Skrevet 18-12-2006 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Julekager med kokosolie. (ca. 180 stk.):
350 gr rørsukker
2 æg
10 gr gær
200 gr kokosolie
500 gr sigtet speltmel
5 gr natron
100 gr hakkede mandler
10 gr stødte nelliker
3 gr stødt ingefær
Rørsukker, æg og gær røres godt sammen.
Tilsæt kokosolie (bedst v. stuetemperatur). Bland mel og natron og kom det i sammen med mandler, nelliker og ingefær.
Rør det hele godt sammen, kom det ud på et meldrysset bord og ælt det hurtigt sammen til en fast dej.
Del dejen i fire lige store portioner. Dejen trykkes sammen til firkantede pølser à ca. 45 cm. længde, brug evt. en bredbladet kniv til at trykke siderne pæne.
Anbring pølserne på bagepapir på en bakke og stil dem køligt til næste dag.
Tag pølserne ud af køleskabet ca. en halv time før udskæring, skær dem ud i firkantede kager på ca. 1 cm's tykkelse og sæt dem på en bageplade.
Bages ved 200 grader i ca. 10 minutter. Lad kagerne køle af på bagerist før de kommes i kagedåse.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.