❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Hvordan gør du 2009 til det bedste år i DIT liv?

Skrevet 12-01-2009 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Hvordan gør du 2009 til det bedste år i DIT liv?

Hvert år beslutter jeg mig for at “Dette kommer til at blive det bedste år i mit liv!” Jeg sætter mig ned i december og tænker over det år som er gået, og begynder så at drømme om hvad jeg ønsker at opnå og opleve i det nye år. Så hvis 2009 var det bedste år i DIT liv, hvad ville så ske?


Hvordan ville dit helbred være og hvor meget ville du veje? Hvordan ville din familie være, og hvilken livsstil ville i have? Hvor meget ville du tjene, hvis dette var dit bedste år? Hvor mange penge ville du have i banken? Hvor mange ferie ville du tage på?

Hvis du kunne have ALT du ønskede i 2009, hvad skulle det så være?

Ja ALT, hvad er din største drømme?

Før du læser videre, så udskriv denne artikel og bestem dig for at læse den fra start til slut. Jeg lover dig, at hvis du læser denne artikel og bruge et par minutter på at implementere rådene , at du vil blive forbløffet over de resultater som du vil se i dit liv.


Ved at følge metoden i denne artikel skridt for skridt, vil du hurtigt og effektivt rykke dig nærmere opfyldelse af selv dine vildeste drømme. Du vil faktisk ved at bruge disse simple tricks fra artiklen kunne være blandt de mest succesfulde 1% af folk. Så hvad venter du på?

Denne formel har virket for mig, min familie, mine venner samt kollegaer og det vil virke for DIG!

Så lad os begynde!

Uanset om dit mål er at få økonomisk succes, om det er et personligt mål eller om det måske handler om at få bedre helbred - f.eks. ved at tabe fedt, tone dine muskler og øge dit energiniveau mærkbart, er den bedste måde at få opfyldt dine drømme at lære at bruge dette fantastiske værktøj til målsætning og strategisk planlægning.

Du vil blive forbavset over de utrolige resultater, som du hurtigt vil opnå.

Ved at bruge disse principper, vil du opnå gennemsnitligt 8 ud af 10 mål, du sætter dig i 2009. Men det bedste er, at du kun behøver nogle få øjeblikke, et stykke papir og nogle farver for at få opfyldt dine drømme.

Den simple og nemme metode til at implementere de teknikker til målsætning, du vil få her, vil radikalt øge sandsynligheden for, at du opnår dine mål og drømme.

Eftersom mindre end 3 % af alle voksne mennesker har klare, nedskrevne mål med planer for, hvordan de skal opnås, vil du ved at implementere metoden og følge rådene for målsætning hurtigt komme blandt de 3 % mest succesrige personer og nyde alle de personlige fordele, det giver dig.

Denne artikel vil afsløre den hemmelighed, der vil få dig i mål. Du vil lære at sætte dig konkrete mål og finde ud af, hvordan du opnår dem. Så læs videre for at lære de 15 hurtige og simple skridt til at gøre dine drømme til mål og dernæst til virkelighed! Er du klar til nogle fantastiske ændringer og forbedringer i dit liv? 

Hvad er mål og hvorfor har DU brug for dem?

Mål kan defineres som objektet for dine anstrengelser eller en rejses destination. Mål er vigtige, for uden dem har du ingen retning, ingen destination og mindre kontrol over dit liv og alt hvad der sker dig. Forestil dig universet som en kok på en restaurant hvor du bare siger til tjeneren, at han kan servere hvad det skal være.

Hvorfor er det ikke en god idé? Fordi kokken så kan give dig noget, du ikke kan lide, eller endda nogle rester. Har du ingen mål, risikerer du, at kokken serverer hvad som helst, godt eller dårligt. Så det er vigtigt, at du bruger noget tid på at overveje dine mål og dermed skabe dig en rettesnor for din fremtid.

Når først du har identificeret og sat dig dine mål, vil du ved at skrive dem ned øge dine chancer betydeligt for at nå disse mål. Det er meget vigtigt, HVORDAN, du formulerer dine mål, for selv små justeringer kan ændre målets udfald drastisk. For eksempel vil blot det, at nedfælde dit mål øge sandsynligheden for, at det opfyldes med 80 %.

Andre faktorer er også vigtige, når man skal formulere sit mål effektivt, som f.eks. at formulere det i nutid, at lave en positiv og realistisk målsætning, gøre den kortfattet og præcis, at inkludere fordelene ved at opnå målet, at sætte sig en deadline, samt at lave en detaljeret plan. Men inden du lærer at sætte dig mål, lad os finde ud af hvad du elsker og hvad der er din passioner: 

Nøglen til glæde og lykke!

Allerede Aristoteles skrev, at det ultimative mål for al menneskelig handling, var lykke. Han sagde, at alt hvad en person gør, gør han for at opnå lykke på en eller anden måde. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke, men det ultimative mål er altid lykke. Men hvordan opnår du personlig lykke?

“Happiness is the progressive realization of a worthy goal” Earl Nightingale

Din evne til at stille og besvare dette spørgsmål korrekt er nøglen til alt, hvad der sker dig, og alt hvad du udfører i livet. Du kan aldrig genvinde tabt tid, derfor er det dummeste, du kan gøre, at knokle for at kravle op ad stigen til succes, blot for at finde ud af, at den ledte til det forkerte sted.

Hvorfor i øvrigt bruge år på at forsøge at nå mål som du kunne have nået med succes på blot et par måneder, hvis du havde brugt den rigtige teknik til målsætning?

“Time slips through our hands like grains of sand, never to return again. Those who use time wisely are rewarded with rich, productive and satisfying lives." Robin Sharma

Den hurtigste og bedste måde for dig at opnå glæde og lykke er ved at bruge den nødvendige tid til at sætte dig ned og tænke samt planlægge, så du er fuldstændigt klar over, hvem du er som person, hvad du tror på, dine værdier, mål og hvad du ønsker at opnå i livet.

Når du har gjort det, kan du med det samme begynde at leve det liv, du ønsker. Når du ved præcist, hvad du vil i hvert område af livet, vil du kunne øge din sandsynlighed for succes dramatisk. Du kan jo ikke ramme et mål, du ikke kan se! 

Hvad er dine mål og drømme? Hvad gør dig glad? Hvad elsker du at lave?

Det første skridt til at ændre dit liv til det bedre er at sætte noget kvalitetstid af og tage til at stille sted, et sted der vil tillade dig at være kreativ. Det kan være en café med en dejlig stemning, eller det kan være ude i naturen. Det er en god idé at gøre det om morgenen, hvor du er klar i hovedet og bedre kan være kreativ.

Medbring noget papir og nogle farveblyanter, luk dine øjne og skriv og tegn billeder af dine mål og drømme. Du skal ikke analysere dem; bare lad dit sind flyde frit. Forestil dig, at du kan gøre, være, have eller opnå alt i livet, at der ingen begrænsninger er i livet eller på dit potentiale.

“Find out what you really love to do then, and then find a way to make a good living doing it” Napoleon Hill

Finder du det svært at identificere dine mål og drømme, er nøglen til at komme i gang ofte at overveje, hvad du godt kan lide at lave, og hvad der gør dig allermest glad. Disciplinér dig selv til at skrive så meget ned som muligt, for din evne til at sætte dig og opnå mål bestemmer din succes og din lykke mere end nogen anden evne, du nogensinde kan lære.

Så lav en drømmeliste over, hvad du har lyst til, og hvordan det perfekte liv ser ud for dig:

- Hvordan ser det ideelle liv ud?
- Hvordan ser din ideelle familiesituation ud?
- Hvad er dit drømmejob?
- Hvor kunne du tænke dig at bo?
- Hvor mange penge vil du gerne tjene?
- Hvad er din drømmelivsstil?
- Hvor mange penge vil du gerne have opsparet?
- Hvad er dit drømmehus og hvilken bil vil du gerne have?
- Hvor sund og rask vil du gerne være?
- Hvordan vil du gerne bruge din fritid for at have det sjovt og slappe af?

Kort sagt, hvordan ser din ideelle fremtid ud? Brug “back to the future” tænkning. Lad dine tanker og drømme flyde frit. Lad ikke andres meninger holde dig tilbage. Som Napoleon Hill engang sagde:

“What ever the mind of a man can conceive and believe it can achieve.”

Andre spørgsmål som du kan spørge dig selv om:

- Hvad elsker du at gøre?
- Hvilket slags miljø kan du lide at være i?
- Hvilke slags mennesker elsker du at være omgivet af?
- Hvad begejstre dig, tænder dig, oplader dine batterier?
- Hvad er du god til?
- Hvad roser folk dig for?
- Hvad er dine unikke egenskaber og talenter?

Du nyder formentlig mest de ting, som du er god til og det er formentlig derfor, du er så god til dem! Så det du elsker at gøre og talenter hænger uløseligt sammen!

Svaret på disse spørgsmål giver dig et fingerpeg om hvem du er og hvad der er dit formål. Når du har fundet ud af hvem du er, hvad du elsker og hvad der er dit formål i livet, så er du på vej til at leve det liv som du har drømt om.

Husk at du kan ikke ramme et mål, som du ikke kan se. Så det første skridt er altid at finde ud af hvad der motivere dig! Hvad får dig til at hoppe ud af sengen og eksplodere af energi om morgenen.

Mange succesrige mennesker siger, at hemmeligheden bag deres succes er, at de har bygget den op på at finde ud af, hvad de kan lide at lave og så gøre det med hele deres hjerte. Mange af disse succesrige mennesker føler slet ikke, at de arbejder, deres job er bare en hobby, som de holder af at udføre. Kan du sige det samme om dit job?

Hvis ikke er det tid til at træde 2 skridt bagud og planlægge anderledes fremover! Lad være med at leve livet baglæns som mange mennesker gør. De fleste mennesker tror, at de er nødt til at arbejde, så de en dag får tid og penge til at gøre det, de holder af.

“Your chances of success are directly proportional to the degree of pleasure you derive from what you do.” Michael Korda

Det sande udgangspunkt for at leve et lykkeligt liv er at skabe et dejligt billede af, hvordan du gerne vil leve, og hvordan du gerne vil have, at dit liv bliver på alle områder, hvis du absolut ingen begrænsninger har. Forestil dig, at du kan gøre, være eller have hvad som helst i dit familiemæssige, personlige og finansielle liv. Når du har identificeret dine drømme som nævnt ovenfor, skal du lære at formulere dine mål i målsætninger!

Som sagt øger du betragteligt dine chancer for succes ved at skrive klare, specifikke, målbare målsætninger og detaljerede planer ned og ved samtidig at have en brændende lyst til at opnå målene. Ved at vide hvad du vil, vil dine muligheder for at få det være rigtigt gode, for så ved du hvad vej, du skal.

Et menneske uden mål er som en bil uden rat, der bliver ført i den ene eller den anden retning alt efter hvordan vejen drejer eller vinden blæser. Men har man klare, specifikke mål, vil man styre direkte mod sin destination.

“Your dreams are a snapshot of your future” Albert Einstein

Når du skridt for skridt arbejder dig frem mod noget, der er vigtigt for dig, sker der noget magisk, og du genererer inden i dig selv en vedvarende følelse af succes og målopfyldelse. Du føler dig langt mere positiv og motiveret.

Du føler, at du har kontrol over dit eget liv. Du føler dig lykkeligere og mere fuldstændig. Du føler, at du er en vinder, og snart vil du udvikle den psykiske styrke, der gør dig i stand til at overkomme forhindringer og feje modstand af banen på din vej mod de mål, der er vigtigst for dig.

Når først du har taget tid til at finde ud hvad der er din passion og hvad du elsker at gøre, må du begynde at fokusere på din drømme og ikke dine bekymringer. Du kan gøre dette ved lære, hvordan du bruger kraften fra ”The Law of Attraction”!

"Law of Attraction": Du er et produkt af dine tanker

Ifølge "Law of Attraction" er du en slags levende magnet, der trækker de mennesker og de begivenheder ind i dit liv, der stemmer overens med dine dominerende tanker, især de tanker, som du føler stærkt for. Positive tanker skaber et kraftfelt af energi, der trækker de mennesker, ideer, ressourcer og muligheder ind i dit liv, som du har brug for til at nå dine mål.

"If you fail to plan you plan to fail"

Men pas på, for negative tanker tiltrækker negativer hændelser. Så hvis du begynder at have negative tanker eller følelser, så skift dem med det samme ud med positive tanker om dine drømme og mål. Heldigvis er positive tanker meget stærkere end negative, men begynd nu at tænke positive tanker.

Succesrige mennesker fokuserer på fremtiden; på hvor de gerne vil hen, og hvordan de skal komme derhen.

Mennesker uden succes og glæde bekymrer sig om fortiden og om ting, der ikke kan ændres og taler om og tænker på det, de ikke ønsker. Så på grund af "Law of Attraction" trækker ulykkelige mennesker flere negative begivenheder ind i deres liv.

Denne "lov" er menneskets største opdagelse. Så brug den med omtanke til at tiltrække det, du ønsker, ved kun at tænke på det, du vil have – dine mål og drømme!

Mål og målsætning ved hjælp af intelligent design.

Den måde, du skriver og formulerer dine mål, er utroligt vigtig for sandsynligheden for, at de lykkes. De fleste menneskers "mål" er i virkeligheden blot ønsker, fordi de ikke skriver deres mål ned eller, hvis de endelig skriver dem ned, ikke formulerer dem på den rigtige måde.

Effektive målsætninger indebærer, at man skriver dem ned, at de formuleres som om du allerede har opnået det, i positive, realistiske og præcise vendinger, samt at du indarbejder de fordele, du vil få ud af at opnå målet, hvilket tilfører følelser og begær, at du skriver en deadline for, hvornår målet skal være opnået, laver en detaljeret og præcis plan for, hvordan du vil opnå dit mål, og endelig må du gennemgå og opdatere dine mål regelmæssigt.

Når du først har besluttet dig for, hvad dine drømme er, så følg fremgangsmåden for målsætninger nedenfor for at øge dine chancer for succes. Ved at gøre dette, vil du bringe dig selv blandt verdens 1% mest succesrige nulevende personer!

Den første ting, du må huske på, når du laver din målsætning er, at dit mål må stemme overens med din tro eller din overbevisning - du er nødt til at tro på det. Dit sind indeholder en kybernetisk målsøgende mekanisme. Når først du har programmeret en tanke eller et begær ind i din hjerne og din underbevidsthed, får de deres egen styrke, der synes at føre og styre dig til opnåelsen af dit mål, hvad det så end er.

Et vigtigt råd, når du skal formulere en målsætning, er at anvende ordet "jeg" ved hvert mål og at skrive i nutid. Din underbevidsthed reagerer kun på ordrer, der er personlige, positive og i nutid.

Så lad os komme i gang med at lære, hvordan man når sine mål takket være gode målsætninger. En god målsætning skal helst :

- Skrives ned og være konkret og fuldstændigt klar.
- Være målbar, du må kunne måle dine fremskridt mod målet.
- Indeholde en udfordring.
- Være realistisk (hvis du vejer 60 kg og er 170 cm høj, bliver du aldrig verdensmester i sværvægtsboksning).
- indeholde en tidsplan med deadlines og deadlines for delmål.

Alle målsætninger, du laver dig, må overholde ovenstående. Husker du disse ting, er du allerede godt på vej til at få realiseret dine mål. Nedenfor vil du få en udførlig vejledning i 15 trin til, hvordan du hurtigt og nemt kan gøre dine drømme til virkelighed.

Trin 1: Identificér mindst 10 mål, du ønsker at nå i år.

Dine mål kan være finansielle eller materielle mål som nyt hus eller bil, eller det kan være et nyt job, bedre helbred eller familiemæssige mål, det kan faktisk være alt, hvad der synes vigtigt for dig.

Lad os her bruge et mål som eksempel; lad os antage, at et af dine mål er tabe noget af dit kropsfedt. Når du har identificeret dine mål, så anvend de følgende trin til at hjælpe dig med at opnå målene.

Trin 2: Skriv dine “jeg” mål ned, og gør dem så konkrete og klare som muligt.

For at sætte dig mål med succes må du skrive dem ned, og det skal du gøre så detaljeret som overhovedet muligt. Blot at have et mål om at tabe en vis mængde kropsfedt er ikke et mål før du skriver det ned.

Før du får det på skrift er det stadig blot en fantasi. Når først dit mål er på skrift, står det fast. Skriv altid dit mål i hånden og ikke på computeren, for din unikke håndskrift personaliserer dit mål og sender din personlige energi ud i universet.

Du må også være konkret om den mængde kropsfedt, du vil tabe. Så dit ønske om at tabe kropsfedt bliver nu til et mål: “Jeg vil gerne tabe 5 kg kropsfedt”. Tillykke! Blot det at skrive dit mål ned øger din mulighed for at opnå det med 80 %!

Som du ser, står der "jeg" i sætningen. Det er som sagt meget vigtigt, at du gør dit mål så personligt som muligt, hvormed du får følelser ind i dit mål, hvilket bliver en stærk motivation for at arbejde mod målet. 

Trin 3: Formulér dine mål som om du allerede har opnået dem.

Dette er utroligt vigtigt, for hvis du bare skriver “Jeg vil gerne tabe 5 kg kropsfedt”, siger du ikke det, du gerne vil opnå. Dit ønske er jo ikke bare at have lyst til at opnå dit mål. Du ønsker fysisk at tabe dig, du ønsker ikke bare at ønske noget

. Man skal passe på med bare at ønske sig noget, for jo mere man ønsker sig det, jo mere kommer man til at ønske det! Så dit mål “Jeg vil gerne tabe 5 kg kropsfedt” bliver til : "Jeg har tabt 5 kg kropsfedt”.

Den måde, du formulerer dit mål, kan virkelig påvirke udfaldet - om du opnår det eller ej. Faktisk afhænger din succes i livet kraftigt af, hvor klar du er om, hvad du virkelig ønsker.

Klarhed kan takkes for omkring 80 % af succes og lykke. Mangel på klarhed er mere skyld i frustration og dårlige resultater end nogen anden enkelt faktor. Folk med klare, skrevne mål, målsætninger, udfører meget mere på kortere tid end folk uden, nogensinde kan forestille sig. Dette gælder alle steder i verden og under alle forhold. 

Trin 4: Lav en liste over alle de fordele du vil drage af at opnå dit mål.

Det fjerde trin er at indarbejde de fordele du vil drage af at opnå målet i din målsætning, der hermed kunne lyde: "Jeg har tabt 5 kg kropsfedt. Jeg ser godt ud og jeg har det fantastisk, jeg kan passe mine yndlingsbukser og jeg er rigtig sund og sprudler af energi!”

Bliver sætningen for lang, fordi der er mange flere fordele end det, kan du i stedet liste alle fordelene neden under målsætningen. Vær konkret om hvordan dit liv vil være, når du har nået dit mål, det tilfører endnu mere følelse og motivation til at arbejde hårdt på at få dine drømme til at gå i opfyldelse. 

Trin 5: Sæt en realistisk deadline for fuldførelsen af dit mål.

Hvis dit mål er at tabe 5 kg kropsfedt, så sæt en deadline for, hvornår du skal have tabt dem. Ved at sætte en deadline programmerer du ind i din underbevidsthed, at du skal opnå målet inden et givent tidspunkt. Din målsætning bliver dermed til: "Jeg har tabt 5 kg kropsfedt. Jeg ser godt ud, og jeg har det fantastisk, jeg kan passe mine yndlingsbukser, og jeg er rigtig sund og sprudler af energi, og det er ikke engang d. 1. oktober 2007!”

Din deadline må være realistisk i forhold til målet. Du kan ikke forvente at tabe 5kg kropsfedt på en uge. Dette ville være urealistisk og ville dermed virke demotiverende. Kan du ikke leve op til en realistisk deadline, så lad være med at give op. Sker det, må du sætte dig en ny realistisk deadline.  

Trin 6: Lav en detaljeret plan for, hvordan du vil nå dit mål

“If you fail to plan then you plan to fail.” 

Forestil dig, at du skal besøge en ven i en stor og ukendt by. Men da du ankommer til udkanten af byen, kan du ikke finde nogen skilte. Du ser dig om i bilen efter dit kort men opdager, at du har glemt det derhjemme, og du kan ikke se nogen, du kan spørge om vej. Hvor længe tror du, det vil tage dig at finde din vens hus uden vejskilte eller kort? Sikkert det meste af dit liv - hvis du nogensinde finder frem! Hvis du nogensinde finder hans hus, vil det være et rent lykketræf. Desværre er det på den måde, de fleste mennesker lever deres liv.

Planlægning er essentielt for at opnå sine mål, så sørg for at lave en detaljeret plan, komplet med deadlines og underdeadlines så vel som prioriteringer. Start med det mål, du tænker på, overvej hvordan du skal komme frem til det, og skriv hver enkelt handling ned som du kan gøre med det samme eller senere hen for at opnå dette mål. For at tabe kropsfedt kunne dette være at spise sundt, spise mindre, træne, sove mere/bedre osv.

Tving dig selv til at skrive mindst 20 ideer ned - det er nemlig ofte blandt de sidste par ideer, at gennembruddet kommer, og du ser lyset. Når først du har listet de ting ned, du skal gøre for at nå dit mål, skal du prioritere dem efter vigtighed. Vælg de vigtigste aktiviteter og gå i gang med dem med det samme.

Herefter må du hver dag sætte noget tid af til at arbejde dig gennem de aktiviteter, du må udføre for at nå målet - og til at opdatere og planlægge aktiviteterne. Dette er meget vigtigt; husk, at du ikke kan planlægge for meget og den tid, du bruger på planlægning vil du spare tifold når du skal udføre opgaverne. Jo mere du planlægger, hvordan du skal opnå dit mål, jo større er dine chancer for succes.

At leve uden klare mål og planer for, hvordan du vil opnå dem, er som at køre din bil gennem en tæt tåge. Lige meget hvor moderne og teknisk din bil er, må du køre meget forsigtigt og langsomt. Ved at vedtage nogle klare mål og handle derefter vil du hurtigt få solen frem så tågen letter og du vil kunne fokusere på dine evner og muligheder. Klare mål med planer for, hvordan dine drømme går i opfyldelse, tillader dig at få meget mere ud af livet og opnå alle de ting, du ønsker.

Begå ikke den fejltagelse at gå omkring uden mål og uden kort. Tag dig tid til at overveje hvor du gerne vil hen, og hvordan du skal komme derhen. Beslut dig så for dit mål og din destination. Lav en plan for, hvordan du skal komme derhen og evaluér og opdatér den jævnligt for at forvisse dig om, at du er på rette spor og fortsæt indtil du når frem!

Ved at skrive dine mål og planer ned planter du dem dybt i din underbevidsthed og tror mere og mere på, at de er mulige. Takket være "Law of Attraction" vil du snart begynde at tiltrække ideer, mennesker og ressourcer, der vil hjælpe dig til at nå frem.

Snart vil du begynde at mærke fremskridt, og dette fremskridt vil motivere dig til at arbejde endnu hårdere på at nå dit mål. Du vil få mere energi og fokus, og du vil begynde at skabe din egen fremtid. Og alt hvad det kræver, er et stykke papir, noget at skrive med og en lille smule af din tid!

Tillykke! Nu hvor du har skrevet dine mål ned som om de allerede var opnået, med deadlines og har lavet planer for, hvordan du skal opnå dem, er du rykket op blandt verdens 3 % mest succesrige nulevende mennesker!

Hvordan kan det være?

Fordi 97 % af alle voksne mennesker ikke har nogen nedskrevne mål eller planer for, hvordan de skal opnå dem. Men de, der tager sig tid til at skabe deres eget personlige kort vil, som du også så af ovenstående studie fra Harvard, få utrolige resultater.

Trin 7: Hvad er dit formål med de næste 12 måneder?

Nu hvor du ved, hvordan du får succes med dine målsætninger, så gå tilbage til listen med dine 10 mål som du lavede i trin 1. Stil så dig selv følgende spørgsmål: “Hvilket af disse mål ville have den største positive effekt på mit liv, hvis jeg opnåede det?” Skriv så dette mål ned på et nyt stykke papir. Dette mål bliver nu dit primære fokus for de næste 12 måneder. Det bliver det mål, du tænker på, og som du arbejder dig frem mod det meste af tiden.

Skriv din klare målsætning ud fra målet på flere post-it sedler. Sæt dem i din bil, ved din arbejdsplads, på spejlet på badeværelset og ved din seng så du konstant mindes om dit mål. Før du går i seng om aftenen, og når du står op om morgenen, så læs og skriv din målsætning et par gange og brug et par minutter på at visualisere hvordan det er at få opfyldt din drøm.

Tillykke! Nu hvor du har valgt dit vigtigste mål og skrevet det ned og lagt planer for, hvordan det skal opfyldes, er du rykket op blandt verdens 1% mest succesrige mennesker.

Selvfølgelig bør du også opdatere og arbejde på dine andre 9 mål, men du får bedre resultater, hvis du prioriterer dine mål og fokuserer din energi på at opnå dine vigtigste mål. Ud af de 10 mål, du gerne vil opnå i løbet af det næste år, er 1 eller 2 af dem sikkert langt mere værd for dig end de andre tilsammen.

Jo mere tid, du investerer i målsætning og planlægning, jo bedre resultater vil du opnå. Jeg sætter mig selv mål og laver planer hver fredag for den følgende uge, og jeg opdaterer og gennemarbejder ved samme lejlighed mine månedlige mål og mine mål for hele året, såvel som jeg overvejer, hvad jeg gerne vil opnå de næste 5, 10 og 25 år.

Det er vigtigt at sætte sig langsigtede mål for at kunne se helheden og for at være sikker på, at ingen af dine kortsigtede mål kommer i karambollage med de langsigtede. Den sidste fredag i hver måned bruger jeg en hel eftermiddag på mere dybdegående at gennemarbejde og opdatere mine mål. Denne øvelse er en af de bedste, jeg nogensinde har udført, og den har betydet en utrolig forskel i mit liv!

Trin 8: Analysér dit udgangspunkt og mål dine fremskridt.

Dette vil give et udgangspunkt for at måle dine fremskridt. Er dit mål at tabe kropsfedt, så få nogen til at måle din fedtprocent og til at skrive udgangspunktet op. Jo klarere og jo mere konkrete dine pejlemærker til at evaluere dine fremskridt er, jo mere præcist vil du opnå dit mål til tiden.  

Trin 9: Identificér den information, du får brug for til at nå dit mål.

Hvis du ønsker at tabe kropsfedt, så undersøg hvordan du skal spise og træne ordentligt, og gør dig selv stærkere med al den information, du kan.

Succesrige mennesker er dem, der tilegner sig og besidder viden. Væbn dig i øvrigt med viden om, hvorfor det sundhedsmæssigt vil være en fordel at have en bestemt fedtprocent eller vægt; dette vil øge motivationen. 

Trin 10: Lav en liste over alle de mennesker, du vil få brug for.

Du får sikkert brug for hjælp og opmuntring fra andre for at nå dit mål. Lav en liste, der inkluderer familie, venner, kollegaer, din læge, en personlig træner eller hvem du ellers synes passende alt efter hvad dit mål er. Du bør være omhyggelig med kun at vælge dem, du ved, vil støtte og opmuntre dig fuldt ud.

Desværre lader der til at være mennesker, der saboterer andres forsøg på at nå et mål, særligt når det drejer sig om at tabe sig eller opnå bedre helbred. Informér de personer, du udvælger, om grundene til, at du har sat dig dit mål og vil bruge alle dine kræfter på at arbejde dig hen mod det.

Fremlægger du det godt nok, vil de helt sikkert forsøge at hjælpe dig og de vil måske endda beslutte sig for at gå sammen med dig om det samme mål, og det vil give dig uvurderlig støtte. 

Trin 11: Brænd for dit mål.

Gå med det samme i aktion med at nå dit mål; prioritér hver eneste dag noget kvalitetstid til at arbejde på opfyldelsen af din drøm, og afgiv et løfte om, at du aldrig vil give op. Husk, at intet i livet kommer gratis til dig, alt kræver hårdt arbejde. Det eneste spørgsmål, du må besvare, er: Hvor brændende ønsker du at nå dit mål?  

Trin 12: Gennemgå dine mål dagligt.

Det er en god idé at købe en notesbog, du kan have i lommen eller i tasken, så du hver morgen kan tage den frem og bruge et par minutter på at skrive dine overordnede mål ned igen - som om de allerede er opfyldt.

Når du har gjort det, så skriv tre ting ned, du kan gøre for at opnå hvert mål. Ved at gøre dette vil du hver morgen køre din hjerne ind på det rette spor. Notesbogen bør være så lille, at du kan have den med dig overalt og tage den frem hver gang du har et par ledige minutter for at gennemgå dine målsætninger og arbejde på dine planer om at nå dit mål! 

Trin 13: Visualisering fører til materialisering.

Hver morgen når du har skrevet dine målsætninger igen, så brug et par minutter på at visualisere dit mål som om det allerede var realiseret. Se for dig hvordan det vil være, når du har nået dit mål, og føl, hvordan du vil have det. Vil du være stolt, glad, munter, afslappet, eller vil du føle dig helt beruset af glæde? Se for dig, hvordan du nyder fordelene ved at have opfyldt din drøm.

For at styrke din evne til at visualisere og bekræfte dine mål og drømme kan du købe blade, der indeholder billeder af det mål (job, rigdom, familie, hus, ferier etc.), du har i sinde at nå. Klip billederne ud og klæb dem op rundt omkring hjemme og på arbejdet. Når du tænker på og visualiserer dine mål, så husk at forestil dig, at de allerede er realiseret.

Når du tænker på og visualiserer dine drømme og mål, bliver du positiv, målrettet og kreativ. Du skaber en klar og spændende fremtidig vision af dine mål og drømme, der bliver til virkelighed. Ved hjælp af "Law of Attraction" vil du snart opdage, at du som en kraftig magnet begynder at trække de mennesker og begivenheder ind i dit liv, som du har brug for til at opfylde selv dine vildeste drømme. 

Trin 14: Se og Føl dine mål blive til virkelighed.

Visualisering er en magtfuld kraft, men for virkelig at frigive dens utrolige styrke, må du visualisere med følelser. Tanker alene er ikke nok, du må FØLE, at dit mål allerede er nået. Så når du lukker øjnene og visualiserer, må du få den følelse frem, du ville have, hvis du rent faktisk allerede havde opnået dit mål!

Hvis vi igen ser på vores mål om at tabe 5 kg kropsfedt, må du visualisere fedtet smelte af din krop og dine muskler træde frem i stedet, efterhånden som du træner. Mærk hvor godt du vil føle det, når du har omlagt din kost, så den kan give dig de byggesten en smuk og sund krop har brug for.

Føl glæden ved at trække dine yndlingsbukser på for første gang i flere år. Mens du visualiserer dig selv foran spejlet, forestiller du dig et liv med et fantastisk helbred og masser af dynamik og energi. Føl hvor dejligt det er at være den nye, slankere og sundere dig!

Nu tænker du måske, at du ikke kan opnå dit mål, eller dine venner og familie siger, at det er umuligt, men man kan, hvad man vil. Hvis du kan skrive det ned og visualisere det, er det også muligt for dig at opnå det. De eneste spørgsmål er: Brænder du virkelig for det? Er du villig til at betale prisen for at opnå det? Kun du kan svare på det. 

Trin 15: Giv aldrig op.

Selv den længste rejse begynder med et enkelt skridt. Når det går op for dig, hvor vigtigt dit mål er, vil du blive motiveret til at arbejde hårdt på det. Rom blev ikke bygget på en dag, tag det et skridt ad gangen og giv aldrig op!  

Det må mislykkes, før det kan lykkes.

Du må forvente at opleve flere mislykkede forsøg før det lykkes dig at nå dit mål. Mist ikke modet, det må ofte gå skidt, før det kan gå godt, og de mislykkede forsøg vil lære dig de ting, du har brug for at vide, for at din opgave lykkes. Mislykkede forsøg er langt fra forgæves.

“Failure is merely an opportunity to more intelligently begin again.” Henry Ford.

Succesrige mennesker oplever mislykkede forsøg langt oftere end folk, der ikke har så meget succes - simpelthen fordi de prøver mange flere ting. Hvis du alligevel mister modet, så sørg altid for at genfinde det, få gejsten tilbage og prøv igen indtil det lykkes. Gå ikke i den fælde som de fleste mennesker, der ikke har succes, gør:

De prøver nogle få ting, hvis de overhovedet prøver, og så giver de hurtigt op og går tilbage til at gøre det, de plejede at gøre. Men du er anderledes, du ved hvor vigtigt det er for din lykke at sætte dig mål, og du ved hvordan du kan få dine drømme til at gå i opfyldelse ved at følge ovenstående trin, nu er det på tide, at du lader dit utrolige potentiale udfolde sig! 

Alle, inklusive DIG er et geni med ubegrænset potentiale.

Vi er alle unikke og hver især født med potentialet til at blive et geni. Du har mere hjernekapacitet end du nogensinde vil kunne udnytte, om du så levede 100 gange. Det vurderes, at de fleste mennesker kun udnytter 1 % af deres tilgængelige hjernekapacitet. Selv genier som Albert Einstein brugte kun 10 % af deres hjernekapacitet.

Vi er alle - også du - skabt til storhed og succes. Du sidder derfor lige nu med evnen inden i dig til at fuldføre næsten ethvert mål, du kan sætte dig, hvis du er villig til at arbejde hårdt nok for det.

Om du får succes afhænger ikke af, hvor du kommer fra, det afhænger kun af, hvor du bevæger dig hen. Hvor du bevæger dig hen, afhænger kun af dig og dine egne tanker.

“A man as a general rule owes very little to what he is born with - a man is what he makes of himself” Alexander Graham Bell

De 10 % mest succesrige mennesker startede blandt de mindst succesrige 10 %. Ingen er bedre end dig og ingen er klogere end dig. Folk er bare bedre eller klogere på forskellige områder og på forskellige tidspunkter. Stort set alt kan læres, hvis man arbejder hårdt nok på det. 

Vær 100 % ansvarlig for dit liv og for alt hvad der sker dig.

Eftersom "Law of Attraction" gør dig til lige det, du tænker på, og eftersom kun du kan tænke dine egne tanker, er du fuldstændigt ansvarlig for hvert aspekt af dit liv. Du er hvor du er og hvad du er, fordi DU har besluttet dig for det. Hvis der er noget i dit liv, du ikke kan lide, er det dit ansvar at ændre på det. Alt hvad du er, eller nogensinde vil blive, er et resultat af dine tanker og handlinger.

Din skæbne bestemmes af, hvad du gør eller ikke gør, dag for dag år for år. Din fremtid er i dine hænder og ikke i nogen andens. Begynd allerede i dag med at tage 100% ansvar, og aldrig mere skyde skylden på andre eller komme med undskyldninger for alt det, du kommer ud for. Udvis al din styrke og tag kontrol over dine tanker, dine ord og dine handlinger.

Bliv herre over din egen skæbne. Nægt at klynke eller beklage dig over hændelser i fortiden. Sket er sket og kan ikke ændres. Tænk hellere på fremtiden, hvad du vil, og hvor du vil hen!

At anerkende sit ansvar er en stor befrielse. Det gør dig fuldstændigt til herre over dit liv, og alt hvad der sker dig. Eftersom dine tanker kontrollerer din fremtid, kan du kontrollere resten af dit liv ved at bestemme over dine tanker og dermed opfylde alle dine drømme og mål. Er du klar? 

Konklusion

Livet er en lang rejse. Effektiv målsætning kræver, at du ved, hvor du er, og hvor du vil hen. Du har brug for at tegne et kort til den valgte destination. Du er arkitekten over din egen skæbne. Du er chefen, du bestemmer. Det fantastiske ved målsætning er, at det vil give dig fuldstændig kontrol over dit eget liv og din fremtid. Husk, at du ikke kan ramme målet, hvis du ikke kan se det. Med en målsætning vil du flyve som en pil direkte mod dit mål.

Ved at følge den simple og praktiske metode til effektiv målsætning, som du har fået i denne artikel, kan du bevæge dig hurtigt og sikkert mod opfyldelse af selv dine vildeste drømme. Det vil overraske både dig selv og andre, hvor hurtigt du vil bevæge dig mod dine mål. Metoden til målsætning vil virke for alle, uanset uddannelse, baggrund eller udgangspunkt.

Så kom i gang allerede i dag, vælg vejen mod glæde og lykke ved at stille dig selv det vigtigste spørgsmål, du nogensinde vil stille, nemlig "hvad vil jeg med mit liv?" Hvis du kunne være, gøre eller have lige hvad du vil i livet, hvad skulle det så være?

Forestil dig, at du har en tryllestav, og at dine ønsker går i opfyldelse på alle områder af dit liv, familiemæssigt, professionelt, hvad angår helbred osv. Stil dig selv dette spørgsmål regelmæssigt! Der er en direkte sammenhæng mellem hvor klart du har formuleret hvem du er og hvad du vil, og alt det, du udretter og opnår i livet!

“Cherish your visions and your dreams as they are the children of your soul; the blueprints of your ultimate achievements” Napoleon Hill

Så skriv dine 10 mål for det næste år ned ved hjælp af ovenstående metode til målsætning, lav en plan for, hvordan du vil nå dem, og arbejd på din plan hver eneste dag. Vælg det vigtigste mål og gør det til dit overordnede formål for de næste 12 måneder.

Følger du rådene her, vil det hjælpe dig bedre til at opnå lykke og succes i livet end noget som helst andet, du nogensinde kan lære eller gøre. Dette er nøglen til toppræstationer. Konceptet har ændret tusindvis af succesrige menneskers liv over hele Jorden. Det vil også give dig fantastiske resultater!

Studier har vist, at ved at bruge 5 minutter på den simple øvelse at skrive de 10 mål ned, man gerne vil nå på de næste 12 måneder, vil de fleste mennesker opnå 8 af dem. Ja, du hørte rigtigt, 5 minutter af din tid, noget papir og noget at skrive med, og så kan du opnå utrolige resultater, der kan ændre dit liv!

Hvis du derudover skriver en detaljeret plan for, hvad du vil have, hvornår du vil have det, hvorfor du vil have det, og hvad dit udgangspunkt er, laver en liste over de forhindringer, du vil møde, og over den information og de mennesker, du vil behøve, vil du som ved et trylleslag befinde dig blandt de 3 % mest succesrige mennesker.

Udvælger du dit vigtigste mål, skriver det ned og lægger detaljerede planer for, hvordan du skal opnå det, bevæger du dig hurtigt op i top 1 %.

Så hvis du endnu ikke har skrevet dine mål for dette år ned, så læg denne artikel fra dig nu og kom i gang, du har alt at vinde, intet at tabe!

Disciplinér dig selv til at bruge at par minutter hver morgen på at skrive din målsætning ned igen, til at visualisere, føle og se hvert mål som om det allerede er nået. Dernæst kan du smilende og afslappet begynde dagen. Brænder du nok for dit mål, vil du også have disciplinen til at arbejde mod målet, og resultatet vil overraske dig. Det hele afhænger af, om du virkelig brænder for dine drømme og mål ?

Jo flere gange du skriver din målsætning og jo mere, du tænker på dit mål, jo klarere vil du være om det. Jo mere du er på det rene med, hvad du vil, jo mere sandsynligt er det, at du gør de rigtige ting for at opnå det og ved hjælp af "Law of Attraction" vil universet give dig mere og mere af det, du har brug for, for at opfylde dine drømme.

Jeg håber virkelig, at du vil følge rådene i denne artikel og at de vil hjælpe dig på din rejse mod opfyldelse af dine ønsker. Selvom du så kun bruger 5 minutter på at skrive dine mål ned på et stykke papir hvert nytår og glemmer det igen indtil 1. januar 12 måneder senere, vil det øge dine chancer betydeligt for at nå dem.

Så hvis det er den eneste tid, du er villig til at investere, hvad har du så at tabe? Men husk, jo mere, du investerer, jo mere vil du få ud af det, så gør alt det, du kan, for at sætte dig mål og nå dem og du vil få lige præcis det liv, du drømmer om.

Forvent mirakler og fortæl mig når du oplever dem! 

Sådan kommer du straks igang med at nå dine mål

1. Brug et par minutter på at tænke over dine drømme og passioner. Hvad er de?

2. Lav en liste over de 10 mål, du vil nå de næste 12 måneder.

3. Skriv dem ned i hånden som om de allerede er nået.

4. Spørg dig selv hvilket af de 10 mål, der er det vigtigste for dig.

5. Skriv dette mål på et nyt stykke papir. Gør det til dit overordnede formål for de næste 12 måneder. Skriv din målsætning ned så KLART, konkret og detaljeret, du kan. Lav deadlines, planlæg, gå i gang og arbejd på sagen hver eneste dag.

6. Følg de 15 trin i denne artikel for at udbygge din målsætning. Vær forberedt på, at der vil ske magiske ting!

7. Når du vågner op om morgenen så udtryk taknemmelighed for alle gode ting i dit liv og du vil snart opleve endnu større mirakler. Læs mere om taknemmelighed her: www.alun.dk/livsstil-Vaer-taknemmelig-for-hvad-du-har.asp

Held og Lykke!

Nu da du har gjort alt det overstående, så se dette link for endnu mere inspiration til, hvordan du kan gøre 2009 til det bedste år i dit liv:

/nyhed-gratis-ebog.asp 

Supplerende læsning:

- Sådan opfylder du dine drømme! www.alun.dk/nyhed-gratis-ebog.asp
- Vær taknemmelig for hvad du har! www.alun.dk/livsstil-Vaer-taknemmelig-for-hvad-du-har.asp
- The Secret DVD og bog www.alun.dk/shop/the_secret.asp


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Mest læste i Personlig udvikling

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley