0
Skrevet 26-12-2012 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Lækker forret – laks med grønt (ingen gluten, mælk osv.) - 4 personer
Dæk bunden af en lille tallerken med salatblade.
Kom en spiseskefuld mayonnaise oven på salaten, og læg herefter laks ovenpå. Pynt med skiver af rødløg og lidt rucola.
Skøn muslingesuppe (ingen gluten, mælk osv.) - 4 personer
Brug stor gryde med låg.
Alle grøntsager hakkes, skæres og findeles (det er ikke nødvendigt at skrælle rodfrugterne).
Svits løgene i lidt olivenolie, og kom derefter alle de hårde grøntsager i, og fortsæt med at røre rundt i gryden i nogle minutter.
Tilsæt tomatbåde, hakket persille samt en stængel citrongræs, som er halveret (tages op inden servering).
Kom herefter hakket timian, ingefær og chili i efter smag. Tilsæt vand, så væsken dækker grøntsagerne.
Lad suppen simre i en halv times tid, og kom herefter de frosne muslinger i suppen.
Lad suppen koge igennem i nogle minutter, og hvis der er muslinger, der ikke har åbnet sig, skal de fjernes.
Tilsæt som det sidste lige før servering kokosmælk, masser af friskpresset hvidløg og saften af en friskpresset citron, og smag til med Celtic Sea Salt og friskkværnet peber.
Serveres rygende varm i dybe skåle.
Hovedret - Lammekølle med rodfrugterösti og sprød salat - 4 personer
Ingredienser:
Lammekølle med fyld
1 udbenet lammekølle (få evt. slagteren til at gøre det)
Salt og peber
2 fed hvidløg
1 håndfuld persille
2 spsk. olivenolie til bruning
5 skalotteløg
2 æbler
50 gr. svesker uden sten
3 dl øl, f.eks. Ale
2 dl svinebouillon
3 kviste frisk rosmarin
Rodfrugterösti
500 gr. blandede rodfrugter, fx persillerod, gulerod, pastinak og knoldselleri
1 stort løg
1 spsk. frisk timian eller rosmarin
1 dl hakket persille
3 spsk. hvedemel
Salt og peber
2 æg
2 spsk. olivenolie
Sprød salat
2 – 3 udkernede, fintsnittede æbler, f.eks. Cox Orange eller Ingrid Marie
3 dl hakket grønkål
1 lille, fintsnittet rødløg
Kerner af 1 granatæble
Dressing
1 spsk. grov dijonsennep
2 spsk. olienolie
1 spsk. lys vineddike evt. hvid balsamico
Salt og peber
35 gr. valnøddekerner
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180°
Gnid lammekøllen godt med salt og peber og fyld den med presset hvidløg og hakket persille. Snør lammekøllen godt sammen.
Varm olien i en gryde og brun stegen på alle sider. Læg køllen i et ovnfast fad.
Pil og skær løgene i både.
Halver æblerne, fjern kernehus og skær æblerne i både. Læg løg, æbler og svesker i fadet.
Hæld øl og bouillon ved.
Læg rosmarinkviste ved.
Læg folie over fadet og sæt det i ovnen. Steg i ca. 1½ time, til stegetermometret viser 62°. Lad kødet hvile, før det skæres ud.
Rodfrugterösti:
Rens og riv rodfrugterne groft. Tryk rodfrugterne tørre i køkkenpapir, kom dem i en skål og vend dem omhyggeligt med groftreven løg, fintskåret krydderurter, salt, peber, hvedemel og sammenpisket æg.
Form 16 små runde kager 10-12 cm i diameter og 5 mm høje på plader med bagepapir, stænk med olivenolie og bag dem gyldne og sprøde ved 200° i 25-30 minutter.
Sprød salat:
Bland alle ingredienser til salaten. Rør dressingen sammen, smag den godt til og bland den omhyggeligt med salaten, der drysses med valnøddekerner og serveres.
Søde, men sunde nytårskager (ingen gluten, mælk osv.) - 4 personer
Blend mandlerne, og tilsæt først honning og derefter flydende kokosolie i, indtil massen er fast. Blend for sig dadler, banan og vanilje.
Form små kager af mandelmassen, og sæt dem evt. i små cupcake-papirforme, eller sæt dem direkte på et fad, og kom en klat fyld ovenpå. Sæt som pynt en hasselnød på toppen.
Dæk med plasticpose, og sæt i fryseren i mindst en halv time. Tag ud i god tid før servering, så de er kølige, men ikke hårde. Sæt evt. små flag i kagerne. Servér på lille tallerken. Spises med gaffel.
Klik her for at få inspiration til andre nytårsmenuer og nytårsmiddage ;-)
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Susanne skrev denne kommentar:
28-12-2012 16:34:32
den øverste forret med laks nævner du ikke
hvad man gør med de 2 avocadoer.
Men lyder lækkert
Rie skrev denne kommentar:
28-12-2012 19:15:38
Jeg går i gang med kager, det er stensikkert )