Slank - fra vaskekumme til vaskebræt i 5 skridt

Skrevet 16-11-2006 af Paul Chek - Print - Send til en ven -

Slank - fra vaskekumme til vaskebræt i 5 skridt

Vi knokler løs men opnår alligevel hverken vægttab eller den slanke linie. Sådan skal du træne og spise for at opnå et vaskebræt og blive slank og smuk.


Vi knokler løs som aldrig før på at få en mave som et vaskebræt. Dette er lidt af et paradoks når man tænker på, at vi har mere medicinsk- trænings- og ernæringsteknologi til rådighed end på noget andet tidspunkt i historien. Samtidig er der flere overvægtige (vaskekummer!) end nogensinde før!

Hvordan kan det være, at selv for folk, som træner regelmæssigt – og ofte laver hundredvis af sit-ups og crunches om dagen – forbliver vaskebrættet en tilsyneladende uopnåelig drøm?

Det er i virkeligheden ret enkelt. De fleste som arbejder på at få en mave som et vaskebræt begår en eller flere markante fejltagelser i de grundlæggende principper for fysisk og sportslig succes.

For at din krop kan forbrænde den nødvendige mængde fedt til, at du kan se de muskler, som du har arbejdet så hårdt for at få lov at vise frem, må den være helt og aldeles overbevist om, at du kan klare dig sikkert igennem med en lav fedtprocent.

For at kunne fremvise et førsteklasses vaskebræt vil det for mænd være nødvendigt at sænke fedtprocenten til omkring 9 % eller mindre og for kvinder til omkring 13 %. Dette er ikke en nem sag!

Som bekendt fungerer kropsfedt som energireserve, isolering, beskyttelse, lager for opbevaring af giftige kemikalier, som kroppen ikke umiddelbart kan skille sig af med på en sikker måde, og meget andet!

Kvindens krop modsætter sig en fedtprocent på under 13 fordi den er programmeret til altid at have tilstrækkeligt energi til at kunne bære og ernære et voksende foster og for at opretholde de nødvendige energireserver for at stabilisere hormonproduktionen, der kompromitteres hvis fedtprocenten falder til under 13.

En mave som et vaskebræt er tegn på styrke og udholdenhed, men Moder Natur er ikke den store tilhænger af falsk markedsføring. En usund krop kan kun få noget, der minder om et vaskebræt ved hjælp af kemiske hjælpemidler som medicin og fedtforbrændende stimulanser og omkostningerne i sidste ende vil ikke være dette værd...

Desuden vil et vaskebræt opnået på denne måde forsvinde igen og det vil blive sværere og sværere at få tilbage hver gang du forsøger.

Sådan får du en mave som et vaskebræt

Lad mig sige det som det er: Jeg kan garantere dig for, at hver gang du bryder en af Moder Naturs grundlæggende regler, vil dine chancer for at få en mave som et vaskebræt mindskes betydeligt.

1. Spis økologisk

Kommercielt fremstillede fødevarer indeholder bl.a. pesticidrester. I min bog “How To Eat, Move and Be Healthy!” (s.57), refererer jeg bl.a. til en undersøgelse af skolemaden i New Zealand, der anses for et af de reneste og mindst forurenede steder på jorden.

Man fandt i én enkelt frokost direkte fra kantinen 22 forskellige pesticidrester; mange af dem i en mængde på flere gange hvad der anses for sikkert. Hvis du indtager flere giftige kemikalier fra din kost og dine omgivelser end leveren effektivt kan udskille, ophobes giftstofferne i leveren.

Ligegyldigt hvor hårdt du træner, vil dine muligheder for at tabe fedt omkring livet formindskes proportionelt med, hvor giftig din krop er. Afgiftning af kroppen forudsætter rigeligt med væske, optimal kost, tilstrækkeligt motion, en sund vejrtrækning, og en velfungerende fordøjelse.

2. Spis i overensstemmelse med din metabolic type

Du er nødt til at spise i forhold til din race og din etniske herkomst, som har stor indflydelse på din genetik. Hvis du for eksempel er født i Danmark, har du behov for en kost med mange proteiner fra især fisk og vildt, samt for grøntsager, fordi dette er, hvad der har været til rådighed i de foregående årtusinder. Hvis du ikke kender din type, findes der en nem test i min bog.

Hvis du ikke spiser korrekt i forhold til din type, vil din krop tro, at du gennemlever en energikrise og begynde at akkumulere fedt. Du får måske kalorier nok, men som Bill Wolcott siger: ”du fodrer jo ikke løver med græs og giraffer med bøffer” Hvis du gør, vil de begge blive syge og før eller siden dø. Det samme gælder for dig: Spis hvad du er skabt til at spise og spis økologiske fødevarer af høj kvalitet, så vil vaskebrættet være inden for rækkevidde. 

3. Hold væskebalancen i orden

For at gøre dette er du nødt til at drikke vand, ikke hverken kaffe eller te eller kommercielt fremstillede læskedrikke. De virker ofte dehydrerende eller indeholder tilstrækkeligt med fast stof til, at de virker som mad i kroppen. For at beregne hvor meget vand du har behov for at drikke, beregnet i liter, multiplicerer du din kropsvægt i kilo med 0,033.

Hvert sekund er millioner af kemiske reaktioner i kroppen afhængige af vand og hvis det ikke er der, begynder kroppen at oplagre vand i kropsvævet, og du begynder at se oppustet og syg ud. 

4. Brug store øvelser

Der findes IKKE noget, der hedder punktforbrænding! Det betyder, at ingen maveøvelser i verden kan hjælpe dig til at se dine mavemuskler!

Hvis du vil have et vaskebræt, er du nødt til at fokusere på store energikrævende øvelser, når du træner. Det er øvelser som squat, lunges, rows, kabelpres og nogle af de mere udfordrende øvelser med swissball som push-ups, rygliggende siderulninger, rygliggende hofteekstensioner og mange af de andre, som jeg viser i mine mange dvd'er om Swiss ball træning.

5. Træn mavemusklerne hårdt

Du bør altid AFSLUTTE din træning med isolationsøvelser for mavemusklerne, fordi de fungerer som stabiliseringsmuskler. Hvis du udmatter dem før du laver dine hovedøvelser, som dem jeg nævnte under pkt. 4, øges din risiko for skader!

For at få et vaskebræt foreslår jeg, at du træner mavemusklerne ved høj intensitet. Det vil sige, at du laver dine crunches på en Paul Chek DuraBall (sikker til vægttræning!) mens du holder en håndvægt på brystet. Du vil få bedre resultater hvis den er tung nok til, at du ikke kan lave mere end 12 repetitioner per set. Træn dig op til tre set og træn ikke igen før ømheden har fortaget sig.

Andre gode øvelser er Swiss ball crunches, wood-chops med kabel og presseøvelser med kabel. Det hjælper også at tilsætte lidt eksplosiv træning med medicinbolde fordi rectus abdominus (vaskebrættet) overvejende består af hurtige muskelfibre, hvilket betyder, at den reagerer godt på høj intensitet og høj hastighed i træningen…..og imens kunne du ikke forstå hvorfor 500 mavebøjninger om dagen ikke virkede!

En anden vigtig ting at huske er, at hvis du vil træne både de lige, de skrå og de nederste mavemuskler samme dag, så start altid med de nederste. De nederste mavemuskler kræver meget mere koordination og udmattes hurtigere, dernæst de skrå og til sidst den lige mavemuskulatur, som virkelig elsker at arbejde.

For dem, der vil gøre maven endnu fladere demonstrerer jeg en lang række specialiserede øvelser for de nederste mavemuskler i videoerne “Scientific Core Conditioning”, “Personlig Træner Serien” og “Træning for Kvinder - Equal But Not The Same”.

Du kan også have gavn af “Flatten Your Abs Forever!”, som går mere I dybden med ernæring end jeg kan i en kort artikel.

Nu hvor du har læst hvordan du får et vaskebræt i overensstemmelse med Moder Naturs principper, så vær sød at sørge for at få det gjort. Gør Hende stolt af dig og forbliv sund og rask så længe du lever!

Oversat af Jan Petersen www.transfedt.dk 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Sofia skrev denne kommentar:
28-11-2010 16:59:49

Hej...
Jeg er ikke overvægtig eller noget, jeg vejer hvad jeg skal, men derfor vil jeg stadigvæk gerne have vaskebræt. Men Jeg kan rigtig godt, lide at lave mavebøjninger men hjælper det ikke bare lide, en af mine veninder har fået vaskebræt ved at lave mavebøjninger hver dag. Og så har hun selvfølgelig også kigget på hvad hun går rundt og spiser. Håber i kan svare!,. :)


morten skrev denne kommentar:
01-05-2012 08:35:18

hej. Jeg vil meget gerne prøve de ting, du siger. Men ved ikke rigtig hvad de øvelser du sigr er. Men de lyder gode

Ps. er 15 år :)


Kom med din kommentar

Mest læste i Slank

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley