Det blåviolette lys er både synligt og skadeligt for vores øjne.

Ligesom vi har lært nødvendigheden af at beskytte os mod solens usynlige ultraviolette lys, så viser al forskning at det også er på tide at beskytte os imod det synlige blåviolette lys.

Det blåviolette lys har en kort bølgelængde. Det betyder at lyset producerer mere energi. Jo kortere bølgelængde, jo mere energi. Bølgelængder af lys måles i nanometer (nm), og det blåviolette lys måler 400-495nm på lysspektret.

Tidligere var solen den eneste kilde til det blåviolette lys. Når solen gik ned forsvandt det blåviolette lys og kroppen havde ro til at producere melatonin (og give en god nats søvn).

Sådan er det ikke mere. Det blåviolette lys er overalt, og er ofte det sidste vi udsættes for inden vi lægger os til at sove (TV, tablet, mobilen), ja selv lys fra sengelampen påvirker vores søvn negativt.

Når solen udsender blåviolet lys i løbet af dagen, så er det en del af vores dagsrytme. Det blåviolette lys får os til at føle os årvågne, ja, kan ligefrem give en følelse af velvære. Solens blå lys kan altså være gavnligt for vores sundhed og velvære. Sådan er det desværre ikke med det kunstige blåviolette lys (som jo oftest bruges når det er mørkt, altså direkte modsat naturens intention).

Kunstigt blåt lys i intervallet 415nm til 455nm har i undersøgelser vist sig at føre til digital øjenbelastning. Blåt og grønt lys mellem 400nm og 550nm har i undersøgelser vist sig at være forstyrrende for melatoninproduktionen og forstyrre vores søvn. Blåt lys i løbet af dagen får os til at føle os vågne, men efter mørkets frembrud kan det påvirke vores krops evne til at producere melatonin, hvilket kan føre til dårlig søvnkvalitet.

Vores døgnrytme og kropsur er ikke udviklet til at se blåviolet lys efter solnedgang.

Bare tænk på vores forfædre. De tilbragte aftenen omkring et glødende lejrbål med røde og orange farver. Måske det er på tide vi lytter til naturens intention og gør det samme?