Fandt du dette spændende? Måske gør en af dine venner også?
Aristoteles, en af vores største filosoffer, skrev for flere tusind år siden, at det ultimative mål for al menneskelig adfærd er glæde. Han sagde, at alt, hvad et menneske gør, har til formål at bringe en form for glæde. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke, men det ultimative mål er altid glæde.
Men hvordan opnår DU sand glæde i dit liv?
Din evne til både at stille dette spørgsmål og dernæst svare på det er nøglen til alt, hvad der sker i dit liv, og alt hvad du opnår.
For at hjælpe dig på vej til et liv fyldt med glæde, bør du overveje tre enkle, grundlæggende spørgsmål:
Spørgsmål 1: Er du taknemmelig for, hvad du har?
At være taknemmelig for, hvad du har, er et forbløffende kraftfuldt redskab. Når du er taknemmelig for alt det gode i dit liv, alle de små og enkle ting i livet, opstår der magi, og du får flere gode ting at være taknemmelig for.
Jeg mener, at Danmark er det bedste sted i verden at bo; her er sikkert, rent, vi har vidunderlig natur, gode skoler, fantastiske sportsfaciliteter og et socialt sikkerhedsnet, som misundes af resten af verden.
Er du klar til at sætte pris på, hvad du har, og at lade magien begynde?
Spørgsmål 2: Er du klar over, hvordan sindet fungerer?
Ved du godt, at du kun kan tænke på én ting ad gangen?
Ja, den gode nyhed er, at i stedet for at fokusere på, hvad du er bange for, og hvad du ikke ønsker skal ske, har du magten til lige her og nu at begynde at tænke på løsningen, som vil bringe dig, hvad du ønsker at opnå i livet.
Hvis du anvender denne viden korrekt, kan den bogstaveligt transformere dit liv.
Spørgsmål 3: Er du klar over, hvad dit livskald er?
Dette er sandsynligvis det vigtigste spørgsmål, du eller en anden kan stille dig. Hvad er dit svar, og hvordan får du begyndt på at leve dit drømmeliv?
Godt. Nu hvor jeg har fået vakt din opmærksomhed og nysgerrighed, så lad os komme i gang med det sjove på denne spændende og givende opdagelsesrejse med nogle enkle, men meget kraftfulde øvelser:
Tre enkle handlingstrin – for hurtigt og nemt at øge din lykkefølelse
Trin 1. Sådan opnår du en tilstand af taknemmelighed
Begynd dagen med at ligge i sengen nogle få minutter, før du står op, og vær blot taknemmelig for det vidunderlige liv, du har. Også selv om du føler, at livet ind imellem behandler dig uretfærdigt. Bare kom i gang med simple ting som din frihed, det tøj, du ejer, maden, du får at spise hver dag osv. Dette vil gøre dig klar til en forbløffende dag.
Gør det samme om aftenen. Vær taknemmelig for alt det gode, der er hændt dig i løbet af dagen og alle de vidunderlige ting, du er omgivet af i dit liv. Dette vil ikke blot gøre dig parat til at få en afslappende nattesøvn, men også:
Når du er taknemmelig for, hvad du har i livet, vil du få flere gode ting at blive taknemmelig for!
Så find et stykke papir, og skriv ti ting ned, som du er taknemmelig for. Wow, hvor godt får du det ved at gøre dette?
At anvende blot nogle få minutter om dagen på at være taknemmelig for, hvad du har, er en af de mest kraftfulde ting, du kan gøre for at øge din lykketilstand.
Trin 2. Sådan frigør du sindets kraft
Når du opdager, at du bekymrer dig om noget eller er bange, så vend situationen om, og tænk i stedet på løsningen. Husk: Du kan kun tænke på én ting ad gangen.
Når du skifter dit fokus til, hvad du ønsker skal ske, i stedet for at være bange, sker der magiske ting, og enten synes problemerne ikke så store længere, eller også dukker mulige løsninger op overalt.
Hvis du finder det svært, så tag en dyb indånding, og vær taknemmelig for alle de gode ting (kig på listen, du skrev ovenfor) i dit liv, og fortsæt med at nyde og sætte pris på din dag.
Trin 3. Hvordan finder du dit livsformål?
I ”The 7 Habits of Successful People” har Steven Covey sagt:
Alt for mange mennesker har alt for travlt med at kravle op ad stigen til succes, men når de når toppen af bygningen, indser de, at de er kravlet op ad den forkerte stige.
En af de største fejl, vi begår med vores børn, er ikke at give dem tid til at drømme og tænke over, hvad de gerne vil med deres liv. Selvfølgelig kan vi ikke forvente, at teenagere altid lige kan finde deres livskald her og nu. Det er en livslang proces, og det kan ændre sig over tid.
Min pointe er, at vi skal opmuntre vores børn til fra en tidlig alder at give dem den gode vane at tænke på, hvad der gør dem lykkelige, og hvordan de kan opnå det. At gøre dem bevidste om, at de selv kan skabe den fremtid, de ønsker både for sig selv og for vores planets og menneskehedens fremtid, i stedet at vælge den nemme løsning og blot at flyde med og hoppe på den båd, der kommer forbi.
Det bedste og mest kraftfulde spørgsmål, du og alle andre kan stille, er:
Hvad er mit (dit) kald i livet?
Hvis du blot husker én ting fra denne video eller dette website, så lad det være dette:
Hvordan kan jeg foretage mig noget, jeg ELSKER, tjene til livets ophold på det og samtidig tjene menneskeheden?
Er det ikke nøglen til livet?
Du behøver ikke at finde svaret med det samme. Tag små skridt, og du vil blive overrasket.
Du kan starte med at være en supermor eller far. Tilbyde at være træner på det lokale fodboldhold. Melde dig til frivilligt hjælpearbejde. Eller bare smile og være rar overfor mennesker, du møder i dagligdagen.
Lad os begynde lige nu. Tag et stykke papir, og kom i gang med at finde dit livsformål. Brug fem minutter på at skrive ned, hvad der dukker op!
Hvilke fordele er der ved at være taknemmelig, frigøre sindets kraft og tjene andre?
Svar: ganske enkelt glæde og lykke. Livet handler om, hvad der gør dig glad, og hvordan du opnår det. Blot nogle få minutters investering i dig selv hver dag vil gøre en umådelig forskel i lidt liv.
Hvad er en af de bedste ting, du kan gøre for at leve et liv fyldt med glæde, lykke og energi? Hvad tror du, den næste lektion vil handle om?
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Jeg får altid tanker der henleder til noget i retning af en "religiøs sekt" når jeg læser div. beskrivelser og artikler. Det virker lidt for frelst, selvlært og alternativt. P.S. Jeres Fivefingers fungerer perfekt! Peace & Love Anders
Tværtimodder er da ikke noget religiøst over detdet er nogle helt jordnære og fornuftige råd til at blive gladere selv og samtidig også gøre andre gladere. Jeg synes det er smukt :-)
De 7 gode vaner er en virkelig god og vis bog. Tak for påmindelsen herom. Det gør det nemmere at holde en kærlig kurs, når jeg husker på taknemmelighed, gøre mig nyttig for andre og bruge sindets kraft.
Hej Alun - Jeg har tilmeldt mig -ja tak - til Robert Pengs seminar.?? Hvornår skal der betales. Har ikke fået opkrævning eller andet.Og jeg spørger- hvad har 2009 med din øverste artikel:Kom igang afsnit 2.at gøre?? Tak for dine artikler. Mange hilsener Inge Lis Johannsen
Har du læst nogen af Aristoteles værker? Jeg tror, du vil opdage, at din forklaring af 'glæde' står i konflikt med sine argumenter om livets ultimative mål. I stedet fortalte Aristoteles hvad han kaldte 'Eudaimonia', som ikke blot er en glad sindstilstand. Desuden, bare fordi Aristoteles sagde det, gør det ikke sandt.