< Spar EKSTRA 20% på A-L-T ved køb over 1000 kr. - Kampagnekode: Lems20  

Fedttab Del 5: Hemmelighed 4: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding

Skrevet 04-10-2008 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Fedttab Del 5: Hemmelighed 4: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding

Træning som hurtigt og nemt vil hjælpe dig til at opbygge og beholde den atletiske og stærke krop, som du fortjener. Træning som giver et hurtigt og effektivt vægttab!


Hemmelighed 4: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding

Der er ingen tvivl, om at dine tanker er den vigtigste af faktorerne. De vil afgøre, hvor succesfuldt din forvandling til en veltrænet og yngre udgave af dig selv bliver.

Hvis du tænker på dig selv som fed, så vil du forblive fed. Men nu ved du, at du har kraften til skabe din egen virkelighed og den fremtid du ønsker, ved at fastholde dine tanker på de ting, som du virkelig ønsker. Nemlig fantastiske resultater med fedtforbrænding og et liv uden frygt.

Den næst vigtigste faktor når det handler om at forvandle din krop, er at tage de nødvendige skridt for at hæve stofskiftet. Med det menes den hastighed, hvormed din krop forbrænder og udnytter energi. Hvis du indtager en kost, der indeholder mere energi end du har brug for, vil den overskydende energi lagres i kroppen, primært som kropsfedt. Når du så senere, af en eller anden årsag har brug for mere energi, henter kroppen det i sin rigeste og mest effektive energikilde – dine fedtdepoter og bruger det, hvor det er nødvendigt.

Selvom din krops celler og øvrige væv anvender kropsfedt som energikilde hele tiden, er det dine muskler, der altid er i spænding og bevægelse, som har det største behov for energi i forhold til andet væv. På grund af det anstrengende arbejde som dine muskler konstant udfører, kan du betragte dine muskler som små fedtforbrændingsanlæg. De er uovertrufne i den måde, som de forbrænder kalorier på.

Mindst 18 gange hurtigere end fedtceller, for eksempel. Det er derfor, at det er centralt for vores koncept at øge og vedligeholde muskelmasse ved at træne og spise protein fra fødevarer af høj kvalitet.

Når du opbygger muskelvæv, begynder din krop for alvor at forbrænde fedt. Dit stofskifte stiger, og du vil kunne spise mere uden at tage på i vægt.

Mens du tænker over det, er det også vigtigt at forstå forskellen mellem fedttab og vægttab.

Gem badevægten væk
Hvis du kun fokuserer på, at tabe dig i vægt og konstant går og vejer dig, så begår du en stor fejltagelse. Tallene på en vægt siger intet om, hvor meget fedt du har tabt. Husk at vægttabet kan være vand, kulhydrater, fedt eller muskelvæv (protein). Tro det eller ej, det er faktisk muligt at tabe fedt og øge sin muskelmasse uden at det kan ses på vægten.

Da dine muskler er 22 % tungere end fedt, kan du faktisk smide dellerne på sidebenene og se betydeligt mere veltrænet ud, selvom vægten siger, at du ikke har tabt et eneste kilo! Vægten siger intet om, hvad der sker med dine fedtdepoter.

Du skulle overveje at lægge din badevægt tilbage i skabet. Ret i stedet din opmærksomhed mod hvordan dit tøj passer, og hvordan du ser ud, når du kigger på dig selv i spejlet. Du kunne evt. købe en fedtmåler og checke din fedtprocent en gang om måneden. På den måde kan du være sikker på, at det er fedt og ikke muskler du taber.

Hvorfor slankekure ikke virker
Hvis du prøver på at sulte dig til at slippe af med uønsket kropsfedt, spiller du et spil du ikke kan vinde. For at få varige resultater, er du nødt til at arbejde sammen med din krop i stedet for imod den. En kost med et lavt kalorieindhold får din hjerne til at sende et signal om at sænke stofskiftet – øge antallet af enzymer, der fremmer forarbejdning og lagring af fedt samt stimulerer din appetit for at undgå, at du taber for meget vægt.

Dette er en overlevelsesmekanisme, som vi har med fra tidernes morgen. Vores forfædre havde brug for en måde at bevare kropsfedt på i perioder med mangel på mad og det virkede ganske glimrende. Desværre for de mennesker, som prøver på at tabe fedt, så fungerer denne mekanisme stadigvæk i både dig og mig.

Hvis du spiser færre kalorier end kroppen forbrænder, så skabes der et energiunderskud. Din krop vil så tappe fra sine lagre af fedt, kulhydrater og protein for at udligne forskellen, imellem hvad den behøver og hvad den får fra kosten. Så i princippet ville den perfekte måde at tabe sig på, være at skære ned på kalorierne og den mængde mad du spiser til dagligt. Men du kan ikke narre din krop.

Grunden til at slankekure med et lavt indtag af kalorier altid mislykkes, er at du med et nedsat stofskifte, bliver nødt til yderligere at reducere dit kalorieindtag, for at opretholde dit vægttab. Læg mærke til, at jeg bruger ordet vægttab, da kroppen også vil ofre livsvigtig muskelmasse og anvende lagrede kulhydrater for at få nok energi til at fungere. Tabet af muskelmasse er katastrofalt, da det yderligere sænker stofskiftet.

Det er meget vigtigt at huske, at det er dine muskler, som varetager forbrændingen i kroppens energianlæg. Muskler bruger energi, selv når du sover. Fedt bliver lige som bare siddende. Så de fleste opnår en række dårlige resultater ved at spise færre kalorier: Mindre motivation, stærk appetit, flere fedtlagrende enzymer og nedsat stofskifte, hvilket får dem til at droppe deres slankekur.

Nu kommer vi så til det store problem: Når du vender tilbage til dine gamle kostvaner og kalorieindtag, men nu med mindre muskelmasse og deraf lavere stofskifte, så kan du spise mindre og alligevel blive federe. Tal om en opskrift på katastrofe! Dette resulterer i, at folk tager alle de kilo på, som de har tabt og meget ofte flere end dem de kæmpede med, før de gik på slankekur. Det kaldes ofte for yo-yo kure.

Hemmeligheden er at opbygge muskler, hæve stofskiftet og forbrænde fedt
Så hvis du er overvægtig eller bare vil i form til sommeren, er det alfa og omega, at du sætter fart på dit stofskifte, hvis du vil have varige resultater. Hvordan gør du så det? Det er ret enkelt. Det eneste du behøver gøre, er at øge din muskelmasse.

Der er to essentielle faktorer i opbygning af muskelmasse;

1. Den første er, at træne så kroppen stimuleres til at danne muskelvæv.

2. Den anden er, at spise tilstrækkeligt med protein så kroppen får de byggesten, som den skal skabe musklerne af.

Husk at din stofskiftehastighed er direkte forbundet med, hvor meget muskelmasse du har. Med andre ord: Jo flere muskler, jo højere stofskifte og energibehov, og jo mere fedt vil kroppen forbrænde.

Særligt når vi bliver ældre, er det vigtigt at vedligeholde vores muskelmasse. Allerede efter 30 års alderen begynder du at tabe muskelmasse. Det er en af årsagerne til, at vi har en tendens til at blive tykkere, i takt med at vi bliver ældre. Så det er ekstra vigtigt, at du gør en indsats for at vedligeholde din muskelmasse, når du bliver ældre.

Faktisk er:

Muskler = Anti Aging

Rigtigt, jo mere muskelmasse du har, jo lavere er din biologiske alder. Du kan læse mere om det i min gratis Anti Aging bog:

www.alun.dk/nyhed-Gratis-Anti-Aging-E-bog.asp

Kvinder skal ikke være bange
Kvinder bliver af og til bekymrede over al den snak om muskler. De vil gerne tabe sig, og de forstår egentlig godt, hvor vigtigt det er at træne. Desværre er de er bange for at vægttræning vil få dem til at ligne Arnold Schwarzenegger.

Men der er ingen grund til bekymring. Først og fremmest fordi fedt fylder meget mere end muskler.

Det betyder, at hvis du erstatter fedtet på dine hofter eller lår med en tilsvarende vægt i muskelmasse, vil dine lår være blevet mindre. For det andet har Arnold noget, som kvinder ikke har: Nemlig mandlige kønshormoner. Af hormonelle årsager kan kvinder simpelthen ikke få store svulmende muskler som mænd, uanset hvor hårdt de træner.

De muskuløse kvinder, som vi ser i bodybuilding blade, har taget ekstreme metoder i brug, i mange tilfælde anabolske steroider. Så piger der er ingen grund til bekymring.

Vægttræning og et øget indtag af protein vil kun forøge dit stofskifte, tone dine muskler på en feminin måde og resultere i et yngre udseende.

Så dagens læresætning er: Hvis dit fedttabsprogram skal medføre succes må stofskiftet vedligeholdes eller øges.

Det er et forbavsende simpelt princip, men det har fantastisk potentiale. Den ekstra muskelmasse øger dit stofskifte, så du forbrænder flere kalorier dagligt. Selv mens du ser tv!

Så det næste spørgsmål er, hvordan spiser du for at fremme din sundhed og opbygge muskler, der kan smelte dit fedt af dig?

Klik her for at læse Del 6: Bliv Slank: De 7 hemmeligheder til et varigt vægttab! 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Rikke Paulsen skrev denne kommentar:
01-04-2013 21:05:03

Hvor er det bare SÅ rart, endelig at få nogle råd, som giver god mening, og som man ikke skal være super arbejdsløs og alligevel rig, for at overholde! :) Super god artikel, tak for den, og high-five til dig! :D


Micki skrev denne kommentar:
11-10-2013 11:27:17

Hej mit navn er micki. Jeg står i et problem omkring vægttab og opbyggelse af muskel masse. Jeg har tabt mig 21 kilo. Og har det folk kalder subtants fedt eller lign. Det virker som ud, som bare ikke vil på plads. Jeg synes selv jeg har rimelig meget markeret over det hele osv. Mit spørgsmål er, kan jeg skrue mine kalorier op på et overskud på MAKS 500 om dagen. Ikke pizza men sunde ting. Selvfølgelig stadig en gang imellem. Ville sætte pris på et fornuft svar da jeg står på bar bund her??


Kom med din kommentar

Mest læste i Slank

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley