0
Skrevet 29-01-2018 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
1. Som det første skal du sikre dig, at du sover i et helt mørkt rum. Vi bruger både gardiner og persienner til at blokere alt lys udefra i soveværelset. Derudover er det en god idé, selv om vinteren, at komme udenfor omkring kl. 12 middag, også på en gråvejrsdag, for at få lys på huden. Dette hjælper til at regulere din krops naturlige biorytmer.
2. Dernæst skal du have åbne vinduer for at få frisk luft. Sov i et køligt rum. Hvis det er for koldt, så tag sokker osv. på.
3. Undgå sukkerholdige fødevarer, især i timerne lige før sengetid, og drik ikke kaffe eller andre koffeinholdige drikke efter kl. 15, da de vil holde dig vågen. Et enkelt glas rødvin er godt, men for meget alkohol kan forstyrre din søvn!
4. Brug aldrig din telefon, iPad osv. i sengen, da lyset fra dem holder din krop vågen og stimulerer din hjerne på et tidspunkt, hvor du burde slappe af. Det er også en god idé at slukke for fjernsynet, idéelt to timer før du ønsker at sove. Det er selvfølgelig unødvendigt at sige, at hvis du har et fjernsyn i soveværelset, så skal du flytte det et andet sted hen!
5. Før jeg blev 30, læste jeg kun ganske få bøger. I dag glæder jeg mig til at komme i seng omkring kl. 21.30 og læse, indtil jeg er træt. Læsning er en fremragende måde at udvikle sig som person og samtidig gøre sig parat til en god nats søvn.
6. Hvis dit hoved er fyldt op af tanker, så skriv dem ned på et stykke papir. Dette hjælper hjernen til at falde til ro. Endnu bedre er det at skrive tre ting ned, du har oplevet i løbet af dagen. Det kan sagtens være helt simple ting.
7. Når du lukker øjnene, så brug nogle få øjeblikke på at sige tak for alle de ting, du er taknemmelig for i dit liv. Taknemmelighed er så utrolig kraftfuld! Begynd med enkle ting som maden, du får at spise, og tøjet, du har på kroppen. Det er min erfaring, at jo mere jeg er taknemmelig for, hvad jeg har, jo mere tiltrækker jeg af gode ting i mit liv at være taknemmelig for. Og så er det en fantastisk måde at afslutte dagen på.
Hvis du følger disse 7 trin, vil du hurtigere falde i søvn og sove dybere og bedre natten igennem.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Perlemor skrev denne kommentar:
30-01-2018 23:46:59
Det lyder både logisk og Umildbart lige til.... men... hvad med os, som arbejder om aften/natten ? Sygeplejersker/læger på hospitaler med vagter fra kl 24 til 08 eller tjener/kokke som først har fri kl tre/fire/fem om morgen ? Politi ? Falck ? Brandmand ?
Er disse mennesker "dømt" til at leve en uforsvarligt usund liv ? Skal de tænke mere på sig selv og sige deres arbejde op ? Hvem skal så passe på os ?
Jeg blev næsten ked af at læse artiklen, for hele min familie har tidligvis valgt at ikke blive restitueret hverken mentalt eller fysisk, mellem kl 22 og 06, pga det erhverv de har valgt :-(
Irene Schrøder skrev denne kommentar:
01-02-2018 18:06:22
Jeg er meget glad for dine artikler, og læser dem gerne højt for mine venner ☺
Sonja skrev denne kommentar:
03-02-2018 16:01:16
Selv om man godt ved det, er det rart at få baggrunden for det vigtige af god søvn.
Tak
Kirsten skou skrev denne kommentar:
01-05-2018 09:36:56
Hej..!
Det er en fornøjelse at læse artiklen..
Jeg er på ‘slankekur’ og har tabt mig , hvilket resultere i en masse ny energi
Jeg går automatisk tidligere i seng, da jeg stå frygteligt tidligt op- af egen fri vilje- så artiklen er bare i top for mig og jeg vil sprede budskabet
Ikke mindst tror jeg at mine tåhjælpere spiller ind i min nye dejlige tilstand
Tak for dem osse .
Vh Kirsten