❤ Healing-seminar med Mattias Desmet - The Psychology of Totalitarianism (At finde mening, kærlighed og indre fred i en udfordrende verden) den 5. nov. kl. 19 i KBH ❤

Nytårsmenu 2012 - Nemt og lækkert forslag til din nytårsmenu

Skrevet 27-12-2011 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Nytårsmenu 2012 - Nemt og lækkert forslag til din nytårsmenu

Nytårsmenu 2012. Har du styr på din nytårsmiddag? Nemt og lækkert forslag til din nytårsmiddag i år. Forret: Cremet jordskoksuppe med svampe og parmaskinke. Hovedret: Lammekølle med rodfrugterösti og sprød salat


Vil du gerne have styr på årets nytårsmenu, så du rigtigt kan nyde dagene, inden vi går ind i et nyt og spændende år?

Nytårsaften skal være en festlig dag og aften, og derfor gælder det om at have planlagt nytårsmenuen, så du har energi til denne aften.

Denne menu er sammensat således, at den er fleksibel. Det vil sige, du kan lave nogle af retterne dagen forinden. Så behøver du ikke stå med det hele i timerne inden middagen og gæsterne kommer.

3 retters nytårsmenu

Til 4 personer

Forret - Cremet jordskoksuppe med svampe og parmaskinke

Ingredienser:
2 porrer
2 fed hvidløg
1 spsk. smør
400 gr. jordskokker
250 gr. kartofler
1 1/2 l hønse- eller kalvebouillon
Salt og peber
1 håndfuld græskarkerne
150 gr. svampe i tern: evt. champignon
1 pakke af 125 gr. parmaskinke

Sådan gør du:
Varm olien i en gryde og svits hakket hvidløg og porrer skåret i tynde skiver.
Tilsæt jordskokker og kartofler i grove tern og bouillon. Bring gryden i kog og lad den simre, til grøntsagerne er meget møre ca. 20 min.

Hæld noget af kogevandet fra i en skål og gem det. Purer derefter suppen. Hæld den tilbage i gryden og justér evt. suppens konsistens med noget af det gemte kogevand. Smag til med salt og peber.

Rist græskarkerne og svampeternerne til de er gyldne og parmaskinken til den er sprød (hver for sig). Drys det på suppen ved servering.

Forslag til servering:
Server evt. 1 skive grovflutes til suppen.

Hovedret - Lammekølle med rodfrugterösti og sprød salat

Ingredienser:
Lammekølle med fyld
1 udbenet lammekølle (få evt. slagteren til at gøre det)
Salt og peber
2 fed hvidløg
1 håndfuld persille
2 spsk. olivenolie til bruning
5 skalotteløg
2 æbler
50 gr. svesker uden sten
3 dl øl, f.eks. Ale
2 dl svinebouillon
3 kviste frisk rosmarin

Rodfrugterösti
500 gr. blandede rodfrugter, fx persillerod, gulerod, pastinak og knoldselleri 

1 stort løg

1 spsk. frisk timian eller rosmarin

1 dl hakket persille

3 spsk. hvedemel

Salt og peber

2 æg

2 spsk. olivenolie

Sprød salat
2 – 3 udkernede, fintsnittede æbler, f.eks. Cox Orange eller Ingrid Marie
3 dl hakket grønkål
1 lille, fintsnittet rødløg
Kerner af 1 granatæble

Dressing
1 spsk. grov dijonsennep
2 spsk. olienolie
1 spsk. lys vineddike evt. hvid balsamico
Salt og peber
35 gr. valnøddekerner

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180°

Gnid lammekøllen godt med salt og peber og fyld den med presset hvidløg og hakket persille. Snør lammekøllen godt sammen.
Varm olien i en gryde og brun stegen på alle sider. Læg køllen i et ovnfast fad.

Pil og skær løgene i både.
Halver æblerne, fjern kernehus og skær æblerne i både. Læg løg, æbler og svesker i fadet.
Hæld øl og bouillon ved.
Læg rosmarinkviste ved.

Læg folie over fadet og sæt det i ovnen. Steg i ca. 1½ time, til stegetermometret viser 62°. Lad kødet hvile, før det skæres ud.

Rodfrugterösti
Rens og riv rodfrugterne groft. Tryk rodfrugterne tørre i køkkenpapir, kom dem i en skål og vend dem omhyggeligt med groftreven løg, fintskåret krydderurter, salt, peber, hvedemel og sammenpisket æg.
Form 16 små runde kager 10-12 cm i diameter og 5 mm høje på plader med bagepapir, stænk med olivenolie og bag dem gyldne og sprøde ved 200° i 25-30 minutter.

Sprød salat
Bland alle ingredienser til salaten. Rør dressingen sammen, smag den godt til og bland den omhyggeligt med salaten, der drysses med valnøddekerner og serveres.

Chokoladekage med passion:

Bund:
• 2 dl kakaopulver, gerne raw
• 600 g tørrede dadler
• 3 store spsk. kokosolie
• 2 spsk. vanilje
• ½ tsk. salt

Topping:
• 6 stk. passionsfrugter

Sådan gør du:

1. Mal nødderne til mel med en kaffekværn eller i en minihakker.

2. Rør kakaopulver, kokosolie og salt sammen med nøddemelet indtil du har en fast masse. Du kan også gøre alt dette i en foodprocessor.

3. Fordel massen i et så tyndt lag som muligt i en springform med bagepapir eller husholdningsfolie.

4. Blend kakaopulver, dadler, kokosolie, vanilje og salt indtil konsistensen er ensartet og lækker cremet.

5. Hæld fyldet i tærteformen og stil den i køleskabet nogle timer. Skal det gå hurtigt kan du stille den i fryseren cirka 1 time.

6. Skær passionsfrugterne i halve. Læg den ene halve ved siden af chokoladekagen og drys kernerne fra den anden halvdel over kagen og tallerkenen.

Tip: Denne kage kan også laves dagen forinden, og anrettes blot før servering med passionsfrugt.

Se vores 2013 nytårsmenu her

Se alle vores lækre sunde opskrifter her

Du kan f.eks. også se vores forslag til nytårsmiddag fra 2011.

Nytårsforsæt

Hvis tradtionen skal holdes, så sluttes nytårsmenuen af klokken 23.59 - med et ønske om godt nytår og de dertil hørende nytårsforsæt.


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Tove Overgaard skrev denne kommentar:
29-12-2011 20:11:38

Mangler der ikke nogle oplysninger i opskrift på Chokoladekage med passion? Kakaopulver og kokosolie bruges 2 gange? Fordeler du daddelmassen over nøddemassen? Ingen bagning?


grete guttorm skrev denne kommentar:
29-12-2011 21:44:05

Der må mangle nogle oplysninger i opskriften på chokoladekage. Kakao og kokosolie bruges to gange?? fordeler du daddelmasse over nøddemasse? hvor mange nødder skal males? Jeg forstår den ikke skal bages.
Hjælp - jeg har planer om at bruge den nytårsaften!!!


June Jensen skrev denne kommentar:
07-02-2012 12:09:43

Jeg vil gerne bage chokoladekagen med passionsfrugter til min datters fødselsdag, men for mig at se mangler den del i opskriften, der vedrører kagebunden, er det muligt at få den del.


Vis alle kommentarer

Henny Thomsen skrev denne kommentar:
15-12-2012 18:58:31

Nej


Bente skov skrev denne kommentar:
30-03-2013 16:55:56

Hej,jeg vil gerne lave chokoladekagen med passion,min datter har smagt den ,men ifølge mit øvede husmorblik er der noget galt med opskriften,der mangler nødder ????? Opskriften indeholder fejl og mangler,kan det ændres?Med venlig hilsen Bente Skov


Kom med din kommentar

Mest læste i Opskrifter

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Go left in offers Go right in offers
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser Smiley