år siden tilpassede vores levevis efter dagenes og nætternes cyklus mellem lys og mørke. Vi er ikke skabt til at holde os vågne i længere tid ad gangen. Mennesket er det eneste levende væsen, der gør det.
Derfor burde du, ligesom dine forfædre, ideelt set gå i seng kort tid efter solnedgang. For det er ikke kun vigtigt, at du får nok søvn, det er lige så vigtigt, hvornår på døgnet, du går i seng.
Det skyldes, at det er den første del af søvnen, fra klokken 22 om aftenen til klokken 2 om natten, der især benyttes til fysisk genopbygning, mens der i den anden del fra klokken 2 om natten til klokken 6 om morgenen, finder en stor mængde hurtige øjenbevægelser sted (Rapid Eye Movements – kaldet REM).
Denne anden del af søvnen benyttes især til psykisk eller mental genopbygning. Hvis du derfor træner sent om aftenen, f.eks. efter klokken 20, hvis du kommer sent hjem fra arbejdet eller ser fjernsyn til langt ud på natten, vil du miste en stor del af den søvn, som er beregnet til fysisk genopbygning.
Nogle mennesker kan vågne om morgenen efter nogle få timers søvn og føle sig friske, fordi de har modtaget deres psykiske genopbygning. I det lange løb har alle imidlertid brug for en vis kvote af fysisk genopbygning. Mange af de naturlige fysiske genopbygninger af hormonale tilstande (væksthormoner, kønshormoner, insulinhormoner etc.) finder nemlig sted i den første søvnperiode mellem klokken 22 og 2.
Den kinesiske lægevidenskab fastslår, at hver times søvn inden midnat er dobbelt så meget værd, som de timer, der soves efter midnat. At sove fra klokken 24 til klokken 8 om morgenen er altså ikke nær så effektivt, som at sove fra klokken 22 til klokken 6.
Jeg behøver vel ikke nævne, at sportsfolk, som ikke regelmæssigt får tilstrækkeligt med søvn, og dermed ikke får nok genopbygning af krop og sjæl, aldrig vil kunne udnytte deres potentiale, og at de i tillæg udsætter sig for flere skader og sygdomme.
Undersøgelser har vist, at en dårlig søvnrytme kan forstyrre dit stofskifte alvorligt og ændre på hormonbalancen i din krop. Det øger risikoen for aldersbetingede sygdomme som type 2 diabetes, højt blodtryk, fedme, reduceret mental styrke og endog kræftsygdomme.
Ved hjælp af søvnafbrydelsesundersøgelser har forskere fundet frem til, at det ved afbrudt søvn tager 40% længere tid for blodsukkeret at falde til normalt niveau efter et måltid fyldt med kulhydrater i sammenligning med en almindelig søvnperiode uden afbrydelser.
Det skyldes, at evnen til at udskille og reagere på insulinhormonet, som hjælper med at regulere blodsukkeret, faldt med 30%. Disse forandringer minder om virkningerne af insulinresistens, en forløber til type 2 diabetes. I tillæg havde undersøgelsespersonerne højere natlige koncentrationer af hormonet cortisol, som også hjælper med at regulere blodsukkeret, ligesom der blev konstateret lavere koncentrationer af hormoner til stimulering af skjoldbruskkirtlen.
'De forhøjede mængder af cortisol ses ofte hos ældre mennesker, og de kan have forbindelse med aldersbetinget insulinresistens og hukommelsestab. Endvidere viser en undersøgelse af 7.000 kræftramte kvinder, som Kræftens Bekæmpelse foretog allerede i 2001, at der var en klar sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. Kvinder med natarbejde i mere end 6 år havde 70% større risiko for at få brystkræft end andre kvinder.
Forskerne mener, det skyldes, at de natarbejdende kvinder ikke i tilstrækkelig mængde producerer hormonet melatonin, der bl.a. beskytter mod brystkræft. Dette gælder sandsynligvis også andre kræftformer. Produktionen af væksthormon falder i takt med dårlige sovevaner.
Med mindre mængder af væksthormon har kroppen en tendens til at lagre mere fedt. Væksthormonet styrer ikke kun væksten, men holder også vores væv ved lige, vores hud stram og vore knogler stærke, hvilket er med til at holde os unge og sunde.
Det er også en kendsgerning, at kvinder, der har svært ved at blive gravide, har større held, hvis de – undskyld mig udtrykket – tilbringer mere tid i sengen. Det er derfor ikke ualmindeligt, at kvinder, der er ved at tro, at de ikke kan få børn, bliver gravide, mens de holder ferie, hvor de har mere tid til hvile og afslapning. Alt i kroppen fungerer en lille smule bedre, når den er veludhvilet.
Undersøgelser har også vist, at når unge, raske mænd kun sov 4 timer 2 nætter i træk, viste de fald i hormonet leptin, som undertrykker appetitten (18% lavere), samt en stigning i det appetit-stimulerende hormon ghrelin (28% højere). De 2 appetit-regulerende hormoner er dels leptin, som udløses fra fedtcellerne, og som hjælper med at gøre hjernen opmærksom på, at det er på tide at holde op med at spise, dels hormonet ghrelin, som produceres i maven og som hjælper til at sætte gang i sultfornemmelserne.
I tillæg fortalte forsøgspersonerne, at de var mere sultne efter deres nætter med lidt søvn end efter nætter, hvor de havde sovet 10 timer. Desuden havde de større behov for søde sager, saltholdige produkter som chips og stivelsesholdig mad som brød og pasta. Mangel på søvn skaber altså lyst til at spise lige præcis de produkter, du bør undgå, hvis du gerne vil bevare et godt helbred og en slank krop.
Andre undersøgelser har vist, at utilstrækkelig eller uregelmæssig søvn øger risikoen for mavekræft og brystkræft samt hjertesygdomme og diabetes. Dette kan skyldes søvnforstyrrelser, som påvirker vitale hormoner og proteiner, ved f.eks. at nedsætte produktionen af hormonet melatonin, der som tidligere omtalt beskytter mod kræft.
Desuden kan det medføre forhøjede mængder af forskellige stoffer i blodet, som kan indikere en betændelsestilstand, hvilket er en risikofaktor i forbindelse med mange sygdomme, måske flere end lægerne tidligere regnede med. For blot få år siden viste mavesår sig således at skyldes en bakterie, som man forholdsvis let kunne behandle medicinsk i stedet for med operation, som tidligere var den normale behandlingsform.
Mangel på søvn sætter også din krop i en slags alarmberedskab, som øger antallet af stresshormoner og driver blodtrykket i vejret, hvilket direkte påvirker blodkarenes indvendige sider. Som tidligere nævnt har vi brug for mere søvn om vinteren end om sommeren, men desværre er det ofte her, folk samler deres største søvnunderskud, hvilket igen resulterer i et svækket immunforsvar og flere sygedage.
Søvnforskere har fundet ud af, at vi sover i perioder på mellem 60 og 120 minutter. De har også fundet ud af, at vi i disse perioder gennemgår 4 trin i vores søvn:
Trin 1: Det er endnu ikke rigtig søvn, det varer omkring 5 minutter hvor kroppen langsomt afslappes, øjnene lukker, og vi begynder at glide ind i søvnen.
Trin 2: Søvnen er ikke dyb, hjerteslaget og åndedrættet falder kun langsomt og øjnene bevæger sig stadig.
Trin 3: Du er nået frem til en meget dybere søvn. Hjerteslaget og åndedrættet er blevet langsommere, og kropstemperaturen er faldende.
Trin 4: Dette er den dybeste søvn, som det normalt vil tage en time at nå frem til. Hjerteslaget og åndedrættet er faldet med 20 til 30%.
Fra trin 4, vil søvncyklen kravle tilbage, indtil den igen kommer i trin 1. Nu sker der en interessant ting: Søvnforskerne kalder det for REM-søvn (Rapid Eye Movements), og det er under dette REM trin 1, at vi drømmer.
Efterhånden som vi gennemgår søvnperioderne, ophører den dybe søvn, som vi oplever i trin 3 og 4 i takt med, at det bliver morgen. Her sover vi kun i trin 1 og 2, da kroppens eget ur langsomt vækker hele vores system og gør os klar til at begynde en ny dag.
Du spørger måske, hvad du skal bruge disse oplysninger til? Forskerne har fundet ud af, at hvis vi får dårlig søvn under REM og trin 4 søvn, kan vi få alvorlige depressioner og psykiske problemer. Det er under REM-søvnen, at hjernen reorganiserer informationer, som vi for nylig har modtaget. REM-søvnen har altså stor betydning for vores evne til at lære og for vores hukommelse.
Produktionen af melatonin og andre søvnfremkaldende hormoner i pinealkirtlen i hjernen spiller en meget vigtig rolle i søvncyklen. Melatonin er det hormon, der er ansvarligt for kroppens foryngelse og reparation i løbet af natten.
Melatonin produceres, når pinealkirtlen henter en aminosyre, tryptofan, fra blodet. Tryptofan bliver omdannet til serotonin, som igen omdannes til melatonin, når tilstrækkelige mængder af et enzym, som hedder NAT, er til stede.
Kroppen opbevarer ikke melatonin, hvorfor den daglige produktion er så vigtig for vort helbred. Den optimale melatoninproduktion finder sted i løbet af natten efter midnat, normalt mellem klokken 2 og 3. På denne tid af natten har man målt, at melatoninlageret er 5 til 10 gange højere end i dagtimerne.
Om morgenen, når vores øjne ser det øgede dagslys, sendes et signal til pinealkirtlen. Pinealkirtlen sætter så gang i produktionen af hormonet serotonin, som langsomt får os til at vågne. Denne naturlige måde at vågne på, får os til at føle os friske og veludhvilede.
Når vi om aftenen skal falde i søvn sætter pinealkirtlen en produktion i gang af melatonin. For at maksimere produktionen af melatonin og få en afslappende nattesøvn, kan du følge disse tips:
I virkeligheden skulle du kunne vågne veludhvilet om morgenen uden brug af vækkeur og føle dig frisk og fuld af energi hele dagen. Hvis du har problemer med at sove, enten fordi du ikke kan falde i søvn eller fordi du vågner for ofte i løbet af natten, eller hvis du ikke føler dig veludhvilet og frisk, når du vågner om morgenen – eller hvis du blot ønsker at forbedre kvaliteten og kvantiteten af din søvn, så prøv nogle af følgende teknikker:
• Sørg så vidt muligt for at komme ud i den friske luft hver dag og få meget gerne lidt solskin med på vejen. Selv om solen ikke skinner, eller hvis det er midt om vinteren og koldt og vådt, er det vigtigt at tilbringe noget tid udendørs hver dag ligesom vore forfædre gjorde.
Naturligt dagslys regulerer vort biologiske ur og resulterer i udskillelsen af hormonet melatonin, som er betydningsfuldt i opbygningen af et velafbalanceret søvnmønster. For at fremme melatoninproduktionen vil det være klogt at opholde sig mere udendørs. Selv på en overskyet dag er det naturlige lys langt mere intenst end kunstigt lys. På en solrig dag kan lyset nå helt op på 3000 lux, hvor noget af det stærkeste indendørs lys er på 400 lux.
• En anden fordel ved sollyset er den øgede produktion af serotonin, der kan hjælpe mod træthed og depressioner og forberede kroppen til at producere mere melatonin. Hvis du har et barn, der vågner flere gange i løbet af natten, er det vigtigt også at tage barnet med ud i frisk luft og i solskin for at hjælpe med til at regulere dets sovemønster.
• Sørg for at få motion hver dag. Utallige undersøgelser har vist, at regelmæssig motion i mindst 30 minutter om dagen ikke blot hjælper dig med at falde i søvn, men også forbedrer kvaliteten af din søvn. Motion, der udføres kort før sengetid kan dog gøre det vanskeligere at falde i søvn (sex undtaget). Prøv i stedet at få din daglige motion om morgenen, om eftermiddagen eller tidligt på aftenen. Vær opmærksom på, at sporadisk motion ikke er lige så gavnlig som regelmæssig motion.
• Prøv at planlægge et dagligt skift mellem fysiske aktiviteter og mindre aktive, afslappende opfølgninger op til 3 timer før sengetid – f.eks. ved at læse en god bog, lytte til afslappende musik eller tage en stille gåtur. Undgå også alt for stærkt lys lige før sengetid. Når stærkt lys rammer øjnene, forstyrrer det pinealkirtlens døgnrytme og standser straks melatoninproduktionen. Når du endelig er faldet i søvn, vil din melatoninproduktion gå i gang noget senere på natten, og det kan medføre, at du føler dig groggy om morgenen.
• Sørg for at komme i seng i ordentlig tid. Som tidligere omtalt gik folk, før elektriciteten blev opfundet, i seng lige efter solnedgang, ligesom de fleste dyr gør. Den bedste søvn får du, hvis du går i seng inden klokken 22.
Tag dig et varmt bad, inden du går i seng. Ideen med et bad er, at det får dig til at føle dig afslappet og godt tilpas. Badet hæver kropstemperaturen, som jo falder under søvnen, og nogle forskere mener, at når kropstemperaturen hæves inden sengetid, vil den falde, når du går i seng og det vil hjælpe dig til at falde i søvn.
• Lad være med at gå sulten i seng. Mad giver brændstof og byggemateriale til genopbygning af kroppen. På samme måde som brændstof og reservedele til en bil, hvis de ikke passer til motoren, vil energiproduktionen blive dårlig og bilen vil ikke køre ordenligt.
For mange vil resultatet let blive dårlig søvnkvalitet. Visse mennesker (især mennesker med hurtigt stofskifte eller parasympathetics), som har behov for protein og fedt i kosten, har som regel et større behov for at spise, før de går i seng.
Hvis denne type af mennesker ikke spiser før sengetid, vil mange af dem have svært ved at falde i søvn, og hvis de endelig falder i søvn, vil de uvilkårligt vågne om natten. Normalt vil den bedste mad for dem være et lille måltid med en blanding af protein og fedt.
Andre “metabolic” typer (med f.eks. et langsommere stofskifte og større behov for kulhydrater) har det bedre med ikke at spise noget før sengetid, og maden vil oftest føles som sten i maven.
Hvis de endelig skal spise noget, inden de går i seng, vil de have bedst af at spise mad med lavt glykæmisk index som f.eks. en banan eller en pære. Prøv at eksperimentere lidt og find ud af, hvad din krop har det bedst med. Det vil også fortælle dig lidt om, hvilken ”metabolic” type, du er.
• Lige inden du går i seng, så undgå for alt i verden mad, der har et højt sukkerindhold og dermed højt glykæmisk index som f.eks. kage, cola, chokolade eller slik. Sukker kan virke som en stimulans, især på visse “metabolic” typer, men uanset din metabolic type, er sukker meget dårlig ernæring for kroppen, og det vil under ingen omstændigheder brænde langsomt af i løbet af natten.
Sukker vil få blodsukkeret til at stige og derved forstyrre søvnen. Senere på natten, når blodsukkeret falder til et for lavt niveau (hypoglycemia), vil du måske vågne og ikke være i stand til at falde i søvn igen.
• Undgå så vidt muligt produkter, der indeholder koffein, som f.eks. kaffe, sort the, chokolade og cola inden sengetid. Koffein bliver ikke omsat effektivt i kroppen, og derfor kan man mærke effekten af koffeinen lang tid efter, man har indtaget det.
Selv en kop eftermiddagskaffe (eller endog the) eller bare en kop chokolade efter aftensmaden vil kunne forhindre nogle personer i at falde i søvn. Selvom du tror, at en kop kaffe før sengetid ikke generer dig, viser undersøgelser noget helt andet.
Koffein stimulerer den medfølende (sympathetic) del af hjernen (“kæmp” eller “flygt”-delen) i det selvstyrende (autonomic) nervesystem og binyrerne samt skjoldbruskkirtlerne, som er nogle af de vigtigste kirtler i kroppens endokrine system (den indre sekretion), hvilket gør det vanskeligere for dig at falde i søvn.
• Du bør også vide, at selv et enkelt glas alkohol før sengetid har sin pris. Så selv om nogle synes, at alkohol får dem til at slappe bedre af og måske også falde lettere i søvn, er effekten normalt meget kortvarig, og de fleste vil vågne nogle timer senere og ikke være i stand til at falde i søvn igen.
Måske hjælper alkohol dig til at falde i søvn, men det vil med sikkerhed få dig til at vågne op flere gange i løbet af natten. Alkohol forhindrer dig også i at falde ind i de dybere trin af søvnen, hvor kroppen opnår den største reparation.
• Lad være med at drikke noget overhovedet op til 2 timer før du går i seng (men husk at drikke 2½-3 liter vand om dagen). Dette vil reducere sandsynlighden for at skulle på toilettet i løbet af natten.
• Hvis du ofte skal op om natten for at gå på toilettet, kan det være tegn på, at blodsukkeret i løbet af dagen ikke er konstant nok. Jo bedre du kan holde dit blodsukker i balance i løbet af dagen, jo bedre vil du kunne sove uden forstyrrelser om natten.
At være opmærksom på dit forbrug af salt vil også kunne få indflydelse på din tilbøjelighed til at skulle på toilettet om natten. Hvis kroppen ikke har den rette mængde af sodium og mineraler, som findes i godt, naturligt havsalt, vil kroppen ikke kunne holde på vandet og bruge vandet rigtigt, hvilket bl.a. kan betyde, at man skal op midt om natten for at lade vandet.
• Soveværelset er til at sove i. At se tv i soveværelset, at benytte soveværelset til motionsrum eller til arbejdsværelse eller at bruge sengen til at læse rapporter fra arbejdspladsen påvirker hjernen til aktivitet i stedet for afslapning, hvile og søvn.
Desuden vil selv diskret lys fra tv-apparatet eller en computer forstyrre din søvn. Lav dit soveværelse om til et sted, hvor der er rart at være, et sted, der er beregnet til at sove. Få fjernsynet og alle andre forstyrrende ting ud af soveværelset; hver ting til sin tid.
• Hvis du ofte går i seng med hovedet fyldt af tanker, planer og ideer, kan det være en god idé at skrive tingene ned på et stykke papir eller i en notesbog, inden du går i seng. Personligt har jeg gjort det i mange år, og det giver mit sind fred at vide, at jeg har husket alt, inden jeg lægger mig til at sove.
• Mange mennesker har det alt for varmt i deres hjem, og især i soveværelset er der ofte for varmt, hvis det bliver benyttet til andre formål, eller hvis det ligger på en 1.sal lige under taget, der opvarmes af solen. Varme kan forstyrre søvnen ved at få kroppen til at arbejde ekstra hårdt for at tilpasse sig omgivelserne.
Lad evt. et vindue stå åbent, så der kan komme frisk luft ind i værelset. En passende mængde ekstra ilt vil hjælpe kroppen til bedre at blive repareret og fornyet under søvnen. Omvendt må der heller ikke være så koldt i soveværelset, at det forstyrrer din søvn.
• Tag sokker på i seng. Blodomløbet i fødderne er som regel lavt om natten, så fødderne føles koldere end resten af kroppen. Tænk også på, at kropstemperaturen falder lidt under søvnen.
• Hvis du sover dårligt om natten, kan det skyldes indvirkning fra elektromagnetiske felter i soveværelset. Disse stråler kan forstyrre pineal-kirtlen og produktionen af melatonin og serotonin, ligesom de kan have andre negative effekter.
Hvis du har mistanke om elektromagnetiske felter fra ledningsnettet, tv-apparater, computere og specielt fra elektrisk opvarmede tæpper, som kan forstyrre din nattesøvn, så prøv at tilbringe nogle nætter i en helt anden lejlighed eller et andet hus.
En enkelt nat er normalt ikke nok, da de fleste mennesker behøver en vis tilvænningsperiode for at kunne sove godt og normalt et helt nyt sted. Hvis det viser sig, at du efter et par dage sover bedre det nye sted, var det måske en idé at få en ekspert til at undersøge dit hjem for elektromagnetisk stråling.
• Hvis det er nødvendigt at anvende elektriske vækkeure eller andre elektriske hjælpemidler, så hold dem så langt væk fra sengen som muligt, mindst en meter. Flyt under alle omstændigheder alarmuret så langt væk, at du ikke kan se det. Lyset fra uret vil forstyrre din søvn, og det vil kun forværre din søvn, hvis du hele tiden kan følge tiden på displayet.
• Stå så vidt muligt op på samme tid hver morgen og gå i seng på samme tid hver aften. Når du varierer dine sovetider, sker der i virkeligheden det samme, som hvis du rejser fra én tidszone til en anden, idet du forstyrrer kroppens naturlige indre ur.
Ved at holde konstante sengetider morgen og aften, hjælper du din krop til at falde i søvn og vågne på de rigtige tidspunkter. Hvis du er kommet sent i seng en aften, er det faktisk bedre at stå op som normalt og så tage en lur senere på dagen.
Dette hjælper din krop til at komme i de rigtige soverytmer og gør det lettere for dig at falde i søvn og vågne frisk og veludhvilet op om morgenen.
• Det er vigtigt for din søvn, at du så vidt muligt sover i et hule-lignende mørke, gerne så mørkt, at du ikke kan se en hånd frem for dig. Sørg for at forhindre, at der trænger lys ind gennem vinduer og døre. Sluk eller tildæk også alt lys fra elektriske ure, fra fjernsyn eller radioer.
Og undlad så vidt muligt at tænde lyset, hvis du i løbet af natten skal på toilettet. Undersøgelser har vist, at selv små mængder lys, der rammer dine øjne og din hud, lukker af for melatoninen, og du vil få vanskeligere ved at falde i søvn igen.
• Undgå så vidt muligt støj når du skal sove, enten ved at isolere rummet bedre eller ved at flytte soveværelse til et roligere sted i huset. Selv om du måske ikke føler dig generet af støj, viser videnskabelige målinger af hjernen, at støj virkelig forstyrrer søvnen.
• Lad være med at forfalde til at tage sovemedicin, i det lange løb vil det gøre mere skade end gavn. Fokusér hellere på nogle af de ovenstående forslag til imødegåelse af søvnbesvær.
• Hvis du tager dig en lur i løbet af dagen, så forsøg at holde den inden for 30 til 60 minutter, hvis du vil opnå optimal hvile og genoprettelse af krop og sind. Lad aldrig luren vare længere end 60 minutter, da det vil gå ud over kvaliteten af din nattesøvn.
Kunstigt lys har ændret den måde vi sover, spiser, lever og dør på. Mennesket og alle andre levende væsner er synkroniseret til Jordens rotation ud og ind af solens stråler, afhængig af hvor på jorden vi bor og på hvilken årstid vi befinder os, for at sikre os den føde og den søvn, vi har brug for.
Fordi vi nu takket være elektriciteten kan være længere oppe om aftenen og stå tidligere op om morgenen, er vort indre ur delvist slået ud af kurs. Resultatet er, at mange lever med såkaldte livsstilsygdomme som diabetes og hjertesygdomme, kræft som ikke kan helbredes samt overvægt, og lægevidenskaben har endnu ikke fundet den gyldne nøgle til mysteriet. Men svaret er ikke så kompliceret!
Du kan nemlig vælge at se på dit helbred på samme måde som på din bankkonto. For at have en god helbredskonto til at forsøde tilværelsen, må du hele tiden spare lidt op i ”banken” gennem kvaliteten af maden, du spiser og væsken, du drikker, du skal sørge for god motion, rigeligt med dagslys (gerne sollys), frisk luft og 8-9 timers søvn hver nat.
Dette vil give dig en god økonomi til at nyde og få mest muligt ud af livets fornøjelser. Men hvis du i stedet hæver flere penge på kontoen, end du sætter ind ved at spise usundt, undlade motion, ved at tillade for meget stress og for lidt søvn etc., vil du begynde at overtrække kontoen.
Hvis du udpiner din krop længe nok, vil du til slut skylde banken penge og på et tidspunkt vil banken indkalde dig til et møde for at diskutere, hvordan du vil tilbagebetale alle de penge, du skylder.
Sygdom og alvorlige følgevirkninger lurer lige om hjørnet, og hvis du ikke ændrer dine dårlige vaner, vil bankrådgiveren måske lukke din konto helt og erklære dig konkurs!
Moralen er, at hvis du de meste af tiden gør de rigtige ting (sund mad, motion, søvn etc.), så er der altid plads til, en gang i mellem at gå i byen med vennerne, spise lidt for meget kage ved festlige lejligheder eller til at tage et glas vin eller to efter en hård dags arbejde.
Hvis du blot lever efter 80/20 reglen ved at leve sundt 80% af tiden er der plads til ekstra fornøjelser 20% af tiden. Hvis du gør det modsatte og lever 20/80, vil det på et eller andet tidspunkt få alvorlige konsekvenser. Og jo tidligere i livet, du begynder at leve sundt, jo længere vil kontoen holde. Det er lidt som at betale tidligt ind på en pensionskonto.
Tænk på det, inden det går galt. Det er livet alt for dejligt til. Gør de grundlæggende og simple ting rigtigt hver eneste dag, så kan du med bedre samvittighed slå dig løs engang i mellem!
At gå i seng til tiden og få tilstrækkeligt med søvn er en af de simple ting, som kan gøre en stor forskel i dit liv. Du får den bedste søvn mellem 22 aften og 6 morgen. Det er i dette tidsrum, din krop er forberedt på at sove, styret af din forbindelse med solen og dens 24 timers døgnrytme.
I løbet af disse 8-9 timer om natten er din krop indstillet på at hvile, reparere, afgifte sig selv og komme sig oven på dagens strabadser. Vi forsøger at snyde naturen, men vores kroppe er naturen og har brug for hvile. Hvis din krop på denne tid har travlt med at fordøje et tungt, sent måltid, eller hvis du er sent oppe for at arbejde, dyrke motion eller se tv, så fokuserer din krop på disse opgaver og kan ikke bruges til hvile eller til at regenerere sig selv.
Mange mennesker har en opfattelse af, at søvn er spild af værdifuld tid, og at ”man kan vente med at sove til man bliver gammel”. Men ALLE mennesker har brug for at gå i seng i ordentlig tid for at få en kvalitetssøvn på 8-9 timer og give kroppen lov til at udnytte den komplekse fysiske og mentale reparation hver eneste nat.
Dermed vil du føle dig frisk og veludhvilet, når du vågner, ligesom det vil formindske risikoen for at få unødige sportsskader eller for at blive syg i tide og utide. Lad være med at bilde dig selv ind, at du ikke har tid til at få tilstrækkeligt med søvn.
Det er ikke et spørgsmål om hvor meget tid, du har til rådighed. Det vigtige er, hvad du kan opnå ved at udnytte tiden rigtigt. Hvis du er veludhvilet, kan du overkomme mere på kortere tid. Følg rådene i denne artikel og tilbring mere tid i sengen.
Dette vil øge dit energi-niveau, det vil hjælpe dig med at holde din vægt, det vil holde dig yngre, give dig bedre sportspræstationer, holde dig mere fokuseret på dit arbejde og studier, sørge for, at du er mere rask, og give dig hovedingrediensen til et livslangt, godt helbred. Det er da ikke nogen dårlig forretning, vel?
Lad mig til slut ønske dig ”god nat og sov godt”.
The Lancet October 23, 1999;354:1435-1439.
Chris Maund Chekinstitute.com Sleep; biological rhythms and Electromagnetic fields
Healthexcel.com Considerations In Combatting INSOMNIA
Van Cauter E, Leproult R, Plat L. Age-related changes in slow wave sleep and REM sleep and relationship with growth hormone and cortisol levels in healthy men. JAMA. 2000;284:861-868.
Spiegel K, Leproult R, Van Cauter E. Impact of sleep debt on metabolic and endocrine function. Lancet. 1999;354:1435-1439.
Annals of Internal Medicine, December 7, 2004.
T.S. Wiley & Bent Formby, Lights Out
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
mette herdal skrev denne kommentar:
21-06-2010 12:13:15
Efter, med interesse, at have læst 1/3 af "Sov godt" må jeg indrømme at jeg stod af, og skimmede resten. Kunne det dog ikke siges lidt kortere?
Nå, men det ka´jeg jo ligge og tænke over i nat!
Mads skrev denne kommentar:
08-07-2010 13:11:29
Hej der!
Og til starttak for rådene!
men men men...
da man jo er udøvende teenager og til tider først hopper i kassen ved 1 2 eller 3 tiden om natten,så ved jeg at man ikke får de vigtige før-midnat-timerne med, men kan man ikke udligne ved fx at sove fra 3 nat til 13 middag?
Jeanette skrev denne kommentar:
24-07-2010 11:13:48
Til mads: Nej det kan man ikke, da hjernen og kroppen er indstillet til at regenere(bygge sig selv op) fra klokken 22 til 06.. Det ville ellers være rigtig rart og rigtig fedt hvis man kunne..
men tilgengæld er du som teenager lovligt undskyld for at sove mere, da din krop rent faktisk har brug for mere søvn, nu da din krop gennemgår en masse forandringer. Det betyder selvfølgelig ikke at man skal sove hele dagen, for det bliver man kun mere træt af. Men ligger du dig ikke til at sove kl 22, kan du tage en eller et par lure igennem dagen på 20 min, det kaldes en powernap og giver fornyet energi, men hold dem på de 20 min, ellers begynder kroppen at falde i søvn :) sov godt)
Søren skrev denne kommentar:
30-09-2010 17:25:17
har søvnproblemer og har læst hele artiklen med stor interesse. Tak fordi I har samlet så mange informationer sammen. Der er godt kød på og det er fedt at læse så præcist om stoffer som melatonin og serotenin! Så tak for det.
Pete skrev denne kommentar:
29-11-2010 22:21:18
"fra klokken 22 om aftenen til klokken 2 om natten, der især benyttes til fysisk genopbygning, mens der i den anden del fra klokken 2 om natten til klokken 6 om morgenen"
Det er bare en utroværdig tekst. "Klokken" er et kunstigt begreb opfundet af mennesker, hvordan fanden skulle kroppen vide hvad klokken er. Og når den er 22 her er den 16 i fx New York. Skal de så sove midt om eftermiddagen? Ah, det er altså ikke en absolut tid - men en relativ - relativ til hvad. Tekst trænger til at bliver skrevet om (og flere kilder angivet)
Pølle skrev denne kommentar:
05-01-2011 22:35:03
Til Pete: Tidsbegrebet er vel stillet op overfor hvornår solen i danmark går ned og står op, dermed klokkeslettene.. At klokken er 16 på den anden side af kloden, har jo intet at gøre med hvornår der er mørkt i DK, det her tilgengæld det danske tidspunkt 22.00!
Katja K skrev denne kommentar:
30-01-2011 23:29:54
Nu har jeg været kendt i mange år, og jeg har altid haft natteproblemer. Artiklen passer ikke, og er dårlig!
Katja K skrev denne kommentar:
30-01-2011 23:32:14
Nu har jeg været kendt i mange år, og jeg har altid haft natteproblemer. Artiklen passer ikke, og er dårlig!
Katja K skrev denne kommentar:
30-01-2011 23:32:21
Nu har jeg været kendt i mange år, og jeg har altid haft natteproblemer. Artiklen passer ikke, og er dårlig!
Katja K skrev denne kommentar:
30-01-2011 23:32:27
Nu har jeg været kendt i mange år, og jeg har altid haft natteproblemer. Artiklen passer ikke, og er dårlig!
Katja K skrev denne kommentar:
30-01-2011 23:32:27
Nu har jeg været kendt i mange år, og jeg har altid haft natteproblemer. Artiklen passer ikke, og er dårlig!
Louise Hansen skrev denne kommentar:
07-02-2011 23:52:49
Tak for en god artikel. Jeg har selv haft søvnproblemer på grund af svedeture og er kommet godt videre ved at købe en silkedyne :-)
Den er absolut fantastisk til at regulere varmen. De kan købes mange steder - jeg købte min ved www.silkeland.dk
ula skrev denne kommentar:
23-03-2011 20:47:33
heej. hvis jeg skal være ærlig var det nogle gode råd, men jeg læste ikke det hele da det er en meget lang srtikel hvor det kommmer til at atge lang tid at både få det læst en også forstås..men gode råd og dem vil jeg da tænke over:D
ula skrev denne kommentar:
23-03-2011 20:48:08
heej. hvis jeg skal være ærlig var det nogle gode råd, men jeg læste ikke det hele da det er en meget lang srtikel hvor det kommmer til at atge lang tid at både få det læst en også forstås..men gode råd og dem vil jeg da tænke over:D
Peter Helles Eriksen skrev denne kommentar:
29-03-2011 16:12:10
Er der nogen der ved, hvor jeg kan finde danske tal på søvn?
Signe Winther skrev denne kommentar:
31-05-2011 12:28:49
Jeg er ligesom Peter meget interesseret i at finde prevalens og udviklig af søvn hos den danske befolking. Er der nogen, som kan hjælpe med det. Indtil videre er det kun lykkedes mig at finde søvn længde hos skolebørn fra 2008.
Ib Svendsen skrev denne kommentar:
07-10-2011 10:51:59
Ku godt en lille lur
Jacob skrev denne kommentar:
19-12-2011 03:21:11
Ja artiklen hjalp mig desværre ikke, lige som alt andet jeg har prøvet...
Var ude for en ulykke i 06 og blev skadet, er kun 23 og på førtidspension.
Den sidste års tid har jeg faktisk ikke sovet, jeg får mellem ½-2 timer hver nat, måske 8-15 timer om ugen, det er vel og mærket hvis jeg falder i søvn.
Jeg har fået al slags recept medicin til at kunne falde i søvn, jeg har været i terapi, fået lagt en sund madplan, hypnose og selv taget Diazapam som ikke er lovlig i Danmark fordi det er for stærkt et sovemiddel, jeg sover stadig ikke... Føler mig træt hele dagen men sover ikke om natten, er bare så træt af at være træt...
Men fin artikel.
Jesper S.A. skrev denne kommentar:
19-01-2012 17:51:41
Hej :)
Hvad jeg indtil videre har læst er godt :)
Synes dog der mangler lidt info til dem af os der ikke kan sove om natten..
Fx mig, jeg kan være træt i løbet af aftenen, dog ikke nok til at falde i søvn.
Lige meget hvor lang tid jeg har været oppe, går min krop i en form for overtræthed omkring midnat, dette gør så at jeg får det meste ikke sover før 5-6 om morgenen, jeg indrømmer at jeg elsker at arbejde på mine hjemmesider om natten, men kan godt mærke der mangler noget.
Jeg vil tro at der altså os findes en tid om dagen, der giver det samme som fra 22-02 og 02-06, hvilket faktisk er hvad jeg er ude efter at finde ud af, da jeg som sagt elsker natten, fred og ro, da de fleste sover og jeg lider af socialfobi..
MvH Jsaknow
sophie. skrev denne kommentar:
04-02-2012 21:57:25
Okay, Jeg er 16 år og jeg har haft ''søvnproblemer'' siden jeg var helt lille. Der er tit hvor jeg ikke har sovet hele natten. Og det er ikke fordi jeg har noget tændt. Jeg kan bare ikke sove. Jeg sover normalt 4 timer. Jeg er tit syg, men det er fordi jeg mangler mange vitaminer, fordi jeg ikke spiser kød. Min læge siger at jeg har fået stress. Og her for tiden er jeg begyndt at få ondt i brystet. Kan det have noget med det at gøre?
Birgitte skrev denne kommentar:
12-03-2012 14:15:02
Hej,
Tak for den interessante og uddybende artikel her. Den interesserer mig meget ift alm sundehed, men især fordi min søn på nu 15 år, siden han var helt lille barn/baby, har været et udpræget B-menneske, og selv ikke som 2 årig kunne snydes med korte middagslure og tidlig aftensmad og sengelægning osv, til at falde i søvn før allertidligst efter kl 21:30. Han ville bare være det mere træt om morgenen, det mere træt i løbet af dagen, men ikke træt ved aftenstid, til at kunne falde i søvn før 21:30. Det er ikke blevet mindre udpræget med alderen, og nu som teenager heller ikke, og har altid været et problem ift til mødetiden i skolen, for trætheden om morgenen er overvældende. Det er også ligesom hans søvnrytme er helt anderledes. Han sover let førs og kan vågne nemt den første tid af små lyde, men sover så utroligt tungt og vågner ikke af nogen lyde når først natten næsten er gået og kl er mere end 6 om morgenen. Han kan bedst stå op kl 5:30 og kan der springe ud af sengen og være frisk, vågne/høre ved sit ur. Men da han ikke tilsvarende kan falde i søvn tidligere om aftenene kan han ikke blive ved at stå op kl 05:30. Og ofte selvom han har sovet i pæn tid, kan det være umuligt for ham at vågne ved egen og andres hjælp, og stå op ml kl 6 og langt op af formiddagen. Er det andre der har samme problem, hører jeg meget gerne, da det føles lidt som palle-alene-i-verden situation. Jeg mistænker det ligger lidt i hans gener mest fra sin fars side hvis søvnmønster min søns minder om, og lidt fra min.
Michelle skrev denne kommentar:
15-03-2012 18:32:46
Hej :-)
Jeg har lige et enkelt spørgsmål. Jeg er en pige på 16, der vågner meget tidligere end jeg plejer. Jeg kan vågne kl. 7 om morgenen en weekend og kan ikke falde i søvn igen. og det har jeg ALDRIG prøvet før. Jeg har altid kunne sove til en 12-tiden, hvis jeg ikke skal i skole og det er ligemeget hvornår jeg går i seng. Men nu kan jeg lige pludseligt ikke sove længe og det sætter sine spor om eftermiddagen. Jeg bliver rastløs! Har du nogen ideer?
Mathilde skrev denne kommentar:
20-04-2012 13:15:04
Nogle der ved hvor lang tid en "middagslur" må vare???
Har hørt at det er godt og er meget træt, så jeg kunne godt bruge til energi til senere. Men er i tvivl om hvor lang tid man må "sove" en lur...
Lene skrev denne kommentar:
13-05-2012 08:32:40
Enig med Jesper længere nede, der er ikke så meget at hente for folk, som har søvnproblemer, og det er er mange, der har. Rådene har jeg set 117 gange, og de virker sikkert fint for folk, der har for vane at sidde lidt for længe oppe, men ellers sover udmærket. Jeg gør stort set alt det, jeg skal og alligevel sover jeg ikke så godt. Jeg ved godt, at jeg er næsten kronisk stresset, mere eller mindre, men jeg synes generelt, at sammenhængen mellem søvnproblemer og stress overses. Et råd mod stress er ofte, at man skal sove noget mere og bedre. Jo, men når man nu ikke kan det, hvad gør man så? Hvordan kommer man ud af den onde cirkel? Hvis Alun har tips, venter jeg med stor forventning på en god artikel :-)
mehmet skrev denne kommentar:
16-06-2012 02:37:50
Spise lige før senge tid, er da usund.
man for mavesyer op i halsen når man ligger! som os kan med føre darlige søvn...
og man kan blive fed! for man ikke lige for forbrendt alt under søvnen! som setter sig.
man skal spisse sig met 3timer før man skal sove for det både kan blive sundt!
Erkan skrev denne kommentar:
26-07-2012 01:23:28
serotonin mangel kan også forårsage søvnløshed. og hvis man vil forhøje sit serotonin niveau så skal man helst vågne tidligt op(kl 6-7 om morgenen) og tage lange gå ture i lyse vejr. man kan også købe et special lyslampe. jeg tror ikke på kronisk søvnløshed. enten lider man af stres, depression eller angst. ellers kan ikke se nogle grunde til at man ikke kan falde i søvn medmindre man ikke fejler noget i hjernekemi.
Martine skrev denne kommentar:
01-08-2012 10:31:00
Hej ! Her i sommermånederne føler jeg ikke at jeg har brug for så meget søvn og jeg sover i 5 eller måske 6 timer pr. nat i sommer månederne. Kan det være farligt at jeg ikke får mere søvn end det ? Desuden har jeg pt. nogle arbejstider der gør at jeg først kan komme i seng omkring kl. 1.00-1.30 om natten. Og det kan jeg ikke lave om på lige i øjeblikket. Så hvis det er farligt at gå i seng senere end kl. 24.00 som der står nogle steder så har jeg godt nok et stort problem. Hvad sker der hvis man går i seng efter kl. 24.00 ? Og kan man gøre noget så det ikke er farligt ? Motionere lidt mere ? Eller sove en middagslur ? Jeg spørger fordi at jeg er bange for sukkersyge og hjerte kar sygdomme og kræft O.S.V. Men det er jo lidt svært at komme i seng så tidligt da jeg først har fri fra arbejde efter midnat. Så hvad kan jeg gøre ? Fra Martine !
Erik Fechner skrev denne kommentar:
12-08-2012 22:30:05
Husk at hjernen/kroppen har et indre ur, og at den ikke kender til det kunstige begreb sommertid. Så i sommertidsperioden bør man gå i seng mellem kl 23 og 24.
Anita skrev denne kommentar:
07-09-2012 23:59:51
Har hørt, at hvis man ikke kan falde i søvn på sit sædvanlige søvnrytmes tidspnkt, går der ca. 3 timer før, du så kan sove pga at søvnrytmen foregår i intervaller?? Har det noget på sig? Dokumentation?? Mener faktisk at Chris McDonald sagde dette til en af hans foredrag, men er ikke sikker?? Nogen der kan hjælpe med dokumentation for dette??
Mange hilsenr
Joakim skrev denne kommentar:
13-11-2012 21:38:03
Hej,
I har i artiklen angivet den optimale periode at sove i til at være mellem 22 - 06, men skriver også at den naturlige søvn er bestemt af solnedgang og solopgang. Burde den optimale søvnperiode ikke også variere efter dette, og fx være mellem 17 og 7 i vinterperioden?
Kristine skrev denne kommentar:
27-11-2012 10:10:17
Rigtig god artikel. Men findes der ikke B-mennesker der ikke vil falde i søvn allerede kl 10? Jeg sover ikke før kl 2 og det er meget forstyrrende når omgivelserne vågner kl 6-7. Grunden til at vores kropstempestemperatur er lavere senere er måske grundet de påvirkninger vi udsætter kroppen for?
Kristine skrev denne kommentar:
27-11-2012 10:26:12
Til dig der skriver at du er vegetar med problemer, har du nogensinde læst bogen spis efter din blodtype, eller en senere bog af samme forfatter eat right for your genotype. Og til dig der siger at du får mavesyre af at spise sent, har du nogensinde overvejet at mennesker ikke er ens. Som artiklen også lægger op til...
Ricki skrev denne kommentar:
16-01-2013 05:26:24
hej jeg har læst artikkelen, og den er meget go' og oplysende. men nu er klokken gået hen og blevet 05:14 om morgenen. og jeg har ikke sovet endnu, mit spørgsmål er:
hvad skal jeg gøre for at komme ud af den dårlige rytme ? synes ikke jeg er stresset eller lign. men nu tager jeg en "all nighter" i ny og næ pga. jeg ikke kan sove før næste nat. er det skadeligt hvis man bare gør det en gang imellem for at få genoprettet den søvn rytme som en 20 årig knigt som mig behøver for at kunne komme op om morgenen ?
gerda nietzer skrev denne kommentar:
08-05-2013 14:26:45
Det er rigtig godt forklaret,meget brugbart for mig og jeg genkender mange ting, som jeg skal ændre hos mig selv - mange tak
Jonna Emilie Laursen skrev denne kommentar:
20-05-2013 08:35:26
Hej!
Tak for en interessant og uddybende artikel om et livsvigtigt emne. Med alderen er jeg blevet meget bevidst om, hvor vigtig ens søvn er. Jeg er gift med en mand, som ved selvvalg har haft skiftende vagter, deriblandt nattevagt. Det lykkedes mig for et halvt år siden, at overtale ham til atpe den til fordel for dagvagter og ændringen i hans fysiske og psykiske tilstand til det bedre er mærkbar. Skønt jeg selv for det meste er gået i seng ved 22-tiden og vågnet af mig selv ved 6-tiden (uden at vide at dette var godt!) så har jeg fået meget positivt ud af din artikel. Det er jo ikke hver eneste nat, jeg sover lige godt og bryder mig bestemt ikke om et mørkt soverum. Men nu bruger jeg så en 'sovemaske' (sort stof der dækker øjnene). Din artikel sætter desuden skub i min lyst til at lægge mine kost- og motionsvaner om og komme mere udenfor i dagslys. Jeg glæder mig til det og vil begynde lige nu!
Venlig hilsen
NH Hansen skrev denne kommentar:
10-07-2013 14:06:38
Tak for en interessant artikel og det hele er også sandt for mig. Med alderen er jeg også blevet mere bevidst om hvor vigtigt "den gode" søvn er.
Som sagt er det et meget kompleks samspil.
Jeg har registreret min søvn med et "SleepTracker" ur, i nogle måneder. Jeg fandt også en stor sammenhæng mellem de sidste følelser og tanker man havde lige før søvnen, samt dagens begivenheder. Der er ikke to nætter der er ens. Tror man at man får en god, eller dårlig søvn, så går det altid modsat af hvad man regnede med ?? Så der er også noget med psyken, som er meget svært at blive klog på.
Kompliceret er det.
Vi skal også blive bedre til at følge de råd der er og mentalt være fuldstændigt motiveret for at løse vores søvn problemer, ellers udsætter vi det bare konstant, som jeg selv har gjort det igennem årene.
anne-merete skrev denne kommentar:
30-07-2013 15:24:10
Tak for en god og lærerig artikel. Jeg vil forsøge at bruge de redskaber der er henvist til.
astrid skrev denne kommentar:
27-08-2013 20:13:46
det er jo rigtigt godt skrevet.Søvn heler og regenerer meget.
Martin T skrev denne kommentar:
23-09-2013 16:30:57
Til alle de søvnløse derude,
Her er en TED Talk jeg fandt meget interressant:
http://www.ted.com/talks/russell_foster_why_do_we_sleep.html
Den ledte mig til at finde denne wikipedia entry, som gjorde stort intryk på mig:
http://en.wikipedia.org/wiki/Delayed_sleep_phase_disorder
Håber det hjælper jer videre.
Bedste ønsker om god søvn,
Martin
Mogens skrev denne kommentar:
08-10-2013 23:16:33
To artikel. Lixtallet absolut ikke for højt. Til jer der synes den erfor lang, så kender I måske en der er god til at læse højt, der vil læse den for jer.
Hvis man har søvnproblemer er der mange gode ideer og anvisninger.
skrev denne kommentar:
01-11-2013 15:16:31
:D
sak skrev denne kommentar:
14-11-2013 18:38:17
<3
Rikke skrev denne kommentar:
20-11-2013 17:26:13
Skriver en opgave om søvn lige for tiden. Vil I fortælle hvor I har fundet de statistikker som I nævner, der viser vi sover mindre og mindre? Dem kunne jeg godt bruge.
På forhånd tak :-)
Rikke skrev denne kommentar:
20-11-2013 17:38:40
Hov undskyld fik lige trykket for mange gange!
Rikke skrev denne kommentar:
22-11-2013 10:04:28
Hov undskyld fik lige trykket for mange gange!
Rikke skrev denne kommentar:
22-11-2013 16:14:32
Hov undskyld fik lige trykket for mange gange!
Rikke skrev denne kommentar:
25-11-2013 13:08:54
Hov undskyld fik lige trykket for mange gange!
Jannie skrev denne kommentar:
28-11-2013 10:46:10
Hej, jeg sidder også med en opgave omkring søvn, og er, som Rikke interesseret i, om I vil fortælle hvor I har fundet Jeres data? Dem kunne jeg nemlig også godt bruge.
Chris skrev denne kommentar:
05-01-2014 08:58:08
Hey folkens. Pas nu på at i ikke bliver fuldstændigt hjernevasket af denne artikel.
Har du insomni, eller søvnbesvær om man vil, så kan sådan en artikel her ikke bare omvende en person med et fingerknips. Jeg har ikke været i stand til at kunne sove ordenligt i 20 år, og jeg hævder at have prøvet ALT. Jeg har været aktiv og motioneret i flere år, spist sundt, jeg har også prøvet mig med flere receptforpligtende piller.
Min søvn er meget varierende. Når jeg ligger mig i sengen, kan der gå flere timer før jeg falder i søvn. Andre gange ligger jeg vågen hele natten, også selvom jeg er dødsens træt.
Denne artikel er desværre kun udarbejdet for det standardiserede menneske.
Rune skrev denne kommentar:
18-02-2014 09:41:14
Jeg skrev en kommentar, der åbenbart er blevet slettet, jeg troede du ville være åben om både positive og negative ting
Bente skrev denne kommentar:
12-03-2014 16:00:27
Problemet med søvnråd er, at har man ikke søvnproblemer er de unødvendige og har man først et søvnproblem af en vis størrelse, er de utilstrækkelige. Og er en kilde til frustration, der gør det hele værre: 'Jeg gør alt det rigtige, men kan ikke sove'.
Søg hjælp hos en søvnspecialist med erfaring i behandling af søvnproblemer. En kort effektiv behandling med kognitiv adfærdsterapi, hjælper langt de fleste.
emma skrev denne kommentar:
08-12-2014 21:15:52
jeg kan aldrig sove jeg ved ikke hvorfor.
jeg har læst det her flere gange men jeg forstår det bare ikke
Marie Luise Madsen skrev denne kommentar:
17-12-2014 13:54:27
Hej
Kan du fortælle mig hvilke kilder du har brugt til det du skriver om indtag mad før sengetid, har nemlig en eksamen om dette?
Mvh. Marie Luise
Dorthe Meyer skrev denne kommentar:
21-01-2015 22:28:38
I din artikel tager du ikke højde for at ca. 17% af befolkningen er B mennesker og derved har en hel anden døgnrytme end den du beskriver. Jeg er f.eks mest frisk om aften og sover først ved 1 tiden. Så iflg. Kinesisk lægevidenskab får jeg aldrig søvn nok?
Christoffer Winther skrev denne kommentar:
02-02-2015 18:47:10
Hej, og tak for en god artikel.
Jeg er desværre den søvnløse type og har kæmpet med det størstedelen af mit liv. Har efterhånden prøvet det meste syntes jeg ihvertfald selv og kæmper stadig meget med søvn (eller mangel på samme). Det skal siges at jeg har et ekstremt hurtigt stofskifte og har derfor behov for at få noget føde inden sengetid, dog har jeg lagt mærke til at jeg tit får overspist eller spist det forkerte. Ville det evt måske være godt for mig at drikke en protein shake inden sengetid ?Mvh Christoffer
Claus Blak skrev denne kommentar:
18-03-2015 11:57:56
Har først læst denne artikel idag.
Fantsatisk beskrivelse og helt sikkert noget som størstedelen af det civiliserede samfund kunne drage megen nytte af.
Jeg vil helt sikkert implementere de omtalte punkter og arbejde mere koncentreret med min søvn.
Alt i alt en fantastisk artikel med gode referencer som jeg også har læst igennem.
TAK
Solvejg skrev denne kommentar:
10-04-2015 14:35:14
Tusind tak for den dejlige og udtømmende artikel, som har hjulpet mig meget i mit ønske om at finde ud af mere om, hvordan jeg med fordel kan indrette mit søvnmønster.
Kærlig hilsen Solvejg
Rojin skrev denne kommentar:
17-11-2015 21:38:05
Sove kal 10
Max skrev denne kommentar:
10-12-2015 07:37:53
Rigtig god artikel. Jeg vil prøve at følge rådene og vende tilbage når der er brug for opfriskning.
Alis skrev denne kommentar:
06-07-2016 09:34:41
God information som er lige at bruge og ret hurtigt giver gode resultater.
Kan på det varmeste anbefale disse råd fremfor at gå til brugen af sovemidler.
Peter Langeland Larsen skrev denne kommentar:
20-12-2018 16:31:37
- kommmentar, måske senere, når jeg har
taget søvn rådene i brug