I dag mener flere og flere, at det ikke er nødvendigt for mennesker at indtage pasteuriseret komælk, og nogle eksperter sætter mælkeindtag i forbindelse med helbredsproblemer, såsom mellemørebetændelse, allergi og visse andre sygdomme.
På den anden side har sundhedsvæsenet og mejerierne (via deres intensive markedsføring) overbevist os om, at hvis vi ikke drikker nok mælk, får vi knogleskørhed.
Som resultat heraf er vores supermarkeder fyldt med mejeriprodukter. Men vil et glas mælk om dagen nu også sikre os et sundt, langt liv?
Før vi kommer nærmere ind på kendsgerningerne om mælk, er der et vigtigt koncept, vi skal være bevidste om mht. fødevareindtagelse, nemlig:
Liv er afhængigt af liv
Det, jeg vil dele med dig nu, er meget, meget vigtigt, så hør godt efter. Denne sætning mener jeg ikke bare er det mest fundamentale, når det handler om at spise sundt, men også i forhold til at leve et langt og lykkeligt liv:
Liv er afhængigt af liv
Hvad jeg mener med dette er, at hvis de fødevarer, du spiser, er døde skeletfødevarer, som ikke indeholder livskraft, så suger de bogstavelig talt livet ud af DIG.
Hvorfor?
For når du spiser ernæringsmæssigt død mad, som har ringe eller ingen næringsstoffer (ingen vitaminer, mineraler osv.), må kroppen tære på sine egne ressourcer af vitaminer, mineraler osv. for at fordøje, optage og anvende den døde mad. Du bliver nødt til at stjæle ernæring fra din egen krop.
Ja, du suger helt bogstaveligt livskraften ud af din krop, når du spiser mad, som ernæringsmæssigt er død.
Vi kunne også kalde disse såkaldte fødevarer for minusfødevarer, for det jo det, de gør ved dit helbred og dit udseende. Hver eneste bid af dem påvirker dig negativt.
Så overvej det nøje, hver gang du skal til at putte noget i munden. Stop, og tænk i nogle få sekunder. Er denne fødevare fuld af liv, og vil den bygge den krop, jeg drømmer om?
Eller er denne fødevare praktisk talt død ernæringsmæssigt, hvorfor den vil medvirke til sygdom og overvægt?
Men før jeg forklarer konklusionen, jeg personligt er kommet frem til, hvad angår mælk, er der noget meget vigtigt, jeg håber vi kan være enige om:
Din krop ved bedst
Jeg foreslår, at du lytter nøje til begge sider af diskussionen, ikke bare mht. at drikke mælk, men også i forhold til alle andre kontroversielle emner om ernæring, og at du derefter tager den endelige beslutning ved at rådføre dig med den højeste chef, eksperternes ekspert:
Må jeg præsentere DIN FANTASTISKE KROP 😉
Denne formel har jeg anvendt i mange år, og den virker som en drøm. Jeg vil derfor opmuntre dig til altid at prøve noget, som du tænker, vil forbedre dit helbred, og derefter lytte til din krop og mærke efter, hvad den har at fortælle dig.
Her er f.eks. nogle af de signaler, din krop sender dig:
• Opnåede DU mere eller mindre energi efter dit sidste måltid?
• Gjorde det, DU spiste til frokost, dig søvnig?
• Følte DU dig mæt og tilfreds efter dit måltid, eller blev du hurtigt sulten igen?
• Blev DIT humør og fokus forbedret efter dit måltid?
• Fik DU en glad følelse i maven, eller gav det, du spiste, dig uro i maven?
Og dertil kan du tilføje, at når du går på toilettet, og du tjekker kvaliteten af din afføring, så vil du få en unik indsigt i, hvor sund din fordøjelse i virkeligheden er.
Og det er også min erfaring, at vores kroppe instinktivt ved, hvorvidt en specifik fødevare vil forbedre vores sundhed og vitalitet, eller om den bogstaveligt vil suge noget af den hårdt opsparede livskraft ud af din krop.
Alt, hvad du behøver at gøre, er at spørge din krop.
Ja, jeg foreslår, at du simpelthen spørger din krop, om det er en god idé at spise en specifik fødevare. Du kan gøre dette med mælk eller en hvilken som helst anden fødevare. Men nu med hensyn til mælk, så lad os starte ved begyndelsen.
Er det naturligt og sundt at drikke mælk fra et andet dyr?
Den mælk, du ser på hylderne i supermarkedet, er ikke den type mælk, du og jeg var skabt til at drikke.
Mennesker begyndte sandsynligvis ikke at drikke mælk før landbrugets indførelse for omkring 10.000 år siden. Så på mange måder kan man argumentere for, at vi har levet fint uden.
Faktisk er mennesker den eneste dyreart, der drikker mælk fra et andet dyr. Vi er skabt til ikke at drikke mælk efter dieperioden hos vores mor. Dette er måske grunden til, at mange mennesker er enten intolerante eller allergiske over for mælk og mælkeprodukter såsom yoghurt, ost etc.
Der er op mod 20 substanser i komælk, som mennesker potentielt kan være allergiske overfor.
Kort og godt er pattedyrs mælk artsspecifik, og komælk er derfor artsspecifik føde for kalve. Naturen har skabt os mennesker til udelukkende at drikke mælk fra vores menneskemødre.
Når vi tager dette i betragtning, er det svært at hoppe med på den hype, medierne overdynger os med om, at komælk er den perfekte og naturlige fødevare for os mennesker at indtage.
Der er imidlertid ingen diskussion om den kendsgerning, at der er kulturer, som synes at trives på rå mælk, såsom masaierne i Afrika, som drikker op til 4 liter syrnet mælk dagligt.
Det er disse mennesker, man ofte ser vinde guldmedaljer i de olympiske lege.
Endvidere indtager mennesker i tibetanske bjergegne store mængder rå mælkeprodukter (yoghurt, smør, ost etc.), og selv uden læger og hospitaler bliver mange af dem over 100 år.
Men der er en stor forskel mellem dem og os. Masaierne og tibetanerne drikker rå mælk.
Men hvad med den pasteuriserede mælk, som sælges i vores supermarkeder, er den sund? For at svare på dette spørgsmål, må vi undersøge, hvor sund mælk i vesten egentlig er.
Hvor sund er mælk? Del 1: Køernes helbredstilstand.
Kvaliteten af den mælk, vi drikker, er selvfølgelig afhængig af sundhedstilstanden hos de køer, vi får mælken fra.
Hvad der er vigtigt at vide her er, om koen er blevet holdt inde i en stald og har fået kornfoder, eller om den har fået lov til at gå frit rundt udenfor og få masser af sund solskin, mens den har spist græs.
Jeg tror ikke, at nogen vil være uenig i argumenterne ovenfor. Men her kommer kontroversen ind:
Hvor sund er mælk? Del 2: Pasteurisering.
Jeg mener, at sunde køer producerer sund mælk, som ikke behøver at blive pasteuriseret. Af samme grund er der nok i visse lande et voksende marked for rå mælk.
Men al den mælk, der sælges i danske supermarkeder i dag, er imidlertid pasteuriseret.
Pasteurisering er en varmebehandlingsproces, der har til formål at slå bakterier ihjel. Selv om Louis Pasteur udviklede denne teknik til at konservere øl og vin, var han ikke ansvarlig for dens anvendelse på mælk. Dette fandt sted i 1800-tallet i USA som en midlertidig løsning i snavsede mejerier i byerne, indtil de fik styr på hygiejnen.
Snart blev pasteurisering spredt til hele verden som den foretrukne måde at behandle mælk på, før den blev solgt til os.
Men pasteurisering dræber ikke bare potentielle patogene bakterier, den gør også følgende:
1. Ændrer aminosyrerne i mælken og ødelægger mange vigtige proteiner.
2. Ødelægger de umættede fedtsyrer.
3. Dræber de fleste vitaminer.
4. Reducerer muligheden for at optage mineralerne, såsom kalk.
Så i min verden er pasteurisering = dårligere kvalitet mælk = mindre ernæringsmæssig værdi for dig = og dermed en fødevare, som trækker fra i sundhedsregnskabet.
Så hvis man har lyst til at drikke mælk, hvorfor så ikke drikke rå mælk?
Hvis du bor i København, kan du få rå mælk hver lørdag eftermiddag på et gårdudsalg på Frederiksberg.
Men mange folk i dag udtrykker dog frygt og kommer med latterlige kommentarer om, at du kan dø af at drikke rå mælk! Jeg mener dog, at der er langt større risiko forbundet med at drikke pasteuriseret mælk end rå mælk.
Rå mælk fra sunde køer indeholder naturligt gunstige bakterier, som hæmmer væksten af uønskede og farlige organismer. Uden disse venlige bakterier er pasteuriseret mælk derfor mere modtagelig for at blive sundhedsfarlig.
Tillige er vi alle blevet narret til at tro, at mælk er en vidunderlig kilde til kalk, når faktum er, at pasteurisering gør kalk og andre mineraler mindre tilgængelige. En metode til at teste, hvorvidt mælk nu også er tilstrækkeligt pasteuriseret, er fuldstændig destruktion af fosfatase.
Tilstedeværelse af fosfatase er nødvendig for, at vi kan optage kalken. Lad os kigge nærmere på mælk/kalk-forholdet:
Giver mælk dig kalk til sunde knogler?
Med undtagelse af kalk har mælk ikke synderlig mange nødvendige vitaminer og mineraler for optimal sundhed hos os mennesker. Sunde knogler er et resultat af kalkbalance.
Kalkbalancen er som en bankkonto og er et resultat af, hvor meget kalk vi tilfører kroppen sammenlignet med, hvor meget vi mister.
Mælkeindustrien fokuserer i deres kampagner på indtaget af kalk – mere, mere, mere. Hvor meget kalk vi mister i urinen, er imidlertid lige så vigtigt. Hvis vi mister mere kalk i urinen, end vi indtager, opnår vi aldrig kalkbalance, ligegyldig hvor meget mælk vi drikker.
Syre/base-balancen er den vigtigste faktor ved bestemmelse af kalktab. En hovedsagelig syredannende kost fremmer kalktab i urinen, hvorimod en hovedsagelig basedannende kost forebygger kalktab.
Fødevarer, som er basedannende, er frugt og grønt. Undersøgelser har vist, at vi kan vedligeholde vores kalkbalance ved at indtage omkring 25 – 30 % af vores energi som frugt og grønt, ved et i øvrigt lavt kalkindtag og uden indtagelse af mælk.
Mennesker har eksisteret på denne planet i 2,5 millioner år, og kun i de seneste 10.000 år har vi indtaget mælk og mælkeprodukter. Som alle andre pattedyr på planeten har vi klaret os temmelig godt uden mælk (efter at vi er blevet vænnet fra amning hos vores mor) resten af livet igennem.
Den konklusion, min kone (som er læge) og jeg er kommet frem til, er, at for at bevare stærke knogler osv. er det bedst, at vi som familie fokuserer på at spise grøntsager, og som resultat har vi aldrig givet vores børn mælk og har drikker det heller ikke selv.
Denne konklusion synes at være korrekt, når man kigger på forholdet mellem mælkeindtag og knogleskørhed.
Vidste du, at de lande, som drikker mest mælk, også har den højeste forekomst af knogleskørhed?
Er dette bare en tilfældighed, som mejerierne har glemt at fortælle os om? Hvis du ikke tror mig, så læs Leder i The Lancet 14-10-2006!
Mit eksperiment med mælk
Grunden til, at jeg ikke længere drikker mælk, er simpelthen fordi jeg er overbevist om, at der er andre fødevarer, såsom økologisk kød, grønt, frugt osv., der beriger min krop med mere værdifuld næring,
Det eneste mælkeprodukt, jeg spiser, er flødeis, og som mine venner vil kunne attestere, så var jeg før i tiden i stand til at vinde enhver is-konkurrence. 8 portioner Paradis Is var normen, og på en god dag kunne det godt gå hen og blive 10 – 12 portioner.
En sommer skete der det, at jeg med min vilde is-spisning kom til at gå over min krops grænser. Jeg havde det forfærdeligt dagen derpå med hovedpine og rindende næse.
Så jeg blev nødt til at tage en kold tyrker og meget mod min vilje ikke spise is i flere måneder, eller også risikere at få det elendigt næste dag.
Så før jeg skrev denne artikel, besluttede jeg mig for at foretage et lille eksperiment på mig selv for at lære, hvad min krop synes om mælk. Planen var at:
1. Finde noget rå mælk, drikke det og så lytte til, hvordan min krop fik det.
2. Købe noget pasteuriseret, økologisk mælk fra et supermarked og eksperimentere med det.
3. Spise 2 portioner flødeis. Mmmmm …
Jeg foretog nr. 3 sidste lørdag og følte mig træt og havde rindende næse næste dag. I den grad at nydelsen ved at spise isen var mindre end de negative symptomer, jeg oplevede dagen efter. Men jeg benægter ikke, at det smagte godt, mens jeg spiste det.
Det var min plan at køre til København på lørdag for at købe noget rå mælk at eksperimentere med. Men gennem hele ugen har jeg følt en stor modstand mod at bruge tid og energi på noget, jeg ikke havde lyst til at drikke.
Da indså jeg, at jeg spildte min tid på dette eksperiment.
Hvorfor? For hvordan mælk, hvad enten det er pasteuriseret eller rå, påvirker min krop, er ikke vigtigt.
Hvad der er vigtigt, er DIN KROP!
Så jeg droppede eksperimentet og vil i stedet opfordre dig til simpelthen at lytte til din CHEF (din enestående, vidunderlige krop), hvis du ønsker at finde ud af, om mælk eller en hvilken som helst anden fødevare er sund for dig.
Hvad med mælkealternativer: Soja- , rismælk osv.?
Et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, er hvilket alternativ man kan bruge om morgenen på sin grød.
Jeg spiser personligt kød og grøntsager til morgenmad, og forskellen på mit helbred og vitalitet de seneste 10 år er fantastisk. Jeg har helt bogstaveligt udskiftet vintre fyldt med sygdom med et liv uden så meget som en dag i sengen gennem 10 år.
Så spis ikke grød længere. Hvorfor? Fordi jeg mener, at “liv er afhængigt af liv”!
Og for mig er kød og grøntsager de bedste fødevarer for energi og vitalitet.
Så for mig er mælk til morgenmad slet ikke med i mine overvejelser. Det giver dig også svaret mht. soja- og rismælk osv.
Igen: Lyt til, hvad den krop fortæller dig.
Konklusion: Er mælk sundt for DIG?
Nu har vi været hele vejen rundt, og jeg håber, du er enig med mig i, at det er på tide, at du begynder at lytte til din egen krop og de signaler, den giver dig, ikke kun mht. mælk, men en hvilken som helst fødevare.
Ja, denne artikel handler meget om at lytte til, hvad din krop fortæller dig. Din krop lyver aldrig. Den elsker dig, passer på dig, taler til dig og prøver at hjælpe dig. Stop op et øjeblik, og lyt til dens visdom.
Jeg siger ikke, at mælk, selv pasteuriseret mælk, er dårligt eller usundt. Det er måske oven i købet sundt for dig. Hvad jeg mener, eller hvordan min krop reagerer, er ikke vigtigt.
Hvad din krop fortæller dig lige nu, er det eneste vigtige.
Så hvis du drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, hvilke signaler sender din krop dig så?
Her har du svaret på, om du skal drikke mælk eller lade være!
Hvad jeg siger, eller hvad en hvilken som helst ekspert siger, er ikke vigtigt. Bare lyt oprigtigt til din krop.
Kalve trives med komælk. Komælk er skabt til kalve. Så jeg overlader komælken til babykøer. Nyd modermælken, så længe du får bryst hos din mor, og hvis du nyder et mejeriprodukt ind i mellem, behøver du ikke have dårlig samvittighed.
Ingen prøver at antyde, at du skal leve som en munk. Vi er her alle for at nyde livet. Jeg følger 80/20-reglen, så jeg har aldrig dårlig samvittighed over min flødeis eller chokolade for den sags skyld.
Men de seneste få gange, jeg har spist flødeis, har min favoritdessert dog givet mig rindende næse og mild hovedpine hele næste dag.
“Shit”, det er ikke retfærdigt, eller er det? Jeg elsker flødeis, men jeg har virkelig følt mig dårlig dagen efter, så meget at da jeg var tæt på min yndlings isforretning, huskede jeg, hvordan jeg havde det bagefter, sidste gang jeg nød mit favoritslik, og tænkte, at jeg ville springe over og bare nyde noget chokolade i stedet!
Så hvis du nyder mejeriprodukter, anvender dem moderat og ikke oplever bivirkninger ved det, er det godt. Det er vigtigt at nyde livet.
For mig er det måske ved at være tid til at se, om jeg kan finde flødeis lavet af rå mælk. Ville jeg da opleve de samme bivirkninger, eller lytter jeg bare ikke til min krop?
1. Spis dine grøntsager for at få kalk og andre vigtige næringsstoffer, og smil ved din bevidsthed om, at liv er afhængigt af liv.
2. At lytte til de signaler, din krop sender dig, er en vidunderlig måde at holde sig på rette spor.
3. Følg 80/20-reglen. Det er vigtigt at nyde livet.
Hvad er DIN konklusion omkring mælk? Vær venlig at skrive din kommentar nedenfor.
P.S.: Hvis du kunne tænke dig at grave dybere i, hvorvidt mælk er sundt eller ej, er her nogle links til dig med nogle videnskabelige studier om mælk.
P.P.S.:Læs mere om mælk her
Vidste du at hvis din krop er allergisk eller intolerant over for mælk eller andre
fødevarer, kan du have f.eks have problemer med at tabe dig, mangler energi eller har luft i maven.
Det anslås at 45% lider af en form for fødevareintolerans.
Hvis du gerne vil vide om du er intolerant overfor visse typer af fødevarer, så har vi gode erfaringer med denne test.
Test og se om du er intolerante overfor f.eks. mælk eller en af de andre 58 fødevarer, og fjern derefter den pågældende fødevare fra din kost, og se resultatet inden for dage
Hvis du gerne vil vide hvad en fødevareintolerans helt præcist er, så klik her.
