Vi sletter selvfølgelig manuelt porto-gebyr i forbindelse med dette workshop, idet vores ordre-system ikke kan håndterer porto-fri seminare.
Farum den 29 oktober kl 18,00 til 21,00: Alun Aps - Hestetangsvej 58 - 3520 Farum
Med den rette introduktion til kroppens fysik og anatomi samt praktiske øvelser du kan anvende overalt, ja - så er du faktisk allerede på sporet.
Åndedrættet er en fødselsgave. Vi trækker alle vejret, men er måske ikke så bevidste om hvordan vi gør det!
Heldigvis kan alle lære at trække vejret mere optimalt og første step er en opmærksomhed på din egen vejrtrækning. Hvordan trækker du vejret, når du er glad, og når du er sur eller bange? Tænk lidt over det i din hverdag.
Når du optræner dit åndedræt, vil du skabe et stærkt fundament for fysiske og mentale processer. Således vil du kunne styrke din yogapraksis og skabe et solidt og pålideligt værktøj, som kan få dig igang med at øve meditation.
Laver du allerede meditation i forvejen, vil en dybere forståelse for åndedrætte sætte dig i stand til at nå videre med din meditationspraksis.
I forhold til sport er det indlysende, at et bedre åndedræt vil øge dine sportspræstationer - både som motionist og eliteudøver.
På hjemmefronten vil dit din styrkede vejrtrækning give dig overskud til dagens gøremål og ikke mindst holde dig rask og sund.
Hvis du er syg eller smerteramt, gøres der desværre ikke meget inden for sundhedsvæsenet i forhold til fysisk/mental træning med åndedrættet.
Fx får patienter med rygerlunger, astma eller generel nedsat lungefunktion blot medicin eller bliver fortalt de skal holde sig i hvile. Kroppen er et fantastisk rebskab som kan kurere sig selv hvis den bruges rigtigt - derfor er åndedrætstræning særligt vigtigt for mennesker med nedsat lungefunktion og svagt immunforsvar.
En god vejrtrækning styrker nemlig det naturlige immunforsvar.
Afspænding er et nøglepunkt for ethvert velfungerende åndedræt. Hvis du er stresset eller måske kold, så kan det være svært at trække vejret roligt og dybt ned i lungerne.
Når du lærer at slappe af og bruge din krop præcis som den er skabt fra naturens side, så vil du opleve mange positive ændringer i din hverdag. Du vil også blive mere hårdfør overfor stress - både på arbejdet, hjemme og under fysiske præstationer.
Desuden vil dit sind blive mere afslappet og dermed have lettere ved at rumme og acceptere nye inputs.
Tænk på, at du trækker vejret 20.000 - 30.000 gange hver dag. Det er da en skam hvis du kun udnytter 60 eller 70% af dine lungekapacitet, for det er netop gennem lungerne, at kroppen iltes og udskiller affaldsstoffer.
I løbet af et menneskeliv vil du trække vejret næsten en milliard gange, og hver gang du har taget et åndedrag, kan du godt vinke farvel til det, for det kommer ikke tilbage.
Derfor er det ikke nogen dum idé at give din krop og vejrtrækning lidt opmærksomhed og kærlighed. Også selvom det kan virke helt absurd, at noget så simpelt som åndedrættet virkeligt skal trænes.
Desværre er det i manges tilfælde nødvendigt - eller i hvert fald en rigtig god idé, for dagligdagens stress og jag begrænser det naturlige åndedræt. Nogle gange så meget, at man kan blive syg af det.
På breatheology workshop hos alun.dk vil du lære basale ting omkring hvordan åndedrættet er opbygget og fungerer.
Du vil også få nogle praktiske øvelser med hjem, som er simple og meget konkrete. Disse øvelser arbejder typisk med den beroligende del af vores nervesystem, og derfor hæmmer det stressende nervesystem.
Med andre ord kommer dit nervesystem i bedre balance, og heldigvis forplanter denne balance sig helt op i nervesystemtes centrale del, nemlig hjernen.
Pauserne i åndedrættet er meget vigtige, men oversete. Som i kunst og musik er pauserne ofte de vigtigste elementer, som samler helheden. Sådan er det også i åndedrættet, og derfor sættes der stort fokus på pauserne i breatheology workshoppen.
Længere pauser (vejrholdning) er interessante at observere og opleve. Når vejret holdes, står åndedrætte stille, og kroppen kan falde til hvile. Hjernen kan således optrænes til en dyb ro, en form for meditation.
Konceptet omkring breatheology er udviklet af Stig Åvall Severinsen, som har en videnskabelig baggrund (biolog og PhD i medicin).
Desuden er han 4-dobbelt verdensmester i fridykning og træner for det danske landshold (VM guld 2010). I Danmark er hans bestseller "Træk vejret" fra Gyldendal nu allerede optrykt 3. gange på et år.
Kig på Stigs internationale community, hvor du også kan oprette en gratis profil, og møde andre i verden, som deler dine interesser. Besøg www.breatheology.com
Her følger nogle gode råd, som du kan anvende i din hverdag.
STIGS 7 FANTASTISKE VANER;)
Råd til bedre vejrtrækning som giver mere energi og mindre stress
1) Bliv bevidst om, hvordan du trækker vejret i forskellige situationer.
2) Sænk hastigheden på dit åndedræt - slowly is better.
3) Træk vejret gennem næsen.
4) Slap af i skuldre, nakke og din tunge!
5) Træk vejret så dybt ned i "maven" (lungerne) som muligt.
6) Pust langsomt ud - lav evt. lille modstand med læberne. Godt mod søvnløshed.
7) Hold vejret og se hvordan din krop og dit sind reagerer.