Sidste Chance: James Nestor i København d. 6. – 7. oktober 2023 - Vejrtrækning for mere energi, bedre helbred og indre ro. Klik HER! 

Så meget feder en sodavand om dagen

Skrevet 09-02-2021 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Så meget feder en sodavand om dagen

Fedende sodavand - studie understreger, i hvor høj grad sodavand bidrager til fedme og overvægt. Se her hvor meget en ekstra sodavand om dagen feder.


American Journal of Clinical Nutrition har gennemgået forskellige studier af læskedrikke. Gennemgangen understreger i hvor høj grad sodavand og andre søde drikkevarer bidrager til vægtforøgelse.

Blot én ekstra dåse sodavand om dagen kan føje så meget som 7 kg til din vægt på bare et år. Sodavand får dig til at tage på, fordi det indeholder store mængder sukker og kalorier, men ikke bidrager til mæthedsfølelsen.

Mæthedsstudier viser, at folk ikke kompenserer for kalorie indtaget via drikkevarer ved at spise mindre. Resultatet er, at når man indtager kalorieholdige drikkevarer, tilføjes disse kalorier til det daglige kalorieindtag.

Der er flere problemer ved at drikke sodavand; en dåsecola indeholder omkring 10 teskefulde sukker, 150 kalorier, 30-55 mg koffein, og er fyldt med kunstige farvestoffer og sulfitter. Og det bliver ikke bedre af at drikke light sodavand, der er fyldt med giftige kunstige sødestoffer som Aspartam.

Faktisk er sodavand noget af det værste du kan hælde i din krop fordi de ingen vitaminer eller mineraler indeholder overhovedet. De er selve definitionen på tomme kalorier.

Da læskedrikkene ingen næringsstoffer indeholder, tømmer de kroppens næringsdepoter fordi den skal bruge vitaminer og mineraler for at forarbejde og bruge fødevarer. I virkeligheden suger sodavand altså i bogstaveligste forstand livet ud af dig!

Det høje sukkerindhold giver unaturligt høje blodsukkerudsving, der på kort sigt kan gøre, at du føler dig sulten og overspiser og på langt sigt kan forårsage diabetes.

Hvis du og din familie drikker sodavand og andre læskedrikke regelmæssigt er den bedste ting, du kan gøre for dit overordnede helbred, at droppe denne dårlige vane og gå over til at drikke frisk, rent vand.

Derved vil du have gjort en af de bedste ting, du kan gøre for at forbedre dit og familiens helbred.

American Journal of Clinical Nutrition August 2006; 84(2): 274-288

Læs mere om fedme og overvægt her 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Kari skrev denne kommentar:
10-02-2021 21:04:33

Hvad med de light produkter og produkter uden sukker?
Skal vi undvære dem også?
Har de samme virkning på vores krop rent vægtmæssigt?


Brian Otto skrev denne kommentar:
11-02-2021 06:21:19

Kari, nej light sodavand uden nervegiften Aspartam
Feder ikke , men din krop kræver mere af den , da den sulter efter sukker, så det skal du lige være obs på, ja faktisk er det hjernen som er den store sukker junkie der kræver ind.
Håber det svar var ok.


Anne mette Holm Holm skrev denne kommentar:
11-02-2021 08:41:48

Den er sikkert helt fin for mennesker, der drikker sodavand og ikke har sat sig ind i, hvad flydende sukker gør. Jeg gør ikke.... men der ryger ingen kilo af den grund.


Vis alle kommentarer

Peernille Mørkholm Schreiber skrev denne kommentar:
11-02-2021 10:50:19

Jeg drikker kun vand, kaffe og the. Hvordan smider jeg så 7 kg. Jeg er 50 år og træner kettlebell 4 gange om ugen og går 3-5 km 4 gange om ugen. Spiser 3 sunde måltider om dagen. Tak for en god artikel.


Desirée Nielsen skrev denne kommentar:
18-02-2021 22:22:17

Jeg synes du taler ned til din læser og stiller et sæt forkerte præmisser op. Som om det er utænkeligt, at man selv har søgt informationer, eller spiser sundt på nogen måde allerede. Du kunne fx formulere det som et spørgsmål,eller sige mange spiser... Derfor holder det, du lover i overskrifterne heller ikke. Jeg spiser i forvejen intet at det,som du skriver man skal stoppe med,så
bliver dit budskab irrelevant,selvom det er sandt nok,det du skriver,og jeg Dr enig.Jeg ønsker derfor ikke at fortsætte med at modtage dine mails. Mvh


Kom med din kommentar

Mest læste i Slank

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley