❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Fedttab Del7: Hemmelighed 6: Træning, som forbrænder fedt på bare få minutter!

Skrevet 02-10-2008 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Fedttab Del7: Hemmelighed 6: Træning, som forbrænder fedt på bare få minutter!

Træn optimalt, opnå de træningsresultater som du ønsker dig og opbyg og behold den slanke krop, som du fortjener. Lær de hemmelige trin bag optimal træning Her og nu!


Hemmelighed 6: Træning, som forbrænder fedt på bare få minutter!

Du og jeg er skabt til at bevæge os. Vores forfædre var nødt til at samle og jage for at kunne spise samt bygge sikre opholdssteder for natten. Dette var ofte hårdt fysisk arbejde, måske ikke flere timers hårdt fysisk arbejde, men hårdt nok til at holde dem stærke og sunde.

Selvom de kun brugte få timer om ugen på at skaffe mad og husly, så havde de veltrænede kroppe, svarende til vores olympiske sportsfolk.

Her i det 21´ende århundrede laver vi ikke meget andet end at sidde ved et skrivebord eller stå ved et samlebånd for at tjene til føden. Hvis vi bliver sultne, behøver vi bare at gå en tur i supermarkedet eller løfte telefonen og ringe efter en pizza.

I dag med vores stigende afhængighed af teknologi, bevæger vi vores kroppe mindre og mindre. Da mange af os samtidig sidder ved computere i flere timer om dagen, er vi også fanget i unaturlige siddestillinger, der har negativ effekt på vores holdning, og dette kan medføre nakke- og ryg problemer samt andre sundhedsproblemer.

Er der noget at sige til, at så mange af os er fede, syge og ligner noget, der har overskredet sidste salgsdato?

Men det behøver ikke at være sådan. De gode nyheder er, at med bare nogle få minutters anstrengelse om ugen ved at lave den RIGTIGE type træning, kan du få utrolige resultater med fedtforbrænding. Jeg ved, at det lyder for godt til at være sandt, men på få minutter om ugen kan du med træning og de øvrige hemmeligheder bogstaveligt talt forvandle din krop.

Med hensyn til træning er det vigtigt at forstå:
 

Du er nødt til at:

“Bruge det, eller miste det.”

Hvad mener jeg med det?

Som jeg var inde på tidligere, har vi en tendens til at tabe mere og mere af vores muskelmasse, efterhånden som vi bliver ældre. Det har den uheldige konsekvens, at vores stofskifte bliver lavere og vi mister vores styrke. Dette begynder normalt at ske omkring de 35.

Det er vigtigt, at du forstår dét, som jeg tidligere var inde på, fordi mængden af den muskelmasse som du bærer rundt på, er den vigtigste af de faktorer, der afgør, hvor hurtigt du ældes, og hvor meget fedt du forbrænder. Så når du opbygger muskelmasse, vil du rent bogstaveligt vende ældningsprocessen og begynde at forbrænde mere fedt.

Lyder det ikke meget godt?

Desuden vil du blive overrasket over, hvor lidt tid det tager at øge din styrke og muskelmasse med de simple men effektive vægttræningsøvelser, du kan lave derhjemme eller i et fitnesscenter.

Dette koncept er så vigtigt, at vi lige ser på hemmelighed 4 igen om hvorfor DU og alle andre burde vægttræne for at holde dig sund, administrere vægten og holde ældningsprocessen i skak. Dette er meget vigtigt og en central del for ethvert fedttabsprogram og det vil stå lysende klart for dig om få minutter.

Din stofskiftehastighed er den fart din krop forbrænder og udnytter energi med. Når du spiser en kost, der indeholder mere energi eller kalorier, end du har brug for, vil overskuddet blive gemt, primært som kropsfedt. Når du så senere af en eller anden grund har brug for mere energi, så tapper kroppen det fra dens rigeste og mest effektive energikilde – dine fedtdepoter og mobiliserer denne fedtenergi, hvor det måtte være nødvendigt,

Selvom alle dine celler og væv bruger fedt som energikilde, har dine muskler et langt højere behov for energi end kroppens øvrige væv. På grund af det anstrengende arbejde de skal udføre, kan du se dine muskler som små fedtforbrændingsanlæg. De er uovertrufne i den måde, hvorpå de forbrænder fedt på. Mindst 18 gange hurtigere end fedtceller, eksempelvis.

Derfor er det vigtigt for ethvert fedttabsprgram at stimulere muskelvækst og indtage tilstrækkeligt af den rigtige type protein, (se hemmelighed 5) så kroppen får de rigtige byggeklodser til at vedligeholde eller øge muskelmassen.

Når du opbygger muskelmasse, bliver kroppen ikke kun stærkere. Du hæver også stofskiftet og bliver til et fedtforbrændende kraftværk.

Heldigvis behøver du ikke at tilbringe timevis i fitnesscenteret for at få fantastiske resultater. Selvom det er en udmærket idé at træne i et center, kan du få lige så gode resultater ved at træne derhjemme med enkelte træningsredskaber.

Med enkle og effektive øvelser kan du forvandle kroppen for øjnene af dig selv, på kun 3 timer om ugen!

Hvis du investerer nogle få minutter i vægttræning 2-3 gange om ugen, vil du blive forbløffet over, hvor meget fedt du kan tabe!

Nu undrer du dig måske over, hvorfor jeg i afsnittet om træning fokuserer så meget på vægttræning og ikke bruger meget tid på aerobisk træning som løb, cykling og den slags. Det er fordi, at vægttræning er et langt kraftigere redskab end aerobisk træning, hvis du vil forbrænde fedt og forme kroppen.

Hvis du ikke tror på mig, så kig på folk der træner med vægte. Atleter som sprintere og gymnaster ligner græske statuer, mens mange af dem, der løber meget, ser trætte og slidte ud, ligesom de har en begrænset muskelmasse.

Der er ikke noget i vejen med at løbetræne, men der er 2 ting du er nødt til at forstå:

1. Hvis du træner i for lang tid, og dette gælder også vægttræning, risikerer du at bruge dit muskelprotein som brændstof. Så i stedet for at opbygge muskelmasse vil du miste det. Det er katastrofalt, hvis du vil tabe fedt.

2. Hvis du vil lave udholdenhedstræning, er det meget bedre at lave højintensiv intervaltræning (korte sprint sessioner, også kaldet HIIT) end at løbe lange ture. Her får du grundene til, at HIIT er meget mere effektivt:

A. Jo højere intensitet din træning har, jo mindre tid behøver du bruge for at få gode resultater.

B. Træningseffekt – jo højere intensitet din træning har, des hurtigere kommer du i form.

C. Kalorieforbrænding – jo højere intensitet, des flere kalorier forbrænder du hvert minut.

D. Stofskifte – jo højere intensitet, des mere vil det øges.

E. Fedtforbrændingseffekt efter træning – jo højere intensitet, des mere fedt vil kroppen forbrænde efter træning. De kulhydrater du indtager, vil blive anvendt som brændstof i stedet for at blive lagret som fedt!

F. Muskelmasse – jo højere intensitet, des større positiv effekt har det på din muskelmasse. Jo mere muskelmasse, des højere stofskifte og bedre fedtforbrænding i løbet af dagen..

For mere info om fordelene ved HIIT, så læs denne artikel: www.alun.dk/traening-Hoej-Intensiv-Interval-Træning.asp

Jeg siger ikke, at du ikke skal løbe, hvis du godt kan lide at løbe. Jeg siger bare, at hvis du vil tabe fedt omkring livet, er du nødt til at træne med vægte og lave HIIT aerobisk træning for at få optimale resultater. Jeg vil personligt foretrække, at se ud som en sprinter eller en græsk statue frem for at se overtrænet og afmagret ud på grund af for meget udholdenhedstræning!

Husk at vægttræning opbygger muskelmasse, mens lange løbeture nedbryder det. Det vil vi for enhver pris undgå, når det handler om at tabe fedt.

For hurtigere at kunne restituere sig efter træning og maksimere den fedtforbrændende effekt, så anbefaler jeg at du overvejer følgende:

Lige efter træning, så tag et LEVENDE proteintilskud. Hold dig langt væk fra de kommercielle produkter, som er restprodukter fra osteproduktionen, er blevet opvarmet og fyldt med skadelige kemikalier.

Jeg har ledt i mere end 5 år efter et levende og sundt proteinprodukt, og det eneste jeg har kunnet finde hedder ImmunoPro. Du kan læse mere om det her:

Før vi går videre til næste hemmelighed, er der en myte, som vi er nødt til at punktere. Nemlig at man kan tabe fedt på udvalgt steder på kroppen. Mange mennesker tror fejlagtigt, at de kan tabe fedt på maven ved at lave hundredvis af mavebøjninger.

Det lyder i princippet smart, men sådan fungerer kroppen ikke.

Hvis du træner din mave, vil du få tonet dine mavemuskler, men det fedt du forbrænder, vil være fra hele kroppen og ikke kun fra området omkring maven. Så hvis du er for tyk, vil dine veltrænede muskler være skjult bag et lag fedt.

Ingen grund til bekymring, for når du følgerne hemmelighederne i denne bog, vil du snart forbrænde masser af fedt og være godt på vej til at få en flad mave.

Heldigvis er det nemt at få gode træningsresultater. Det eneste, som du behøver at gøre, er at udføre de simple ting ordentligt. For at gøre det endnu nemmere, så klik her for at downloade en gratis e-bog om, hvordan du opnår fantastiske resultater med det samme: www.alun.dk/traening-gratis-ebog.asp 

Klik her for at læse Del 8: Bliv Slank: De 7 hemmeligheder til et varigt vægttab!  


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Celine skrev denne kommentar:
05-06-2010 21:42:14

Hvad gør man hvis man er slank, men har topmave? Mit BMI er på ca. 19,5, så jeg trænger ikke til at tabe mig. Men jeg har alligevel en topmave. Det er som om fedtet bare sætter sig lige på maven. Er der noget jeg kan gøre ved det? Har forresten både diabetes og forhøjet kolesterol - hvis det har nogen betydning. Jeg går til puls- og bodytoning - i alt 2 gange pr uge, men synes ikke det hjælper.

Håber virkelig, du kan hjælpe mig.


Kom med din kommentar

Mest læste i Slank

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley