Workshops: Patrick McKeown i København d. 3. – 4. maj 2024 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred, indre ro og forbedret mental præstation. Klik HER! 

Stigende forekomst af fedme

Skrevet 20-03-2007 af Tine Munch Nielsen - Print - Send til en ven -

Stigende forekomst af fedme

Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at forekomsten af fedme blandt voksne danskere er fordoblet siden 1987.


Udvikling i fedme

Statens Institut for Folkesundhed har offentliggjort nye tal, der viser, at andelen af fede voksne danskere er steget fra 5,5 % i 1987 til 11,4 % i 2005.

Der er altså sket en stigning i andelen af svært overvægtige (=fede) på 5,9 procentpoint.

Dermed har mere end hver niende voksne dansker et BMI * på 30 eller derover.

Forekomsten af svært overvægtige er lavest i de yngste aldersgrupper, altså blandt de 16-24-årige mænd og kvinder, men det er til gengæld i disse aldersgrupper samt blandt kvinder i aldersgruppen 25-44 år, at der er sket den største stigning. Af undersøgelsen fremgår også, at stigningen er sket i alle aldersgrupper og hos begge køn. 

Fedme og uddannelsesniveau

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomst af fedme: Jo kortere uddannelse, desto større forekomst af fedme. Således er der tre gange så mange svært overvægtige blandt voksne danskere med mindre end ti års uddannelse i forhold til danskere med mere end 15 års uddannelse.  

Forekomst af fedme geografisk set

Der er forskel på andelen af svært overvægtige voksne danskere i de nye regioner.

I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten af svært overvægtige større i Region Sjælland, hvor mere end hver syvende person er svært overvægtig. I

Region Hovedstaden og Region Midtjylland er forekomsten mindre end landsgennemsnittet. Her karakteriseres omtrent hver tiende indbygger som værende svært overvægtig. De to øvrige regioner, Region Syddanmark og Region Nordjylland afviger ikke fra landsgennemsnittet, hvor hver niende er svært overvægtig.

Undersøgelsen

Tallene stammer fra de nyeste data (2005) fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, der følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed, sundhedsvaner, kontakt til sundhedsvæsenet, levevilkår mv.

SUSY-2005 bygger på svar fra personlige interview af 14.566 personer. Undersøgelsen er landsrepræsentativ. De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000.

*BMI - Body Mass Index er et anerkendt mål for fedme, der beregnes ud fra oplysninger om højde og vægt som kg / m x m.

Kilde: Statens Institut for folkesundhed www.si-folkesundhed.dk/

Læs mere om fedme her


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Slank

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley