I årevis har forskere begrænset deres søgning efter en årsag til Parkinsons til hjernen, men voksende dokumentation peger på, at det måske har været en forkert tilgang.
Men nyd nu først denne fremragende video.
Parkinsons sygdom kan sandsynligvis stamme fra tarmen, før den spreder sig til hjernen, og dette kunne forklare nogle af de andre forekommende symptomer, som patienter med Parkinsons har, f.eks. forstoppelse og andre fordøjelsesproblemer, op til 10 år før, de begynder at opleve rystelser og andre symptomer på Parkinsons sygdom.
Der er også evidens for, at mennesker med Parkinsons sygdom har en anderledes sammensætning af tarmbakterier end raske mennesker.
I det nye forskningsmateriale, som netop er blevet offentliggjort i Cell, fandt forskningsteamet frem til dette ved at se på spredningen af giftige fibre lavet af en substans kendt som alpha-synuclein.
Alpha-synucleinet er lille og opløseligt i sunde nerver, men af en eller anden grund klumper disse Alpha-synuclein-molekyler sig sammen hos Parkinsons-patienter og danner fibre, der skader de nerver i hjernen, der danner dopamin.
Dopamin spiller en vigtig rolle for bevægelseskontrol og bevægelse, og desværre producerer mennesker med Parkinsons mindre og mindre af denne essentielle neurotransmitter.
Forskerne antager, at de usunde tarmbakterier hos mennesker med Parkinsons sygdom producerer alpha-synuclein. Over tid begynder alpah-synucleinet at vandre mod hjernen, hvor det skader nervecellerne.
Forskerteamet ønsker nu at analysere mikrobiomet hos mennesker med Parkinsons for at forsøge at indkredse, hvilke af disse mikrober, der synes at prædisponere mennesker for sygdommen.
Hvis de kunne identificere visse bakteriestammer, kunne de finde en metode til at screene for Parkinsons, før symptomerne opstår, og før der opstår skader på hjernen. Det kunne også hjælpe dem til at finde nye behandlingsmetoder for de mennesker, der allerede er begyndt at vise tegn på sygdommen.
Din anden hjerne
Det er allerede blevet fastslået, at dit mave-tarm-system opfører sig som din hjerne nummer to ved at give mange forskellige inputs til din hjerne. Disse input påvirker ikke bare dit humør og generelle velvære, men også dit immunforsvar og dit nervesystems funktion.
Dit mikrobiom (den samlede mængde af gode og mindre gode bakterier) er individuelt lige som dine fingeraftryk og er en afspejling af, hvem dine forældre var, hvor du har boet og arbejdet, hvem du har været intim med, hvad du spiser, din livsstil, og hvorvidt du er i kontakt med naturen (havearbejde f.eks.) og meget mere.
Bakterier er yderst konkurrencedygtige, og bakterielt protein dræber rivaliserende bakterier for at bevare overhånden.
Hvis usunde, patogene bakterier vinder for meget frem, bliver sygdom mere sandsynlig, hvorimod vi får større beskyttelse mod sygdom, hvis de gavnlige bakterier er i overtal.
Heldigvis kan du og alle andre selv skabe et sundt, indre miljø i form af et sundt mave-tarm-system.
Nøglen til et sundt miljø i tarmen bestemmes af din kost
Den nemmeste og hurtigste måde at forbedre tarmens sundhed på er via kosten. Gavnlige mikrober (venlige bakterier) trives på fødevarer, som er kendt for at gavne helbredet og vice versa.
Sukker er for eksempel den foretrukne føde for svampe (uvenlige bakterier)og afstedkommer svampeinfektioner og bihulebetændelse, hvorimod sunde fødevarer med store mængder probiotika som eksempelvis fermenterede grøntsager giver et gunstigt miljø for sundhedsfremmende bakterier, som hindrer de sygdomsfremkaldende bakterier i at tage over.
Hvordan spiser man så for at få et sundt mave-tarm-system?
1. trin: Følg kroppens naturlige måde at spise på, nemlig stenalderkost: rå grøntsager, kød, fisk, lidt frugt, nødder, æg og frø skyllet ned med rent vand
2. trin: Fjern alt sukker i din kost. Sukker og især højfruktose majssirup (anvendes f.eks. i cola, men også i økologisk tomatketchup), fremmer fortrinsvis væksten af patogene, sygdomsfremkaldende bakterier, svamp og gærinfektioner, så det er helt essentielt for tarmens funktion at holde strengt igen med raffineret, tilsat sukker!
3. trin: Ingen gluten = ingen brød osv. Brød er ikke en naturlig del af vores kost. Det samme gælder for mælk.
4. trin: Vælg fødevarer, som naturligt er rige på præbiotika (ufordøjelige fibre), for disse fødevarer kan de probiotiske bakterier godt lide at spise. Præbiotika findes i forskellige fødevarer som grønne bananer, hvidløg, løg, porrer etc.
5. trin: Vælg fødevarer, som har et højt indhold af probiotika (sunde bakterier). Tænk: fermenterede fødevarer som sauerkraut, kimchi (asiatisk surkål), yoghurt med levende bakteriekultur, pickles osv.
6. trin: Drik masser af vand.
Konklusion
Hvis fremtidig forskning viser, at tarmen hos Parkinsons-patienter indeholder visse bakterier, der medvirker til sygdommen, eller at den mangler visse gavnlige bakterier, ville dette kunne hjælpe med til at forebygge sygdommen.
Derefter kunne den bedste behandlingsstrategi være at fokusere på tarmfloraen i stedet for hjernen ved at anvende visse probiotiske bakteriestammer og livsstilsændringer snarere end at udskrive medicin.
Under alle omstændigheder vil vi alle få et bedre helbred, hvis vi skaber et sundt, indre miljø.
Yderligere information:
