Skrevet 11-10-2006 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -
Spis sundt, men sørg også for, at der er plads til nydelse. Hvis du 80% af tiden spiser det, du er skabt til at spise, så er der plads til at skeje lidt ud for resten.
De danske æbler er allerbedst lige nu. Det er desværre endnu sjældent, man finder danske, økologiske æbler i butikkerne, og de udenlandske er som regel for søde til at bruge til bagning.
Men hvis ikke du er haveejer kender du sikkert en, der har et æbletræ hvor du må få lov at plukke lidt – for ikke at snakke om de tonsvis af nedfaldsæbler, der ligger rundt omkring på græsplænerne.
De bedste æbler til bagning er melede æbler med god syre som f.eks. belle de boskop.
Her følger en opskrift på en rigtig god glutenfri æblekage. Husk at bruge de bedste, økologiske ingredienser, du kan finde.
ca. 8 store æbler
kanel
evt. lidt sukker
Dej:
125 gr. blødt smør
200 gr. boghvedemel
175 gr. sukker
lidt vand til at samle dejen
Æblerne skrælles, skæres i skiver og lægges i et ildfast fad. Der drysses lidt kanel over og sukker, hvis æblerne er meget sure.
Ingredienserne til dejen blandes sammen og smuldres med fingrene, der tilsættes lidt vand, men kun lige nok til at samle dejen en smule.
Dejen lægges over æblerne, så de er helt dækket. Toppen kan evt. pyntes m. lidt hakkede nødder el. mandler.
Kagen bages ved 175 grader i 45 - 60 min., til den er gylden.
Serveres lun eller kold, gerne med en klat creme fraiche 38%.
Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.
Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.
Kommentarer:
Britta Hansen skrev denne kommentar:
07-04-2013 22:24:23
Hej :)
Dejlig side du har her.
Opskrifterne ser ud til at være lette at gå til og glæder mig til at prøve ALLE 12 opskrifter som jeg har taget som favoritter. God vind med hjemmeside.
venligst Britta