Flad mave for altid
Skrevet 12-06-2006 af Paul Chek - Print - Send til en ven -
Overalt i verden besøger millioner af mennesker dagligt et fitnesscenter i jagten på et attraktivt ydre. Meget ofte er det ydre, der stræbes efter, kendetegnet ved en flot flad mave og en tilsvarende lav fedtprocent. 
Ved at udnytte folks higen efter en flad mave har smarte reklamefolk solgt for milliarder af kroner mavetræningsudstyr som de fleste hurtigt holder op med at bruge af den simple årsag, at det ikke virker.
Lad os se det i øjnene: Hvis det var så simpelt, at det kun drejede sig om træning, ville alle fyrene i centret have vaskebrædder og alle kvinder ville have flade maver. Man behøver blot at se sig omkring for at konstatere, at det ikke er tilfældet.
Med til virkeligheden hører også, at bare fordi nogen har flade maver og ser godt ud på ydersiden, betyder det ikke, at de også ser godt ud indvendigt. Selvom en person har en lav fedtprocent og en veltrænet krop, betyder det ikke nødvendigvis, at hans eller hendes indre organer og øvrige fysiologi er sunde og raske.
Faktisk kan dine anstrengelser med at udvikle en attraktiv fysik uden først at prioritere generel sundhed medføre alvorlige problemer hen ad vejen. Se for eksempel på, hvor mange sportsstjerner, der er blevet syge eller er døde inden for de sidste år.
For at følge vejen til en flad mave, er der fem principper, du er nødt til at forstå, før du kan opnå det mellemgulv og den livvidde, du altid har ønsket dig. Det er:
• Du er hvad du spiser
• Du er hvordan du spiser
• Du er hvornår du spiser
• Du er hvad du ikke eliminerer
• Du er summen af alle dine stressfaktorer
Flad mave og HVAD du spiser
Tænker du nogensinde over helt præcist hvad det er, der erstatter dine celler fra dag til dag og fra workout til workout?
Du er sikkert ikke helt klar over det, men i løbet af så kort tid som 12 timer efter at du har spist noget, vil den fødevare blive brugt til reparation og genopbygning af celler et eller andet sted i din krop!
Så næste gang du tager en bid af noget, kan du passende spørge dig selv ”hvilken del af min krop ønsker jeg, at dette bliver en del af? Ønsker jeg, at det skal være en del af mine øjne, mit hjerte eller måske mine kønsorganer?”
Det, du spiser, bliver rent faktisk til det væv, du prøver at træne, når du går ned i et fitnesscenter!
For fuldt ud at forstå konceptet med at blive hvad du spiser, må vi være helt på det rene med, at god ernæring starter på jordbunden. Dette ses tydeligt på Livets Hjul (fig. 1)
For millioner af år siden udtænkte Moder Natur et idiotsikkert system til at holde vores planet i harmoni og balance; sundheden for ethvert punkt på hjulet er bestemt af den organisme, som kommer før det. For eksempel kan vore afgrøder aldrig blive sundere end den jord, de er dyrket i, vores dyr er kun så sunde som de planter, de spiser, mennesker er kun så sunde som planter og dyr, og jorden kan kun være så sund som de organismer, der nedbrydes til at blive en del af den.
Sådan har det fungeret i hele planetens levetid og sådan fungerer det i dag.
De fleste af os har sikkert hørt vore forældre sige, at vi skulle spise vores grøntsager. Men hvad nu hvis de grøntsager, vi spiser, er dyrket i en jord, som er blevet frarøvet alle næringsstoffer og fyldt med kunstgødning, sprøjtet med pesticider, svampedræbende midler og ukrudtsmidler?
Kan grøntsager så stadig betragtes som sunde? Jeg er ret sikker på, at det ikke var Moder Naturs hensigt, at vi skulle indtage de milliarder af tons pesticider som årligt hældes ud over vore marker i den vestlige verden!
Det samme gælder for vore proteinkilder. Vi kender alle værdien af protein i bestræbelserne på at opnå en sund og attraktiv krop, men når nu vi ved, at vi kun kan blive så sunde som de fødevarer, vi putter i munden, hvad sker der så, når vi spiser protein fra dyr, som er pumpet fulde af hormoner og antibiotika og ikke engang spiser hvad de oprindeligt er designet til at spise?
Hvad mange mennesker, som ellers gør sig stor umage for at opnå en flad mave, ikke forstår er, at alle de giftstoffer, vi udsættes for gennem hvad vi spiser og drikker, den medicin vi tager og den forurening, som omgiver os, må udskilles af leveren for at beskytte vore indre organer og nervesystem.
For bare hundrede år siden var leverens job som ledvogter et relativt nemt job (Fig.2 – 1900), men i dag kan den knap nok følge med (Fig.3 – 2001)
Når leveren ikke kan udskille de sundhedsskadelige kemikalier, vores krop udsættes for, ophober den de giftige stoffer i vores fedtvæv, fordi det har gode, isolerende egenskaber
– det er det perfekte sted at lagre giftige substanser og på den måde holde dem væk fra indre organer og nervesystemet. Skulle det være sådan, at du ikke har nok kropsfedt til at lagre alle de giftige stoffer, du indtager, er det ikke noget problem, din krop vil bare producere noget mere fedt!
Ergo, når du ved, at hvis du begynder at forbrænde fedtceller, vil kroppen frigøre giftstofferne til dit indre system, tror du så helst kroppen vil være med på at forbrænde fedt eller forsøge at holde fast i det?
Det første skridt, du MÅ tage på din vej til en flad mave, er, at begynde at spise uforarbejdede, hele økologiske fødevarer nøjagtig som Moder Natur planlagde det for titusinder af år siden. Jeg følger selv nedenstående regler, og jeg foreslår mine klienter og dig at gøre det samme.
1. Hvis det ikke fandtes på jorden for 10 000 år siden, lad være med at spise det!
2. Hvis du ikke kan udtale et ord på en varedeklaration, lad være med at spise det!
3. I så høj grad som det er muligt, spis kun hele, uforarbejdede, økologiske grøntsager, kød og mælkeprodukter!
4. Anvend kosttilskud og præstationsfremmende fødevarer for at forbedre en økologisk kost, ikke for at kompensere for dårlige valg af fødevarer!
Flad mave og HVORDAN du spiser
Det er én ting at spise hele, uforarbejdede, økologiske, fødevarer, en anden er at vide hvilke fødevarer, du bør spise, eller hvordan du bør spise i forhold til din individuelle fysiologi og stofskiftetype.
Du har sikkert lagt mærke til, at nogle slankekure virker udmærket for nogle mennesker, men ikke for andre. Du hører det hele tiden. Nogle påstår at “40-30-30” kuren virkede godt for dem, mens andre siger, at en Atkins-kost eller lignende virkede bedre for dem og endnu en gruppe foretrak en Pritikin-inspireret kost med et lavt indhold af fedt og højt indtag af kulhydrater.
Hvordan kan det være, at den ene kost virker for den ene, mens den samme kost gør en anden person syg uden at denne taber sig?
Der findes i dag hundredevis af slankebøger på markedet, og de påstår alle at være i besiddelse af slankekurenes hellige gral, og lover dig alle mere energi, forbedring af dit blods fedtprofil og vægttab, selvfølgelig. Det er dog min helt klare opfattelse, at der ikke findes noget, der hedder den perfekte kost, simpelthen fordi, akkurat som vi er forskellige på ydersiden, lige så forskellige er vi på indersiden.
Det vil derfor give mening, at fordi vi alle er unikke, vil nogle af os have det godt med den ene energifordeling, mens andre vil have det godt med en helt anderledes energifordeling. Hvordan finder vi ud af, hvilken kost, vi bør vælge?
At fastslå hvilke fødevarer din individuelle fysiologi har det bedst med, kaldes for Metabolic Typing og indebærer oftest, at du udfylder et spørgeskema for at bestemme den energifordeling, som passer din krop bedst. Der findes tre basistyper – kulhydrattypen, proteintypen og den blandede type.
Hver type har behov for sin egen specifikke fordeling af fedt, proteiner og kulhydrater for mest effektivt at kunne omdanne fødevarer til energi, opretholde blodsukkerbalancen og sørge for, at kroppen fungerer som den oprindeligt er skabt til. De forskellige stofskiftetyper er:
Kulhydrattyper – har tendens til hurtigt at forbrænde fedt og klarer sig derfor bedre på en kost med et højt indhold af kulhydrater. Et højt indhold af kulhydrater skåner fedtet og udligner derved hvor hurtigt kosten omdannes til energi hos en kulhydrattype.
Et forhold i omegnen af 60 % kulhydrater, 25 % protein og 15 % fedt vil normalt være udmærket for denne type. Derfor vil et passende valg af fødevarer overvejende inkludere kornprodukter, frugt og grønt sammen med magert kød og fedtfattige mejeriprodukter.
Denne type har ofte en begrænset appetit og kan slippe af sted med kun at indtage et par små måltider om dagen. Det bør siges at, selvom denne person har det godt med kulhydrater, er det vigtigt at holde sig væk fra slik og søde sager, men det kan være vanskeligt fordi de ikke vil føle ubehag på samme måde som en proteintype.
Fordi kulhydraterne ofte udligner ubalancen i stofskiftet, vil en person af denne type ofte få følelsen af et ”løft” fra kulhydrater og kan nemt blive afhængige af dem – men husk: For mange kulhydrater vil gøre enhver overvægtig.
Proteintyper – har tendens til at forbrænde kulhydrater hurtigt og har derfor behov for relativt store mængder fedt og protein for at holde stofskiftet i balance. Hvis du er en proteintype bør du forsøge dig med en kost indeholdende groft beregnet 30 % kulhydrater, 40 % protein og 30 % fedt.
Det er vigtigt for denne type at spise ofte og sørge for at indtage protein ved hvert eneste måltid. Gode kilder til protein vil være mere kød med et højere indhold af fedt som for eksempel oksekød, svinekød, det mørke kød fra fjerkræ og fede fisk (laks og lignende)
Denne type bør undgå fødevarer med et højt glykemisk indeks og begrænse deres indtag af kulhydrater til frugt og grøntsager med et lavt GI og begrænsede mængder kornprodukter. D
et ligger i sagens natur, at frugtjuice og alkohol er en rigtig dårlig ide for proteintyper og bør undgås. Hvis dette alligevel drikkes, er det sikkert at sige, at for hver genstand du indtager, bør du fjerne en portion kulhydrater fra din tallerken, eller øge mængden af kød i forhold til din type.
Blandingstypen – er en kombination af begge de andre og vil nogle gange skifte fra at være den ene type til den anden, afhængigt af stressniveau og andre miljømæssige faktorer.
Blandingstyperne har, i sagens natur, den største frihed til at vælge hvordan de vil spise, men er nødt til at kende og lytte til deres krop for at vide, om de hælder til den ene eller den anden type.
En blandingstype vil som oftest klare sig godt på en kost bestående af omkring 50 % kulhydrater, 30 % protein og 20 % fedt, men dette kan variere fra dag til dag.
Valget af fødevarer vil variere afhængigt af, hvilken type du er den dag eller ved det enkelte måltid, men med lidt øvelse lærer du hurtigt hvilke fødevarer, du har det bedst med.
Vejen til en flad mave går ikke over bare at vælge det seneste og bedst sælgende slankemodefænomen, men er snarere en proces med at lære hvilken type kost, du er født til at spise og at sørge for, at du bliver indenfor de afstukne rammer ved hvert enkelt måltid.
Fordelingen af dine måltider behøver ikke være så svært som du måske tror. Jeg plejer at sige til folk at alt, som har øjne, kan betragtes som andelen af fedt og protein og alt, uden øjne er kulhydrater. Man behøver bare at inddele sine måltider som sådan.
For at få den krop, du ønsker, er du nødt til at spise sådan som din krop ønsker det – ikke som din yndlings fitnessmodels krop ønsker at spise!
Flad mave og HVORNÅR du spiser
Nu hvor vi har set på, hvad vi spiser, og hvordan vi spiser, bliver vi også nødt til at se på, hvornår vi spiser. De fleste mennesker i dag indtager deres måltider uregelmæssigt og tænker heller ikke ret meget over, hvad de kommer til at spise den dag.
Dette medfører ofte, at måltider springes over, hvilket forstyrrer blodsukkerbalancen og kan medføre spisetrang og overspisning senere på dagen. Faktisk har flere forfattere fastslået, at det at springe morgenmåltidet over nedsætter din energiomsætning hele resten af dagen.
Dette betyder ikke kun, at du vil forbrænde færre kalorier i løbet af dagen men også, at du højst sandsynligt vil få lyst til søde sager eller lignende sidst på dagen, hvilke så på grund af et langsommere stofskifte vil sætte sig som fedt på kroppen! Specielt for hurtige og blandede typer, er det af stor betydning at spise et morgenmåltid indeholdende protein, fedt og kulhydrater hver dag!
Fig. 4 kan hjælpe dig til at forstå vigtigheden af, hvornår du spiser, i din stræben efter en fladere mave.
Som du kan se på kvinden til venstre ender måden, hun spiser på, med at blive måden, hun ser ud på – smal foroven og bredere og større jo længere ned, vi kommer.
Ved at starte dagen med en kop kaffe og et stykke knækbrød og nogle gange ingenting overhovedet nedsætter hun sin energiomsætning og giver ikke sin krop de næringsstoffer, som den behøver for at holde systemet kørende, som det skal. Som dagen skrider frem vil hun, fordi hun ikke giver sin krop hvad den har brug for, udvikle lavt blodsukker og spisetrang, som hun så imødegår med at spise større måltider senere på dagen når energiomsætningen naturligt sænkes og hun ender så med at have sin aftensmad hængende omkring taljen!
Kvinden til højre derimod spiser konsekvent hver dag et stort, velafbalanceret morgenmåltid, som sætter hendes stofskifte i gang, giver hendes krop alle de næringsstoffer den har brug for i de kommende timer og fjerner den trang til at spise som kvinden til venstre led under.
Jo bedre du planlægger dagens måltider, desto bedre vil din krop se ud og jo fladere vil din mave være.
Som jeg nævnte tidligere, vil din stofskiftetype være med til at afgøre, hvor ofte du behøver at spise hver dag. Kulhydrattypen er den eneste type, som kan slippe af sted med at springe et måltid over om dagen, men det er en dårlig vane at tillægge sig.
Mange kulhydrattyper domineres af deres sympatiske nervesystem (fight-or-flight systemet) og har tendens til at være Type A – personligheder. Disse energiske mennesker kan blive så opslugte af den opgave, de er i gang med, at de glemmer at spise, hvilket, som jeg har vist, ikke er hensigtsmæssigt.
Det er dog særlig vigtigt for protein- og blandingstyper ofte at spise måltider, som passer til deres type. Hvis de ikke gør det, vil de følge en opskrift, som er bedre egnet til at bygge en vaskekumme end et vaskebræt.
Flad mave og fordøjelse - HVAD DU IKKE ELIMINERER
Nu har vi set på, hvad vi bør spise, hvordan vi bør gøre og hvornår vi bør gøre det, men vores rejse mod en flad mave er langt fra overstået. Det er nu på tide at skifte til et livsvigtigt emne som der desværre ikke er mange eksperter, der taler om og derfor noget, de færreste ved noget om – fordøjelsessystemet og, helt specifikt, elimineringsprocessen.
Størstedelen af vore indre organer, inklusive vores fordøjelsessystem, reguleres af det, som kaldes det autonome nervesystem (ANS). ANS har to funktionelle forgreninger, den sympatiske eller ”katabole” del og den parasympatiske eller ”anabole” del.
Den sympatiske del af ANS betragtes også som vores fight-or-flight system fordi det forbereder kroppen til at slippe ud af nødsituationer, ved at sende blod ud til musklerne og væk fra de indre organer, stoppe fordøjelsen, samtidig med en øget hjerterytme og udvidelse af pupillerne. Den sympatiske gren er det dominerende system, hvis vi befinder os i en stresssituation.
I vor moderne verden hvor folk konstant indtager stimulanser, får for lidt søvn, har stressende jobs, lever i stressende forhold og bliver bombarderet med kemikalier fra vore fødevarer, vandforsyning og medicin, opstår det problem, at de fleste mennesker mere eller mindre konstant lever i det sympatiske system, som lukker ned for fordøjelsen og ofte medfører forstoppelse.
Resultatet er nemt at aflæse i USA, hvor der hver eneste dag bruges 1.3 millioner dollars på afføringsmidler.
Det parasympatiske nervesystem arbejder på den anden side med at bevare energi og genopbygge væv. Dette sker blandt andet ved at sænke blodtrykket og sætte fordøjelsesprocessen i gang. Men på grund af det miljø, vi lever i, er denne del af nervesystemet ofte understimuleret hos mange mennesker og deres helbred og evne til at reagere gunstigt på træning svækkes som en konsekvens af dette.
Fig. 5 viser et eksempel på, hvordan de enkelte systemer påvirker den livsvigtige eliminering af ekskrementer fra kroppen.
Nu hvor du kender til de to grene af vores autonome nervesystem spørger du måske hvad det har at gøre med at du er hvad du eliminerer?
Vores krop og fordøjelsessystem blev designet til at få flest mulige næringsstoffer ud af vore fødevarer og slippe af med resten, herunder ting, som kan være skadelige for kroppen.
Når vore fødevarer når tyktarmen, er de ved at være færdige med at give os de næringsstoffer, vi har brug for, og vil snart være klar til at forlade kroppen. Men hvad nu hvis vi befinder os i det sympatiske system, er dehydrerede og fordøjelsen ikke fungerer? Så sker der det, at ekskrementerne bliver i tyktarmen i længere tid, end de skal, hvilket tillader at nogle giftstoffer genoptages i kroppen. – og sætter din lever på endnu hårdere arbejde.
Det kan også påvirke forholdet mellem gavnlige/skadelige bakterier i din tyktarm, hvilket igen vil bremse dine muligheder for vægttab. Din krop vil være mere optaget af at slippe af med giftstoffer og ekskrementer end af at tabe et par ekstra kilo fedt.
Husk, at kroppen bruger fedt til at lagre giftstoffer, som kun frigives når der er tilstrækkeligt med næringsstoffer til stede og der ikke kommer mere giftigt affald ind end den kan begynde at komme af med det, som allerede er lagret.
Faktisk vil skjoldbruskkirtlen ofte sænke stofskiftet i dette stadie, for hvis dit stofskifte får lov til at øges som det gør under træning, vil du begynde at forbrænde fedt, hvilket betyder, at din lever igen står over for giftstoffer, som er skadelige for kroppen! Dette er en af hovedårsagerne til, at mange bodybuildere har sværere og sværere ved at sænke fedtprocenten fra konkurrence til konkurrence.
Der er et par vigtige ting at tænke over, som også kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har problemer med elimineringen. For det første bør du have afføring 2-3 gange om dagen, eller omkring 30 cm afføring om dagen.
For det andet kan det være en god ide at måle transitperioden – den tid, der går fra føden når din mund til den forlader din krop. Det kan godt være, at du har afføring 2-3 gange om dagen, men hvis det er noget, du spiste for en uge siden, har du et problem!
Den nemmeste måde at undersøge det på, er at spise omkring et kvart kilo rødbeder og skrive tidspunktet ned. På grund af den røde farve… lad os bare sige, at du ikke vil være i tvivl om, at du har spist rødbeder, hvis du kigger efter.
Hvis alt er perfekt, burde du kunne se den første røde farve efter 14-16 timer (transit) og de sidste rester efter 55-72 timer (retention). Hvis det falder uden for disse rammer, har du med stor sandsynlighed et fordøjelsesproblem og vil kunne have gavn af at konsultere en dygtig naturmedicinsk behandler.
Flad mave og STRESS
I dag er stress en meget stor del af livet for mange af os, og det hæmmer vore muligheder for nogensinde at få en flad mave. Der findes seks forskellige typer stress, som vi kan blive udsat for (3), og de er:
• Fysisk stress – herunder fysiske skader, uoprettelige sygdomstilstande og holdningsrelateret stress. Hvis en person har fysiske smerter eller har været udsat for en ulykke, oplever denne et højt niveau af fysisk stress.
• Kemisk stress – alle giftige stoffer, som kommer ind i kroppen gennem munden, næsen, eller huden. Dette inkluderer pesticider, farvestoffer i kosten, syntetiske aromaer og mange af de kemikalier, som findes i deodoranter, lotioner, cremer, parfumer, make-up, klor, tandpasta, luftrensere, duftsæber og rengøringsmidler, for bare at nævne nogle få!
Mange mennesker overbelaster sig selv med giftige kemikalier dagligt og øger på den måde mængden af stress som kroppen er nødt til at håndtere.
• Elektromagnetisk stress, herunder røntgen, elektromagnetisk frekvens, mikrobølge og geomagnetisk stress. I vor teknologiske tidsalder med den stigende brug af computere, mobiltelefoner, tv apparater, mikrobølgeovne og andet elektronisk udstyr er det ret sikkert at påstå, at vi udsættes for en betragtelig mængde elektromagnetisk stress.
• Psykisk stress – dækker over følelsesmæssigt, åndeligt og mentalt stress. Dette kan eksempelvis være skilsmisse, vanskeligheder på arbejdspladsen, problemer i et forhold, dårlige karakterer, og åndelige/religiøse problemer. Denne kategori er kraftigt medvirkende til stress i nutidens samfund.
• Termisk stress – udløses af alle temperaturskift som en person måtte opleve, enten via eksterne eller interne stimuli. Et eksempel på termiske stressfaktorer er vejret, elektromagnetisk stress, som hæver kropstemperaturen, solskoldning, og/eller at indtage substanser eller kemikalier, som påvirker kropstemperaturen (f. eks cayennepeber); ephedra og koffein som folk ofte anvender for at forbrænde fedt udgør også en termisk stressfaktor.
• Ernæringsmæssig stress – afhænger af mængden og kvaliteten af de fødevarer, vi indtager. Gennem størstedelen af menneskets udvikling har vi været afhængige af vore fødevarer for at få de næringsstoffer, vi behøver for at overleve, og det har ikke ændret sig til i dag. De mennesker, som ikke spiser hvad, hvornår og hvordan de burde, påvirker den samlede mængde fysiologisk stress i negativ retning; vitamintilskud kan ikke effektivt kompensere for et uhensigtsmæssigt valg af fødevarer sådan som mange mennesker gerne vil tro.
Selvom der er seks hovedkategorier af stress bliver hver enkelt stressfaktor, både individuelt og kollektivt, en kilde til fysiologisk belastning af kroppen. Og selvom vi måske nok reagerer forskelligt på stress udadtil, påvirker det os alle sammen på samme måde indvendigt.
Fig. 6 hjælper til at illustrere dette. Alle seks typer af stress angriber kroppen og må reguleres af kroppens kontrolsystemer. Den grønne zone repræsenterer en optimal regulering af stressfaktorer, hvilket indikerer en positiv fysiologisk respons og en ideel tilpasning til træningsstimuli.
Hvis det samlede stressniveau når den gule zone, vil vor respons på træning blive ringere, og vore muligheder for at forhindre sygdom vil forringes. Hvis den samlede mængde stress stiger, så den når den røde zone, kan alle former for katabol (vævsnedbrydende) træning være skadeligt og vil fremskynde tidspunktet for det, der kan blive din død!
Så selvom vi gerne vil have en flad mave, vil kroppen nok være ligeglad med, hvordan vi ser ud og være mere optaget af, hvordan den håndterer al den stress, vi udsætter os selv for. Klinisk kan jeg nemt påvise, at størstedelen af de mennesker, som ikke kan opnå en flad mave er udsat for store mængder stress og at ophobning af fedt og væske er en af kroppens mange forsvarsmekanismer!
Ligesom der findes mange typer af stress, findes der også mange metoder til at reducere både mængden af stress i dit liv og virkningen på din krop. Det kan eksempelvis være meditation, åndedrætsøvelser, Tai Chi, yoga og/ eller Qi Gong.
Disse træningssystemer kan effektivt udnyttes til at stimulere det parasympatiske nervesystem (PNS) og fremme anabol aktivitet som for eksempel fordøjelse og reparation af muskelvæv. Hvis du efter at have læst denne artikel har en mistanke om, at stress kan være en medvirkende årsag til, at du ikke reagerer positivt på træning, vil jeg opfordre dig til at prøve at eliminere ikke fysiologiske stressfaktorer i dit liv og prøve at erstatte et par af dine træningspas med en af de ovenfor nævnte metoder, som stimulerer PNS.
KONKLUSION - flad mave
At få en flad mave kræver en del mere end bare at træne et par gange – det er en mangesidet proces, der kræver tid og energi, men ikke mere tid og energi end at gøre det forkert!
Fordelene ved at anvende de ernærings- og livsstilsfaktorer som er nævnt her, er langtrækkende og uanset hvor meget energi, du vælger at lægge i det, vil det kunne betale sig.
Hvis du vil vide mere om emnerne i denne artikel og andre, findes der et 2 timers videoforedrag med titlen ”Flatten Your Abs Forever”.
Læs mere om fedme og overvægt her
Hvem er Paul Chek?
Paul Chek er en af verdens førende eksperter inden for ernæring og livsstil, sport, træning og genoptræning. I mere end 18 år har han modtaget talrige anerkendelser fra sportsfolk, universiteter, militæret, læger, og mange flere.
Han er en meget efterspurgt taler til de store fitness-conventions rundt om i verden. Paul har lavet mere end 60 dvd’er, 17 korrespondancekurser og har forfattet utallige bøger, lydprogrammer og artikler.
Mød Paul Chek live
Paul har med stor succes afholdt adskillige seminarer i Danmark. Hvis du gerne vil møde en af de få eksperter der ved, hvad han taler om, så kig in på www.alun.dk eller send en e-mail til alun@alun.dk og få mere af vide om, hvornår næste kursus afholdes. Oversat af Jan Petersen www.transfedt.dk . © C.H.E.K Institute Corrective Holistic Exercise Kinesiology
Referencer:
1. Chek, Paul. Eat Move and Be Healthy. 2. Chek, Paul. Flatten your abs forever DVD. 3. Chek, Paul. You are what you eat. 4. Wolcott, William. The Metabolic Typing Diet. 5. Ross, Julia. The Diet Cure. Penguin Books, New York, NY. 6. Balyi, Istvan. Planning, Periodization and Integration Summit. 7. Schenker, G.R. An Analytical System of Clinical Nutrition.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
