Skrevet 02-03-2007 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Ingredienser - 4 personer:
16 små lammekoteletter med skaft
Salt og peber
Smør til stegning
Marinade til koteletterne:
Saft og skal af 1 citron
1 dl olivenolie
1 dl cognac
1 bundt persille, hakket
3 grene rosmarin uden den grove stilk
2 fed hvidløg, knust
Rødkålssalat:
1/2 lille rødkålshoved
1 appelsin
3 gulerødder
1 håndfuld valnødder
Dressing:
3 spsk god sennep
1 tsk æblecidereddike
4 spsk. olivenolie
Salt og peber
1. Skrab kødet af benet/skaftet på alle koteletterne. Krydr med peber, og læg koteletterne fladt i et stort fad.
2. Pisk marinaden sammen, og hæld den over koteletterne. Dæk fadet til og sæt det på køl i mindst 2 timer, gerne til næste dag. Vend koteletterne rundt i marinaden et par gange.
3. Hæld marinaden fra koteletterne. Dup kødet tørt med køkkenrulle og steg koteletterne i godt med smør på en pande. Er koteletterne meget små, skal de have ganske kort tid på hver side. Kødet må gerne være rosa indvendigt.
Rødkålssalaten er lynhurtigt lavet:
1. Skær kålen i fine strimler
2. Riv gulerødderne på et råkostjern
3. Skær appelsinen ud i små tern
4. Bland det hele sammen
5. Ønsker man dressing er det bare at røre ingredienserne sammen, husk at
røre olien i til sidst, så skiller dressingen ikke så nemt.
6. Strø valnøddekerner på toppen af den flotte råkost. Brug gerne "Crispy
Walnuts" som du finder opskriften på her: www.alun.dk/sund-kost-opskrift-sproede-valnoedder.asp
Servering:
Har man brug for et godt mættende måltid går man aldrig fejl ved at servere
ovnstegte kartofler til lammekød.
TIPS
Marinaden giver smag til kødet og mørner det. Brug ikke salt i marinaden - salt trækker saften ud af kødet, så det bliver tørt og kedeligt.
Bed evt. din slagter om at skrabe kødet af benet på lammekoteletterne. Det
klarer han lynhurtigt for dig.
Prøv også:
Lammemørbrad skåret i mundrette skiver kan tilberedes på samme måde.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.