Hans centrale budskab er, at det vigtigste mål for alle er at finde deres livs formål på trods af alle vanskeligheder eller tilsyneladende umulige odds.
Nick fortæller historien om sine fysiske handicaps og den følelsesmæssige kamp, han udholdt, mens han forsøgte at beskæftige sig med dem som barn, som teenager og som ungt menneske.
»I ensomme stunder grublede jeg over, om der var nogen på jorden ligesom mig, og om der var noget formål med mit liv andet end smerte og ydmygelse.«
Han fortæller, hvordan hans tro på Gud har været hans centrale kilde til styrke, og han forklarer, at da han omsider fandt sin egen følelse af formål – at inspirere andre til at gøre deres liv og verden bedre – fandt han også tillid til at opbygge et rigt og produktivt liv uden begrænsninger.
Nick giver praktiske råd til at realisere et liv rigt på glæde og mening ved at opbygge tillid til andre, udvikle støttende relationer og få styrke til rejsen.
Han indgiver læseren mod og optimisme ved at vise, hvordan han selv lærte at acceptere, at der var noget, han ikke kunne styre, og i stedet fokusere på det, han kunne.
»Jeg tror, mit liv uden er grænser! Jeg vil have dig til at føle på samme måde om dit liv, uanset hvad dine udfordringer måtte være.
Når vi begynder vores rejse sammen, skal du bruge et øjeblik på at tænke over eventuelle begrænsninger, du selv har lagt ind i dit liv, eller som du har tilladt andre at placere i det.
Tænk så over, hvordan det ville være at være fri for alle disse begrænsninger. Hvordan ville dit liv være, hvis alt var muligt?« - Nick Vujicic
Sprog: Dansk
Indbinding: Hardback
Antal sider: 282
Bedømmelser:
Miriam Sembach gav 5 ud af 5 stjerner.
07-05-2013 10:50:05
Den er rigtig god og får en til at tænke over, hvordan man ser på sig selv. Jeg vil med glæde anbefale bogen til andre:)
Mie Bendsen gav 5 ud af 5 stjerner.
04-03-2013 10:35:17
Fantastisk inspirerende!!! :-)