❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Kun 60 sekunder fra en gladere og sundere udgave af dig!

Skrevet 19-09-2024 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Kun 60 sekunder fra en gladere og sundere udgave af dig!

Jeg er af den overbevisning, at Universet og Moder Natur har adskillige enkle regler, vi skal følge, og helt centralt er en viden om, at intet nyt kan komme ind i vores liv, uden at vi er taknemmelige for, hvad vi allerede har. Her er en enkel, men meget kraftfuld teknik, som kun tager 60 sekunder, og som radikalt kan øge din sundhed og lykke!


En tilstand af taknemmelighed vil sige, at man gør det til en vane regelmæssigt at udtrykke taknemmelighed og påskønnelse i alle forhold i livet, både for de små og de store ting.

Taknemmelighed ganske enkelt og fungerer sådan:

Hvis du er taknemmelig for, hvad du har, vil du altid få mere at være taknemmelig for.

Hvis du klager over, hvad du ikke har, vil du aldrig få nok.

Vær ærlig. Se dig omkring.

Ser du et rent land med smuk natur, et sikkert sted at bo for dig og din familie og et samfund, der via en stærk social struktur passer på hinanden og plejer de ældre og svage?

Har vores børn gode børnehaver og gratis skoler? Har vi fantastiske sportsfaciliteter, som kan benyttes af alle, et gratis sundhedssystem og meget andet?

Men har vi også som det allervigtigste vores frihed og mulighed for at være, have og gøre alt det, vi ønsker?

Som det forholder sig med alle andre lande, er Danmark heller ikke perfekt, men efter at have rejst og set meget af verden, kender jeg ikke noget andet sted på planeten med de muligheder, som du og jeg har her.

Det er årsagen til, at Danmark har været mit hjem i 30 år!

Så spørg dig selv ærligt, om du som de fleste andre mennesker klager for meget og tager dit privilegerede liv for givet i stedet for at være taknemmelig for, hvilke vidunderlige muligheder vi har her.

Gratitude is not only the greatest of virtues, but the parent of all the others. - Marcus Tullius Cicero

Heldigvis er vi blevet født med en hellig gave, evnen til kun at kunne tænke på en ting ad gangen.

Hvis du fokuserer på din frygt eller beklager dig over, hvad du ikke har, så har du magten i dine egne hænder til lige her og nu at vende skuden og i stedet tænke på, hvad der gør dig glad, hvad du gerne vil opleve i dit liv, og hvordan du kan opnå det, samtidig med at du er taknemmelig for, hvad du allerede har.

Måske tænker du så:

Hvad med de mennesker, som ikke har særlig meget, som er arbejdsløse, er syge eller er blevet revet væk fra deres hjem pga. krig eller naturkatastrofer? Skal de også være taknemmelige?

Taknemmelighed virker for alle.

Jo, somme tider er det hårdt, men om du så må starte med at være taknemmelig for at have tøj på kroppen og mad på din tallerken, kan du stadig udtrykke taknemmelighed.

At lære at sætte pris på de små ting i livet er virkelig befriende, opløftende og det første trin hen imod at finde sand glæde.

Husk på at ved at være taknemmelig for alt, hvad du har lige nu, sender du de rigtige signaler til Universet om, at du er parat til at modtage flere gode ting.

Men igen, er vi som kultur for fokuseret på at få mere, mere og mere?

“Complaining is merely praying to the devil” - Bob Marley

Desværre bruger for mange af os al vores tid og energi på at opnå mere og samle flere ejendele (større huse, en ny bil osv.) og klatre op ad karrierestigen i stedet for at sænke farten og tage os tid til at sætte pris på, hvad vi har og tænke på, hvad der virkelig gør os lykkelige.

3 enkle trin til at opnå en ”Attitude of Gratitude” (tilstand af taknemmelighed)

1. Om morgenen
Brug nogle få minutter, når du vågner, på at tænke på alle de ting, du er taknemmelig for. Det vil give en fantastisk start på dagen.

Det tager bogstaveligt kun 60 sekunder, men det er den bedste måde, jeg kender, til at starte dagen på en positiv måde.

Du kan også, mens du gør dig klar til dagen (laver morgenmad, børster tænder osv.), trin for trin gå igennem de ting, du er taknemmelig for.

2. En daglig påmindelse
Hav en dejlig sten eller en figur i din lomme eller taske.

Når du rører ved den i løbet af dagen, kan du stoppe op i et sekund og være i dette vidunderlige øjeblik af påskønnelse for alt det gode i dit liv.

Brug din taknemmelighedssten eller figur som en påmindelse om at sætte pris på mennesker omkring dig, give dem komplimenter og takke dem for de mindste ting, de gør for dig, såsom at være en god ven eller kollega, at holde døren for dig.

Desværre er tak et meget kraftfuldt ord, som bliver brugt alt for sjældent i den moderne verdens travlhed.

3. Om aftenen
Tag stenen eller figuren ud om aftenen, og sæt den på dit natbord, og brug nogle få minutter på at være taknemmelig for alle de positive ting i dit liv.

Måske vil du opleve, at når du ligger i sengen og tænker på alle de ting, du er taknemmelig for, falder du hurtigere i søvn og vil nyde godt af en dybere søvn!

Denne sengetidspraksis tager igen ikke mere end 60 sekunder, ja 60 sekunder, men det er potentielt de mest kraftfulde 60 sekunder, du kan bruge hver dag.

Du kan også overveje at påbegynde en taknemmelighedsdagbog. Udtryk din taknemmelighed i denne dagbog hver aften ved at notere ting, som du er taknemmelig for, stolt af eller begejstret over.

Konklusion på en tilstand af taknemmelighed

Den bedste måde at øge dit glædesniveau på er ved at opnå en ”Attitude of Gratitude.”

Denne simple, men kraftfulde visdom kan bogstavelig talt forandre dit liv.

Så gør en indsats for at bruge nogle få minutter hver dag på at være taknemmelig for alle de gode ting, du oplever i livet.

Herefter kan du se magien ske, når flere ting at være taknemmelig for pludselig begynder at dukke frem.

Jeg antyder ikke, at hver eneste dag vil blive perfekt, men at fokusere på hvad vi er taknemmelige for, har en tendens til at skylle følelser af vrede og negativitet bort og er den mest kraftfulde måde at øge dit lykkeniveau på.

Tak, fordi du læste med ;-)

P.S.: Hvis du kunne tænke dig min gratis ebog om taknemmelighed, kan du downloade den her.

Yderligere læsning:

/personlig-udvikling/hvilket-ord-kan-aandrer-dit-liv.html
http://www.apa.org/news/press/releases/2015/04/grateful-heart.aspx


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Jonathan Weidinger skrev denne kommentar:
14-11-2016 19:17:01

Du skriver herover: "Desværre er tak et meget kraftfuldt ord, som bliver brugt alt for sjældent i den moderne verdens travlhed.

Jeg foreslår en anden rækkefølge af ordene:

Tak er et meget kraftfuldt ord, som desværre bliver brugt alt for sjældent i den moderne verdens travlhed.

Sandhedstest 1:

"Desværre er tak et meget kraftfuldt ord ...

Sandhedstest 2:

"Tak er et meget kraftfuldt ord ..."

Mvh. Jonathan


Steffen skrev denne kommentar:
16-11-2016 12:06:11

Jeg er lige begyndt at tage sessioner hos en terapeut som arbejder med Option Processen og tankefeltsterapi/EFT og Metasundhed og hun anbefalede mig netop at føre en "taknemmelighedsdagbog". Mit liv har lige siden jeg var lille været plaget af angst og uro, hvilket har ført til et stadig dårligere helbred. En sådan dagbog ser jeg som et led i at vende mine tanker mod det positive i stedet for det negative. Så jeg skaffede faktisk en dagbogsapp, som kan køre (og synkronisere) både på min Mac og iPhone og iPad. Så kan jeg skrive ind hvor jeg end er.


Ulla skrev denne kommentar:
17-11-2016 12:44:49

Kære Alun. Jeg ved, at du har ret :). Jeg takker Gud hver dag, og Tak for at du minder os om, hvor let det er.Føler man taknemlighed i sit hjerte, udstråler man samtidig kærlighed og respekt. Det er en enkel måde at påvirke sine omgivelser på, og det giver god response.


Vis alle kommentarer

Dean skrev denne kommentar:
21-11-2016 13:49:46

Jeg husker at være taknemmelig for de ting, vi normalt tager for givet, og som egentlig er ret store ting/opfindelser: Nem adgang til el, vand, varme, toilet og bad, køkken med komfur, opvaskemaskine og køleskab (fyldt med mad), vaskemaskine, madras, varm dyne, tøj osv osv. Og selvfølgelig at min søn, kone og jeg selv er raske og har det godt. Man kan sagtens bruge mere end 1 minut (ja man kan faktisk blive ved). Som Buddha sagde (forkortet): "lad os være taknemmelige, for vi er ikke døde)


Wicca skrev denne kommentar:
29-11-2016 18:52:06

En dejlig artikel om TAKNEMMELIGHED :)))
Tak for den :)))))
Kh Wicca


merete skrev denne kommentar:
01-10-2024 20:54:39

taknemlig, Alun, taknemlig


Susanne Dea Crammond skrev denne kommentar:
02-10-2024 08:42:11

Tak for at blive mindet om kraften og glæden ved at fokusere på det jeg har ❤️ og lade livets fortrædeligheder glide i baggrunden. Jeg vil se mig om efter en sten eller andet som reminder.


Hans skrev denne kommentar:
02-10-2024 21:50:30

Det her må være det bedste jeg nogensinde har læst! TAK!


Gro Karlsen skrev denne kommentar:
05-10-2024 21:22:19

Kraften øker selv Kjærlighet ?Manifistering og bedre hverdag. Dopaminer og endorfiner
Gir vell være i kropp og Sjel


Gro Karlsen skrev denne kommentar:
06-10-2024 10:49:09

Kraften øker selv Kjærlighet ?Manifistering og bedre hverdag. Dopaminer og endorfiner
Gir vell være i kropp og Sjel


Kom med din kommentar

Mest læste i Personlig udvikling

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley