Din pris her på Alun.dk er kr. 316 + moms for de to foredrag (du sparer 20 %) hvis du tilmelder dig via dette link – http://alun.speakersclub.dk
Arbejdsglæde og trivsel er en afgørende faktor for enhver organisation og virksomhed – og for os som individer.
Trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø kan skabe succes og store præstationer for den enkelte og for organisationen.
Når vi ser på arbejdsglæden hos os selv, så kan der ikke være tvivl om, at det er et af de mest betydningsfulde elementer i vores opfattelse af livskvalitet og lykke.
Samtidig kan resultaterne af medarbejdere med en høj arbejdsglæde set fra en organisations synspunkt ofte aflæses direkte på bundlinjen som f.eks. øget salg, bedre service og bedre kvalitet.
Hør om arbejdsglæde og få inspiration til at forbedre den, få sjove redskaber til at være med til at skabe den for din arbejdsplads – og få en super underholdende oplevelse samtidig!
Karen-Marie Lillelund
Karen-Marie Lillelund er kendt for at få sine tilhørere til at more sig så godt at tårerne triller, samtidigt med at de får brugbar viden med hjem om, hvordan vi kommunikerer med hinanden.
På sin helt egen jordbundne og fantastisk morsomme facon, går Karen-Marie Lillelund lige i hjertet på sine tilhørere. Karen-Marie Lillelund er uddannet i dramaturgi og musik ved Århus Universitet, og privatuddannet sanger fra New York og London.
Hun uddannede sig til kommunikationskonsulent ved Brogården på Fyn, og har undervist i kommunikation på Haslev Højskole.
De sidste 10 år har hun rejst land og rige rundt for at tale med private og offentlige virksomheder om kommunikation med humoren som forløser. Om sommeren er hun at finde på Bakkens Hvile som en af syngepigerne.
Arbejdsglæden og kommunikation med humoren som forløser
Karen-Marie Lillelund taler om den kommunikation, der er grundlaget for arbejdsglæde, god stemning og dermed for en positiv arbejdskultur.
Den positive arbejdskultur er blandt andet kendetegnet ved, at der er let adgang til nye idéer, der kan forbedre hverdagen og bundlinjen.
Hun hjælper os med at få øje på de sjove og opmuntrende hændelser i hverdagen og på arbejdspladsen, og hun hjælper dig med at ruske op i den automatiske kommunikation og erstatte den med nærvær og arbejdsglæde.
Når arbejdet foregår i en atmosfære, hvor man har let til smil, kan man oven i købet minimere risikoen for at stressen sætter sig.
Karen-Marie Lillelund forholder sig muntert og kritisk til vores måde at kommunikere på. Kan man se det sjove i hverdagen, så kan man også blive det, der med et lidt slidt ord hedder omstillingsparat. Og mærk din arbejdsglæde få et skub bagi.
Lad Karen-Marie Lillelund give et bud på, hvordan man skærper opmærksomheden på god kommunikation, arbejdsglæde og får humoren med i købet.
Martin Thorborg
Oplev en super energisk peptalk fra superiværksætteren Martin Thorborg, som det er lykkedes os at hente hjem fra hans magelige hverdag i solbeskinnede Florida.
Hør hvordan han motiverer sig selv og oplev hans passion for sit arbejde, når han fortæller om verden, som han ser den. En verden uden teoretiske dikkedarer. For Martin handler det om praksis og om at udnytte de muligheder, arbejdet bringer lige nu og her.
Han vil ha' det sjovt, når han er på arbejde, og det har han. Han ser ikke noget arbejde som surt arbejde. Selvfølgelig er noget arbejde mindre sjovt end andet, men for han gælder det blot om at ændre fokus. Så kan selv gulvvask gøres til noget, man kan holde ud.
Igennem tiderne har Martin haft stor succes som medstifter af virksomheder som Jubii, Amino og SPAMfighter. Han er forfatter til bestsellerne "Martin Thorborg - Iværksætter til jeg dør" og "E-pusher", som begge kan købes til specialpris på dagen.
En ting er sikkert: Det bliver ikke kedeligt!