Januar UDSALG: Brug koden Happy 2025 i indkøbskurven (kampagnefeltet) og få 25% EKSTRA rabat ved køb over 1.000 kr.

7 nemme måder til hurtigt og effektivt at øge din intelligens

Skrevet 15-12-2024 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

7 nemme måder til hurtigt og effektivt at øge din intelligens

”Use it or lose it”: Din hjerne har brug for at blive trænet, ligesom alle dine andre muskler. Hvis du bruger din hjerne ofte og på den rigtige måde, vil du hurtigt og nemt øge din intelligens og din evne til at fokusere.


I denne artikel vil jeg give dig 7 simple metoder til at træne din hjerne og derved forbedre din intelligens og produktivitet på meget kort tid.

1. Gå i seng i ordentlig tid, og få en god start på dagen.

Intet gør det sværere at koncentrere sig, end hvis du mangler søvn og er træt. Derfor er det meget vigtigt, at du får minimum 8 timers søvn, dog helst 9 timer, og især om vinteren.

Forsøg at lægge dig til at sove kl. 22. Din krop restituerer sig fysisk mellem kl. 22 og 2.

Hvorimod søvn mellem 2 og 6 er vigtig for vores psykiske overskud og energiniveau den kommende dag.

Det er meget vigtigt, at du ikke undervurderer vigtigheden af søvn. Det er ikke, hvor meget tid du har til rådighed på en dag, der betyder noget, men hvor mange ting du når og kvaliteten af disse.

Ved at undvære søvn, vil du måske i teorien få mere tid, men du vil formentlig opleve, at du får mindre fra hånden, fordi du er mindre effektiv. Desuden vil du, i det lange løb, tilbringe mere tid i sengen pga. sygdom.

Hvorfor nævner jeg søvn, som det første, i denne artikel? Fordi søvn er så vigtig for vores evne til at tænke, handle og fokusere. Klik her, hvis du vil lære mere om vigtigheden af søvn.

2. Brug tid på at reflektere.

Når du tillader dig at bruge tid alene til refleksion, vil du bedre kunne organisere dine tanker og prioritere dine opgaver. Efterfølgende vil du have opnået en bedre forståelse for, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Hvis du vil få endnu mere ud af dine refleksioner, kan du udbygge dem ved at sætte dig mål. Se nedenfor.

Prioriter tid til dig selv hver uge, så du kan evaluere, hvad der er vigtigt for dig, og om du er på rette spor.

Stephen Covey skrev i sin bestseller: “For mange mennesker har så travlt med at kravle op ad stigen til succes for blot at indse, når de er kommet til toppen, at stigen været lænet op ad den forkerte bygning”.

Du kan ikke ramme et mål, du ikke kan se, så tillad dig at tage tiden til at tænke over, hvad du vil have ud af dit liv. Ved at lave en handlingsplan til, hvordan du når dine mål, opnår du efter min mening den bedste måde, du kan elske og respektere dig selv på.

3. Sæt dig mål.

Når du har taget dig tid til at tænke og reflektere over, hvad der er betydningsfuldt for dig, så sæt dig ned, udform nogle mål, og lav et vejkort over, hvordan du vil opnå det, der er vigtigt for dig.

Her er der en artikel, der kan hjælpe dig med at sætte mål.

Du kan få det hele; du skal ”bare” finde ud af, hvad det er, du ønsker, og derefter sætte dig nogle mål!

4. Læs!

Hvis du vil forbedre den måde, du tænker på og dine evner til at skrive, burde du læse flere bøger. Indtil jeg var omkring 30 år, var det eneste, jeg læste, mine ugentlige speedway-magasiner.

Men over de sidste omkring 5 år har jeg læst i gennemsnit en bog om ugen.

At læse bøger om spiritualitet, personlig udvikling, sundhed og fitness i en time hver aften har betydet en stor positiv forskel i mit liv. Som en velkommen sideeffekt hjælper det mig til at få en god nats søvn.

Den seneste bog jeg har læst er: ”På sporet af det etiske menneske” (Sebastian Nybo med H.H. Dalai Lama). Det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst, og jeg vil opfordre alle til at læse den.

5. Træn!

Den tid du, bruger på at styrke din krop, vil altid føre til bedre indlæring, fordi din produktivitet efterfølgende vil stige. Når du bruger din krop, vil du samtidig tømme dit hoved og skabe en bølge af positiv energi.

Lyt til din krop, når du skal træne. Hvis du føler dig frisk og har meget energi, så træn hårdt, men hvis du derimod føler dig træt, så er den bedste type træning nok Qi Gong, Tai Chi eller Yoga.

Du må aldrig overtræne eller presse din krop, når du er meget træt; det vil gøre mere skade end gavn.

Klik her for at downloade en gratis e-bog om træning.

6. Tilbring tid sammen med inspirerende mennesker

Igennem min erhvervsgruppe og mine venner møder jeg mennesker med meget forskellige talenter, som jeg kan lære meget af. Bare at tilbringe tid i deres selskab inspirerer mig. Hvem kender du, som kan inspirere dig? Ring eller skriv til dem, og inviter dem til middag eller frokost.

Med tiden har jeg lært at tage det første skridt og presse mig selv til at kontakte folk, som jeg tror, kan hjælpe eller inspirere mig. Dette har ført til, at jeg har mødt og tilbragt tid sammen med nogle utrolige personligheder.

For eksempel: Sidste måned pressede jeg mig selv til at skrive et brev til min barndomshelt, Barry Briggs (til jer som ikke kender ham, så er han 75 år og 4 gange speedway verdensmester) for at tilbyde min hjælp til hans velgørenhedsprojekt i speedway.

For at gøre en lang historie kort endte historien med, at han boede mit hus i 2 dage, imens han var i København for det danske speedway GP.

Og mine børn elskede at have ham i huset lige så meget, som jeg gjorde.

For bare et par år tilbage ville jeg aldrig have været modig nok og måske også for doven til at tage det første skridt. Nu kan man ikke stoppe mig.

7. Begræns din tid foran fjernsynet.

Når du ser fjernsyn, bruger du ikke din mentale kapacitet , og din hjerne får ikke mulighed for at genoplade. Jeg har bogstaveligt talt fjernet TV’et fra mit liv med undtagelse af, at jeg ser speedway GP hver 14. dag (mine kone forstår det heller ikke).

Nu benytter jeg læsning og musik, når jeg skal slappe af efter en lang dag.

Det gode er, at når vi, min kone og jeg, ikke ser TV særligt ofte, spørger vores børn også sjældent efter at se TV. Desuden bliver min hjerne ikke påvirket med negativitet og vold etc., når jeg ikke ser nyheder, som de desværre primært består af.

Jeg har opdaget, at jeg ikke går glip af de vigtige nyheder, for hvis det virkelig er vigtigt, vil jeg alligevel høre om dem.

Konklusion: Hurtigt og effektivt at øge din intelligens

Mange videnskabelige studier har vist, at hjernen kan danne nye nerveforbindelser igennem hele livet. Dette bliver også kaldt neuroplasticity. Dette viser, at jo mere du stimulerer hjernen, jo stærkere vil den blive. Dette bevirker, at du vil blive mere intelligent, og dermed får mulighed for at opnå flere af de ting, som er vigtige for dig.

Ligesom alle andre ting i livet, er der ikke nogen magisk formel. Det er bare et spørgsmål om at gøre de enkle ting godt

Just do it.

P.S. Hvis du kunne lide denne artikel, er jeg sikker på, at du også vil finde denne gratis E-bog interessant.


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

renate kramer skrev denne kommentar:
07-07-2010 14:58:50

Det lyder spændene og jeg tror på det.


Abed Adlouni skrev denne kommentar:
29-08-2010 11:51:03

Spændende læsning med gode råd. Brian Tracy "Use it or Lose it" - Virkelig godt!


Frederik skrev denne kommentar:
13-07-2011 17:43:38

Virkelig god Artikel. ! tror virkelig det her stuff kan give personlig Udvikling for mange mennesker hvis de bare følger disse Virkelig gode råd


Vis alle kommentarer

Tony Sørensen skrev denne kommentar:
14-10-2014 07:43:52

Tak for en god artikel - godt at blive mindet om de her helt fundamentale ting. Har du noget kendskab til børn/unge og computerspil? Tid foran skærm. Ipad og Playstation osv. Det er ikke lige så passificerende som tv, men... Kender du noget til forskning, langtidskonsekvenser, krop, psyke osv.

Vh Tony Sørensen


Pseudonym skrev denne kommentar:
14-10-2014 08:55:43

Til Tony (og andre interesserede). Jeg vil da gerne formidle noget viden, jeg har omkring dette. En viden jeg har opnået gennem bitter erfaring. Jeg er godt nok ikke barn eller forsker, men det har haft skadelige virkninger for mig (kan jeg se nu), at bruge for meget tid på at spille, så mon ikke det også kan ske for vores børn. Jeg ved godt, det er et stort emne at tage op, så derfor simplificerer jeg det lidt. At spille var et fix for mig. For at kunne klare min hverdag og mit arbejde måtte jeg spille Playstation hver dag til langt ud på natten. Jeg kunne ikke stoppe, der var hele tiden noget, man lige skulle. Det var en god måde at få en dosis serotonin. Jeg blev ved, til jeg faldt om. Fik for lidt søvn og skulle efterfølgende på hårdt fysisk og farligt arbejde. Havde skænderier med min kæreste om det. Det var jo mega uansvarligt, kan jeg godt se nu. Jeg har gennemgået og gennemgår en personlig udvikling i en alder af 42. Det gælder om hele tiden at blive bedre til at se, hvad der er bedst for en. Man udvikler sig ikke af at spille computerspil, men måske af yoga, meditation, fokus på positiv tænkning osv osv. I mit tilfælde kulminerede det med depression, og jeg har nu et andet job med færre timer og mindre løn, men jeg er en gladere person. En lille anekdote, som jeg er villig til at kommentere og uddybe. Og mange detaljer er udeladt. Jeg ved godt, det ikke behøver at gå sådan for alle. Var det brugbart?


Marianne Dahl skrev denne kommentar:
14-10-2014 09:47:42

Spændende artikel - rart at blive puffet lidt til - vi ved jo godt mange af tingene. Jeg er bestemt i den overbevisning at lytte til sin krop, som der står flere steder, er en evne vi ikke udnytter nok.


Jonathan Weidinger skrev denne kommentar:
15-10-2014 23:33:24

Til dig som kalder dig Pseudonym:

Tak for din meget personlige og velskrevne historie. Spændende at høre. Jeg har ikke, og har ikke selv haft afhængighed af spil. Eller sprut, cigaretter eller stoffer. Chokolade indimellem.

Mit fix er et positivt ét: At bade i havet året rundt. Og dér er heldigvis ikke bivirkninger af det, kun gode virkninger.

Jeg håber det bedste for dig


HamSæl skrev denne kommentar:
25-03-2017 12:15:39

Sluk fjernsynet, smid det ud! og kilovis lørdagsslik. Gå en tur i skoven, på stranden og find de bedste slå-smut-sten, eller ta en cykeltur med madkurv. Sluk mobilen imens, hele tiden)
Go tur:)


Ahmad skrev denne kommentar:
12-02-2021 19:38:02

jeg ville nu prøve og gøre det i en uge så ser jeg om jeg kan se forskellen


René skrev denne kommentar:
10-07-2023 23:18:03

Spændende artikkel


Victoria skrev denne kommentar:
17-12-2024 19:37:25

Din arktiske er lige det jeg har brug for, har MS ramt meget på det kognitive kh. Victoria


Tine Winfeld skrev denne kommentar:
18-12-2024 07:06:29

Så fint skrevet og helt enig


Anette Barksman skrev denne kommentar:
18-12-2024 10:23:23

Ja, det er så rigtigt, det du skriver i artiklen! Det der er min udfordring er, at gå i seng, når jeg er træt! Der er det nemt liiige at tage en kop te foran tv. Jeg arbejder på at få mere søvn i stedet for. Tak for din remonder/artiklen.
Mvh Anette Barksman


Birgit skrev denne kommentar:
18-12-2024 11:28:42

Det er noget af det bedste jeg har læst - længe
Rigtig dejlig Jul til dig og familien :o)


Kom med din kommentar

Mest læste i Personlig udvikling

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley