Skrevet 30-09-2007 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Vidste du, at søvn er en nøgleingrediens, hvis du vil fastholde en kostplan eller tabe dig? Hvis ikke er det på tide at lære leptin og ghrelin at kende. Det lyder som en ungarsk komedie, men det er faktisk de hormoner, der regulerer appetitten.
Ghrelin bliver produceret i maven og sender signaler til hjernen, når det er på tide at spise. Leptin bliver udskilt fra fedtvævet og har den modsatte effekt. Det fortæller din hjerne, hvornår du er mæt. Kronisk søvnmangel øger produktionen af ghrelin og sænker udskillelsen af leptin, hvilket betyder, at du vil føle dig sulten, selvom du egentlig ikke har brug for at spise – derfor vil du blive ved med at spise, selvom du har fået de kalorier, du har behøver.
Undersøgelser har desuden vist, at når du ikke får nok søvn, får du trang til mere og mere sukker. Ja, hvis du er træt, er det svært at kontrollere din trang til den hvide gift, der gør mange af os syge og overvægtige!
Hvis du derudover gerne vil forbedre dine sportspræstationer, vil god søvn sørge for, at du hurtigere opnår dine resultater! Kroppen reparerer sig selv - inklusiv genopbygning af dine ømme biceps – i den dybeste fase af søvnen. Derfor vil en god nats søvn ikke bare gøre din træning mere effektiv, men den vil også styrke dit immunforsvar generelt.
På trods af disse og andre fordele, inklusiv større mental klarhed, forbedret koncentrationsevne, bedre humør – selv mindsket risiko for biluheld – forbliver søvn undervurderet, når man taler om forbedringer af helbredet. Måske tror folk ikke på, at noget så dagligdags som at få otte eller ni timers søvn hver nat vil kunne have en så positiv indvirkning på deres helbred.
Hvis du hænger fast i en periode på uger eller endda måneder, hvor det ikke er nemt at få nok søvn (f.eks. med en ny baby eller en stor deadline på arbejdet), så er det vigtigt at få indhentet det tabte hurtigst muligt, på den måde vil du på lang sigt kunne undgå alle dårlige konsekvenser. Men gør ikke søvnmangel til en livsstil!
En undersøgelse af næsten 7.000 indbyggere i Alameda County i USA, der foregik over en periode på ni år, viste, at dem, der hver nat sov seks timer eller mindre, havde omkring 70 % større risiko for at dø, end dem i samme aldersgruppe, der sov syv eller otte timer om natten.
Hvis du gerne vil drømme sødt og vågne op fyldt med energi, så klik her og find vores GRATIS guide til en god nattesøvn!!!
/livsstil-sov-godt-guide-til-god-nattesoevn.asp
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.