Inspiration til en Sund Påske og Pinse
Skrevet 11-04-2014 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Send til en ven
Fandt du dette spændende? Måske gør en af dine venner også?
Foråret er kommet, sommertiden startet og påsken står for døren. Og som alle andre højtider i Danmark skal både påsken og pinsen fejres, med familiemiddage, og gode venner. Ved hjælp af disse enkle råd, kan du gå foråret i møde sund og fuld af energi, uden at skulle sige nej til alle festerne.
Påsken og pinsen er en tid med festligheder og afslapning med familie og venner, men det kan også være en hård tid for dit helbred.
Her er nogle råd om, hvordan du bedst holder dig sund i påsken og pinsen.
1.Spis efter din stofskiftetype til påskefrokosten
Selv til påskefrokosten er det muligt at lytte til din krops kostmæssige behov. Hvis du for eksempel er en protein type, så prøv at holde dig til det mørkere kød og grøntsager, der vokser over jorden.
Vær også opmærksom på fordelingen af proteiner og kulhydrater i din mad, og ødelæg ikke dit blodsukkerniveau ved at spise for meget dessert eller søde sager!
Husk også at passe på lightprodukter, især med dem indeholdende aspartam. Læs mere om
Aspartam her.
2. Spis regelmæssigt
Meget af den ernæringsmæssige skade, vi tilfører os selv på denne tid af året, sker, fordi vi har tilbøjelighed til at overfylde os selv til påskefrokosterne.
Ved at indtage store mængder ved et enkelt måltid ødelægger du dine energiniveauer, og det kan medføre en uønsket vægtforøgelse. Hvis du spiser regelmæssigt, vil du ikke have behov for at proppe dig.
3. Spis økologisk til påskefrokosten
Nogle gange er det svært at gennemføre til påskefrokoster, men hvis du medbringer din egen ret så lav noget, der er økologisk, og som passer til din stofskiftetype.
På den måde vil du i den mindste vide, at du kan spise mad, der er godt for dig!
4. Spis før du tager hjemmefra!
Et af mine små trick til ikke at gøre fester til rene ædegilder er at spise et måltid, før jeg tager hjemmefra. Det betyder, at jeg ikke er så sulten, og på den måde er det lettere at spise sundt og ikke grovæde al desserten!
5. Få otte timers søvn!
Én af de bedste ting, du kan gøre, for at håndtere den ekstra stress, som helligdagene giver, er at sørge for, at du får otte timers søvn hver nat.
Dermed vil du have energi til virkelig at nyde festlighederne. Hvis du er kommet sent i seng en aften, så sov lidt længere og overvej at tage en power nap om eftermiddagen!
6. Drik masser af vand!
Husk, at vand er én af din krops vigtigste mekanismer til at udrydde toksiner. Uheldigvis bliver du i højtiderne udsat for mange flere af disse toksiner end normalt – i kager, slik og alkohol, der nu er en naturlig del af vores fester.
Så hjælp din krop med at fjerne alle disse toksiner ved at drikke vand regelmæssigt.
7. Drik alkohol med måde!
Et glas vin eller to er ikke skadeligt, men der er ingen grund til at overdrive. Derudover skal du aldrig drikke alkohol på tom mave, det vil bare bevirke, at dit blodsukker falder drastisk og får dig til at hungre efter alt, der indeholder sukker!
8. Husk 80/20 reglen!
Du behøver ikke være lyseslukker for at være sund i påsken og pinsen. Hvis du behandler din krop godt 80 % af tiden, har du råd til at feste de sidste 20 %.
Hvis du planlægger at være oppe hele natten, så gør dig selv den tjeneste at få masser af hvile og sund, ubehandlet mad i dagene op til. Så vil du have energi til at nyde natten, og morgenen efter vil ikke være helt så slem.
9. Nyd påskesolen!
Nyd den dejlige sol, der endelig er kommet frem og varmer efter en lang vinter. Sørg for gradvist at vænne dig til solen, så du ikke bliver skoldet, men samtidig også får fordelene af vitamin D, der dannes ved udsættelse for solen i din krop.
Nu har du opskriften på, hvordan du holder en sund påske og pinse, men måske mangler du inspiration til påskeopskrifter, f.eks. til påskefrokosten?
Se nedenunder for et par lækre opskrifter til påsken og pinsen:
Og et par lækre glutenfrie kager:
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.