0
Skrevet 14-04-2012 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
For ti år siden læste jeg en definition på frygt (FEAR), som ændrede min måde at betragte livet på:
F: False
E: Evidence
A: Appearing
R: Real
Jeg mener, at hvis vi lige træder to skridt tilbage, vil vi blive overrasket over, hvor sandt dette er.
Hvordan påvirker ”falske beviser, som ser rigtige ud” dit liv?
Hvordan overvinder du frygt?
Lad os se Jamie overvinde sin frygt i videoen nedenfor og derefter kigge på, hvordan DU også kan overvinde DIN frygt.
Er du godt klar over, at du kun kan tænke på én ting ad gangen?
Ja, vi mennesker er meget kloge, men heldigvis er naturen klogere end os og har begrænset os til kun at kunne tænke på én ting ad gangen.
Tænk lige over det et øjeblik.
Da jeg forstod dette simple faktum, ændrede denne indsigt helt bogstaveligt mit liv.
Ja, vi har et valg. Vi kan enten tænke på vores frygt eller vores drømme eller vores løsning på vores problemer, men ikke på dem alle på én gang.
Dalai Lama taler i sin bog “The Art of Happiness” om, hvordan han tackler bekymringer og frygt. Han siger, at hvis der er noget, han er bekymret over eller bange for, så gør han en af disse ting:
A. Hvis der findes en løsning, anvender han al sin energi på at fokusere på løsningen
B. Hvis der ikke findes en løsning, vælger han at glemme alt om det, for hvad er idéen med at bekymre sig om noget, man ikke kan gøre noget ved?
Måske er det menneskets natur at bekymre sig og fokusére på det negative. Eller måske trænes vi til at gøre dette ved at se al den negativitet hver eneste dag i medierne?
Tænk lige over det. Hvornår så du sidste gang en glædelig og positiv historie på forsiden af avisen eller i nyhederne?
Men som altid har du et valg: Du behøver ikke at læse aviserne eller tænde for fjernsynet. Bare rolig, du vil ikke gå glip af noget, for hvis noget virkelig er vigtigt, vil en af dine venner med sikkerhed fortælle dig om det.
Når jeg hver dag tager mig selv i at fokusére på min frygt, eller hvad jeg ikke ønsker skal ske, gør jeg to ting:
For det første er jeg taknemmelig for, hvad jeg er bange for eller bekymrer mig om. At være taknemmelig hjælper mig til at give slip.
For det andet begynder jeg at tænke på løsningen, og hvordan jeg kan opnå det, som jeg ønsker at opleve.
Ja, er det ikke bare forbløffende, hvordan du og jeg har kraften i os til at skabe vores fremtid?
Der er ingen vej uden om:
Mennesket bliver, hvad det tænker på det meste af tiden.
Så vælger du at fokusére på din frygt eller dine drømme?
Valget er mit, og valget er dit.
Livet er helt bogstaveligt meget simpelt, og med en smule øvelse vil du blive forbløffet over de resultater, du har mulighed for at opleve i denne verden.
Jeg foreslår derfor, at du i en uge prøver at fokusére på, hvad du ønsker at opnå, ikke hvad du er bange for. Jeg er sikker på, at resultaterne vil overraske dig.
For at hjælpe dig med at komme i gang, skal du sætte nogle gule huskesedler rundt omkring i huset, i din bil og på din computer både hjemme og på arbejde.
På sedlerne skriver du:
“Jeg kan kun tænke på én ting ad gangen. Jeg vælger at fokusére på mine drømme. Jeg har kraften i mig til at skabe min drømmefremtid. Tak, fordi du bringer mine mål et trin nærmere.”
Du kan selvfølgelig omformulere dine bekræftelser, så de bliver helt personlige.
Bare rolig, når negative tanker dukker op, så bare vær taknemmelig for dem. Omfavn dem med et smil med den viden, at det er dig, der styrer. Du kører bilen mod det fantastiske liv, du fortjener.
Jeg husker ikke, hvor jeg læste dette, men hvor er det sandt:
"Yesterday is history
Tomorrow is a mystery
TODAY is a GIFT - that is why it’s called THE PRESENT"
Nyd rejsen og at åbne din personlige gave. Jeg er stolt af dig ;-)
P.S.: Her er en til artikel, som vil hjælpe dig til at fokusére på, hvad du ønsker at opnå i stedet for, hvad du er bange for!
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Diana Lindegaard skrev denne kommentar:
17-04-2012 08:48:24
Kære Alun,
Tak for endnu et fint indlæg og for videoen, der lige sørgede for, at jeg fik skyllet mine tårekanaler igennem.
Ikke nogen dårlig start på dagen:-)
kh
Diana
Conny E. Lauesen skrev denne kommentar:
17-04-2012 10:27:49
Fantastisk oplevelse. Tusinde tak for den. Er med til at bringe smilet frem.
Og at gøre resten af dagen til begyndelsen på "Gaven" TAK
merete hansen skrev denne kommentar:
17-04-2012 10:35:08
Det er buddhistisk tænkning..brug det..det hjælper :-)
hej fra Merete Hansen
Anders skrev denne kommentar:
17-04-2012 18:25:31
Endnu en fed artikel Alun.
Tak fordi du deler dine tanker og viden med os alle, du flytter noget i os hver eneste gang;)
mario skrev denne kommentar:
17-04-2012 19:54:09
Inden jeg læser artiklen, vil jeg sige at mit hjerte er intens glad for mennesker som dig.
Forstanden også, fordi du åbenbart ved hvor megavigtigt disse ting er OG hvor megavigtigt det er at formidle dem for os alle sammen, Og bliver ved.
Og nu til artiklen...
Bethina Grosse skrev denne kommentar:
23-04-2012 11:49:00
Så en tanke
Høst en handling
Så en handling
Høst en vane
Så en vane
Høst din skæbne
God høst!
Bethina
Dennis Gervin skrev denne kommentar:
14-11-2012 14:31:25
Tak for dejligt indlæg.
Nederlag og frygt for nederlag påvirker vores hjerne i højere grad end sejre og tilsvarende kemiske reaktion i vores hjerne, siger nogle forskere.
Medierne vælger pr tradition de negative udlægninger, fordi de giver større læserreaktioner.
Det hjælper til gengæld ganske meget at fokusere på konkrete mål og udbyttet ved disse mål, hvis man skal trodse sin frygt - jo mere konkret mål, jo flere former for udbytte desto bedre.
Jamie Pugh og andre ligesom ham, der ser sin frygt i øjnene, får endnu en gang tårerne frem i mine øjne. Så sejt, så cool af ham.
Dennis Gervin skrev denne kommentar:
14-11-2012 15:06:15
Tak for dejligt indlæg.
Nederlag og frygt for nederlag påvirker vores hjerne i højere grad end sejre og tilsvarende kemiske reaktion i vores hjerne, siger nogle forskere.
Medierne vælger pr tradition de negative udlægninger, fordi de giver større læserreaktioner.
Det hjælper til gengæld ganske meget at fokusere på konkrete mål og udbyttet ved disse mål, hvis man skal trodse sin frygt - jo mere konkret mål, jo flere former for udbytte desto bedre.
Jamie Pugh og andre ligesom ham, der ser sin frygt i øjnene, får endnu en gang tårerne frem i mine øjne. Så sejt, så cool af ham.
Eydis Ødegård skrev denne kommentar:
24-07-2024 11:28:18
Tusen takk.
Ja, her er det veldig mye interessant, spennende, nyttig og lærerikt.
Gleder meg til å lese og lære.
Eydis