0
Skrevet 13-01-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Hvis du får en god nats søvn, så vil du være mere produktiv, have mere energi samt en bedre koncentration. Og slutresultatet bliver, at du får udført mere på kortere tid.
For mange mennesker bliver det en ond cirkel med mindre og mindre søvn og en tilsvarende ringere og ringere arbejdsindsats, der kræver længere og længere tid.
Det er ikke kun et spørgsmål om at få otte eller ni timers søvn, det er også vigtigt at få søvnen på det rigtige tidspunkt. Det skyldes den enkle kendsgerning, at du restituerer fysisk bedst mellem klokken 22 og klokken 2 om natten og psykisk bedst mellem klokken 2 og klokken 6 om morgenen.
Så hvis du først går i seng ved midnat og står op klokken 8 om morgenen, så vil det gå ud over både din fysiske regenerering, selv om du har sovet 8 timer.
I bedste fald mister du halvdelen af din fysiske regenerering, og det vil i det lange løb kunne ses på rynkerne og poserne under øjnene, ligesom det øger din risiko for at blive syg og overvægtig.
Om vinteren, når det bliver tidligt mørkt, vil det oven i købet være ideelt at gå i seng klokken 21, mens det i de lyse måneder vil være ideelt at gå i seng ved 22-tiden.
Jeg har desuden nogle supplerende og vigtige nyheder om søvnens betydning:
Flere og flere undersøgelser viser, at mangel på søvn gør folk fede og gamle før tiden, fordi de på grund af træthed har sværere ved at styre deres lyst til sukker og mad.
Derfor får mangel på søvn folk til at spise mere af især søde sager, som gør dem fede, gamle og syge.
Så en GRATIS og let måde at holde sig ung, slank og smuk på, er simpelthen at gå i seng i ordentlig tid.
Ved at gå i seng i ordentlig tid, vil du vågne op med mere energi, få udrettet mere på kortere tid, tabe dig, komme til at se yngre ud = bidrage meget til det bedste år i dit liv!
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Annette skrev denne kommentar:
20-08-2011 21:50:20
Det var ellers noget af en nyhed. Hvad med os B-mennekser, som selvom vi ind imellem også går tidligere i seng altid føler os trætte om morgenen og til op af formiddagen. Om aftenen er jeg bare lysvågen og kan bare ikke sove tidligt, selvom jeg har været tidligt oppe. Sådan har jeg haft det hele mit liv - min arbejdsenergi er bare helt på toppen om aftenen, og jeg er bedre i stand til at huske og koncentrere mig om aftenen. Jeg ville dog ønske det var anderledes - netop for at kunne følges med andres døgnrytme, men jeg har aldrig kunnet regulere dette, har prøvet ihærdigt mange gange, så jeg tror i dag på fænomenet A og B mennesker :-)
Halfdan skrev denne kommentar:
10-11-2011 18:45:38
AnetteHar du nogensinde overvejet, at der ikke er noget, der hedder B-mennesker? :)
http://simpelsundhed.dk/sov-2-timer-i-doegnet-rem-soevn
Benoit skrev denne kommentar:
30-09-2012 23:46:00
Annettes kommentar lyder som om den var min.. jeg har det fuldstændigt sådan at jeg er på toppen om aften ogg altid træt om morgenen..
toveellybonde skrev denne kommentar:
04-07-2013 13:52:56
sovnen betydermeget,får kun4 timer,men er ikke tyk.kan du komme med et rigtig god råd,jeg tror også der er noget i hjernen man mangler.er ellers rask og rørig
Karen Rosenkilde skrev denne kommentar:
24-04-2014 02:57:00
Der er ikke noget jeg kunne ønske mig mere end at kunne sove kl. 22 og være frisk og udhvilet om morgenen, men hvad gør jeg når jeg ikke kan falde i søvn eller falder i søvn og vågner en time efter for så at ligge vågen time efter time. Jeg er på efterløn nu, men det virker ret provokerende med at alt er velforvaret bare du lægger dig på puden kl. 22
Dean skrev denne kommentar:
09-10-2014 19:16:20
Hvem har tid til at sove 8-9 om dagen? Helt ærligt? Hvis 22-06 reglen skal følges, skal man gå i seng måske kl. 21.30 - (det tager også tid at falde i søvn), og måske skal man tilføje en time mere, hvis man skal have 9 timers søvn. Så kører vi lige uret baglæns: skal man i seng kl. 21.30, skal man helst have spist kl. 18.30 (3 timer før, er hvad jeg har hørt), dvs man skal igang med at lave mad kl. 17.30 senest. Det kan måske godt lade sig gøre, men man skal også dyrke motion (og det kan man ikke efter aftensmaden), være sammen med sin familie, lave andre pligter osv, osv. Og de idealistiske tider passer ikke til folk der møder tidligt, dvs. De er dømt til altid at være trætte og dø tidligt. Men fint med at pointere at søvn er vigtig. Jeg prøvet bare at se det fra en anden vinkel. Hvis jeg moraliserede overfor andre omkring dette, ville jeg blive stillet de samme spørgsmål, som jeg selv lige har stillet