Sunde, skønne julekugler (glutenfri, mælkefri, osv.)

Skrevet 17-12-2012 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Sunde, skønne julekugler (glutenfri, mælkefri, osv.)

Leder du efter noget lækkert, men samtidig sundt, som smager fantastisk, og som hele familien vil elske, så værsgo: Sunde, skønne julekugler. Uhmmm ... Spis ikke dem alle på én gang ;-)


200 g kokosolie (skal være flydende)

150 g honning

150 g blendede nødder (valnød, mandel, hasselnød)

150 g kokosmel

4 spiseskefulde kakao (med top)

Revet skal af 1 citron eller 1 appelsin

Evt. ½ vaniljestang

Bland kokosolie og honning. Kokosolien skal være flydende (over 25 grader), men skal også holdes under 42 grader for at bevare alle de kraftfulde enzymer og aminosyrer i alle ingredienserne.

Tilsæt kokosmel, de blendede nødder, kakao, revet citron- eller appelsinskal og eventuelt vanilje, og rør alt godt sammen (brug evt. blenderen).

Form små kugler med enten teske eller spiseske, og sæt dem på fad med pergamentpapir.

Kom plastikpose omkring fadet, og sæt kuglerne i fryseren i en halv time (hvis det skal gå hurtigt), eller kom dem i køleskabet, hvor de skal stå en times tid. Når de er kølet ned, kommes de i glas med låg.

Opbevares i køleskab.

Prøv også at eksperimentere med finhakket, tørret frugt som rosiner og dadler, og forsøg dig også med kanel, muskatnød og andre krydderier.

Giver ca. 40 små kugler ved brug af teske.


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Louise skrev denne kommentar:
18-12-2012 12:24:25

Dejligt!! Lige hvad jeg manglede. Har lovet børnene at lave "havregrynskugler" i dag. Men disse har vi da alle sammen bedre af! 1000 tak!! :-)


Helene Madsen skrev denne kommentar:
19-12-2012 12:48:50

Ikke særlig gennemtænkt med al det kokos halløj, når der er mange der døjer med forhøjet kolesterol.
Brug hellere blendede figner, dadler og rosiner som trilles i kakao, de har naturlig sødme og kan tilsættes appelsinsaft eller anden saft som smag. Men er også gode enkle som de er.


Torstein Hansen skrev denne kommentar:
19-12-2012 13:09:45

Tusind takk for en enkel og god opskrift.
Har du flere kan du gerne sende den til min email adr.
God Jul og et rigtig Godt Nytt-År

Mvh

Torstein


Vis alle kommentarer

Else Møller Andersen skrev denne kommentar:
20-12-2012 12:46:48

Koosolie er en af de mættede fedtstoffer, der ikke aflejrer sig på sidebenene, da den er let at forbrænde. I praksis vil kokos aldrig danne transfedtsyre - det er p.t. kendt som den mest stabile fedt-kilde der kendes, men selvfølgelig skal man ikke bare spise løs!
Prøv opskriften med appelsinsaft og rul dem i revet appelsinskal og kokos.


Anne Thygesen skrev denne kommentar:
20-12-2012 12:59:31

Hej - det lyder lækkert og så vil jeg anbefale alle - naturligvis at købe ingredienserne uden kemikaler, så skulle den være hjemme. Uden transfedtsyrer, som næsten ikke er til at undgå nogen "almindelige" steder.Mvh Anne


Janus skrev denne kommentar:
20-12-2012 23:02:29

@Helene Madsen, hvis du har forhøjet kolesterol skal du netop spise mættet fedt og her er kokosnød en fantastisk god kilde.

Jo dårligere fedt = dårligere kolesteroltal, jo mere umættet fedt, eks.vis olivenolie eller andet rafineret bras = dårligere kolesterol.

Jo mere og bedre mættet fedt jo bedre kolesteroltal og højere velvære vil du opnå. Det er klart at fedtet skal have et højt indhold af Omega-3.


hanne skrev denne kommentar:
19-11-2013 18:23:50

så kan julen bare kom an


Eva skrev denne kommentar:
21-11-2013 09:57:37

Hej, Jeg er mor til en pige med cøliaki. Jeg prøver at gøre livet nemmere for os selv og alle andre i samme situation. Så må jeg dele din opskrift med foto på en blog og facebook side og henvise hertil?


Kom med din kommentar

Mest læste i Opskrifter

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley